Carlsbergfondets Podcast

Folkemødet 2026:

Historien viser, at solide forskningsmæssige og teknologiske styrkepositioner er forbundet med lokalt forankret fremragende grundforskning. Som sådan er grundforskning en forudsætning for innovation, økonomisk fremgang, velfærd og en bedre verden på den lange bane.

Alligevel fylder grundforskningen meget lidt i de politiske prioriteringer.

Så hvordan skaber vi større politisk bevidsthed om grundforskningens betydning? Og hvordan sikrer vi de bedst mulige vilkår for fri dansk grundforskning?

Hør samtale mellem forskningsordfører Stinus Lindgreen (RV), Nobelprismodtager og kemiprofessor Morten Meldal og videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Samtalen er en liveoptagelse fra Folkemødet 2026.

Moderator er videnskabsjournalist Lone Frank.

Folkemødet 2026:

Kvanteteknologi bliver ofte omtalt som en nøgle til fremtidens løsninger. Men teknologien er også blevet omdrejningspunkt for et globalt kapløb om magt, sikkerhed og teknologisk dominans.

I denne liveoptagelse fra Folkemødet 2026 tager Carlsbergfondet temperaturen på det aktuelle kvantekapløb. Hvad er en kvantecomputer egentlig, og hvorfor kan den true vores krypteringssystemer?

Hvor stærkt står Danmark og Europa i kapløbet mellem især USA og Kina? Og kan de store techgiganter sammenlignes med nationer i en geopolitisk magtkamp?

Hør samtalen mellem professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen og professor i kvantefysik Peter Lodahl.

Moderator er videnskabsjournalist Lone Frank.

Folkemødet 2026: Hvad har de erhvervsdrivende fonde betydet for Danmark? Er fondsmodellen fortsat gangbar i en stadig mere volatil verden? Og hvordan leder man en stor fondsejet virksomhed med 37.000 medarbejdere verden over? Hør debat mellem CEO i Carlsberg Group Jacob Aarup-Andersen, chefredaktør på Altinget.dk Jakob Nielsen og lektor på Copenhagen Business School Martin Jes Iversen og bliv klogere på den danske fondsmodels betydning for Danmark før, nu og i fremtiden. Debatten er en liveoptagelse fra Folkemødet 2026. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Hvordan opstår ny viden? Hvad vil det egentlig sige at bedrive grundforskning, hvor endemålet og resultaterne langt fra altid kan defineres på forhånd? Og hvad sker der med den frie nysgerrighed, når forskningen i stigende grad forventes at løse akutte samfundskriser eller navigere i et komplekst geopolitisk stormagtsspil?

I anledning af Carlsbergfondets 150-års jubilæum møder videnskabsjournalist Lone Frank kemiprofessor og Nobelprismodtager Morten Meldal og videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen til en samtale om grundforskningens væsen og udvikling.

Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter leverer indblik og overblik og sætter perspektiv på verden.

Hvad sker der, når forskeren bliver en del af feltstudiet? I denne samtale sætter Lone Frank antropologerne Ida Nicolaisen og Karen Waltorp i stævne til en samtale om antropologiens udvikling. Fra etnologiske studier, hvor forskeren hovedsageligt observerede udefra, til moderne antropologi, hvor deltagelse, samarbejde og refleksion over egen rolle er centrale elementer.

De to antropologer fortæller undervejs om deres egen forskning i blandt andet nomaders liv og livet i sydafrikanske townships.

Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter leverer indblik og overblik og sætter perspektiv på verden.

#12 2025

I senmiddelalderen kunne man betale sig fra et drab. Men hvordan gik det til, at denne praksis forsvandt? Lektor Jeppe Büchert Netterstrøm forsker i udviklingen af vold og statens gradvise tilkæmpelse af voldsmonopol i løbet af 1500- og 1600-tallets Danmark.

I senmiddelalderen var privat vold udbredt i form af fejder - væbnede konflikter mellem adelige, der ofte angreb hinandens bønder. Kongemagten var ofte indirekte involveret i fejderne ved at støtte den ene part, fordi konflikterne havde et skjult politisk indhold.

Efter reformationen i 1536 skete der en målrettet kriminalisering af vold, og der blev indført dødsstraf for overlagt drab. Retssystemet blev mere velfungerende, hvilket skabte mere tillid til domstolene, og konflikter blev i stigende grad løst gennem retsvæsnet frem for med privat vold.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

#11 2025:

Uordnede proteiner bryder med den traditionelle forestilling om, at proteiner kun fungerer, når de har en fast form. Professor Birthe B. Kragelund undersøger, hvordan disse fleksible proteiner alligevel kan indgå i centrale processer i celler, og hvorfor ændringer i dem kan føre til sygdom.

Sammen med sin forskningsgruppe bruger hun avanceret NMR-spektroskopi til at kortlægge, hvordan proteiner, der konstant skifter form, binder til andre molekyler og påvirker cellernes funktion.

Med støtte fra Carlsbergfondet undersøger hun desuden, om netop denne fleksibilitet kan have spillet en rolle i livets tidligste udvikling. Før livet opstod, fandtes aminosyrer i to spejlvendte varianter, men undervejs blev kun den ene selekteret i udviklingen af alle levende organismer. Forskningsprojektet søger at forstå, hvorfor dette skifte skete.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Birthe B. Kragelunds nysgerrighed førte hende dybt ind i molekylernes forunderlige verden

Krige og pandemier. Mistrivsel og klimaforandringer. Kriserne synes at stå i kø i disse år. Men er vores tid mere kriseramt end andre? Eller er det vores måde at tale om kriser på, der har ændret sig?

I denne samtale stiller fire forskere skarpt på krisens anatomi. Samtalen kommer bl.a. rundt om krisen i et historisk og politisk perspektiv og mediernes rolle i skabelsen af krisefortællingerne. Blikket bliver også vendt mod kroppens beredskab og psykologiske reaktioner på kriser med fokus på afmagt, apati, news avoidance og handlekraft.

Hør debatten mellem bl.a. professor Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i strategi i kritiske situationer, og klinisk psykolog Heidi Frølund Pedersen, der forsker i eksistentiel angst.

Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter går i dybden med nogle af tidens mest presserende spørgsmål.

Vært er journalist Clement Kjersgaard.

Folkemødet 2025:

Den danske fondsmodel har i godt 150 år sikret danske ejerskaber, arbejdspladser og midler til almennyttige formål. Det handler om stabilitet, samfundsansvar og om at tænke langsigtet.

Men hvordan passer modellen i en tid med accelererende iværksætteri og behov for risikovillige investeringer? Og er fondsmodellen overhovedet vejen frem - eller blot en sympatisk idé fra en svunden tid?

Hør samtale mellem CEO for Carlsberg Group Jacob Aarup-Andersen, CEO for Lundbeckfonden Lene Skole og iværksætter Tommy Ahlers om samfundsansvar og langsigtede visioner.

Samtalen er en liveoptagelse fra årets Folkemøde og var arrangeret af Lundbeckfonden og Carlsbergfondet.

Moderator er journalist Clement Kjersgaard.

#10 2025:

I millioner af år har evolutionen finpudset dyrs evne til at høre og reagere på lyd og vibrationer. Lektor Jakob Christensen-Dalsgaard har igennem hele sit forskerliv været fascineret af disse evner hos især padder og krybdyr, og hans forskning har fulgt en rød tråd fra frøers undervandshørelse og følsomhed over for vibrationer til øglers imponerende retningshørelse.

Sammen med sin forskergruppe på Syddansk Universitet kombinerer han feltobservationer, laboratorieforsøg og teknologiske modeller for at forstå, hvordan dyr opfatter og reagerer på subtile signaler, og hvordan denne viden kan føre til nye teknologier, som eksempelvis lydstyrede robotter og metoder til overvågning af dyrebestande.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Jakob Christensen-Dalsgaard har viet sit akademiske liv til padders og krybdyrs hørelse og vibrationssans

Folkemødet 2025:

Kunstig intelligens er på vej ind i retssalene. Den kan nemlig i stigende grad bruges til at analysere sager, foreslå straffe og vurdere risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Men hvilke udfordringer bringer det med sig, når vi lader teknologien træffe beslutninger med afgørende konsekvenser for menneskers liv?

Professor Jesper Ryberg forsker i, hvordan algoritmer kan bruges i strafudmåling, og hvilke etiske dilemmaer, som brugen af kunstig intelligens rejser.

I denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen gør han os klogere på moralsk ansvar og fremtidens retssystem med kunstig intelligens.

Samtalen er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.

#9 2025:

Lektor Gunvor Simonsen forsker i det transatlantiske forhold mellem Caribien, Europa og Afrika i perioden 1650 til 1850. Hun er særligt interesseret i, hvordan det levede liv på øerne blev formet på tværs af kolonimagternes love, konstitutioner og sociale strukturer.

Sammen med sin forskningsgruppe på Københavns Universitet forsøger hun at genskrive Caribiens historie med fokus på forbindelserne mellem øerne, og hvordan slavehandel og sukkerproduktion formede både plantagerne og de mennesker, der levede på øerne: hvide kolonister, slavegjorte mennesker og oprindelige folkeslag

I øjeblikket skriver hun på en bog om kolonisamfundenes sociale økologi og de slavegjortes flugtforsøg til andre øer i jagten på en bedre tilværelse.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Gunvor Simonsen tilføjer nye kapitler i kolonihistorien med afsæt i hidtil overset dynamik mellem caribiske øer

Fra den kolde krigs dommedagsscenarier og frygten for stråling til nutidens håb om klimavenlige reaktorer har vores forhold til atomteknologi ændret sig markant. I dag er det endda relevant at spørge, om vi står foran et teknologisk nybrud, hvor atomenergi bliver en nøgle til at bremse klimakrisen?

Men hvad med atomvåbnene? USA's angreb på iranske atomanlæg satte igen fokus på, hvordan de indgår i stormagternes magtspil og kan skabe forskydninger i den globale balance mellem USA, Kina og Rusland - og dermed øge risikoen for atomkonflikt.

Hør debatten mellem bl.a. seniorforsker Bent Lauritzen, der forsker i kernefysik og atomkraftteknologier, og ekspert i udenrigs- og sikkerhedspolitik lektor Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter går i dybden med nogle af tidens mest presserende spørgsmål.

Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

For nylig modtog AI-professor Claes Holger de Vreese og kvantefysiker Klaus Mølmer Carlsbergfondets Forskningspriser. Hør de to interviews, som prismodtagerne gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen i Glyptotekets festsal.

Claes Holger de Vreese fortæller bl.a. om sin forskning i, hvordan politisk adfærd påvirkes af sociale medier, algoritmer og kunstig intelligens. Og Klaus Mølmer taler om sin banebrydende forskning i teoretisk kvanteoptik og -mekanik, som danner grundlag for nogle af vor tids teknologiske landvindinger.

Folkemødet 2025:

Videnskaben er under tiltagende pres. Forskere havner oftere i shitstorms, og videnskabelig evidens bliver afvist som fake news. I USA går Trump-administrationen skridtet videre med målrettede angreb, hvor f.eks. klima- og kønsforskning modarbejdes med censur og sanktioner.

Hvilke konsekvenser har det for forskningen og forskningsfriheden? Hør professor Helle Porsdam og professor Vincent F. Hendricks i en samtale om truslen mod forskningsfriheden.

Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.

Moderator er journalist Martin Breum.

#8 2025:

Når den grønlandske indlandsis bevæger sig, frigives der såkaldt stenmel. Dette stenmel er rigt på næringsstoffer og reagerer kemisk med atmosfærisk CO₂, hvorfor det potentielt kan bruges som en slags gødning og samtidig reducere mængden af CO₂.

Sådan lyder det fra professor og geolog på Københavns Universitet Minik Rosing, der har startet et projekt og en lille virksomhed 'Rock Flour Company' op, som undersøger potentialet for at anvende dette stenmel som en bæredygtig metode til fjernelse af CO₂ i større skala.

Minik Rosing blev kendt i hele verden, da han i 1999 fandt de ældste biologiske spor efter liv på Jorden i de 3,8 milliarder år gamle bjergarter Isua beliggende nordøst for Nuuk. Opdagelsen var et bevis på, at livet på Jorden opstod langt tidligere end hidtil antaget.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Minik Rosings fascination af den grønlandske natur ledte ham på sporet af de tidligste rester af livet på Jorden

Folkemødet 2025:

Er techgiganterne ved at køre Europas digitale og demokratiske værdier af sporet? Hør debat om hvordan vi navigerer i en digital tidsalder, hvor AI og algoritmer udfordrer vores demokratiske idealer. Professor Mikkel Flyverbom, adjunkt Signe Sophus Lai og professor Anders Søgaard giver deres bud på, hvordan vi vrister os fri af techgiganternes kløer.

Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.

Moderator er journalist Clement Kjersgaard

#7 2025:

Marianne Vestergaard forsker i, hvordan supertunge sorte huller vokser og interagerer med deres omgivelser i de tidlige stadier af universet.

Især er hun interesseret i at vide, hvordan energi frigives, hvordan gassen i nærheden af hullerne strømmer, og hvad der driver de enorme kræfter i galaksernes centre.

Målet er blandt andet at skabe modeller, der kan forklare, hvorfor nogle sorte huller udsender kraftig radiostråling, mens andre ikke gør.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Marianne Vestergaard forsker i supertunge sorte hullers betydning for udformningen af universet

Folkemødet 2025:

Tør vi satse på fri grundforskning i en tid med geopolitisk rivalisering og hård global konkurrence, hvor stormagter som USA og Kina investerer massivt i forskning for at sikre sig forspring?

Hør debat mellem forperson for Danmarks Frie Forskningsfond Søren Serritzlew, professor Tine Jess, MF Sofie Lippert (SF), professor Louise Kruse Jensen, rektor Jens Ringsmose og underdirektør for forskning og uddannelse i DI Mikkel Haarder om, hvor balancen skal ligge i dansk forskning

Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.

Moderator er journalist Clement Kjersgaard

#6 2025

Hvordan optræder krig i litteraturen? Og hvordan har krig påvirket og formet kultur og litteratur gennem tiderne?

Anders Engberg-Pedersen forsker i krigens idehistorie og leder større forskningsprojekter om æstetikkens rolle i moderne krigsførelse. Han har blandt andet analyseret militære simulationer og krigsspil, og han arbejder desuden med en genre, som han selv har døbt den nationale sikkerhedsroman, der blander skønlitterære virkemidler med strategisk sikkerhedstænkning.

Gennem sit arbejde som både forsker og formidler udforsker han også, hvordan grænserne mellem kunst, videnskab, politik og krigslitteratur bliver udfordret og omformet.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Anders Engberg-Pedersen kombinerer forskning i og formidling af litteratur om krig i et æstetisk og idehistorisk perspektiv

Folkemødet 2025:

Mens basistilskuddet på det offentlige forskningsbudget har ligget nogenlunde stabilt, er forskningsstøtten fra de private fonde gennem de sidste ti år steget med 135 %.

Hvad betyder det for forskningens retning, uafhængighed og bredde? Og hvem sætter dagsordenen, når det ikke kun er staten, der finansierer viden?

Hør debat mellem uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, MF Stinus Lindgreen (RV), rektor David Dreyer Lassen, lektor Lise Degn, lektor, COO Søren Nedergaard og bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet Majken Schultz.

Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde.

Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

#5 2025

Når bakterier sætter sig på overflader, der er i kontakt med vand – såsom tandflader eller afløb på badeværelset – dannes der ofte biofilm. Biofilm er en slags beskyttende kappe, som bakterierne laver for at kunne vokse i ly af fjender - og dermed optimere betingelserne for vækst.

Særligt problematisk bliver biofilm, når den dannes på implantater. Det betyder nemlig, at hverken antibiotikabehandling eller kroppens immunforsvarsmekanismer kan nedkæmpe bakterierne.

Rikke Louise Meyer forsker i de mikrobiologiske processer, der fører til biofilmdannelse. Sammen med sin forskningsgruppe på Aarhus Universitet arbejder hun målrettet på at udvikle nye løsninger på de alvorlige sundhedsudfordringer, som biofilm medfører for patienter med implantater.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Rikke Louise Meyer jagter hemmeligheden bag biofilm - den mest succesfulde livsform i bakteriernes verden

Hele vores samfund er digitalt filtret ind i techgiganternes maskinrum. Hvis vi ikke anså det som et problem tidligere, har den nye geopolitiske situation fået big techs indflydelse øverst på dagsordenen.

For er vi blevet for digitalt afhængige og sårbare? Har algoritmerne overtaget ytringsfriheden på de sociale medier? Og er der overhovedet alternativer, så vi inden for en overskuelig fremtid kan opnå digital suverænitet?

Hør samtalen mellem bl.a. professor i kommunikation og digitale transformationer Mikkel Flyverbom og ekspert i digitale medier og international politik Rebecca Adler-Nissen.

Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en ny arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter går i dybden med tidens mest presserende spørgsmål.

Vært er journalist Clement Kjersgaard.

#4 2025

Mutationer i proteinet calmodulin giver en markant øget risiko for pludselig hjertedød. Det skyldes, at proteinets evne til at binde calcium forringes betydeligt.

Professor Michael Toft Overgaard har i mange år forsket i netop calmodulin og de potentielt fatale konsekvenser af calmodulin-mutationer. Han blev derfor for nogle år siden involveret i en sag, hvor en australsk kvinde - Kathleen Folbigg – havde tilbragt 20 år i fængsel for at have dræbt sine fire børn, der var døde på uforklarlig vis.

Nye genetiske analyser havde imidlertid afsløret, at Kathleen Folbigg og to af børnene havde en mutation i CALM2, som koder for netop calmodulin. Michael Toft Overgaard blev hyret til undersøge, hvad denne specifikke mutation gjorde ved proteinets funktion. Det viste sig, at mutationen svækkede calcium-bindingen i netop den ende af molekylet, der regulerer mange vigtige ionkanaler i hjertet.

Og altså med stor sandsynlighed var årsag til dødsfaldene, hvilket ledte til Kathleen Folbiggs frifindelse.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Michael Toft Overgaards forskning i proteiner banede vejen for frifindelse af drabsdømt kvinde'

#3 2025

Det er kun et spørgsmål om tid, før kunstig intelligens kommer til at spille en rolle i retsvæsenet. Det vurderer professor Jesper Ryberg, der forsker i de etiske implikationer af brugen af AI i forbindelse med retssager.

AI kan potentielt bruges på tre måder i udmåling af straffe. Til at levere information der kan inddrages, når straffe skal fastsættes. Til at give konkrete anbefalinger til, hvad der er passende straf. Eller til at fastlægge straffe i en straffesag uden at der er en menneskelig dommer med i loopet - en såkaldt 'robojudge'.

Men bør vi lade AI få en større rolle i domstolenes arbejde? Er det etisk forsvarligt at lade algoritmer afgøre en straf?

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Jesper Ryberg udforsker etiske aspekter af brugen af AI i retssystemet'

Donald Trumps fornyede interesse i Grønland har skabt rystelser i rigsfællesskabet og sat Grønland i centrum for global geopolitik. Hans udmeldinger har ikke kun skabt uro på den internationale sikkerhedspolitiske scene, men også genåbnet debatten om Grønlands fremtid og forholdet til Danmark. Hvad ligger bag Trumps ekspansionsønsker? Hvilken betydning har de udenrigspolitiske spændinger for Grønlands position? Og hvor står rigsfællesskabet nu? Hør samtalen mellem bl.a. professor i geologi Minik Rosing, USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen og rektor for Grønlands Universitet Gitte Adler Reimer. Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en ny arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter analyserer tidens mest presserende spørgsmål. Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen

#2 2025

Motion og bevægelse betyder mere for musklers styrke og funktionsevne, end man måske lige regner med. Hvis man eksempelvis har været meget fysisk aktiv, men pludselig holder op med at være det, bliver musklerne dårligere til at optage sukker fra blodet og dermed svagere.

Lektor Lykke Sylow forsker i de molekylærbiologiske mekanismer, der styrer kroppens fysiologi. De senere år har hun især været optaget af at forstå mekanismerne bag diabetes, samt hvorfor visse kræftformer forårsager drastisk vægttab og tab af muskelmasse og -styrke hos patienterne.

Det er hendes håb, at forskningen kan medvirke til, at der på sigt kan udvikles medicin, som kan bremse de negative effekter af denne muskelnedbrydning, som er et stort problem for kræftramte.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Lykke Sylow gransker mekanismerne bag musklernes stofskifte og fysiologi'

#1 2025

Hensynet til miljøet må ofte vige for andre hensyn, herunder især økonomiske. For vil man beskytte et område, koster det på pengepungen. Der skal blandt andet træffes juridiske afgørelser om, hvordan forskellige aktører kan kompenseres for tabt indtjening.

Inden for miljøretten findes der imidlertid en masse regler, der enten ikke lever op til vores forventninger eller håndhæves på en måde, som gør, at forventningerne ikke bliver indfriet.

Ole Windahl Pedersen er professor i miljøret, der dækker både EU-retlige og folkeretlige aspekter af alt fra luft- og vandforurening, klima, miljøvurderinger og affaldshåndtering.

Han forsker især i miljørettens grundbegreber og værdier med det formål at forstå, hvordan og hvorfor miljøretten ofte trækkes i modstridende retninger.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Ole Windahl Pedersen forsker i miljørettens begreber og brug'

#12 2024

Grundvidenskabelige studier af opmærksomhed og informationslagring i hjernen kan gennemføres ved hjælp af forskellige former for laboratorietests, hvor man udsætter forsøgspersoner for en række stimuli, som de i højt tempo skal reagere på.

I sin forskning arbejder kognitionspsykolog Søren Kyllingsbæk netop med sådanne tests for at blive klogere på, hvad der styrer vores opmærksomhed, når den bliver udsat for forskellige påvirkninger og indtryk. Han undersøger også mekanismerne bag vores evne til at planlægge og håndtere komplekse intentioner på flere niveauer, der kan række et stykke ud i fremtiden.

Søren Kyllingsbæks forskning viser overordnet, at vores kognitive apparat er godt gearet til at sortere i og lagre information og indtryk alt efter hvor relevante og vigtige, de er i bestemte situationer.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Søren Kyllingsbæk går på opdagelse i bevidsthedens maskinrum'

#11 2024

Sundhedsøkonom Anne Sophie Oxholm forsker i, hvordan læger trives. Det er nemlig ikke helt irrelevant for den behandling, man som patient bliver tilbudt, når man opsøger lægen.

Studer fra England viser eksempelvis, at stressede læger udskriver mere bredspektret antibiotika end læger, der trives i deres arbejde. Også andre faktorer som nye politiske tiltag, nye kliniske retningslinjer og indretningen af de afregningssystemer, som lægerne aflønnes efter, kan påvirke deres måde at udøve lægegerningen på.

I WELLCARE-projektet undersøger Anne Sophie Oxholm konkret, hvordan lægers trivsel påvirker de behandlinger, som de tilbyder deres patienter.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Anne Sophie Oxholm forsker i sammenhænge mellem behandlinger og lægers trivsel'

#10 2024

Hvordan har udbredelsen af og holdningerne til skilsmisse ændret sig gennem tiderne? Hvilken betydning har hemmeligheder og voldelig adfærd haft for de intime relationer i familier? Og hvordan studerer man egentlig ægteskabsdynamikker i historisk perspektiv?

Karen Vallgårda forsker i familie- og skilsmissehistorie, og hun ser tydelige skift i holdninger til brud mellem ægtefolk, som der ofte var - og stadig er - flere årsager til.

Før i tiden kunne det være, at manden drak pengene op og misligholdt sin forsørgerpligt. Der kunne være utroskab involveret – også fra kvindens side. Eller det kunne ske, at gemytterne bare ikke kunne komme overens.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Karen Vallgårda skriver følelsernes, hemmelighedernes og skilsmissernes historie'

#9 2024

Svampe lever i symbiotiske relationer med deres omgivelser. Det kan eksempelvis have den fordel, at de bidrager til at bekæmpe skadedyr i det miljø, hvor de vokser.

Svampene kan dog også forårsage skade, hvis de inficerer planter og afgrøder, som de interagerer med.

Generelt har svampe en fabelagtig evne til at tilpasse sig nye miljøer, hvilket gør dem i stand til ret uproblematisk at skifte vært.

Henrik H. de Fine Licht forsker i mekanismerne bag denne særlige evne til værtsskifte, som bidrager til at sikre svampenes overlevelse og fremme deres sygdomsfremkaldende potentiale. Bag fænomenet ligger der nemlig helt unikke genetiske tilpasninger, som har udviklet sig evolutionært igennem tusindvis af år.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Henrik H. de Fine Licht har viet sin forskning til svampes, planters og insekters symbiotiske relationer'

For få uger siden modtog klassisk arkæolog Rubina Raja og biokemiker Jesper Q. Svejstrup Carlsbergfondets Forskningspriser ved et festligt arrangement i Ny Carlsberg Glyptotek. Hør de to interviews, som Raja og Svejstrup gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen.

Rubina Raja fortæller bl.a. om sin forskning i gravportrætter fra oldtidsbyen Palmyra i det nuværende Syrien. Og Jesper Q. Svejstrup taler om sin forskning i transskription af gener og betydningen af denne for udviklingen af f.eks. kræft og neurologiske sygdomme.

#8 2024

Professor Torsten Nygård Kristensen forsker i insekter og deres tilpasningsevne til de ændrede klimatiske forhold, som verden står over for.

Sammen med sit forskerhold arbejder han blandt andet på at 'skrue' på gener, der hæmmer eller fremmer bestemte egenskaber ved insekterne. Han eksperimenterer også med at tilføre insekterne såkaldte endosymbionter - bakterier, der lever inde i insekters celler.

Nogle endosymbionter kan nemlig mindske insekters evne til at sprede virus, som er et kæmpe problem i landbruget. På den måde kan man gøre insekter til naturens egne små skadedyrsbekæmpere – og dermed på sigt reducere brugen af pesticider.

Vært er Nynne Bjerre Christensen.

👉 Læs portræt: Torsten Nygård Kristensen gør nyttedyr til naturens egne skadedyrsbekæmpere

Folkemødet 2024:

Hvem har adgang til og kontrol over teknologierne? Og hvordan sikrer vi, at kunstig intelligens skaber positive fremskridt til gavn for mennesker og samfund verden over? Brug af kunstig intelligens rejser en række spørgsmål, der berører vores liv og jobs, samfund og demokrati.

På Pioneer Centre for AI ved Københavns Universitet leder professor Serge Belongie forskning, der adresserer samfundets største udfordringer i forbindelse med AI.

Hør samtalen mellem professor Serge Belongie og videnskabsjournalist Lone Frank.

Samtalen er på engelsk og er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt.

Folkemødet 2024:

Populære sprogmodeller som chatGPT skaber nye muligheder for at syntetisere og tilgængeliggøre omfattende information. De benyttes da også i stigende grad af både borgere, journalister og politikere til at søge viden og forskningsbaseret indhold. Men de nye redskaber udfordrer også traditionelle ekspertkilder og forandrer, hvordan vi som samfund indsamler og anvender ekspertviden.

Det skaber tvivl om troværdigheden og kvaliteten af den information, der leveres.

Så hvordan sikrer vi en ansvarlig integration af AI? Hvilken rolle spiller forskere og forskningen? Og hvorfor er mennesker afgørende i AI-økosystemet?

Hør samtalen mellem de tre professorer Anders Søgaard, Anja Bechmann og David Budtz Pedersen.

Samtalen er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt.

Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen

#7 2024

Den anspændte situation i Sahel-regionen i Afrika har siden 2011 haft EU's sikkerhedspolitiske bevågenhed. Regionen er nemlig blevet et alvorligt arnested for terrorisme og voldelige konflikter, som kræver Vestens opmærksomhed og interventioner.

Signe Marie Cold-Ravnkilde har igennem mange år forsket i Sahel-regionen, som blandt andet rummer de tidligere franske kolonier Niger, Mali og Chad. I sit forskningsprojekt undersøger hun vestlige aktørers evne til at intervenere i konflikterne – ikke mindst med det formål at beskytte Europa mod sikkerhedstruslen fra terrorisme, migration og organiseret kriminalitet i området.

Hun arbejder også med at forstå befolkningernes opfattelse af vestlig tilstedeværelse i Sahel-regionen, hvor sikkerhedssituationen er blevet stærkt forværret de senere år.

Vært er Nynne Bjerre Christensen.

👉 Læs portræt: 'Signe Marie Cold-Ravnkilde forsker i konflikter og vestlige interventioner i Afrikas højspændte Sahel-region'

Folkemødet 2024:

I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at den vil være en attraktiv samarbejdspartner for fondene og ønsker at styrke samarbejdet med fondene om udviklingen af vores velfærdssamfund.

Men hvad er det egentlig, regeringen vil, når de skriver sådan? Anses fondene som pengetræer til projekter, som politikerne ikke selv vil bruge skattekroner på? Ønsker man at styrke samspillet for bedre at løse samfundsudfordringer? Og hvordan ser fondene selv på muligheden for øget samarbejde?

Hør debat mellem COO Søren Nedergaard, direktør Hanne Elisabeth Rasmussen, MF (LA) Lars-Christian Brask, MF (S) Mogens Jensen, MF (V) Kim Valentin og bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet Majken Schultz.

Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde. Arrangør af debatten var Fondenes Videnscenter i samarbejde med Carlsbergfondet.

Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

#6 2024

I Grønlands yderdistrikter leves livet i tæt forbundethed med naturen. Det betyder at, der foregår en konstant interaktion mellem mennesker og dyr, som præger både samfundslivet og det personlige liv.

Janne Flora forsker aktuelt i relationer mellem dyr og mennesker i Grønlands bygder, hvor fangst stadig er hovedkilden til indtjening. Gennem feltarbejde og deltagerobservation forsøger hun eksempelvis at forstå den rolle, som kvinderne spiller i fangererhvervet.

Desuden er hun optaget af at afklare den enorme kulturelle betydning, som fangstdyrene har. Ikke blot som mad, men ligeledes som kilde til sammenhængskraft i de små samfund.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Janne Flora forsker i relationen mellem fangersamfund og fangstdyr i Grønland'

Folkemødet 2024:

Hvordan kan vi sikre, at politiske beslutninger i højere grad baseres på solid forskning og ikke blot på kortsigtede interesser? Og hvordan baner vi vejen for, at politikere får adgang til den mest aktuelle viden, når de skal lovgive?

Hør fhv. EU-kommissær, Connie Hedegaard, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, professor Michael Bang Petersen og direktør Sigge Winther Nielsen debattere, hvorfor forskere er centrale, når fremtidens policy-værktøjer skal udvikles.

Bliv også klogere på, om fast videnskabelig rådgivning kan spille en central rolle i at forme fremtidens politiske landskab i Danmark og styrke politiske beslutninger på tværs af spektret fra grøn omstilling til teknologisk innovation.

Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

#5 2024

Den nærmeste exoplanet ligger cirka 4,3 lysår væk. Forskerne estimerer, at der findes milliarder af exoplaneter. De eksisterer nemlig omkring alle stjerner uden for vores eget solsystem.

Professor Lars A. Buchhave forsker i exoplaneter, og han er særligt optaget af at finde ud af, om der er liv på nogle af dem?

Mange af exoplaneterne er nemlig jordlignende og ligger i en afstand af deres stjerne, som gør, at der hverken er for koldt eller for varmt til, at der i teorien kan opstå liv.

For at undersøge det store spørgsmål studerer Lars A. Buchhave især atmosfæren omkring exoplaneterne, da forholdene her kan givet et hint om, hvorvidt betingelserne for liv er til stede eller ej.

Vært er Nynne Bjerre Christensen.

👉 Læs portræt: 'Lars A. Buchhave søger efter liv på fjerne planeter uden for vores eget solsystem'

#4 2024

Hvordan har klima, miljø og ændringer i pattedyrbestande spillet sammen gennem de seneste titusinder af år?

Professor på Københavns Universitet Eline Lorenzen forsker i verdens økosystemer gennem tiderne – fra det sydlige Afrika til Arktis, hvor hun lige nu særligt har fokus på udviklingen af de store pattedyr som isbjørn og hvaler og deres interaktion med det omgivende miljø.

Gennem brug af både nutidig og forhistorisk DNA undersøger hun blandt andet om og i hvilket omfang, bestande af store pattedyr har været under pres af klima og milj�ændringer i tid og rum.

Samtidig forsøger hun at give bud på, hvordan udviklingen kommer til at tegne sig de kommende århundreder.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Eline Lorenzen forsker i artsdynamikker og økosystemers udvikling gennem årtusinder'

#3 2024

Hvad er erindring? Hvorfor husker man nogle begivenheder frem for andre på et bestemt tidspunkt i livet? Og hvad betyder evnen til at genkalde sig oplevelser i fortiden for vores muligheder for at handle moralsk og indgå i sociale sammenhænge i komplekse samfund?

Dorthe Berntsen er professor i psykologi på Aarhus Universitet, hvor hun igennem mere end 25 år har forsket i selvbiografisk hukommelse og erindringers betydning for, hvordan vi forstår os selv i både fortid og nutid.

Selvom blandt andet hjernescanninger de senere år har bidraget til at kaste lys over, hvad der sker i hjernen, når erindringer tager form, er der stadig meget, vi ikke ved om eksempelvis samspillet mellem erindringer og evnen til at handle moralsk. Forskerne vil også gerne vide mere om, hvordan man gennem brug af bestemte ledetråde kan stimulere erindring hos demens- og alzheimerpatienter.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Dorthe Berntsens forskning kredser om erindringens anatomi og betydning for vores evne til moralsk adfærd'

#2 2024

Tilbage i 1980'erne opdagede Jens Juul Holst tarmhormonet GLP-1, der i dag er hovedingrediens i blandt andet slankemidlet Wegovy og diabetespræparatet Ozempic. Fra begyndelsen stod det imidlertid ikke klart, at det lillebitte hormon skulle danne udgangspunkt for en verdensomspændende revolution i diabetesbehandling og bekæmpelse af overvægt.

Der var nemlig mange andre tarmhormoner, som havde samme funktion, fortæller han.

Siden dengang har Jens Juul Holst bevaret sin store interesse i tarmhormonernes funktion, og i dag arbejder han blandt andet med at forstå, hvordan gastric bypass – der i folkemunde kaldes fedmeoperationer – ændrer på tarmhormonernes balance på en måde, der så at sige mimer den medicinsk inducerede effekt ved indtagelse af Wegovy.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs stort portræt: 'Jens Juul Holsts livslange granskning af tarmhormoner har forbedret millioner af menneskers liv verden over'

#1 2024

Hvem styrer udviklingen inden for kunstig intelligens?

Ifølge professor Anders Søgaard, der leder 'Center for Philosophy of Artificial Intelligence', er svaret: os alle. Det er nemlig i samspil med brugerne, at AI-teknologierne indrettes og gradvis bliver mere og mere avancerede, forklarer han.

De fleste ved godt, at platforme som søgemaskiner, sociale medier og oversættelsesprogrammer er udviklet med kunstig intelligens. Men der ligger også kunstig intelligens til grund, når et forsikringsselskab skal udregne, hvad forsikringer skal koste. Eller når en sensor udvikles til en bil.

I dag forsker Anders Søgaard især i de filosofiske aspekter og samfundsmæssige implikationer af den stigende udbredelse af AI-teknologier. For hvordan sikrer man, at teknologierne først og fremmest løser problemer frem for at skabe problemer?

Vært er Nynne Bjerre Christensen.

👉 Læs stort portræt: 'Anders Søgaard bygger bro mellem datalogi og filosofi for at fremme mere ansvarlig kunstig intelligens'

Hvad er god søvn? Er drømmene sindets store eksperimentarium? Og hvad sker der egentlig med kroppen, hvis vi ikke sover de anbefalede 7-8 timer i døgnet?

I denne særudgave af '24 spørgsmål til professoren' optaget på årets folkemøde fortæller søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum om drømmenes mysterier og søvnens betydning. Bliv blandt andet klogere på, hvordan søvn indvirker immunsystemets funktionsevne, og hør om, hvad søvn betyder for vores kognitive funktioner og evne til selvindsigt.

Vært er videnskabsjournalist Lone Frank.

#12 2023

Hvad skal der til for, at liv kan eksistere? Svaret er cellemembraner, som ved hjælp af avancerede membranproteiner kan sikre nødvendig adskillelse mellem det, der eksisterer inde i en celle, og det, der er udenfor. Samtidig kan de bittesmå biologiske "maskiner" styre transporten af vigtige stoffer, der skal ind – eksempelvis sukker - og ud – eksempelvis affaldsstoffer - af cellerne.

Lektor Bjørn Panyella Pedersen forsker i de højt specialiserede membranproteiner, der er specifikke for hvert enkelt stof, der skal transporteres hen over cellevæggen. Men hvordan er de i stand til at genkende eksempelvis fosfat fra steroler? Og hvordan undersøger man proteiner, som fysikkens love ikke lader os mennesker se?

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs stort portræt: 'Bjørn Panyella Pedersen har brugt det meste af sit forskerliv på at studere molekylers bevægelser hen over cellemembraner'

Borgernes klager i 1700-tallet afslører helt nye sider af samfundet i oplysningstiden. I denne særudgave af '24 spørgsmål til professoren' fra årets folkemøde fortæller historiker Ulrik Langen om kvinder, der både kunne være bolighajer og prygle deres mænd.

Hør om, hvordan ægtefæller klagede til magistraten i København, når deres partner eksempelvis drak eller var tyrannisk. Bliv også klogere på, hvordan man dengang trak krænkelseskortet og brugte klager til at højne sin egen status.

Vært er videnskabsjournalist Lone Frank.

#11 2023

Øget afsmeltning af den grønlandske indlandsis kan i følge ny forskning kobles til sprækker i isens overflade. Sprækker, som forskerne førhen ikke anså for at ændre sig over tid, men som nu ser ud til at vokse i antal og strække sig langt ind til midten af iskappen.

I øjeblikket undersøger Shfaqat Abbas Khan, der er professor i geodæsi ved DTU Space og leder forskningsprojektet 'Crevasses as Indicators of Ice Sheet Sensitivity', de mange ubekendte faktorer, der har betydning for Indlandsisens afsmeltning. Her kan sprækkerne i isens overflade være en nøgle til afklaring af, hvad der sker under isen, og hvilke konsekvenser afsmeltningen har for havniveaustigninger globalt.

Vært er Nynne Bjerre Christensen.

👉 Læs stort portræt: 'Shfaqat Abbas Khan har viet sit forskerliv til at overvåge Indlandsisens tilstand med GPS, radar og satellitter'

Claus & rødderne: #5

De mættede vores forfædre og er svaret på mange af vores problemer — men hvorfor spiser vi så få af dem? Og hvad skal der til, for at de for alvor får et gennembrud i indkøbskurvene?

I denne samtale har bælgfrugterne hovedrollen, når professor i agroøkologi Henrik Hauggaard-Nielsen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger ærter, bønner og linser – helt fra dengang, vi spiste gule ærter sammen med flæsk, og frem til i dag, hvor de indtager en prominent position som vigtig proteinkilde i fødevaresystemet.

'Claus & rødderne' er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på afgrødernes historie, fortidens landbrug og ikke mindst fremtidens jordbrug.

Samtalen er optaget under Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.

Er globaliseringen skyld i massearbejdsløshed eller nøglen til øget velstand? Hvordan influerer forbrugeradfærd vores dagligdag og æstetiske omgivelser? Og hvordan kan vi ruste forbrugere og samfund til at navigere i en konstant foranderlig fremtid?

Lyt med når professor i økonomi Philipp Schröder og billedkunstner Benedikte Bjerre mødes med journalist Nynne Bjerre Christensen til en samtale om globale markeder, inflation, forbrug og begær. Samtalen er en del af serien Videnskab|Lidenskab, der sætter kunstnere og forskere i stævne over et aktuelt tema.

Claus & rødderne #4

Hvordan får vi genforenet os med de fødevaresystemer, vi er så afhængige af? Og hvilken rolle spiller quinoaen i fremtidens landbrug?

I denne samtale har quinoaen hovedrollen, når lektor i afgrødevidenskab Christian Bugge Henriksen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger det lille frø, der i årtusinder har været en hjørnesten i det sydamerikanske køkken, men som indtil for få år siden var ukendt i Danmark. Sammen ser de nærmere på, hvorfor quinoaen nu bliver udråbt som fremtidens klimavenlige superfood.

'Claus & rødderne' er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og ikke mindst forskning i fremtidens jordbrug.

Samtalen er optaget til Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.

Claus & rødderne #3:

Hvornår blev kartoflen allemandseje? Er den det stadig? Eller er det tid til at gentænke dens rolle i vores madkultur?

I denne samtale har kartoflen hovedrollen, når museumsinspektør og madhistoriker på Det Grønne Museum Bettina Buhl og fødevareentusiast Claus Meyer hylder den lille gule knold. Sammen følger de dens færd fra Sydamerika over Atlanterhavet, igennem industrialiseringen, og frem til dens folkelige gennembrud på de danske middagsborde i det forrige århundrede.

'Claus & rødderne' er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og forskning i fremtidens jordbrug.

Samtalen er optaget til Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.

Hvordan konstrueres minder? Hvordan organiserer vi erindringer i fortællingen om vores liv? Og hvilken betydning har erindring for opbygning og forankring af personlig identitet og kunstnerisk praksis?

Det forsøger psykologiprofessor Dorthe Berntsen og billedkunstner og filmskaber Jane Jin Kaisen at give svar på i denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen. Samtalen kredser også om, hvad selvbiografisk hukommelse er, og hvordan vores opfattelse af fortiden formes og påvirkes af kulturelle perspektiver.

Videnskab|Lidenskab er en samtalerække, der sætter kunstnere og forskere i stævne over et aktuelt tema.

#10 2023

"Idéen med blockchain-teknologien er at decentralisere det finansielle system. For hvorfor ikke gøre os uafhængige af banken som det fordyrende element, når vi overfører penge mellem hinanden?"

Jens Leth Hougaard er professor i økonomi på Københavns Universitet og leder for 'Center for Blockchains and Electronic Markets', hvor han forsker i den nye, digitale økonomi blockchain, som gør det muligt at handle online uden bankerne som mellemmænd. Det er muligt, fordi blockchain-teknologien bygger på en indlejret mekanisk tillid, der gør det svært og dyrt at snyde systemet.

Jens Leth Hougaard er særlig optaget af at udforske markedsdesigns og tillidsmekanismer inden for blockchain-økonomien. Han forsker også i, hvordan økonomien bedst kan indrettes, så aktørerne agerer præcis, som man ønsker. Vært er Nynne Bjerre Christensen.

👉 Læs stort portræt: 'Jens Leth Hougaard forsker i tillidsmekanismer og spilleregler i den fremadstormende digitale blockchain-økonomi'

Claus & rødderne #2:

Tæmmede hveden os, eller var det os, der tæmmede hveden? Og hvorfor blev hveden så vigtig for udviklingen af den moderne civilisation?

Hveden har hovedrollen i denne samtale, hvor miljøarkæolog og seniorforsker på Nationalmuseet Morten Fischer Mortensen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger kornsortens vej fra uundværlig næringskilde i bronzealderen og frem til nyttig ingrediens i vores dages surdejsboller, weissbier og svinefoder.

'Claus & rødderne' er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og ikke mindst fremtidens jordbrug.

Samtalen er optaget under Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.

Claus & rødderne #1:

Var det jæger-samlernes behov for kalorier, der udbredte byggen? Hvorfor er byg blevet synonym med øl? Og kan kornsorten bruges til andet?

Lyt med, når forskningsleder og vicepræsident ved Carlsberg Laboratorium Birgitte Skadhauge og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger byggen, som den har været brugt i brød, grød og øl gennem tiden.

'Claus & rødderne' er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og ikke mindst forskning i fremtidens jordbrug.

Samtalen er optaget under Golden Days 2023.

#9 2023

"Med vores DNA-støvsuger kan vi indfange de usynlige DNA-spor, som dyr efterlader i luften, og tage dem med hjem og analysere dem. Det giver os mulighed for på en meget lettere måde end hidtil at få et overblik over hvilke dyr, der befinder sig hvor."

Kristine Bohmann er lektor og forsker i miljø-DNA, som længe har været et blomstrende forskningsfelt, der har givet afkast i form af banebrydende ny viden om bl.a. dyrs færden og artssammensætningen i et område.

Lige nu arbejder hun på at optimere DNA-opsamlingsmetoden. Det er for eksempel vigtigt at vide, hvor længe et spor efter en ræv kan blive hængende i luften. Og hvad betyder blæse- og regnvejr for kvaliteten og brugbarheden af de data, der indsamles?

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs stort portræt: 'Kristine Bohmanns eventyrlyst har bragt hende fra afrikanske jungler til danske skove, hvor hun indsamler dyre-dna fra luften'

Tidligere på måneden modtog litteraturforsker Anne-Marie Mai og biolog Jens-Christian Svenning Carlsbergfondets Forskningspriser ved et festligt arrangement i Ny Carlsberg Glyptotek. Hør de to interviews som Mai og Svenning gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen. Anne-Marie Mais fortæller blandt andet om sin forskning i "stedet" som afgørende for forståelsen af litteraturens brug og betydning gennem tiden. Og få indsigt i Jens-Christian Svennings forskning i klimaets indvirkning på arters udbredelse op gennem historien samt store pattedyrs betydning for opretholdelsen af biodiversitet i verdens økosystemer.

Læs portrætter og se videoer om prismodtagerne

#8 2023

Hvad kan forklare, at nogle mennesker udvikler decideret skepticisme over for videnskab? Hvorfor er visse emner – såsom Covid 19-vacciner, global opvarmning og amerikansk våbenlovgivning - særligt udsatte for at blive genstand for modstand og argumentation, der ikke hviler på videnskabelig evidens og konsensus?

Og hvor går grænsen egentlig mellem sund skepsis over for videnskabens resultater og decideret videnskabsskepticisme?

Mikkel Gerken er filosof og forsker i, hvad der kendetegner videnskabsskepticisme og den videnskabsskeptiske argumentation, som i stigende grad finder vej til offentligheden gennem bl.a. sociale medier. Han giver også nogle bud på, hvordan videnskabens nuancer og flertydighed bedst bør kommunikeres for at imødegå, at skepticisme breder sig i vores samfund.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Verdens befolkning vokser, og klimaforandringerne skaber udfordringer, der sætter fødevaresikkerheden under pres. Vi har derfor brug for at udvikle mere bæredygtige og effektive måder at producere mad på. Bliv klogere på bl.a. en ny, lynhurtig forædlingsteknologi, der kan forbedre planters kvalitet og gøre dem mere robuste over for varme og tørke. Og få mere at vide om fordelene ved regenerativt landbrug, der øger biodiversiteten og fjerner CO2 fra atmosfæren.

Lyt til samtale mellem forskningsdirektør ved Carlsberg Laboratorium Birgitte Skadhauge, landmand med speciale i regenerativt landbrug Søren Ilsøe, CEO for Instituttet for Fremtidsforskning Daria Krivonos og ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet Amalie Kofoed Bendtsen.

Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard.

Hvordan påvirker kunstig intelligens vores samfund og kreativitet? Hvilken indflydelse har algoritmer på vores måde at kommunikere og interagere på? Og hvem er egentlig kunstneren, når værket er skabt af en robot?

I denne særudgave af Videnskab|Lidenskab fra årets Folkemøde mødes professor i datalogi og filosofi Anders Søgaard og kunstner Ditte Ejlerskov til en samtale om forholdet mellem menneske og maskine, chatbots, blockchain-teknologi og de etiske dilemmaer, der er forbundet med brugen af AI.

Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.

Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

#7 2023

Luften, som vi indånder, er fyldt med bittesmå partikler kaldet aerosoler, som påvirker både luftkvalitet, menneskers sundhed og fremtidens klima.

Trods årtiers forskning i aerosolernes kemiske sammensætning og rolle i eksempelvis skydannelse ved vi imidlertid stadig for lidt om deres egenskaber, og hvordan de påvirker udviklingen af det globale klima.

Det forsøger professor på Aarhus Universitet Merete Bilde at råde bod på ved blandt andet i sit laboratorium at simulere de betingelser, under hvilke aerosolerne dannes og indgår i andre kemiske processer i atmosfæren.

Hør hende fortælle om sin mangeårige forskning i de mange forskellige typer af partikler, og hvordan man undersøger dem og deres betydning for eksempelvis dannelsen af skyer.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Hvad sker der, når energiforsyning bliver et våben? Sikkerhedsforsker Trine Villumsen Berling fortæller om, hvordan Nato efter den kolde krig fejldefinerede sikkerhedspolitikken. Hun gør os også klogere på, hvorfor Vesten har negligeret betydningen af historie og kultur, mens man har forstået den i Øst.

Hør liveudgave af '24 spørgsmål til professoren' med seniorforsker Trine Villumsen Berling og videnskabsjournalist Lone Frank. Samtalen er en optagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt.

Hvad betyder det, når forskere erkender deres fejl, eller når vi opdager, at videnskaben ikke kan give os 100% sikker viden?

Selvom forskere er trænede i at anerkende begrænsningerne ved deres forskning, kan det være udfordrende at formidle denne usikkerhed til en bredere befolkning. Hvordan kan videnskab formidles på en måde, der anerkender usikkerhed, uden at det skaber mistillid til videnskaben? Og hvad er mediernes rolle og ansvar i dette?

Hør debat med filosofiprofessor ved Syddansk Universitet Mikkel Gerken, professor i ret og humaniora ved Københavns Universitet Helle Porsdam, professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild og Zetland-chefredaktør Lea Korsgaard.

Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

#6 2023

Et nyt digitalt værktøj Link-Lives gør det muligt at komme helt tæt på fortidens mennesker i perioden 1787-1968 på en måde, som vi aldrig før har kunnet. Her kobles information om det enkelte menneske hentet fra eksempelvis kirkebøger og begravelsesprotokoller med andre informationer på en måde, så hele livsforløb kan genskabes.

Historiker Anne Løkke fortæller i denne podcast om Link-Lives og de muligheder, som værktøjet giver for både at zoome ind på livsskæbner og samtidig få bedre overblik over de store linjer i dansk historie i forskellige historiske perioder.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs stort portræt: 'Anne Løkke har brugt sit akademiske liv på at omsætte demografiske data til fortællinger om sundhed og sygdom i fortiden'

Fri grundforskning er afgørende for at løse de store samfundsudfordringer, men forskningsstøtten bliver stadigt mere strategisk og missionsdrevet og mulighederne for at søge ikke-tematiserede midler fortsat mindre.

Samtidig kommer midlerne i stigende grad fra eksterne fonde. Er det et problem med den øgede tendens til missionsdrevet forskning? Og hvad har det af betydning, at så stor en del af universiteternes forskning efterhånden finansieres af eksterne midler?

Hør debat med bl.a. dekan ved Aarhus Universitet Maja Horst, forskningsordfører for Moderaterne Karin Liltorp, rektor på Syddansk Universitet Jens Ringsmose og forperson i Carlsbergfondet Majken Schultz.

Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

#5 2023

Energiforsyning har i mange år ikke været anset som et sikkerhedspolitisk spørgsmål i Europa. Og slet ikke Danmark, hvor vi har været vant til at være selvforsynende med olie og gas, mens vi har overladt indretningen af rørføringer og energiinfrastrukturen under fødderne på os til ingeniører.

Med krigen i Ukraine er det imidlertid gået op for os, at vi i kraft af rørføringer fra øst mod vest er blevet sårbare pga. afhængighedsforholdet til Rusland, hvorfra rørføringen spreder sig ud over store dele af Europa.

Trine Villumsen Berling forsker energiinfrastrukturs sikkerhedspolitiske betydning. I denne podcast fortæller hun om, hvordan især Tyskland de seneste årtier har overset en masse advarselslamper i iveren efter at etablere forsyningssamarbejder med russerne, mens polakkerne er blevet hånet for at stille sig kritisk over for udviklingen.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Trine Villumsen Berlings interesse for sikkerhedspolitik har ført hende ind i en verden af storpolitiske dimensioner'

Kan man forestille sig en verden, hvor vi arbejder mindre? Hvor arbejdet ikke definerer, hvem vi er? Og hvor arbejdet ikke afgør, hvilke mennesker vi omgås, eller hvilket værdisæt vi har?

Antropologen James Suzman giver en kritisk indføring i arbejdets historie - fra fortidens jæger-samlerkultur til vore dages workaholics.

James Suzman har gennem mange års forskning forsøgt at forstå, hvorfor vi arbejder så meget, som vi gør. Resultatet kulminerede i 2020, da han udgav den anmelderroste bog 'Work: A Deep History'.

Her går Suzman bl.a. i rette med forestillingen om, at arbejde definerer mennesker. Hør Suzmans talk fra sidste års Bloom Festival.

Carlsbergfondet støtter Bloom, der er gratis og i år afholdes den 26.-28. maj i Søndermarken på Frederiksberg.

#4 2023

Når en stjerne skælver, udsender den lyde og toner, som giver sig udslag i bølger på stjernens overflade. Mens det ikke er muligt for astronomer at høre stjernernes lyde og toner, kan bølgerne aflæses ved hjælp af avanceret teleskop-teknologi og dermed bruges til at forstå, hvordan stjerner er opbygget.

Metoden har revolutioneret vores viden om stjerners opbygning og udvikling – og bag den står ikke mindst professor Hans Kjeldsen, der som en af de første i verden fik ideen til at bruge skælvene og de heraf afledte bølger til at få mere præcis viden om stjerners kerne.

Takket være en veludviklet næse for, hvordan man kan optimere eksisterende teknologi til præcisionsstudier af Solen, stjerner og exoplaneter, har Hans Kjeldsen deltaget i et utal af internationale teleskopsamarbejder, der har givet os nye kort på hånden i bestræbelserne på at svare på fundamentale spørgsmål om verdensrummet.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Hans Kjeldsens livslange fascination af verdensrummet har revolutioneret vores viden om stjerner og exoplaneter'

Hvor bevæger astrofysikken sig hen i disse år? Med opdagelsen af pulsarerne - de pulserende neutronstjerner - ændrede Jocelyn Bell Burnell astrofysikken for altid. Pludselig blev astrofysikken, der førhen havde været en relativt upåagtet disciplin inden for fysikken, en af de vigtigste indgange til studiet af de naturlove, der styrer universet.

Men hvilke erkendelser mangler at blive gjort? Kan vi nå frem til en mere fuldendt forståelse af universet? Og kommer James Webb-teleskopet, der blev sendt ud i rummet i december 2021, til at indfri forventningerne og revolutionere vores beskrivelse af de store sammenhænge?

I denne samtale fra Bloom Festival 2022 kan du høre astrofysikerne Anja C. Andersen og Jocelyn Bell Burnell tale om astrofysikkens fremtid.

Carlsbergfondet støtter Bloom, der er gratis og i år afholdes den 26.-28. maj.

Læs er mere på Bloom.ooo

Kan man være imod empati? Eller er det at møde andre med empati det bedste, man kan gøre, i en kompleks verden? De fleste mennesker er enige om, at verden ville være et bedre sted, hvis folk var mere empatiske. Men siden psykologen Paul Bloom i 2016 udgav bogen 'Against Empathy' er forskere inden for alt fra psykologi og filosofi til neurovidenskab og antropologi begyndt at diskutere, hvorvidt empati udelukkende er for det gode. I denne samtale fra Bloom festival 2022 tages empatien til eftersyn, når filosoffen Dan Zahavi, psykologen Signe Vangkilde og antropolog og biolog Andreas Roepstorff diskuterer empatiens fordele og ulemper – og hvad empati dybest set er. Carlsbergfondet støtter Bloom, der er gratis og i år afholdes den 26.-28. maj.

Læs mere om festivallen og årets navne på Bloom.ooo

#3 2023

Hvordan indregner man de belastninger, som vi alle bidrager til at udsætte naturen og miljøet for, i økonomiske beregninger og det nationale BNP?

Det har professor i økonomi Peter Birch Sørensen udviklet et bud på i form af en ny model - Grøn REFORM-modellen – der kan tage højde for, om udviklingen i økonomien er sket på bekostning af miljøet, eller om den har været miljømæssig bæredygtig.

Modellen gør det blandt andet muligt at trække forbrugt naturkapital - i form af eksempelvis olie- og gasressourcer i Nordsøen - fra i opgørelser over den samlede værdiskabelse i samfundet.

Samtidig kan en ny metode til at opgøre et grønt BNP bedre tage højde for omkostningerne ved eksempelvis tab af biodiversitet, udledning af drivhusgasser og luftforurening, som koster anslået 4000 danskere livet årligt.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Peter Birch Sørensen har gjort det muligt at måle danskernes natur- og klimaaftryk og beregne et grønt BNP'

#2 2023

Nina Javette Koefoed er historiker og forsker bl.a. i lutheranismens betydning for det danske samfund helt tilbage fra 1600-tallet og frem til vores dages velfærdsstat.

Ifølge Nina Javette Koefoed er der tegn på luthersk påvirkning og indflydelse inden for mange områder af samfundslivet. Eksempelvis har kristne ideer været med til at forme synet på autoriteter. Men også forventninger til forældrerollen var i høj grad præget af lutherdommen.

Bestemt ved lov havde forældre pligt til at opdrage deres børn til at blive gode kristne borgere. Magtede forældrene ikke det, kunne ulydige børn fjernes fra hjemmet og placeres i såkaldte tugt- og manufakturhuse, hvor de bl.a. lærte at arbejde og terpe deres katekismus.

Dette blev anset for nødvendigt for at sikre børnenes frelse, som kun kunne ske gennem ordentlig, gudfrygtig opførsel.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs portræt: 'Nina Javette Koefoed udforsker danskernes liv og tilværelse under indflydelse af både lutherdom og enevælde i 1700-tallet'

#1 2023

Nomader har altid været omgærdet af mystik og mistro. Ikke bare har de været ugleset af stater, fordi man aldrig kunne vide, hvor de var - og derfor eksempelvis ikke kunne beskatte dem. De har også af fastboende folk været frygtede og oplevet som ukontrollerbare, fordi de ikke har været forankret i almindelige samfund.

82-årige Ida Nicolaisen, der er seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet, har igennem et langt liv studeret verdens nomader på tætteste hold – og gør det stadig.

Hør Ida Nicolaisen fortælle om, hvordan nomader har levet gennem tiden, og hvordan de har det i dag.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs portræt: 'Ida Nicolaisen har været en bærende kraft i dansk nomadeforskning gennem mere end et halvt århundrede'

#12 2022

Ribe var fra 700-tallet et vigtigt knudepunkt for de opblomstrende globale handelsnetværk, der indvarslede vikingetiden. I takt med den omsiggribende sejlskibsteknologi søgte handlende og håndværkere nordpå mod Danmark fra primært Rhin-egnene, og Ribe blev et centralt mødested for udveksling af varer.

Det kan arkæologerne dokumentere på baggrund af en storstilet udgravning af Ribes ældste kulturlag ledet af professor Søren Sindbæk. Her har arkæologerne fundet tusindvis af genstande, der bevidner, at byens befolkning primært beskæftigede sig med handel. Og at der her skete en sammensmeltning af kulturer, som bidrog til at kickstarte vikingetiden.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Massemedier, retten til at udtrykke sig og grænserne for den offentlige debat er omdrejningspunkterne i denne samtale mellem historiker Ulrik Langen, kunstner Maja Malou Lyse og journalist Nynne Bjerre Christensen. Bliv klogere på trykkefrihedsperioden, der løb fra 1770 til 1773, og som kom sociale medier i forkøbet med tendenser som shitstorme, fake news og udskamningskampagner.

Og hør om Instagram som kunstnerisk platform, livestreaming af gynækologiske selvundersøgelser og selvobjektivisering i en ny digital offentlighed. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.

#11 2022 Hvordan stod det til med Københavns befolknings rettigheder under 1700-tallets enevælde? Havde befolkningen nogen rettigheder? Og hvis ja, hvad gjorde man så, hvis man var utilfreds med noget?

Ulrik Langen er professor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og forsker i København under Enevælden. I et igangværende forskningsprojekt gransker han klager fremsat af borgerne til Københavns bystyre, som var det sted, hvortil klager om alt fra ægteskabelige problemer til ulovligt byggeri skulle gå.

Hør i denne podcast Ulrik Langen fortælle om klagekulturen i Enevældens København.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: Ulrik Langen har gjort det til en akademisk specialitet at give fortællingen plads i historievidenskaben

Kundskabstørst og disciplin, barrierer og modstand. Som kvinde har det gennem tiden ikke været uden omkostninger at forfølge en videnskabelig drøm og karriere. Hør professor emerita Birgitte Possing præsentere tre danske videnskabsdronninger, der alle er eksempler på kvinder, som trodsede tidsånden og blev pionerer inden for deres felt.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

I 1935 forandrede Inge Lehmann verdens opfattelse af jordens indre og fastslog, at jordens kerne var fast. Hør seismologen Trine Dahl Jensen fortælle om hvorfor Lehmanns opdagelser var så banebrydende i hendes tid, og bliv klogere på, hvordan de fortsat former vores forståelse af jorden.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

#10 2022

Hvorfor er det vigtigt at kortlægge afgrøders fulde genom? Og hvordan forædler man planter, så de trives bedst og dermed giver det bedst mulige høstudbytte til gavn for både ølbrygning og fødevaresikkerheden i verden?

Birgitte Skadhauge er leder af Carlsberg Laboratoriums mangeartede forskning, som blandt andet baserer sig på den navnkundige Emil Chr. Hansen, der udviklede den første metode til rendyrkning af gær og fik afgørende betydning for Carlsberg.

Hør Birgitte Skadhauge fortælle om laboratoriets videnskabelige arbejde med alt fra gærforædling til kortlægning af humlens genom – alt sammen med vores fælles fremtid for øje.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Birgitte Skadhauge er gået hele vejen fra studentermedhjælp til leder af Carlsberg Laboratoriums samlede forskningsindsats'

Hvad er forbindelsen mellem algoritmer og antikke tekstiler? Hør historieprofessor og tekstilforsker Marie Louise Bech Nosch fortælle om 1800-tals-matematikeren Ada Lovelace. I dag betragtes hun som "verdens første programmør", og i hendes noter finder man bl.a. verdens første algoritme.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

I 1967 opdagede den nordirske astrofysiker Jocelyn Bell Burnell det banebrydende fænomen pulsarer. Efterfølgende blev hun dog forbigået, da resten af hendes forskerhold fik Nobelprisen for opdagelsen. Hør astrofysiker Anja C. Andersen fortælle om sin kollega, der forandrede astrofysikken – og siden er blevet en markant stemme for kvinder i forskning.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

Hvad vil det sige at være menneske i det moderne samfund? Hannah Arendt var en af det 20. århundredes vigtigste politiske teoretikere, og hendes tanker om samfundets største spørgsmål trækker spor helt op i nutiden. Hør idéhistoriker Mikkel Thorup fortælle om Arendt og forstå hvorfor, hun bliver ved med både at fascinere og forarge ham.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

Hvordan påvirker klimaforandringerne biodiversiteten i verdenshavene? Og kan kunsten spille en rolle i reetableringen af økosystemer?

I denne særudgave af Videnskab|Lidenskab fra årets Folkemøde på Bornholm mødes professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson med kunstnergruppen SUPERFLEX til en samtale om alt fra planteplanktons funktion i verdenshavene til fisks æstetiske præferencer. Samtalen kommer også ind på, hvad vi kan lære af naturens cirkulære kredsløb. Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

#9 2022

I fremtiden får vi i stigende grad brug for at kunne genanvende plast. Men hvordan gør vi det med et materiale, der på grund af dets struktur er stort set umuligt at nedbryde?

Professor Troels Skrydstrup forsker i, hvordan plasttyperne polyurethan og epoxy, der blandt andet anvendes til vindmøllevinger, kan nedbrydes og dermed genanvendes.

Det kræver i første omgang, at plastens "byggesten", der hænger sammen som perler på en snor, nedbrydes og sættes sammen igen. Og det er ikke så ligetil, som det måske kunne lyde.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Troels Skrydstrup er gået fra grundforskning til anvendt forskning og vil nu knække koden til at genanvende plast'

Afkodning af tegn, skriftens funktioner og det skrevne sprogs betydninger er temaet for denne samtale mellem runolog Lisbeth Imer, kunstner Gudrun Hasle og journalist Nynne Bjerre Christensen.

Bliv ført ind i en verden af runeskrifter og hør bl.a. om, hvordan helt almindelige mennesker brugte skrift i hverdagen i middelalderens Danmark.

Og kom tæt på en kunstnerisk praksis, hvor hudløst ærlige sætninger og stavefejl skaber nye betydninger for beskueren. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.

#8 2022

Hvorfor er det vigtigt at sove nok? Hvad sker der konkret i kroppen, hvis man ikke får de 7-8 timers søvn i døgnet, som ifølge videnskaben er tilstrækkelig for et voksent menneske? Og er det for resten klogt at spise lige før, man går i seng?

Birgitte Rahbek Kornum er søvnforsker, og i denne podcast fortæller hun om de mange funktioner, der påvirkes, hvis man får for lidt søvn. Det gælder alt fra evnen til at nedkæmpe sygdomme, koncentrere sig, holde vægten og være i godt humør samt have evnen til selvindsigt.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Birgitte Rahbek Kornum leder i både gener og molekyler efter årsagerne til søvnsygdommen narkolepsi'

Hør astronom Anja C. Andersen, pandemiforsker Lone Simonsen og filosof Klemens Kappel gå i clinch om, hvad videnskab egentlig er, og hvorfor 'faktaresistens' og afvisning af videnskabelig information ikke har meget med uddannelse, men mere med tillid at gøre.

Bliv også klogere på, hvad videnskabens flertydighed betyder for muligheden for at styrke den videnskabsbaserede politik og samfundsudvikling. Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er videnskabsjournalist Lone Frank.

#7 2022

Fra et af verdens største pattedyr – kaskelothvalen – til et af verdens mindste pattedyr – flagermusen. Peter Teglberg Madsen har viet sit liv til at studere to svært tilgængelige dyrearter, der enten befinder sig på bunden af dybhavet eller på sikker afstand af mennesker i nattens mulm og mørke.

Selvom forskellen mellem de to arter er stor, har de ét til fælles: de bruger begge ekkolokalisering til at jage med.

For at kunne undersøge deres jagt på byttedyr og øvrige færden i naturen har Peter Teglberg Madsen brugt mange år af sit forskerliv på at udvikle minicomputere, så de nu er nede på en vægt af 3 gram – og dermed også kan sættes på flagermusene, så man kan følge deres færden.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: Peter Teglberg Madsen har sat sit forskerliv ind på at undersøge og forstå ekkolokaliseringens mysterier i naturen

#5 2022

Kulturer og samfund er skiftevis myldret frem og forsvundet igen gennem de seneste 4500 års omskiftelige grønlandske historie.

Forskningsprofessor på Nationalmuseet Bjarne Grønnow har siden begyndelsen af 1990erne været en af de bærende kræfter i den arkæologiske udforskning af de mange levn og kortlagt menneskets samspil med klima og natur i Arktis gennem tusinder af år.

Hør ham bl.a. fortælle om udgravninger af rensdyrjægerbopladser og Nordbogårde, hvalfangster og grønlændernes møde med europæerne i 1700-tallet og deraf følgende koppeepidemier samt opbygning af et UNESCO-verdensarvsområde i Sydgrønland.

Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: Bjarne Grønnow har igennem 40 år gravet i Grønlands fortid og ageret løftestang for arktisk arkæologi i Danmark

Mens vi andre forbander inflation og usikkerhed, ser forskere det verdensøkonomiske morads som alle tiders naturlige eksperiment. Hør økonom Philipp Schröder tackle spørgsmål om, hvem der klarer sig godt i modvind, om krig er godt for innovation, og om vækst overhovedet er nødvendig.

Liveudgave af '24 spørgsmål til professoren' fra årets Folkemøde med videnskabsjournalist Lone Frank og professor Philipp Schröder.

Hvad skal vi med humaniora? Hvor er visionerne for humaniora, og er der overhovedet plads til dem i en tid præget af besparelser og udflytninger? På Folkemødet 2022 inviterede Carlsbergfondet et bredt panel til debat om humanioras relevans og værdi i forhold til de aktuelle globale og samfundsmæssige udfordringer. Hør professor Anders Engberg-Pedersen, professor Vincent F. Hendricks, Maria Gudme (MF) Socialdemokratiet, Mads Eriksen Dansk Erhverv, lektor Anne Marie Kragh Pahuus og professor Mette Birkedal Bruun. Moderator er Mikkel Frey Damgaard.

#6 2022

Professor Mette Nordahl Svendsen forsker i 'liminale liv'. Altså liv på grænsen mellem at være og ikke være liv, som vi opfatter det.

Konkret beskæftiger hun sig med, hvordan det leveværdige defineres i forhold til forskellige former for liv. Lige fra liv, der endnu ikke er undfanget, til for tidligt fødte børn og ældre mennesker med fremskreden demens, som har mistet de centrale markører for at være en person.

Hør hende fortælle om sit feltarbejde på et laboratorium, hvor fostre bliver taget ud af søer (hungrise) og lagt i kuvøser.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Mette Nordahl Svendsen udforsker livets værdi og grænserne for det menneskelige'

#4 2022

Hvad er en papyrus lavet af? Hvordan opstod denne type skriftmedie i oldtidens Egypten? Og hvad betyder papyri i dag for vores muligheder for at forstå den egyptiske oldtid?

Kim Ryholt er professor i egyptologi og Danmarks fremmeste ekspert i papyrus-manuskripter. Han har siden 1999 stået i spidsen for Carlsberg Papyrus Samlingen, som er en af verdens fineste samlinger bestående af old-egyptiske manuskripter skrevet på papyrus.

I denne podcast kan du høre Kim Ryholt fortælle om, hvordan brugen af papyrus havde stor betydning for udbredelsen af viden om ikke mindst lægekunst og varselstagning i datidens Egypten.

Hør også om, hvordan arbejdet med at samle og fortolke de ældgamle skrifter konkret foregår, samt få indblik i forskellige forskningsprojekter, som Kim Ryholt sammen med internationale kolleger arbejder på i bestræbelserne på at blive endnu klogere på kultur og samfund i det gamle Egypten.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: Kim Ryholt har viet sit liv til at samle og forstå oldgamle egyptiske manuskripter i Papyrus Carlsberg Samlingen

Vi kender alle til Big Bang – teorien om universets fødsel. Men hvis begyndelsen var et brag, hvordan vil slutningen på det hele så ikke være? For bliver det Big Crunch, Big Rip, Big Slurp eller Big Chill, der gør en ende på verdensrummet? Et omvendt Big Bang, der krøller alting sammen i ét punkt? En tiltagende acceleration, der river galakser fra hinanden? Eller en ekstrem, intergalaktisk varmedød? Og hvordan arbejder man med at forudsige noget så fjernt?

Hør samtale mellem kosmolog Steen Harle Hansen og de tre astrofysikere Anja C. Andersen, Johan Peter Uldall Fynbo og Tina Ibsen, der stiller skarpt på fysikkens teorier om universets endeligt. Samtalen er fra sidste års Bloom festival.

Er vi alene i universet? Har der været liv på Mars? Hvorfor er det kosmiske interessant, og hvad ligger der i spændingsfeltet mellem videnskab, kunst og spiritualitet? Det forsøger leder af Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet Morten Bo Madsen og kunstner Lea Porsager at besvare i denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen.

Bliv klogere på den røde planet, fysikkens kunstneriske kvaliteter og det ukendtes uendelige tiltrækningskraft. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.

#3 2022

Var der for få konkurser under coronakrisen? Og hvornår ophører hjælpepakker med at have en gavnlig effekt på samfundsøkonomien?

Professor Philipp Schröder ser tilbage på tiden med corona, hvor han var med i en økonomisk ekspertgruppe, der rådgav regeringen i forhold til at styre dansk økonomi gennem krisen.

Philipp Schröder er en af Danmarks fremmeste forskere inden for studier af makroøkonomiske dynamikker. Som en naturvidenskabsmand, der kigger på celler i et mikroskop, betragter han som leder af forskningscenteret 'FIND - Research Centre for Firms and INdustry Dynamics' den økonomiske udvikling og samfundsmæssige forandringer som udslag af decentrale beslutninger truffet af mennesker ude i virksomhederne.

Hør ham også fortælle om, hvad en stor offentlig sektor betyder for et lands økonomi. Hvorfor konkurser ikke kun er en dårlig ting. Og hvorfor den darwinisme, der styrer markedsøkonomien, faktisk tjener os godt.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Philipp Schröders talent for tal banede vejen for en karriere som både forsker og rådgiver'

Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde. Dette gjorde sig tilsyneladende også gældende for brygger J.C. Jacobsen. Hvad de færreste ved er nemlig, at bryggerens kone Laura Jacobsen havde afgørende betydning for Carlsbergs opbygning og historie.

Det fortæller historiker, dr.phil. Birgitte Possing, der bl.a. har beskæftiget sig med Laura Jacobsens centrale rolle i dannelsen af et af de første europæiske vidensnetværk, som bidrog væsentligt til bryggeriets succes. Men hvem var J.C. Jacobsens magtfulde hustru, og hvorfor lod generationer af historikere Laura forsvinde i historiens tåger? Lyt til samtalen mellem Birgitte Possing og journalist Nynne Bjerre Christensen og bliv klogere på kvinden bag Carlsberg.