Nach Genre filtern

Verdens 7 Vidundere

Verdens 7 Vidundere

Lars Oskan-Henriksen

Inflation, stigende rente, krig, usikkerhed - ja, men glem ikke, at verden, at livet, først og fremmest er vidunderligt, smukt, fyldt af sanselig skønhed. 24syv hylder i programserien ‘Verdens 7 Vidundere’ alt det bedste, denne verden og dette land har at byde på, og én af Danmarks mest dannede og vidende mennesker Lars Henriksen kårer i hvert afsnit, sammen med dagens gæst, verdens 7 mest vidunderlige …. stykker musik, operaer, fodboldspillere, champagner, bøger, skuespil, parfumer, byer, cigarer - og rangerer de udvalgte fra syv til ét. ‘Verdens 7 Vidundere’ er ikke blot et program, der ærer det ypperste, verden har skabt, det danner lytteren til at forstå og tale med om skønhed.

Vært og tilrettelægger: Lars Oskan-Henriksen
Producer og teknikker: Teis Zacho

50 - De 7 oprindelige vidundere fra oldtiden
0:00 / 0:00
1x
  • 50 - De 7 oprindelige vidundere fra oldtiden

    GÆST: Vincent Gabrielsen

    I tidens fylde – er nu. 
     
    24syv lukker med udgangen af måneden – og den sidste episode af VERDENS 7 VIDUNDERE er optaget og ”i kassen” – 50 blev det til og hvilken bedre anledning kunne man finde til at tale om, hvor hele ideen om at skabe sådanne lister mon stammer fra. 
     
    Til at tale om det, har jeg inviteret Professor Emeritus VINCENT GABRIELSEN og som udgangspunkt for samtalen, har vi taget OLDTIDENS 7 VIDUNDERE – lyt med, når vi taler om Babylons (måske slet ikke eksisterende) hængende haver, om kolossen på Rhodos, som måske skal genopføres, om alle fyrtårnes forlæg, nemlig det i Alexandria, om Zeus-statuen i Olympia, Artemisstatuen i Efesos nær Izmir, Mausolæet i Halikarnassos (det nuværende Bodrum i Tyrkiet) og det eneste endnu eksisterende vidunder: Cheopspyramiden i Gizah uden for Cairo. 
     
    Og mens du lytter: 
     
    Lad da tankerne taknemmeligt flyde mod alle, som har bridraget til programmet: 
    Tim Knudsen, Marianne Stagetorn Kolos, Ghita Nørby, Bente Scavenius, Simon Juhl Olesen, Mikkel Hagerup Larsen, Ditlev Tamm, Cecilie Nielsen, Emma Paaske, Dag Heede, Anne Dorte Michelsen, Asser Amdisen, Henrik Engelbrecht, Chantal al Arab, Nicholas Haaning, Michael Haaning, Pia Kjærsgaard, Lotte Tegner Freddie, Lars Bangert Struwe, Mikkel Schrøder Uldal, Kathrine Bang Lilleør, Henrik, greve Holstein, Jakob Steen Olsen, Jens-Christian Svenning, Malene Hertz, Hilda Heick, Keld Heick, Ole Winther, Mathias Hammer, Birgitte Possing, Kai Finster, Rufus Gifford, Ane Cortzen, Erik Aschengreen, Peter Edelberg, Søren Schmidt, Rasmus Dahlberg, Andreas Rude, Peter Christian Rude, Lars Thomas, Teis Zacho Kahr Thornberg, Andreas Bo, Iben Wurbs, Marie Tetzlaff, Albert Hedegaard, Niels Henrik Hartvigson, Dennis Ritter , Sherin Khankan, og Vincent Gabrielsen
     
    Og vigtigst af dem alle: Teis Zacho, min vidunderlige tekniker, som mere end nogen har æren for, at programmet kunne lyttes og nydes. 
     
    Til jer alle: En kæmpe tak, fordi I sagde ja, da jeg ringede. I er simpelthen enestående. Vidundere hver og én.

    Mon, 11 Mar 2024
  • 49 - De 7 vigtigste reformer i Islam

    Gæst: Sherin Khankan

    “Sæt dig, vær tavs - og lyt. For du er beruset og vi er ved tagets kant.”, således skriver den sufistiske digter Rumi midt i 1300-tallet og opfordringen skal lyde til alle her ved overgangen til et nyt år. Sæt dig, vær tavs og lyt og tag bestik af verden og dig selv.


    Det forsøger jeg i dagens episode af VERDENS 7 VIDUNDERE, hvor gæsten er Imam SHERIN KHANKAN og hvor samtalen drejer sig om DE 7 VIGTIGSTE REFORMER I ISLAM.

    Godt nytår!

    Fri, 29 Dec 2023
  • 48 - De 7 mest spektakulære etaper i Tour de France

    Gæst: Dennis Ritter

    Om bjergene i Tour de France sagde Jesper Skibby: “Når jeg om aftenen går i seng, så håber jeg de er væk næste morgen, men de er der sgu stadigvæk næste morgen…” - Tour de France er lidelsernes løb - men også triumfernes. Det er dette dramatiske spændingsfelt, VERDENS 7 VIDUNDERE i dagens episode bevæger sig ind i, når gæsten: DENNIS RITTER tager os med på et dramatisk ridt gennem DE 7 MEST SPEKTAKULÆRE ETAPER I TOUR DE FRANCE.

    Thu, 14 Dec 2023
  • 47 - De 7 bedste danske film

    Gæst: Niels Henrik Hartvigson

    “Det interessante ved Filmen er jo, at vi spiller for alle Samfundsklasser og i alle Verdensdele.(..) Man kan maaske lære at blive Skuespiller, men man kan aldrig lære at filme .. tillærte Følelser bliver i Filmen uægte og falske .. “ udtalte Valdemar Psilander i et interview i 1913. Han var på højdepunktet af sin karriere og før overgangen til talefilm.
    Disse ting og meget mere taler vi om i dagens episode af VERDENS 7 VIDUNDERE, hvor filmhistoriker NIELS HENRIK HARTVIGSON gæster programmet og har sammensat listen over DE 7 BEDSTE DANSKE FILM

    Sun, 22 Oct 2023
  • 46 - De 7 vigtigste danske opfindelser

    Gæst: Albert Hedegaard

    Georg Gearløs, Professor Tournesol, Q! Fiktionen er fyldt med stereotypiske opfindere. Verdensfjerne og med krøllede hjerner. Men hvorfra kommer deres inspiration, og er deres indsats ikke til vores alles fordel? Det taler jeg blandt andet med Æresmedlem af Opfinderforeningen ALBERT HEDEGAARD om i dagens episode af VERDENS 7 VIDUNDERE, hvor emner er DE 7 DANSKE OPFINDELSER DER PÅVIRKER VOR HVERDAG MEST

    Fri, 06 Oct 2023
Weitere Folgen anzeigen