Barn på vagt

Et barn med en alvorligt syg mor eller far er ofte lidt af et paradoks. Barnet ønsker både, at man holder sig væk, og at man rækker ud. Men det værste, man kan gøre som voksen, er at trække sig. I stedet skal man insistere. På en intelligent måde. Og briste den boble, som den unge har trukket ned over sig selv.

Det er essensen af Allan Køsters undersøgelser af, hvad børn og unge i sorg selv siger, de har brug for. Allan Køster er cand mag i filosofi, PhD i psykologi og seniorforsker hos Det Nationale Sorgcenter. Og i dette afsnit fortæller Allan Køster om sin undersøgelse om børn og unges erfaringer med sorg – og deres ønsker til, hvad vi andre skal gøre, når vi møder dem.

Tilrettelæggelse: Julie Bondo Gravesen og Niels Svanborg
Redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Majli Sofie Knappes far fik tarmkræft med spredning til blandt andet leveren, før Majli begyndte i skole – og døde foråret før Majli begyndte i 3. g. Hele vejen igennem sin fars sygdomsforløb holdt Majli sig tæt på sin far.

Cykelturene ud i naturen blev til gåture ned ad vejen, da faren skulle komme sig efter operationerne. Og gåturene blev til samvær i sofaen, da han blev endnu mere syg. Men nærværet mellem Majli og hendes far var usvækket.

Majli fulgte på tætteste hold, hvordan kræften og medicinens bivirkningerne forvandlede hans krop. Det er voldsomme indtryk at få for et barn. Men Majli insisterede på, at hun ville følge med. Hendes far var familiens samlingspunkt, både da han var rask, syg og døende.

Lyt til Julies samtale med Majli, og hør, hvad det har betydet for Majli at vokse op med en alvorligt syg far, der dør, da hun er teenager. Og hvordan det efterfølgende har påvirket hende som voksen.

Tilrettelæggelse: Julie Bondo Gravesen og Niels Svanborg
Redigering: Niels Svanborg

Dokumentaren med Majli hedder 'Et forbandet år' og handler om tre teenageres liv med deres kræftramte forældre. Filmen kan ses her

Selv erfarne læger og sygeplejersker kan blive berørte og rådvilde i mødet med børn som pårørende til alvorligt syge forældre. Og i Danmark findes der ingen klare regler for, hvordan man som sundhedsprofessionel skal forholde sig til de pårørende børn.

Hvad det betyder for, hvordan børnene bliver modtaget på afdelingerne – det ved Annemarie Dencker noget om. Hun er cand.mag. i pædagogik og antropologi og programleder for pårørendeområdet i Det Nationale Sorgcenter.

I forbindelse med sin ph.d.-afhandling fra 2017 interviewede hun læger, sygeplejersker og forældre for at finde ud af, hvorfor børn og unge indimellem bliver lidt for usynlige på hospitalerne.

Så Annemarie Dencker ved altså en masse om, hvordan er det at være forælder, mens man er alvorligt fysisk syg? Hvordan det er at være barn af alvorligt syge forældre. Og hvordan er det at være sundhedspersonale.

Podcastvært Julie Bondo Gravesen taler i dette afsnit med Annemarie Dencker for at blive klogere på, hvordan de sundhedsprofessionelle bedre kan støtte børn som pårørende.

Tilrettelæggelse: Julie Bondo Gravesen og Niels Svanborg
Redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Zenia Brændeholms far blev ramt af den første af en række blodpropper, da Zenia kun var halvandet år gammel. Og han døde, dagen før Zenia fyldte 16.

I nogle år var Zenias far i stand til at bo hjemme sammen med familien. Men på et tidspunkt flyttede han i beskyttet bolig, og siden kom han på plejehjem. I årene op til hans død fik Zenia stadigt sværere ved at besøge ham. Det var for tungt. Så hun undgik det, var sammen med sine venner, gik i skole og levede sit ungdomsliv – mens kontakten mellem hende og hendes far bliver stadigt mere sporadisk.

Lyt til Julies samtale med Zenia.

Tilrettelæggelse: Julie Bondo Gravesen og Niels Svanborg

Udgivet af www.socialtindblik.dk

Omkring 80.000 børn og unge under 27 år oplever i løbet af et år, at en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom. Det vurderes, at cirka 100.000 børn og unge lige nu lever som pårørende til kronisk syge forældre.

I andet afsnit taler Julie Bondo Gravesen med Preben Engelbrekt, som grundlagde organisationen Børn, Unge & Sorg tilbage i år 2000. I dag er han direktør i Det Nationale Sorgcenter, som Børn, Unge & Sorg er en del af.

Alt for mange af dem kæmper med angst, uro og bekymring i stilhed. Men vi skal blive bedre til at få øje på dem og række ud til dem. For en barndom i skyggen af hård kronisk sygdom kan give traumer, forstyrre udviklingen og få alvorlige konsekvenser langt ind i voksenlivet, fortæller Preben Engelbrekt i podcasten.

Tilrettelæggelse: Julie Bondo Gravesen og Niels Svanborg
Redigering: Niels Svanborg

Udgivet af www.socialtindblik.dk

Julie Bondo Gravesen voksede op med en mor, som havde en kronisk nyresygdom og døde, da Julie var 18 år gammel. Så længe Julie kan huske tilbage, var hendes mor alvorligt syg. I mange år efter moderens død blev Julie mødt med medlidenhed over, at hun havde mistet sin mor så tidligt. Men det var ikke helt sådan, hun følte det. For efter den langvarige hårde sygdom oplevede hun sin mors død som en kæmpe byrde, der forsvandt.

Først som voksen har Julie fundet ud af, at hun tilhørte en risikogruppe, da hun var barn – og hun begyndte at forstå, hvordan den angst, bekymring og uro, hun levede med som barn, har haft alvorlige konsekvenser for hende helt ind i voksenlivet.

I første afsnit fortæller Julie sin historie, hvorfor hun laver podcasten, og hvad du kommer til at lytte til.

Tilrettelæggelse: Julie Bondo Gravesen og Niels Svanborg
Redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Covergrafik: Sille Jensen

Udgivet af www.socialtindblik.dk