Oedipus 1-150 Oplaesning

Vi læser stykket vers 1-227 af Homers Odysséen 5. sang (oversættelse af Otto Steen Due)

Indlæst t brug i oldtidskundskab. Hele 1. sang.

Indlæst til brug i oldtidskundskab. Fra Ovids Metamorfoser. Oversættelse af Otto Steen Due.

Indlæst til oldtidskundskab får I Ovids myte om kvinden Arachne fra hans Metamorfoser. Oversættelse af Otto Steen Due.

Her får I en introduktion til den græske tragedies kendetegn, dens betydning for sin tid og den grundmyte som folk allerede kendte inden de oplevede stykket, Ødipus Rex (Kong Ødipus). Jeg har dog ikke antydet slutningen. For antikkens mennesker handlede det ikke så meget om HVAD der kom til at ske, som HVORDAN det blev afviklet i den aktuelle version af myten.

Her får I indlæst en indledning til brevgenren og Seneca liv (og et par andre emner der har relevans for ham). Derefter kommer brev 16 (Man må filosofere) og brev 54 (Om dødsfrygt). Begge er henvendt til vennen Lucilius og begge er eksempler på den stoiske måde at leve på.

Her får I et eksempel på en tekst af den stoiske skole. Det er den berømte taler/jurist og statsmand, Cicero, der har omformet nogle stoiske læresætninger som en retstale, hvor han altså forsvarer rigtigheden af disse tanker.

Forberedelse til Glyptotekets rundvisning på jeres Københavnertur

To romerske epikurærere ses her i uddrag, den første fokuserer meget på atomteorien og den anden på hvordan man bør leve i balance og med et vist mål af nydelse. 🙌

Dette er den første del af teksterne vi læser om epikuræismen - der handler om manden, der startede den filosofiske skole op. Epikuræismen blev typisk opfattet som en nydelsesfilosofi (hedonisme), men der er meget andet, den også stod for som I skal se her.

Indlæst til hjælp for elever i oldtidskundskab i vores forløb om antikkens filosofi.

Her indlæses en tekst fra Mørchs Haven og venskabet, som præsenterer de fleste af de filosofiske retninger, som vi kommer til at arbejde med i det kommende forløb. Indlæst til hjælp for mine elever.

I sidste del (s. 130 nederst - 137 nederst) af Lukians satiriske dialog mellem den athenske lovgiver Solon og skytheren Anacharsis, laves der en slags perspektivering til hvordan andre samfund (særligt Lakedaimon/Sparta) opdrager eller hærder deres ungdom.

I stykket, som går fra s 122 (midt) til sif. 130 (nederst) taler Solon især om hvordan den fysisk veltrænede krop fremstår og hvilke fordele der er ved at have en mandig befolkning i denne tilstand. Anacharsis indvender (på en komisk måde) at strategien slår fejl ift at klargøre mændene til en krig.

I stykket som går fra side 118 (øverst) til side 122 (midt) fortæller Solon skytheren Anacharsis om opdragelse og den rolle kunst i et samfund kan have (som en måde at opdrage borgerne på). Stykket er indlæst til brug i oldtidskundskab.

Dialogen af Lukian omhandler en fiktiv situation i Athen langt tilbage i tiden (før klassisk tid), hvor en fremmed, skytheren Anacharsis, udspørger den athenske lovgiver Solon ift formålet med at dyrke sport.

Til støtte for jeres læsning får I denne indtaling af værket Anacharsis eller Om Gymnastik af digteren Lukian.

Hans indlæg varierer en del, så jeres opgave er blot at lægge mærke til hvilke stoiske tanker han nedfælder heri.

Odysséen 6. Sang indlæst til brug i oldtidskundskab.

Indlæst til brug i oldtidskundskab

Indlæst til brug i oldtidskundskab

Indlæst til brug i oldtidskundskab

Indlæst til brug i oldtidskundskab

Hjælp til elevernes læsning

Til hjælp for elevernes læsning i oldtidskundskab

Indlæst til brug i oldtidskundskab

Seneca er en del af den filosofiske retning der kaldes Stoicisme (efter den stoa=søjlegang i Athen hvor de første stoicister mødtes). De to breve er en del af en samling breve til vennen Lucilius, og handler om hhv Slaveri og Dødsfrygt. Mange i nutiden er inspireret af den stoiske filosofi, hvis vigtigste træk at at befri sig selv fra kraftige følelser og møde livets omskifteligheder med ro i sindet.

Brevet er indlæst til hjælp for mine elever i oldtidskundskab. Det er en del af et filosofiforløb. Epikurs retning kaldes epikuræismen og hans følgere epikurærere. I brevet får vi uddybet at et behageligt og lyststyret liv ikke skal opfattes så uansvarligt som visse af hans modstandere hævder.

Indlæst til hjælp for mit franskhold. Tekst til emnet La Francophonie.

Oplæsning til brug i oldtidskundskab. Oversættelse af Mejer og Tortzen.

Indlæst til brug i oldtidskundskab

Ja, det er lidt uheldigt. Jeg fik indtalt et nyt stykke inden det foregående blev uploaded, så nu hænger de to stykker sammen. Clever... 🙈 Men det første er uddrag fra Homers Odyssé, og det andet er et kort uddrag fra Muriel Barberys L'Élégance du hérisson til brug i udtaletræning. 😬🤪

Indlæst til brug i oldtidskundskab

Intro/musepåkaldelse, tingmøde på Olympen og Athene (i forklædning) hos Telemachos. Til sidst Penelopeias forundring ved sønnens pludselige modning. Oplæst til brug i oldtidskundskab i et helteforløb.

Indlæst tekststykke til brug i oldtidskundskab.

Indlæste stykker af Iliaden til brug i oldtidskundskab.

Her indlæses Iliadens 3.sang med lidt baggrundsinfo og forklaringer til brug i oldtidskundskab.

Indlæst til hjælp for mine elever i oldtidskundskab inkl lidt baggrundsviden til forståelse.

Den ene myte er et "moderne" og romersk take på det vi læste hos Hesiod - Ovid skriver omkring år 0 under den første romerske kejser Augustus. Den anden myte er ca samme alder som Hesiod (8-700-tallet f. Kr) og handler om korngudindens sorg over at skulle skilles fra sin datter som far Zeus har giftet bort til brormand Hades. Begge myter forklarer hvorfor der skæres ned på foråret (som tidligere kom uden begrænsning).

Formålet med de 3 myter er at Hesiod vil lære sin bror (som er doven) hvor vigtigt det er at være en flittig landmand. Vi hører 3 myter, a) om de to typer af Eris (strid), b) om Prometheus og Pandora og c) om de menneskeslægter der forbinder de olympiske guder til samtidens mennesker.

Indlæst til brug i oldtidskundskab

Indlæst til brug i oldtidskundskab

Til brug i oldtidskundskab

Indtalt tekststykke til brug i oldtidskundskab. Det er fra udgaven i Kend dig selv-antologien.

I denne del fortsætter Sokrates sit krydsforhør af anklageren Meletos og får anklageskriftet til at fremstå latterligt. Derudover argumenterer han med mange eksempler på hvorfor man ikke bør frygte døden, men snarere det at handle uretfærdigt (og dømme nogen uretfærdigt). Han påminder dommerne om at deres opgave er at dømme retfærdigt og derfor vil han ikke tigge og bede om medlidenhed som folk ofte gør i retten.

I dette stykke fortæller Sokrates hvordan det kan være at han er blevet lagt for had i Athen og påbegynder sin afhøring af hovedanklageren Meletos. Det er også i dette stykke at den officielle anklage nævnes.

Sokrates indleder her sin tale og påbegynder at tilbagevise den første anklage, "sladderanklagen" (da folk i mange år har bagtalt ham og disse usynlige anklagere for ham at se er farligere end hans reelle anklagere).

Oedipus 216-511 Oplæsning

Oplæsning og enkelte kommentarer til tekststykket, som skal hjælpe jer til forståelse og udtale af navnene i forbindelse med vores læsning.