Filtra per genere

Lang historie kort

Lang historie kort

Politiken

Hver eftermiddag giver vi dig noget at tænke over og tale om. Du får tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15. Værter er Bo Søndergaard og Morten Skjoldager.

44 - PREMIUM: Hvorfor fik avischef 2 millioner i bonus, hvad gjorde indtryk på Andreas Mogensen i rummet, og hvorfor får Emma Holtens bog seks hjerter?
0:00 / 0:00
1x
  • 44 - PREMIUM: Hvorfor fik avischef 2 millioner i bonus, hvad gjorde indtryk på Andreas Mogensen i rummet, og hvorfor får Emma Holtens bog seks hjerter?

    I dagens podcast får du følgende historier: En af danske mediers mest magtfulde mennesker – Jørgen Ejbøl, som er formand for Jyllands-Postens Fond – fik 2,1 millioner kroner i bonus, da han fyldte 75 år. Den usædvanlige bonus blev udbetalt kort efter den største fyringsrunde i Jyllands-Postens historie. Journalist Torben Benner er med.  Andreas Mogensen er på rundtur i Danmark for at blive hyldet. Videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard har fulgt Andreas Mogensen gennem 15 år og har mødt ham for at tale om, hvad der gjorde mest indtryk i rummet og om muligheden for en rejse til Månen. Feminist og debattør Emma Holten har skrevet en bog, hvor hun kritiserer, at omsorg er forsvundet ud af økonomi og politik. Bogen er fremragende, mener anmelder Karsten Ifversen, som giver seks sjældne hjerter.

    Thu, 02 May 2024 - 02min
  • 43 - PREMIUM: Er Socialdemokratiet stadig det store arbejderparti, hvem var Paul Auster, og vender militærnægterne nu tilbage?

    I dagens podcast får du følgende historier: Socialdemokratiet kan fejre 1. maj på ryggen af flere elendige meningsmålinger. En del arbejdere vil hellere stemme på Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, og spørgsmålet er, om Socialdemokratiet stadig er Danmarks store arbejderparti. Politisk kommentator Noa Redington er med. Den amerikanske forfatter Paul Auster er død. Lektor Inge Birgitte Siegumfeldt er ekspert i hans forfatterskab og var også nære venner med ham. Hun er med i studiet for at fortælle, hvem Paul Auster var. Antallet af værnepligtige bliver øget, og de værnepligtige skal være længere tid i militæret. Det kommer til at betyde, at flere kvinder og mænd mod deres vilje vil komme til at aftjene deres værnepligt. Det fortæller forsvarsjournalist Jacob Svendsen.

    Wed, 01 May 2024 - 02min
  • 42 - PREMIUM: Skal din arbejdsgiver overvåge din sundhed, hvorfor undskylder Stoltenberg til Zelenskyj, og hvordan ville højreradikale tyskere omstyrte staten?

    I dagens podcast får du følgende historier: Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vil have nationale mål for, hvor stor en del af danskerne, der er for tunge, ryger for meget eller lever usundt på anden vis. Vi spørger Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA, om det betyder, at vores chefer skal til at holde øje med, om vi drikker for meget og motionerer for lidt, når vi kommer hjem fra arbejde. Ukraine er presset på slagmarken, fordi Nato har nølet med våbenleverancer. Men nu er der våben på vej, og Nato arbejder samtidig på at lægge en langsigtet plan, så Trump ikke kan bremse støtten, hvis han skulle blive præsident i USA. Forsvarsjournalist Jacob Svendsen er i studiet. Tyskland har indledt en retssag mod en gruppe højreradikale, som ville omstyrte regeringen og indsætte en adelig ejendomsmægler som konge i et nyt tysk rige. Tysklandskorrespondent Kjeld Hybel fortæller om den opsigtsvækkende retssag.

    Tue, 30 Apr 2024 - 01min
  • 41 - PREMIUM: Hvorfor tillader vi at udlede kviksølv i havet, skriver Badehotellet sig ind i historien, og hvorfor laver DF en falsk video med statsministeren?

    I dagens podcast får du følgende historier: De tre regeringspartier bliver slagtet af vælgerne i en opsigtsvækkende meningsmåling, mens Liberal Alliance stormer frem. Målingen er skidt nyt for særligt Venstre, men det er tvivlsomt, om det vil være bedre for partiet at forlade regeringen. Det siger politisk analytiker Elisabet Svane. Et forskningsstudie viser, at danskere, der har lavt niveau af D-vitamin i blodet, oftere får kræft. Videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard fortæller om vitaminets betydning for evnen til at bekæmpe kræftceller. Store bededag er afskaffet, men tusindvis af skolebørn har alligevel haft fri i dag. Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, svarer på, hvorfor skolerne holder lukket, selvom helligdagen er afskaffet.

    Mon, 29 Apr 2024 - 02min
  • 40 - PREMIUM: Er det døden for Venstre at være i regering, kan D-vitamin bekæmpe kræft, og hvorfor er skoler lukket på Store bededag?

    De tre regeringspartier bliver slagtet af vælgerne i en opsigtsvækkende meningsmåling, mens Liberal Alliance stormer frem. Målingen er skidt nyt for særligt Venstre, men det er tvivlsomt, om det vil være bedre for partiet at forlade regeringen. Det siger politisk analytiker Elisabet Svane. Et forskningsstudie viser, at danskere, der har lavt niveau af D-vitamin i blodet, oftere får kræft. Videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard fortæller om vitaminets betydning for evnen til at bekæmpe kræftceller. Store bededag er afskaffet, men tusindvis af skolebørn har alligevel haft fri i dag. Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, svarer på, hvorfor skolerne holder lukket, selvom helligdagen er afskaffet.

    Fri, 26 Apr 2024 - 01min
Mostra altri episodi