Filtrar por género

Holistisk Sundhed, Lydbog

Holistisk Sundhed, Lydbog

Mette Maja Mouritsen

Evidensbaserede undersøgelser kan give os en baggrundsviden, som kan bruges til at stille de spørgsmål, der skal til for at afklare vores aktuelle fysiske tilstand, og den kan også fjerne fokus fra os selv, der hvor nøglen til sandt velbefindende ligger gemt....


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

12 - SENSITIVITET OG LIDELSE
0:00 / 0:00
1x
  • 12 - SENSITIVITET OG LIDELSE

    For bedre at forstå hvorfor vi bliver syge, og hvordan vi kan blive raske igen, er det væsentligt at huske på, at vi er sansende væsener. Vi sanser med hele vores krop, og vi er altid online.

    Vi modtager konstant sanseindtryk. De fleste er vi ubevidste om, nogle bliver vi bevidste om og andre overses eller ignoreres.  Når vi forstår, hvor unikke vi er, og hvor unikt vores sanseapparat er, så er det forståeligt, hvorfor vi kan opleve os forkerte, hvis andre med stor autoritet og overbevisning i stemmen dømmer vores oplevelser som værende forkerte ud fra deres sansninger og referenceramme. Følelsen af at være forkert kan medvirke til en tilbagetrækning og sammentrækning, så vi føler os adskilte fra andre og fra os selv og eventuelt udvikler kropslige symptomer.





    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Tue, 21 Oct 2025 - 7min
  • 11 - VREDE OG STYRKE

    I disse tider, hvor der tales om krig, tror jeg det er mindst lige så vigtigt at tale om vrede, som en tabuiseret følelse, der kan føre til krig men også transformeres til styrke og fred. Først når vi hver især opdager og slipper vores egne indre som ydre krige opstår der fred


    Ganske kort: 

    Vrede kan arves og udspille sig gennem generationer og over store afstande. 

    Vrede kan være en reaktion på en uventet hændelse.

    Vrede kan være en nødvendig og kraftfuld grænse.

    Vrede kan være subtil og ubevidst som brokkerier, kritik og sarkasme.

    Vrede kan føre til fysisk og psykisk lidelse.

    Vrede kan binde mennesker sammen på en ufrugtbar og kærlighedsløs måde.

    Vrede kan bruges som en indikator på at træde tilbage, holde en pause, rette opmærksomheden indad og forene sig med sin oprindelige natur.

    Vrede kan forvandles til styrke og krig til fred.


    Lyt med til denne podcast om vrede og styrke, hvor jeg også deler min historie om vrede, der blev forvandlet til styrke


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Sun, 28 Sep 2025 - 27min
  • 10 - SØVN FORSTYRRET ?

    Søvn er et tilbagevende samtaleemne, måske fordi det oftest er under søvn, at vi lader op. Men vi kan også være på overarbejde, imens vi sover, som det kan føles under intense drømme og søvnløse nætter. For hvor er i grunden vores bevidsthed, vores sjæl, imens vi sover? 


    Under søvn kan vores bevidsthed forholde sig til mange oplevelser på kort tid, som når vi oplever hurtigt skiftende drømme i skiftende omgivelser. Vi kan være vidne til vores drømme, imens vi drømmer og styre drømmeindholdet, som mennesker med lucide drømme kan berette om. 

    Vi kan også være i en dyb drømmeløs tilstand, hvor sindet er absolut stille eller tomt.  Der er dog fortsat en vågenhed, for noget vækker os igen.


    Sindet kan beskrives som den del af vores bevidsthed, der refererer til mentale billeder og overvejelser, som bygger på tidligere oplevelser i livet. Når vi er vågne eller drømmer, bliver vi konstant inviteret til at forholde os til sindets indhold. Kun i drømmeløse tilstande og i tomhed kan vi opleve absolut stilhed.

    Det meste af tiden bliver vi "inviteret”, ”underholdt”, "fristet" og "generet" af sindet, hvad enten vi er vågne eller sover.


    Lyt til hele kapitlet og få måske lidt mere fred med din måde at sove på


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Fri, 22 Aug 2025 - 14min
  • 9 - OVERGANGE

    Som menneske oplever vi forskellige overgange. Der er overgangen fra at være barn til teenager, til voksen til ældre og gammel. Herudover er der overgangen fra at være arbejdende til at være arbejdsledig, fra at være par til single, fra rask til syg og meget mere. Dybest set er alle livsformer overgangstilstande.

    Det der kaldes Kvindens overgangsalder har fået særlig bevågenhed. Den modsatte proces, som sker i puberteten, får ikke samme opmærksomhed. Alligevel kæmper mange unge på forskellig vis under overgangen fra barn til voksen, og desværre ender nogle på medicin.  


    Lyt med til to historier om to forskellige overgange, og alligevel har de noget tilfælles.


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Fri, 01 Aug 2025 - 12min
  • 8 - TRYKKET AF BLODTRYKKET

    Der tales ofte om, at et blodtryk er for højt eller for lavt, hvilket kan være vanskeligt at afgøre, for blodtrykket varierer fra tid til anden fra person til person.


    For at vurdere om noget er for højt eller for lavt, skal det sammenlignes med noget, der er stabilt. Det er svært at finde en stabil blodtryksværdi, eftersom en blodtryksværdi afhænger af den tilstand og den situation, et menneske befinder sig i.


    Så det kan være godt at opdage, hvem vi sammenligner vores blodtryksværdi med. Er det med vores eget system eller en helt anden person? Hvad der er normalt for en person kan være unormalt for en anden. I grunden er alle blodtryksværdier normale, de er blot et udtryk for den tilstand, vi befinder os i fra tid til anden. Blodtrykket stiger eksempelvis under stress, fysisk aktivitet, vrede, ophidselse og anspændthed med mere. Det falder igen, når vi er i indre ro, efter latter og motion, og når vi slapper af og er glade. Utallige faktorer har indflydelse på blodtrykket døgnet rundt. Det kan lige frem være stressende at forsøge at fastholde det på en bestemt værdi ud fra nogle tænkte forestillinger om, hvad det skal ligge på.



    Vi kan også forledes til at tro, at når der er helt ro i systemet, så kan man måle normalværdien for vores blodtryk. Men sådan er vi mennesker ikke indrettet, for inden længe er vi involveret i livet igen, og naturligvis følger blodtrykket med.

    Det kan være ganske befriende at slippe bekymringer om en blodtryksværdi, og det er værd at overveje, om det i det hele taget skal måles, uden at der er en helt konkret og specifik årsag.


    Et højt blodtryk er ikke en sygdom, det er en forbigående tilstand.


    Lyt til hele podcasten og hør sygehistorier, som vil kunne ændre dit perspektiv på, hvad der er sygt, og hvad der er normalt.


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Thu, 10 Jul 2025 - 21min
Mostrar más episodios