Nach Genre filtern

NOTESBOGEN

NOTESBOGEN

Radio4

En håndskreven note kan være begyndelsen på en bog, et teaterstykke eller en artikel. Noter er ofte Personlige, ufærdige og umiddelbare. I 'Notesbogen' lukker forfatter Tine Høeg, dramatiker Line Knutzon og kulturformidler Torben Sangild lytterne ind deres notesbøger. Hver uge taler de på skift med en gæst, der udfolder og udfordrer deres iagttagelser og undren. 'Notesbogen' er et program om samfund, kultur og alt det mellemmenneskelige, de tre værter hver især er optaget af.

 

64 - Line Knutzon: Fascinationen af kendte med Ditte Okman
0:00 / 0:00
1x
  • 64 - Line Knutzon: Fascinationen af kendte med Ditte Okman

    Line Knutzon har fornyeligt opdaget sit eget selvbedrag - et snedigt indviklet system der har dækket over, at Line er så optaget af ikke at være optaget af kendte, at der kun er en ting at konkludere: Line er meget optaget af kendte. Derfor har Line inviteret Ditte Okman i studiet til en samtale om at være fascineret af kendte uden at skamme sig, dét at have kendte venner og generel sladder.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sun, 05 May 2024
  • 63 - Tine Høeg: Hvorfor er vasketøj ikke et rigtigt arbejde?

    Tine ligger helt bogstaveligt på et lille bjerg af vasketøj, hviler sit hoved på de bluser, sokker og underbukser, hun lige har hevet ud af tørretumbleren. Det er søndag, det er ugens tiende tøjvask. Da hun var barn, havde hun intet begreb om, hvor stor en del af et voksenliv der består af vedligeholdelsesarbejde. Det er det repetitive skjulte arbejde, der opretholder livet og først bliver synligt, når det ikke bliver gjort. Med i studiet er Mille Breyen Hauschildt til en samtale om hvilken rolle og status vedligeholdelsesarbejde har – både i samfundet og i kunsten.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sun, 28 Apr 2024
  • 62 - Torben Sangild: Kunsten at blive gammel

    Alderdommen er et forfald. Man har mindre energi end tidligere og glemsomheden og forvirringen vokser. Døden rykker sig nærmere og nærmere. Det er realiteterne, men det er ikke hele sandheden, da alderdommen også kan have en sødme. Hvordan bibeholder man et godt og meningsfuldt liv, når man bliver gammel? Dette har Torben Sangild en samtale om med 87-årige Thomas Bredsdorff, som er professor emeritus og forfatter til bogen Lykkeligt Nær - En oldings optegnelser.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sun, 21 Apr 2024
  • 61 - Tine Høeg: Humor i litteratur med Thomas Korsgaard

    Tine Høeg og forfatterkollegaen Thomas Korsgaard bruger begge to humor i deres forfatterskab, men hvad synes de selv er sjov litteratur? De to forfattere har begge medbragt humoristiske uddrag fra bøger, som de læser højt for hinanden. Der bliver læst højt fra blandt andet Helle Helle og Karl Ove Knausgård.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sun, 14 Apr 2024
  • 59 - Line Knutzon: Et værn mod lidelsen

    Line Knutzon er udstyret med en indre antenne, som registrerer lidelse selv under de bedste forhold. Det ikke en antenne, som Line selv har bedt om at få, og denne indre antenne peger som oftest mod nyhedsstrømmen, hvor tragedier, krig og lidelse går breaking hver dag. Line har inviteret redaktionschef Sophie Rytter Skjoldager fra netmediet Verdens Bedste Nyheder i studiet til en samtale om verdens lidelser – for verden er ikke kun et forfærdeligt sted, når alt kommer til alt.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sun, 07 Apr 2024
Weitere Folgen anzeigen