Filtra per genere

Kvindeliv & Tro

Kvindeliv & Tro

Bente Skov

Med nysgerrigheden som drivkraft, samtaler jeg med forskellige inspirerende kvinder som hver især har været på en personlig rejse, som har ført dem til hvor de er i dag. Vi taler om deres liv, det de beskæftiger sig med, samt overvejelser og dilemmaer undervejs. Vi taler også om hvad den kristne tro betyder for dagens gæst og hendes måde at opleve verden på. For hvordan ser det ud at have en personlig tro - og hvordan lever man det ud i praksis?

12 - Hey Gud, vi kan godt li' varme! m. Sara Hansen fra Cambodja. S2E3
0:00 / 0:00
1x
  • 12 - Hey Gud, vi kan godt li' varme! m. Sara Hansen fra Cambodja. S2E3

    I dag skal vi ud at rejse, vi skal nemlig på besøg i Cambodia.

    Her bor Sara Hansen med sin mand og deres to børn. De er missionærer og eventyrere, udsendt af Dansk Luthersk Mission og arbejder blandt Cambodias mest udsatte.

    Sara fortæller i dette afsnit om at være en del af Daughters of Cambodia som hjælper kvinder ud af trafficking ved at tilbyde dem et job og hjælpe dem med at træffe gode valg.


    Wed, 22 Nov 2023 - 36min
  • 11 - Nuancer af livet som mor – utilstrækkelighedsfølelse m. Alexia Kühn S2E2

    Det handler om følelsen af utilstrækkelighed som mor, når jeg i dette afsnit taler med Alexia Kühn som er lærer, teolog og rådgiver.
    Hør hende fortælle om at man, som mor, skal turde at være insisterende samt hvordan man lærer at acceptere tvivlen på, om man gør det godt nok.
    Undervejs kommer Alexia med mange gode eksempler på, hvordan hun selv bruger sin tro, når hun i forskellige situationer oplever at føle sig utilstrækkelig.

    I slutningen af afsnittet kommer snakken ind på det at vise åndelig omsorg for sit barn. Her har Alexia konkrete og enkle tips til hvad du kan gøre.

    Facebook: https://www.facebook.com/kvindelivogtro

    Instagram: https://www.instagram.com/kvindelivogtro/

    Wed, 25 Oct 2023 - 37min
  • 10 - Jeg er ikke bange for tårer længere! m. Stefanie Marcotto S2E1

    I dette afsnit skal du møde Stefanie Macotto som sætter ord på hvordan det var at miste sin mand alt for tidligt. Hun deler åbent og ærligt sin oplevelse af sorg, kaos og fortvivlelse – men også om hvordan hun oplevede en dyb fred midt i det hele som, gør at hun i dag stråler af liv og håb selv om det kun er lidt over et år siden at, han gik bort. 
    Hør med når hun fortæller om at bevare troen, gå ind og ud af sorgen og det dybe bånd som tabet har skabt mellem hende og de to sønner.
     I slutningen af episoden deler hun sine tanker om, hvordan du kan navigere i sorgen, hvis du har oplevet at miste.

    Wed, 06 Sep 2023 - 35min
  • 9 - Med Gud i Grønland m. Hanne Østergaard, S1E9

    Hvordan var det, bogstaveligt talt, at vokse op i kirken i Nuuk på Grønland – og at lyden af rådhusklokkerne i radioen betød at nu startede skolen?
    Det fortæller Hanne Østergaard om i denne episode. Hun er formet af en opvækst hvor det kristne menneskesyn og kristne værdier blev levet ud hver dag. Det har formet hende til at have et stort hjerte for andre og at være nysgerrig på andre mennesker.
    Opvæksten betød også, at hun måtte lære at finde en balance mellem at være dansker og grønlænder – eller begge dele på én gang.
    Vi kommer ind på begreber som ”Rodløs” og ”Third culture kid”, men også hvorfor Hanne mener at hun kan have hjemme hvor som helst hun vælger at rejse hen.

    Thu, 29 Jun 2023 - 28min
  • 8 - Om at elske livet trods kræftsygdom m. Malene Wakeman, S1E8

    Forestil dig at du lever et ubekymret ungdomsliv som 20-årig, da du opdager at noget ikke er som det burde være..
    Malene var kun lige blevet student, da lægerne i 2010 opdagede, at hun er blevet ramt af kræft i æggestokkene. Det blev starten på et kræftforløb som, indtil videre, har varet i 13 år.

    Hun fortæller hvordan hun, efter sin bachelor, rejste til USA i to år for at gå på Bethel School of Supernatural Ministry – selvom hun ikke var erklæret rask. Her mødte hun amerikanske David og lynet slog ned… Men hvordan håndterer man et long-distance relationship og hvorfor sagde David på et tidspunkt at hun ikke havde brug for en kæreste i USA??

    I denne episode fortæller Malene åbent og ærligt om sit forløb med sygdom og flere kemobehandlinger. Hun beskriver også, hvordan hun oplever, at Gud er ved hendes side og giver hende styrke i hverdagen og håb for fremtiden. Til sidst deler hun en opmuntring til alle jer der lytter med og som kan genkende noget i Malenes historie fra jeres eget liv. 

    Links: https://bssm.net/

    Tue, 25 Apr 2023 - 31min
Mostra altri episodi