Nach Genre filtern

Equicast

Equicast

Equicast

Equicast er en samtalepodcast, som giver dig ny viden og inspiration til livet med hest. I hvert afsnit behandler din vært Laura, et specifikt emne sammen med en kendt person, der gjort sig bemærket i debatten. Det kan være dyrlæger, smede, professionelle ryttere eller helt almindelige hestemennesker.

Equicast vil nedbryde fordomme og gøre dig klogere på teorier og metoder inden for de forskellige ridediscipliner.

Med andre ord handler det om kærligheden til heste, om træning, sundhed, fodring, forskning og alt det, der følger med, når man er passioneret hestemenneske.

39 - #36: Er sukker og stivelse gift for heste? (Del 2)
0:00 / 0:00
1x
  • 39 - #36: Er sukker og stivelse gift for heste? (Del 2)

    I dette dobbelte afsnit er jeg på besøg hos cand. scient. agrobiolog Carina Beblein, der gør os alle sammen klogere på fodring af sportsheste. Vi åbner op for den helt store debat om sukker og stivelse og dykker ned i de kemiske processer, der finder sted i hestens tarme, når den skal nedbryde de to forskellige fødekilder.
    Du vil også blive meget klogere på mængden af sukker i eksempelvis frøgræs og hø og på, hvad der sker i hestens krop, når den er overvægtig. Kort sagt: Det er tid til at spidse øre og blyanter, for det er nu, vi skal blive klogere på fodring!

    Hvis du vil dykke længere ned i emnet, har Carina lagt stemme til Pavocast, hvor hun udfolder al sin viden om hestens foderbehov over hele 5 afsnit.

    God fornøjelse!

    Tue, 16 Aug 2022
  • 38 - Reportage: Anklaget for vanrøgt (fra december 2021)

    Hvad stiller man op, når man møder et menneske, der har et fundamentalt anderledes syn på hestevelfærd end ens eget?
    I dette afsnit skal du møde en kvinde, som gennem adskillige år er blevet anklaget for at have vanrøgtet sine heste blandt andre dyr, og som ligger i åben strid med kommune og naboer.

    Vi vil gerne prøve at forstå, om hun mener, at hestene har det godt, og hvordan det føles at blive genstand for had på sociale medier.

    Navnene på de medvirkende er kendt af os på redaktionen, men af hensyn til indholdet af udsendelsen er de anonymiseret.

    Wed, 01 Dec 2021
  • 37 - #35: Er sukker og stivelse gift for heste? (del 1)

    I dette dobbelte afsnit er jeg på besøg hos cand. scient. agrobiolog Carina Beblein, der gør os alle sammen klogere på fodring af sportsheste. Vi åbner op for den helt store debat om sukker og stivelse og dykker ned i de kemiske processer, der finder sted i hestens tarme, når den skal nedbryde de to forskellige fødekilder.
    Du vil også blive meget klogere på mængden af sukker i eksempelvis frøgræs og hø og på, hvad der sker i hestens krop, når den er overvægtig. Kort sagt: Det er tid til at spidse øre og blyanter, for det er nu, vi skal blive klogere på fodring!

    Hvis du vil dykke længere ned i emnet, har Carina lagt stemme til Pavocast, hvor hun udfolder al sin viden om hestens foderbehov over hele 5 afsnit.

    God fornøjelse!

    Næste del af afsnit #35 udkommer i uge 27.

    Thu, 30 Jun 2022
  • 36 - #34: "Moderne rideheste trænger til at kede sig." Om heste og søvnbehov med dyrlæge Nicolai Jarløv

    Det strider mod hestens instinkter at lægge sig ned og sove, og det på trods af, at den har brug for mindst 30 minutters REM-søvn i døgnet.
    En hest lægger sig ikke ned, når den har søvnbehov. Den lægger sig først ned, når den er tryg og rolig. Det er dyrlæge og ph.d. Nicolai Jarløvs mantra. I dette afsnit følger vi op på vores snak om hestens søvnbehov og taler videre om de skadelige konsekvenser for lidt søvn kan medføre. Manglende søvn giver ortopædiske skader, skader i hovedet og måske er det også en af årsagerne til mavesår og stereotyp adfærd.
    Nicolai mener først og fremmest, at den moderne ridehest trænger til mere ro og til at kede sig, så den kan nå at få den livsvigtige søvn. Vi kommer ind på årsager til, at hesten ikke sover, og hvilke symptomer på for lidt søvn, du skal kigge efter.

    Tue, 14 Jun 2022
  • 35 - #33: Uden filter - Om at dele ud af sit liv på sociale medier med springrytter Claus Hundebøl

    Claus Hundebøl driver en springstald i Sønderjylland og så er han stor på Instagram. I dette afsnit besøger jeg Claus for at tale med ham om hans autentiske liv, som han flittigt deler ud af på de sociale medier - uden filter vel at mærke.
    Claus har som barn og ung været udsat for mobning, fordi han gik til ridning. Derfor bruger han sin platform til at vise, at det at være dreng eller mand i ridesporten ikke er forbundet med noget skamfuldt. Vi taler også om bagsiden af medaljen ved at dele ud af sit liv og sin hverdag med hestene, og hvad man stiller op, når man modtager hadefulde beskeder.

    Tue, 07 Jun 2022
Weitere Folgen anzeigen