Nationalbankens podcast om økonomi

Hvert andet år spørger Nationalbanken flere tusinde danskere om deres betalingsvaner– og -præferencer. I år har betalingsekspert Ditte Johanne Jensen og økonom Lasse Holm Hélinck tygget sig igennem undersøgelsens data, og i det sidste afsnit af Nationalbankens podcast om økonomi før sommeren taler de med været Peter Levring om deres analyser, der bl.a. viser, at flere og flere betaler med mobilen, mens flere har kontanter liggende som et betalingsberedskab.

Hvert fjerde førstegangskøb i København og på Frederiksberg blev i 2024 foretaget med forældrestøtte. De forældre, som støttede deres børns boligkøb, bidrog typisk med knap en million kroner. Det fortæller rådgiver Henrik Yde Andersen og seniorøkonom Emil Toft Vestergaard til vært Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.

Danskerne ejer stort set ikke stablecoins. Men stablecoins, der er et kryptoaktiv, der søger at holde en fast værdi over for en valuta, kan få betydning for det finansielle system i Danmark, hvis udbredelsen accelerer. Derfor overvåger Nationalbanken udbredelsen og anvendelsen af stablecoins tæt og holder øje med, hvordan stablecoins spiller sammen med det traditionelle finansielle system.

Nationalbanken vurderer i en ny analyse af den finansielle stabilitet, at høj indtjening i bankerne giver et robust udgangspunkt – samtidig med at risiciene er taget til.

Global usikkerhed forbundet med bl.a. krigen i Mellemøsten og højere energipriser har været med til at øge den geopolitiske usikkerhed og skærpe risici i den finansielle sektor. Samtidig er faresignalerne på boligmarkedet blevet mere tydelige med fortsat stigende priser i København og tegn på, at prisstigningerne spreder sig.

Hør mere om faresignalerne på boligmarkedet, og find ud af, om Nationalbanken vurderer, at prioritetslån udgør en trussel for den finansielle stabilitet, i den nyeste episode af Nationalbankens podcast om økonomi, hvor vicedirektør Peter Storgaard gæster vært Teis Hald Jensen.

Når en virksomhed søger om et lån i en ny bank, så kender banken som udgangspunkt ikke kundens betalingshistorik fra tidligere bankforbindelser. Mere end halvdelen af bankernes udlån går til erhvervskunder, og i analysen ”Risikable erhvervskunders skifte mellem banker,” har Nationalbanken set på omfanget og risikoen ved erhvervskunder, der tidligere har været kreditsvækkede i én bank.

I den nye episode af Nationalbankens podcast om økonomi taler Peter Levring med forfatterne til analysen, Olivia Helmersen og Sofie Heerup Friis, om, hvorfor bankernes viden om nye kunders tidligere betalingshistorik er vigtig, hvad Kreditregisteret kan vise, og hvorfor det er vigtigt at følge udviklingen i risikable erhvervskunders bankskifter.

Udenlandsk arbejdskraft spiller en stadig større rolle for dansk økonomi og udgør omtrent 1 ud af 7 beskæftigede i Danmark. Mange af de udenlandske arbejdstagere er unge, veluddannede, arbejder i velbetalte job og er mere mobile end den øvrige arbejdsstyrke – også internationalt set.

Det fortæller økonomerne Amy Yuan Zhuang og Rasmus Bisgaard Larsen til vært Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.

Kunstig intelligens er i stor stil ved at blive implementeret på det danske arbejdsmarked, og det forventes at få en positiv betydning for produktiviteten i dansk økonomi i de kommende år. Hvor meget og hvordan er helt centrale spørgsmål for dansk økonomi, da produktivitetsudviklingen fx har betydning for vækst, konkurrenceevne og inflation i Danmark. 

Nationalbankens nye beregninger viser, at AI kan øge den årlige vækst i produktiviteten i Danmark med mellem 0,1 og 1,0 procentpoint over en tiårsperiode.  

Det fortæller økonom Rasmus Mose Jensen til vært Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.

Den andel af vores indkomst, som vi bruger på forbrug i Danmark, er faldet markant siden 2019. Chefrådgiver Morten Spange og tre af hans kollegaer har nu gravet sig ned i årsagerne til, at forbrugskvoten er faldet til et historisk lavt niveau, og det fortæller han om i den seneste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi.

Morten fortæller blandt andet vært Peter Levring, at faldet særligt er drevet af yngre og ældre husholdninger, og at udviklingen bryder med de hidtidige sammenhænge mellem forbrug, indkomst, formue og ledighed og derfor kræver nye forklaringer.

Krigen i Mellemøsten har udløst markedsudsving og øget markedsdeltagernes forventninger til både inflation og pengepolitiske renter i USA og euroområdet. Økonom Asger Munch Grønlund er i Nationalbankens podcast-studie til en samtale med vært Peter Levring om de monetære og finansielle tendenser for dansk økonomi, der også kommer ind på, hvordan pengepolitikken og de finansielle forhold påvirker økonomien i Danmark.

Udsigterne for dansk og global økonomi er præget af vedvarende geopolitisk usikkerhed, handelskonflikter og stigende energipriser. Dansk økonomi står grundlæggende stærkt og er godt rustet til at modstå uventede økonomiske modvinde, men krigen i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret og skabt betydelig risiko for højere inflation. Hør mere om Nationalbankens udsigter for dansk økonomi i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi, hvor vicedirektør Thomas Harr gæster vært Peter Levring

De største virksomheder har fået større betydning for dansk økonomi i de senere år. Mens lønningerne er højere i de største virksomheder, synes de umiddelbare, afsmittende effekter på andre virksomheder at være gradvise og forholdsvis beskedne. Væksten i topvirksomhederne muliggør, at danske husholdninger kan forbruge mere, uden at det påvirker den samlede beskæftigelse. Det er nogle af hovedkonklusionerne fra et nyt Staff Paper, hvor forfatterne undersøger, hvordan de største virksomheders ekspansion påvirker andre virksomheder, arbejdsmarkedet og husholdningerne 

Hør mere om de største virksomheders betydning for dansk økonomi i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi, hvor rådgiver Andreas Kuchler gæster vært Peter Levring. 

Statsgælden steg for første gang siden 2020 – med 18 mia. kr. til 235 mia. kr. – efter et år med store og ekstraordinære investeringer. Det er samtidig lykkedes Nationalbanken, Finansministeriet og KommuneKredit i fællesskab at skære én mia. kr. de fremtidige, årlige rentebetalinger på kommunernes gæld.

Statsgældsforvaltningen ligger i Nationalbanken, men varetager forvaltningen af Danmarks statsgæld på vegne af Finansministeren. Hvordan det er foregået i 2025 taler Mathias Petersen, senior treasury manager i Statsgældsforvaltningen, med Peter Levring om i den nye episode af Nationalbankens podcast om økonomi. 

”Hvis man skal fremhæve en ting, som der både er dansk og internationale interesse om, og som også har en samfundsmæssig betydning, så er det, at vi har overtaget finansieringen af kommuner og regioner via kommunekredit,” siger Mathias Petersen i podcasten, som Nationalbanken udgiver i anledning af den årlige publikation SLOG’en – eller Statens Låntagning og Gæld, der blev udgivet 5. februar.

Statsgældsforvaltningen hovedopgave er at hente finansiering i markedet ved at sælge statsgæld, når Staten har brug for det.

Men man arbejder også med såkaldt genudlån, hvor staten henter penge i markedet for at låne pengene videre ud til flere statslige selskaber og socialt boligbyggeri – og nu også KommuneKredit. På den måde bruges Danmarks Aaa-kreditvurdering og lave gæld til at sikre at andre dele af den offentlige sektor kan finansiere sig til de samme meget lave renter som staten.

Når boligpriserne stiger kraftigt, påvirker det både samfundsøkonomien og den enkelte boligejer. Perioder med store stigninger i boligpriserne har tidligere – bl.a. før finanskrisen – ført til en forventningsdrevet overoptimisme, der blev efterfulgt af store fald i boligpriserne. Prisstigningerne på det danske boligmarked udvikler sig i øjeblikket i to tempi: Mens boligpriserne i det meste af landet udvikler sig moderat, er de vokset med op mod 20 pct. det seneste år i og omkring København. Selvom kreditvæksten er moderat, og boligkøberne generelt er blevet mere robuste, så kalder de markante boligprisstigninger på fortsat opmærksomhed. 

Hør mere om Nationalbankens syn på boligmarkedet i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi, hvor seniorøkonom Emil Toft Vestergaard og rådgiver Simon Juul Hviid gæster vært Peter Levring.

Usikre tider kræver fokus på robusthed og beredskab i den finansielle sektor, vurderer Nationalbanken i en ny analyse af den finansielle stabilitet. Bankerne har høj indtjening og få tab på deres kunder, og sektoren har vist sig robust trods global usikkerhed. Det skyldes bl.a. at dansk økonomi er sund og at bankerne understøttes af den finansielle regulering, der blev indført efter finanskrisen.

En af de væsentligste farer for den finansielle stabilitet er ifølge Nationalbanken cyber-angreb og andre operationelle hændelser. Hør mere om den finansielle stabilitet i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi, hvor vicedirektør Peter Storgaard gæster vært Peter Levring.

Højere afgifter på drivhusgasser (CO2e-afgifter) vil ikke skabe betydelige udfordringer for dansk økonomi og den finansielle sektor. Det viser Nationalbankens nye klimaanalyse. Analysens konklusioner bidrager dermed til det samlede billede af, at dansk økonomi og den finansielle sektor er godt rustet til den grønne omstilling. 

Det fortæller de ledende klimaøkonomer Marcus Mølbak Ingholt og Martin Oksbjerg til vært Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.

Omkring frokost den 28. april gik strømmen i Spanien, Portugal og det sydlige Frankrig, og i flere timer virkede kasseapparater og betalingsterminaler ikke. Tre måneder senere forstyrrede et it-nedbrud en juli-aften mange danske kortbetalinger. Det mindede os om, at der kan opstå situationer, hvor vi ikke kan betale, som vi plejer, men er nødt til at have alternativer. 

Frederik Ræbild Kjemtrup og Lasse Holm Hélinck ved mere end nogle andre, hvorfor danskerne skal kunne betale på flere måder. De arbejder nemlig i Nationalbanken, hvor de holder øje med danskernes betalinger, og har været med til at udarbejde de nye råd til både borgere og butiksdrivende, som Nationalbanken annoncerede i starten af oktober. I denne episode af Nationalbankens podcast om økonomi forklarer Lasse og Frederik vært Peter Levring, hvorfor der er kommet nye og flere betalingsanbefalinger, og hvordan de sikrer, at danskerne kan betale i langt de fleste situationer.  

Pengepolitikken og de samlede finansielle forhold i Danmark er neutrale for den økonomiske aktivitet, vurderer Nationalbanken. Vurderingen er fortaget på baggrund af analyser af perioden fra marts til september 2025, der har været præget af global uro på de finansielle markeder. Det fortæller chef for Monetær og Makrofinansiel Analyse, Jakob Feveile Adolfsen, til vært Peter Levring i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.

I Nationalbankens seneste prognose for dansk økonomi nævnes ordet kapacitetspres mere end 60 gange. Man hvad betyder det egentligt, hvordan beregner man det, og hvorfor er det noget, som Nationalbanken holder så meget øje med? Det dykker vi ned i, når chef for makroøkonomisk analyse Anne Dyrberg Rommer og seniorøkonom Mikkel Bess gæster Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.

Nationalbanken forventer, at en svagere verdenshandel og forventet lavere vækst i medicinalsektoren dæmper væksten i dansk økonomi. Dansk økonomi er dog fortsat stærk og i god balance med høj beskæftigelse og lav inflation. Hør mere om Nationalbankens udsigter for dansk økonomi i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi, hvor vicedirektør Thomas Harr gæster vært Teis Hald Jensen.

Det danske pensionssystem har over de sidste fire årtier gennemgået en udvikling, hvor man i stigende grad har bevæget sig væk fra garanterede pensionsordninger og over mod mere markedsbaserede ordninger. Det har betydet, at pensionssystemet bidrager med risikovillig kapital til virksomhederne. En model, som Europa-Kommissionen fremhæver som et godt eksempel på, hvordan pensionssystemer kan bidrage med risikovillig kapital for europæiske virksomheder. Det fortæller senioranalytiker Simon Gade Søndergaard og chef for Analyse af Finansielle Institutter Jens Skovsted Halsnæs til Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.

Der er stadig masser af potentiale i EU's indre marked for Danmark og dansk økonomi. 

For 32 år efter at det indre marked så dagens lys, for at sikre at blandt andet varer og tjenester frit kunne handles over EU-landenes grænser, er der fortsat et utal af handelsbarrierer mellem de nu 27 EU-lande.

Så selvom dansk økonomi de sidste 32 år har haft stor gavn af det indre marked, er der fortsat et stort potentiale for at skabe mere velstand, hvis mængden af barrierer reduceres. Det er konklusionen i en ny analyse fra Nationalbanken som økonomerne Amy Yuan Zhuang, Madeleine Sophia van Deurs og Oliver Hammershøj Bentsen står bag.

Amy og Madeleine er i podcast-studiet til en snak med Peter Levring om analysen i afsnit 124 af Nationalbankens podcast om økonomi. Her fortæller de to forfattere også om, at EU er Danmarks største marked, og at EU-landene langt fra handler så meget med hinanden som for eksempel delstaterne i USA og Canada,

Derfor kan dybere integration på det indre marked også afbøde de negative konsekvenser af en mere fragmenteret global handel.

Øger højere toldsatser risikoen for tab i bankerne, eller får geopolitisk uro cyber-truslen til at vokse? Det er nogle af de spørgsmål, som vicedirektør i Nationalbanken Peter Ejler Storgaard svarer på i den seneste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi. Peter er chef for Nationalbankens afdeling for finansiel stabilitet. Den holder blandt andet øje med, om bankerne er i stand til at låne ud og løse andre samfundsvigtige funktioner – også når det går skidt - og han har været i podcast-studiet for at tale om netop sundhedstilstanden i den danske finanssektor med kommunikationsrådgiver Peter Levring, efter at Nationalbanken udgav sin halvårlige analyse af netop finansiel stabilitet.

Klimaforandringer rammer samfund forskelligt, ikke mindst når det kommer til økonomien. Den samme globale temperaturændring kan påvirke inflationen meget forskelligt i forskellige geografier, og det har Nationalbankens Sarah Hjortshøj Papsø set nærmere på i et såkaldt Economic Memo, som hun har været i podcast-studiet og talt med Peter Levring om.

Landets største virksomheder får mere og mere betydning for dansk økonomi, og de har en stigende andel af deres aktiviteter i udlandet. Det har betydning for, hvordan man skal analysere dansk økonomi og tilrettelægge den økonomiske politik. Det fortæller pengepolitisk chefrådgiver Morten Spange til Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast.

Nationalbanken vurderer, at pengepolitikken vil være neutral for dansk økonomi i 2025. Det vil sige, at renten, som Nationalbanken sætter, hverken vil skubbe til dansk økonomi eller bremse den. Det fortæller Nationalbankens vicedirektør Thomas Harr til Teis Hald Jensen i en ny udgave af Nationalbankens podcast om økonomi.

Presset på arbejdsmarkedet er aftaget yderligere det seneste halve år, og dansk økonomi er aktuelt i en neutral konjunktursituation. Inflationen er lav, og med udsigt til lønstigninger, der er forenelige med lav, stabil inflation, ventes inflationen at stabilisere sig lidt under 2 pct. i de kommende år.

Dog kan geopolitiske og handelsmæssige risici få stor betydning for vækstudsigterne. Flere europæiske lande, herunder Danmark, har meldt ud, at der er behov for en hurtig og markant forøgelse af forsvarsudgifterne de kommende år. Hvis kapacitetspresset i Danmark øges nævneværdigt, bør det modsvares af finanspolitiske tiltag, der reducerer det tilsvarende.

Kan man få flere unge ind på boligmarkedet, hvis de får lov til at bruge deres pensionsopsparing til udbetalingen, eller til at betale de månedlige ydelser med deres pensionsindbetalinger i en periode?
 
Forslaget dukkede op i efteråret og satte igen gang i debatten om unges adgang til at købe ejerbolig. Unge købere står for mere end hver tredje bolighandel, og ejerboligen er mange danskeres vigtigste finansielle aktiv, så det er bestemt ikke lige meget, hvordan de unge agerer på boligmarkedet, og derfor har Nationalbanken undersøgt, hvad konsekvenserne af et sådant forslag ville kunne blive. 
 
Simon Juul Hviid og Rikke Rhode Nissen er to af de økonomer i Nationalbanken der har analyseret emnet, og de har besøgt Peter Levring i podcast-studiet for at fortælle om, hvor få unge der ville få gavn af pensionsmidler ved et boligkøb. Og hvordan det vil hæve priserne for alle.

Danskernes betalingsadfærd har ændret sig markant på få årtier, og i dag foretages 9 ud af 10 betalinger i butikkerne digitalt. Det fysiske betalingskort er stadig den mest anvendte betalingsløsning, men en tredjedel af betalingerne i den fysiske handel er nu mobilbetalinger.

Frederik Ræbild Kjemtrup og Marcus Clausen Brock står bag Nationalbankens analyse ”Markedet for digitale detailbetalinger er under forandring,” og er i podcaststudiet for at fortælle Peter Levring og lytterne om status på markedet for betalingskort. Blandt andet fortæller de om, hvor hurtigt mobilbetalinger vinder frem og popularitet skaber forskydninger på markedet for kortbetalinger i Danmark.

Vidste du, at det i 2025 er 150 år siden, den danske krone blev skabt som en del af en nordisk møntunion? 
  
Økonom og “hushistoriker” i Nationalbanken Kim Abildgren deler i det seneste afsnit af Nationalbankens podcast ud af sin viden om kronens og møntunionens tilblivelse. Han tager os med tilbage til en tid, hvor Nationalbanken kun var lidt over 50 år gammel, og hvor bankvæsenet stadig var i sin vorden.

Der er gang i opsparingen i Danmark, og det er navnlig de største virksomheder, der står bag. Det er konklusionen i memoet ”The Danish savings surplus: Trends in firm and household savings,” som Nationalbanken udgav tidligere i år. 

”De danske virksomheders investeringer er på niveau med virksomheders investeringer i andre lande, men deres opsparing er derimod høj,” siger Morten Spange i podcasten.

Morten er pengepolitisk chefrådgiver i Nationalbanken og medforfatter til memoet sammen med Lars Risbjerg, Robert Wederkinck og Henrik yde Andersen,

Risikobilledet for den finansielle sektor afhænger ikke kun af forholdene herhjemme. For eksempel har geopolitiske spændinger og udviklingen af ny teknologi stor betydning for cyberrisikoen, og internationale undersøgelser har vist, at flere europæiske banker oplever cyberangreb, der leder til alvorlige operationelle hændelser.

Peter E. Storgaard, chef for Finansiel stabilitet, er i studiet hvor han bl.a. taler med Peter Levring om cybertrusler, hvem der skal beskytte bankerne mod cybertrusler, geopolitiske spændinger, bankernes indtjening, nedskrivninger og en del andre ting.

Det danske realkreditmarked er robust, og selv i tider med international markedsuro er det muligt at handle danske realkreditobligationer.  

Men omsætningen og priserne er enkelte gange blevet påvirket af renteudsving, og realkreditmarkedet er samtidigt karakteriseret ved, at det består af få store aktører, som potentielt kan påvirke markedet betydeligt gennem større frasalg.  


De risici har Lizette Eistrup Jensen, Magnus Stenfeldt Madsen, Kristian Nørgaard Bentsen og Erik Grenestam analyseret i en netop udgivet analyse den 21 november, og i denne podcast taler vi om analysens hovedpunkter. 

I afsnit 112 af Nationalbankens podcast om økonomi har Peter Levring inviteret Thomas Sangill, chef for bankens sektion for international økonomi, i podcast-studiet til en overflyvning af, hvordan amerikanernes økonomi ser ud få dage før præsidentvalget, og hvordan den påvirker danskerne.

Tirsdag 5.november beslutter cirka 160 mio. registrerede amerikanske vælgere, om Kamala Harris eller Donald Trump skal bo i Det Hvide Hus fra januar 2025 og fire år frem.  

Op til valget er det amerikansk økonomi, der er trækdyret for den globale økonomi. I hvert fald hvis man skal tro Den Internationale Valutafond, IMF, der i oktober spåede, at den amerikanske vil vokse med 2,8 pct. i år.  

Amerikansk økonomi er kommet stærkere igen efter Covid-pandemien end Europa og Kina, Ikke desto mindre er økonomi, og hvem der får glæde af det nuværende opsving, et af de væsentlige temaer, der kan afgøre valget.  

Thomas Sangill fortæller blandt andet om, hvordan amerikansk økonomi kom gennem Covid-pandemien, og hvilken forskel immigration og tech-firmaer som NVIDIA og Tesla gør for vækst og produktivitet på den anden side af Atlanterhavet.

ECB og Nationalbanken har sat renterne ned to gange i 2024, men det er ikke det samme som, at pengepolitikken er løsnet. Prisen på at låne er nemlig fortsat høj, både hos banker og i kapitalmarkederne, hvor mange virksomheder henter deres finansiering.

Det er en af konklusionerne i den halvårlige analyse af monetære og finansielle tendenser, som Nationalbanken udgav i forrige uge, og som tovholder Asger Grønlund Munck nu har været i podcaststudiet med Peter Levring om.

Analysen ser bl.a. på kreditvilkårene i Danmark og udviklingen i det danske pengemarked, for at følge udviklingen i de samlede kreditvilkår og hvorvidt de pengepolitiske stramninger, der er designet til at bremse inflationen, virker.

Nationalbanken fulgte Den Europæiske Centralbanks, ECB’s, rentenedsættelser på 25 basispoint i både juni og september. Dermed er det pengepolitiske rentespænd uændret og Nationalbanken vurderer, at pengepolitikken og de finansielle forhold fortsat er stramme i Danmark. 

Som følge af den aftagende inflation forventer markedsdeltagerne, at rentenedsættelser i euroområdet og i Danmark vil føre til en mindre stram pengepolitik over det kommende år.

Hvordan ser den økonomiske fremtid ud i en finanslovstid? Hvad mener Nationalbanken om regeringens finanslovsudspil? 
I dette afsnit af vores podcast taler vi med Nationalbankdirektør Signe Krogstrup, der deler sine skarpe indsigter om alt fra, hvorfor der altid går syv-en-halv krone på en euro, til finanslovsforslaget, til hvorfor priserne i supermarkedet ikke falder.

Hvilke motiver og temaer skal der være på Danmarks nye sedler, som kommer på gaden fra 2028-2029? Hvordan er netop disse motiver og temaer blevet valgt? Og hvad skal der ske nu? Det fortæller designchef Jeanette Skov Jensen og chef for indkøb og kvalitet Daniel Krarup Rosenstrøm om i denne udgave af Nationalbankens podcast.

Per Callesen ser tilbage på de seneste 13 år i dansk økonomi og i Nationalbanken i den seneste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi. Per har været en del af Nationalbankens direktion siden 2011, men skal efter sommerferien indgå i et projektsamarbejde mellem Nationalbanken og Københavns Universitet. Det kan du også høre mere om i podcasten

Som mange andre centralbanker har Danmark en valutareserve. Vores er på over 600 mia. kr., og vi bruger den meget aktivt som en del af fastkurspolitikken, når vi skal styrke kronen ved at købe kroner og sælge valuta fra valutareserven - eller omvendt for at svække den danske valuta.

Nationalbanken har endnu en gang udsendt sin statusopgørelse over sundhedstilstanden i den finansielle sektor, den halvårlige Finansiel Stabilitets-analyse. Bankernes kredittab er stadig lave og højere renteindtægter gjorde, at indtjeningen i 2023 kunne måle sig med nogle af de historisk bedste år.  

Sektoren har haft penge til at betale udbytter til aktionærerne og samtidig opbygge kapital, og bankerne er et godt sted lige nu, vurderer chef for Finansiel Stabilitet, underdirektør Peter Storgaard i Nationalbankens seneste podcast, hvor han dog også advarer om, at flere banker er nødt til at hæve deres kapitalmål.  

Klimaforandringer påvirker samfundet allerede i dag og forventes at få endnu større konsekvenser i fremtiden. En succesfuld grøn omstilling er derfor presserende og forudsætter en historisk indsats i både Danmark og udlandet. Både klimaforandringer og den grønne omstilling kan udfordre Nationalbankens målsætninger om stabile priser og finansiel stabilitet i Danmark. Derfor skal Nationalbanken øge sin viden om, hvordan og hvor meget klimaforandringer og grøn omstilling vil påvirke forskellige dele af økonomien og det finansielle system.

Det opsving, vi har været igennem, siden coronapandemien slap sit tag i det danske samfund, har været mere jobintensivt end tidligere opsving. Men hvad betyder det egentligt, og hvorfor forholder det sig sådan? Det fortæller seniorøkonom Pernille Valentin Borgensgaard mere om i en ny udgave af Nationalbankens podcast om økonomi.

I Nationalbankens nye podcast, er chefrådgiver Morten Spange i studiet til en snak om pengepolitiske renteforhøjelser i selskab med kommunikations- og presserådgiver Peter Levring. 

Siden 2022 er de pengepolitiske renter blevet forhøjet betydeligt i en række lande. En renteforhøjelse dæmper den økonomiske aktivitet, og der er ikke indikationer på, at effekten på inflation og ledighed afviger markant mellem Danmark og euroområdet. Danske husholdningers og virksomheders nettorentebetalinger stiger efter en renteforhøjelse, og højere rentebetalinger synes at have bidraget til at dæmpe udviklingen i husholdningernes forbrug.

Nationalbankens halvårlige pressemøde den 20. marts 2024 tog traditionen tro udgangspunkt i en analyse om udsigterne for dansk økonomi samt monetære og finansielle tendenser. I denne podcast er Alexander Meldgaard Otte, seniorøkonom i Nationalbanken og medforfatter til sidstnævnte analyse, i studiet til en snak om, hvordan det går med renterne, pengepolitikken og centralbankernes udsigter.

Vicedirektør Thomas Harr er i podcaststudiet hos kommunikations- og presserådgiver Teis Hald Jensen til en snak om dansk økonomi på baggrund af Nationalbankens nye prognose for dansk økonomi.

Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen fortæller i ny podcast, hvordan det er gået siden Nationalbanken i november meldte nye tiltag på kontantområdet ud. Han kommer bl.a. ind på hvor mange 1000-kronesedler, der indtil videre er løbet ind.

I euroområdet arbejder man med udvikling af digitale centralbankpenge til borgere og virksomheder – en såkaldt digital euro. I Nationalbankens nye podcast har vi seniorekspert i finansiel digitalisering Julia Weismann Seixas i studiet til en snak om, hvordan digitale euro kan påvirke danske forhold.

Benjamin Christiansen, der er seniorøkonom og ekspert i finansiel digitalisering, fortæller i den nyeste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi om kryptoaktiver -- også kendt som kryptovaluta i den offentlige debat. Benjamin kommer ind på, hvilke risici, der er forbundet med kryptoaktiver, hvilke regler, der gælder på området, og hvor udbredte kryptoaktiver er i Danmark.

Kontanter har haft faldende betydning for borgerne i Danmark, som i stedet foretrækker andre betalingsformer. Det betyder, at kontanter spiller en stadig mindre rolle i samfundet. Nationalbanken undersøger derfor, hvordan kontanter bruges i dag, og hvilke udfordringer, der kan opstå i et samfund med lavt brug af kontanter. Formålet er at sikre, at borgere og virksomheder stadig har adgang til sikre og effektive betalinger i Danmark.

Institutternes indtjening er højere nu, end den har været i mange år. Det gør dem modstandsdygtige over for at miste penge. Men de står også over for større risiko for, at deres kunder ikke kan betale deres lån tilbage, især hvis de har lånt penge til ejendomme. Det skyldes højere renter og udsigt til dæmpet vækst. Grundet usikkerhed om fremtidige nettorenteindtægter og nedskrivninger, bør institutterne være varsomme med deres kapitalplanlægning.

Oversvømmelser kan påvirke boligmarkedet og derigennem bankerne og realkreditinstitutterne. Det fortæller økonomerne Marcus Mølbak Ingholt og Martin Oksbjerg om i denne udgave Nationalbankens podcast om økonomi. Podcasten er baseret på tidligere analyser fra Nationalbanken, der nu er blevet aktualiseret af nylige oversvømmelser i Danmark.

De seneste års udsving i gas- og elpriserne har tydeligt vist, hvor afgørende energipriser er for inflationen. I de kommende år vil kolde vintre eller reduktioner i forsyningen af naturgas kunne betyde nye perioder med stigende gas- og elpriser. På længere sigt risikerer Danmark større udsving i elprisen i takt med, at sol- og vindenergiens andel af den samlede elforsyning vokser, og forsyningen dermed bliver mindre stabil. Større udsving i energipriserne skærper kravene til centralbankernes analyse og kommunikation. Økonom Victoria Havsteen Branner uddyber i ny podcast fra Nationalbanken.

Vært: Teis Hald Jensen

Teknik: Rune Holberg

Grønland har klaret sig godt igennem tre år med pandemi, krig i Europa og energikrise. Nu er der mangel på arbejdskraft, og det øger behovet for stram økonomisk politik. I det seneste afsnit af Nationalbankens podcast retter vi blikket mod Grønlands økonomi. Hør Søren Bjerregaard fortælle om Nationalbankens analyse af den grønlandske økonomi.

Vært: Teis Hald Jensen

Teknik: Rune Holberg

Har de danske virksomheder udnyttet perioden med høj inflation til at øge deres indtjening, og dermed pustet yderligere til inflationen? Det spørgsmål besvarer Morten Spange, chefrådgiver for pengepolitik, i Nationalbankens nye podcast 'Har virksomhederne øget inflationen?'

Vært: Teis Hald Jensen

Teknik: Rune Holberg

Inflationen er kommet ned som følge af bl.a. faldende energipriser, men Nationalbanken forventer høj kerneinflation i de kommende år. En stram økonomisk politik skal være med til at komme inflationen til livs.

Thomas Harr, der er vicedirektør i Nationalbanken, fortæller i denne podcast om, hvordan og hvorfor vi arbejder på at få inflationen på rette kurs.

Kinas økonomi er gået ned i gear. I 2022 løftede Kina Corona-restriktionerne. Håbet var, at privatforbruget ville stige. Det gjorde det også i starten, men det gik hurtigt ned i gear. Mistillid, stor opsparingsvillighed og nedgang i ejendomsmarkedet har sendt Kinas økonomi ind i en lavkonjunktur.


Gæst: Amy Zhuang

Vært: Teis Hald Jensen

Kinas betydning for dansk økonomi er vokset betydeligt i løbet af de seneste 30 år, og Kina er nu Danmarks fjerdestørste eksportmarked.

Økonom Amy Yuan Zhuang fortæller i denne udgave af Nationalbankens podcast om resultaterne i en analyse, der dykker ned i Kinas betydning for dansk økonomi.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup er netop vendt hjem fra Folkemødet på Bornholm, hvor hun deltog i både Nationalbankens egne og andre paneldebatter.

Signe fortæller i denne udgave af Nationalbankens podcast om økonomi om indtryk og de vigtigste paneldebatter.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg.

Christian Kettel Thomsen overtog posten som kongeligt udnævnt nationalbankdirektør den 1. februar. I denne udgave af Nationalbankens podcast om økonomi fortæller Christian Kettel Thomsen om den første tid i jobbet, og om hvilke opgaver der venter forude.

Bekæmpelse af den høje inflation står højt på dagsordenen.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg

Kan de problemer, vi har set for visse banker i USA og Schweiz, brede sig til Danmark? Hvordan påvirker stigende renter og forbrugerpriser danskernes privatøkonomi?
Det er nogle af de spørgsmål, underdirektør Peter E. Storgaard svarer på i den nyeste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi, hvor vi også ser nærmere på bankernes sundhedstilstand.

Vært: Teis Hald Jensen
Lyd: Rune Holberg

Nationalbanken rapporterer for første gang om klimaaftrykket fra valutareserven. Rapporteringen sker for at bidrage til gennemsigtighed om klimaaftryk fra finansielle beholdninger.

Hør Senior Lead Climate Economist Marcus Mølbak Ingholt og Risk Manager Casper Rønde fortælle om baggrunden for at rapportere om klimaaftryk i denne podcast-episode.

Markante renteforhøjelser og signaler om yderligere renteforhøjelser vil dæmpe den økonomiske vækst betydeligt i 2023 og 2024. Det konkluderer Nationalbanken i ny analyse af de monetære og finansielle tendenser.

Hør seniorøkonom Sigurd Steffensen fortælle om analysens konklusioner i denne podcast-episode.

Vicedirektør Thomas Harr giver en status over, hvor dansk økonomi står og hvor den er på vej hen i en tid med meget høj inflation.
Inflationen vil falde betydeligt i 2023 især som følge af lavere energipriser, men højere lønstigninger vil medføre at inflationen vil forblive på et højt niveau. Det samme ses i euroområdet.
Risikoen for, at inflationen bider sig fast, er ikke afværget.

Lige siden begyndelsen af 1980’erne er renterne faldet næsten uafbrudt. Perioden med meget lave renter stoppede i 2021. Nu er spørgsmålet om de højere renter er midlertidige eller om der er sket et fundamentalt skifte.

Chefrådgiver og økonom Morten Spange har undersøgt sagen og skrevet en analyse sammen med kollegaer i Nationalbanken. Hør Morten fortælle om konklusionerne i analysen.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg

Der er mindst tre grunde til, at inflationen er så høj, som det er tilfældet i øjeblikket. Det fortæller vicedirektør Thomas Harr om i Nationalbankens podcast om økonomi. Thomas fortæller også om forskelle og ligheder med 1970’erne.
Sammen med chefrådgiver Morten Spange har Thomas skrevet en analyse, der går et spadestik dybere for at forstå og forklare årsagerne til den høje inflation, og hvad der vil drive den i fremtiden.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg

I denne udgave af Nationalbankens podcast om økonomi gør Lars Rohde status over de seneste 10 år, der har budt på både kronekrise og negative pengepolitiske renter.
Lars Rohde fratræder som nationalbankdirektør ved udgangen af januar 2023.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg

Færøerne befinder sig i en højkonjunktur med meget lav arbejdsløshed og høje eksportpriser på fisk. Svage offentlige finanser understreger behov for reformer.

Hør økonom Thomas Damsgaard Tørsløv fortælle om ny analyse, der sætter fokus på færøsk økonomi.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg

Nyt bind i bogserien Dansk pengehistorie er p ågaden. Chefrådgier og forfatter Kim Abildgren fortæller over to podcastepisoder den spændende historie om dansk økonomi og pengehistorie i tiden fra 2005 til 2020. Denne anden episode stiller der skarpt på kronekriserne og Nationalbankens rolle.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg

Kim Abildgren, der er chefrådgiver og forfatter til nyt bind i serien om Danske Pengehistorie, fortæller over to podcastepisoder den spændende historie om dansk økonomi og pengehistorie i tiden fra 2005 til 2020.
Denne første episode er fokus bl.a. på bankkriserne i perioden og hvilken rolle Nationalbanken spillede. I den anden episode stilles der skarpt på kronekriserne og Nationalbankens rolle.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg

Nationalbankdirektør Lars Rohde ser tilbage på 2022, der på mange måder har været et usædvanligt år set med økonomiske briller.

Højeste inflation i 40 år, krig i Ukraine og faldende boligpriser er blandt emnerne.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg

Det er turbulente tider med store markedsudsving, høj inflation og højere renter. Det stiller store krav til bankernes risikostyring.
Hør underdirektør Peter E. Storgaard fortælle om en ny analyse af stabiliteten i finanssektoren.
Vært: Teis Hald Jensen
Lyd: Rune Holberg

Danmark kan i 2022 se tilbage på 40 år med fastkurspolitik. Hvordan er det gået og vil det også være kursen for dansk pengepolitik de næste 40 år?
Hør økonom og chefrådgiver Morten Spange fortælle om en analyse, der bl.a. kigger på fastkurspolitikken og samspillet mellem penge- og finanspolitikken.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg

Udenlandsk arbejdskraft har bidraget betydeligt til beskæftigelsesfremgangen i Danmark i de senere år, og danske virksomheder ser fortsat ud til at have mulighed for at hente arbejdskraft uden for landets grænser.
Hør økonom Pernille Valentin Borgensgaard fortælle om en analyse, der dykker ned i mikrodata om det danske arbejdsmarked og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Vært: Ole Mikkelsen
Lyd: Rune Holberg

Energirenovering af huse tjener sig ind over varmeregningen og ikke via salgsprisen. Det viser en ny undersøgelse, som seniorklimaanalytiker Niels Framroze Møller fortæller nærmere om.

Betydelige rentestigninger og store udsving på de finansielle markeder har præget 2022. Samlet set er finansieringsforholdene for både husholdninger og virksomheder blevet væsentligt strammere.
Hør økonom Nastasija Loncar fortælle om analysen Monetære og finansielle tendenser.

Vicedirektør Thomas Harr giver en status over, hvor dansk økonomi står og hvor den er på vej hen i en tid med meget høj inflation.

ECB og Nationalbanken har forhøjet de pengepolitiske renter. Det vil bidrage til at nedbringe den høje inflation.
Hør Morten Spange, der er ekspert i pengepolitik, fortælle om renter, inflation og pengepolitik.

Hvad er kapitalbuffere? Hvorfor er de vigtige, hvis vi kommer ud i økonomisk uvejr? Og kan man tilpasse reguleringen af bufferne, så de virker endnu mere effektivt?
Hør Nationalbankens Ianna Yordana svare på disse spørgsmål og bliv klogere på bankernes buffere.

Undervisningsmaterialet ”Pengepolitik og bankernes rolle i dansk økonomi” er udviklet af Nationalbanken og stilles frit til rådighed.
Hør Carina Moselund Jensen fortælle om Nationalbankens arbejde med at gøre økonomi mere forståeligt.

Inflation og rentestigninger giver modvind for økonomien. De stigende renter får også betydning for boligmarkedet.
Hør nationalbankdirektør Lars Rohde gøre status over den økonomiske udvikling i årets første seks måneder.

Nationalbankens valutareserve er blevet grønnere efter en omlægning, der betyder, at investeringer i aktier og virksomhedsobligationer lever op til de nyeste EU-standarder for grønne investeringer ved at følge minimumskrav til Paris Aligned Benchmarks.
Hør Senior Portfolio and ESG Manager Tina Mortensen fortælle om at gøre valutareserven grønnere.

Nye former for digitale penge kan potentielt supplere de eksisterende, men indebærer også nye risici.
Hør afdelingschef Peter E. Storgaard fortæller om ny analyse, der giver overblik over centrale tendenser, der kan påvirke udviklingen af nye former for digitale penge.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup debatterede den grønne omstilling, boligmarkedet og nye former for penge på Folkemødet.
Hør Signe Krogstrup fortælle om sine oplevelser fra Folkemødet i Allinge på Bornholm.

Peter E. Storgaard, der er chef for afdelingen Finansiel Stabilitet i Nationalbanken, fortæller om bankernes boligudlån, erhvervskunder og cybersikkerhed.

Rentespænd mellem Danmark og Tyskland er udvidet de seneste par år. Det er der mindst tre forklaringer på.
Hør seniorøkonom Simon Thinggaard Hetland fortælle om analyse, der undersøger udviklingen i det dansk-tyske rentespænd.

Efter mere end årti næsten uden fokus på inflation trækker stigende priser nu igen overskrifter.
Hør vicedirektør Thomas Harr fra Nationalbanken fortælle om, hvorfor vi pludselig har fået høj inflation og hvad centralbankerne gør ved det.

Stigende inflation og Ruslands invasion af Ukraine har det seneste halve år givet større udsving på de finansielle markeder.
Hør økonom Nastasija Loncar fortælle om de monetære og finansielle tendenser i skyggen af krigen i Ukraine.

Vicedirektør Thomas Harr giver en status på, hvor økonomien står og hvor den er på vej hen efter Ruslands invasion af Ukraine.

Når danskerne handler ind i butikkerne, så betaler de oftere og oftere med mobilen, mens der bliver længere mellem kontanterne. Hver tredje bruger kontanter til opsparing.
Hør seniorøkonom Jakob Mølgaard Heisel fortælle om danskernes betalingsvaner og brug af kontanter.

Ny teknologi og digitalisering kan føre til nye former for digitale penge og nye betalingsplatforme, som kan supplere de eksisterende løsninger til gavn for borgerne.
Hør nationalbankdirektør Signe Krogstrup fortælle muligheder og udfordringer.

Virksomheder med lave CO2-udledninger har højere aktiepriser, fordi de opfattes som mindre risikable, viser analyse fra Nationalbanken.

Hør seniorøkonom Jonas Ladegaard Hensch fortæller om konklusionerne i analysen.

Nationalbanken har holdt den første auktion over grønne statsobligationer, og der var stor interesse for at investere i dem.

Hør Senior Treasury Manager Andreas Hougaard Christensen fortælle om arbejdet med at udvikle og sælger grønne statsobligationer.

Nationalbankens designchef Jeanette Skov Jensen har designet bagsiden af ny erindringsmønt, der er fremstillet i anledningens af Dronningens 50-årsjubilæum som regent.

Hør Jeanette fortælle om processen og udfordringerne.

Nationalbankens klimaøkonom Marcus Mølbak Ingholt har siden februar ledet et samarbejde mellem 27 centralbanker om at udarbejde anbefalinger til, hvordan de kan foretage klimarapportering.
Hør Marcus fortælle om arbejdet og resultaterne.

Nationalbankdirektør Lars Rohde gør status for året der er gået, og ser frem mod udfordringerne i 2022.

En stor del af de danske virksomheder har klaret sig godt igennem pandemien. Det kan bl.a. ses på, at virksomhedernes låntagning har været omtrent uændret, mens det ser anderledes ud i udlandet.
Principal Economist Andreas Kuchler fortæller om konklusionerne i nyt arbejdspapir.

En stigende andel af realkreditinstitutternes nye lån går til højt gældsatte boligejere, især i Storkøbenhavn og Aarhus. Nationalbanken mener, at krav om større udbetaling og krav om afdrag for højt belånte boligejere vil bidrage til et mere robust boligmarked.
Peter Storgaard, der er chef for afdelingen Finansiel Stabilitet, fortæller om ny analyse og stresstest af de danske banker.

Der er fuld fart på økonomien på Færøerne. Fiskeeksporten er kommet sig efter et fald sidste år, og arbejdsløsheden er lav. Der er en bagside af medaljen og nogle udfordringer på den lange bane.

Økonomerne Flora Nagy Lomholt og Adrian Schmith fortæller om Færøernes økonomi og udfordringer.

Grønland er kommet bedre igennem pandemien end de fleste andre lande, men der er andre udfordringer. Der er fx mangel på arbejdskraft og gælden vokser.
Sektionschef og medlem af formandskabet for Grønlands Økonomiske Råd, Søren Bjerregaard, fortæller om Grønlands økonomi og udfordringer.