Stjerneklart

Det er sjældent, der er anledning til at vi tænder for den gule "BREAKING"-bjælke, men når de fleste medier fortæller at det godt kunne være nu vi har fundet liv i Rummet, må vi også hellere give vores besyv med. Louise er dog ikke helt så sikker... Illustrationen til dagens afsnit er det det hele handler om: indikationer af DMS og DMDS. Hele studiet kan læses her https://arxiv.org/pdf/2504.12267

I denne episode bliver det STORT! Vi taler om de største astronauter, teleskoper, rumstationer, kometer, planeter, stjerner, galakser og galakshobe. Det bliver KÆMPE!

I midten af oktober 2024 er det muligt at se kometen C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS). Det glæder vi os meget til, så derfor har vi lavet endnu en mini-episode, hvor vi bl.a. snakket om hvad kometer er, hvor de kommer fra og hvad vi kan lære fra dem. Naturligvis kommer episoden også med en STOR opfordring til at gå ud og se om du kan få øje på C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS) (hvis vejret tillader det og du lytter til episoden i oktober 2024). Der går RET lang tid før vi får chancen igen.

Denne gang taler vi om hvad der karakteriserer Jord 2.0 og om hvordan vi kan lede - og måske endda finde - jordlignende planeter eller Jordens tvilling. En af de missioner som er sat i verden for at hjælpe os med det er ESAs PLATO-mission, som er planlagt til opsendelse i 2026. Link til exoplanet-oversigt: https://www.michaelperryman.co.uk/exoplanets

Fornyligt tikkede der en nyhed ind, om at Jorden fra den 29. september 2024 og et par måneder frem vil have en ekstra måne med det mundrette navn 2024 PT5. Sådan en nyhed kan vi selvfølgelig ikke lad gå forbi, så vi måtte lave en mini-episode om asteroiden. I episoden taler vi blandt andet om, om hvad en ekstra måne er, hvorfor at de bliver annonceret så kort tid før de er her og om vi skal være nervøse for den.

I denne episode fortæller vi Inge Lehmanns historie - kvinden som opdagede Jordens indre kerne - og en af dansk videnskabs allerstørste. Vi taler om hvilke relevans en seismolog har i en podcast om astronomi, om hendes banebrydende forskning, hendes liv og levned og manglende anerkendelse i Danmark i hendes samtid. Historien bygger bl.a. på Hanne Stragers biografi Skyggezone.

Troels og Louise er tilbage efter en lang pause - og det er jo logisk at give en kort update på menneskehedens største rumteleskop, James Webb Space Telescope, der nu har opereret i 2 år. JWST var mange år undervejs, men hvad har vi egentlig lært siden opsendelsen? Louise giver sit bud på de største overraskelser indenfor JWSTs fire domæner: exoplaneter (selvfølgelig), stjernes liv og død, galakser gennem tiden og det kosmiske daggry.

I denne episode er det tid til at se på - og bedømme - alternativer til den klassiske raketopsendelse. Vi taler om rockoons - raketter afsendt fra balloner og spinlaunches, hvor objektet slynges ud i rummet ved høj hastighed. Sidst, men ikke mindst, er vi forbi en rigtig science fiction-klassiker, nemlig rumelevatoren.

I forbindelse med opsendelse af James Webb Space Telescope har Lagrange-punkt 2, eller L2, været omtalt mange gange, da det er slutdestinationen for teleskopet. Men hvem er Joseph Lagrange, der har lagt navnet til punktet egentligt? Hvad er et Lagrange-punkt? Hvor mange af dem er der (når James Webb Space Telescope skal sendes til Lagrange-punkt 2, må der jo mindst være to) og hvor stort er sådan et punkt? Det er nogen af de ting vi skal omkring i denne episode.

Denne gang går der dommedag i den! Vi taler om solstorme, som er betegnelsen for når solen udspyr kæmpe mængder af elektrisk ladede partikler ud i universet. Når de rammer Jorden kan de lave massiv ravage. Men hvad er solstorme helt præcist? Er de farlige? Og er der noget vi selv kan gøre for at minimere skaderne af dem? En af de største solstorme vi kender til er solstormen i 1859, der også kendes som Carringtons soludbrud. Den solstorme resulterede bl.a. i polarlys over det meste af verden, der eftersigende skulle have været så kraftigt at det var muligt at læse avis ved det. Af mere alvorlige konsekvenser betød det at telegrafsystemerne mange steder på kloden fejlede og at telegrafisterne nogle steder fik stød. Tænk hvad et lignende udbrud vil kunne gøre i dag, hvor vi har langt mere, og er langt mere afhængig af, elektronisk udstyr end i 1859! Se Carringtons tegning af solpletter her https://en.wikipedia.org/wiki/Carrington_Event

Efter Carolyn Shoemaker kastede sig over astronomien i en alder af 51 år, fandt hun 32 kometer (og var på et tidspunkt den person der havde fundet flest) og mange hundrede asteroider. Derudover taler vi om hvordan man finder kometer og asteroider - dengang og nu - og om hvorfor det er godt at have styr på dem.

I denne episode drager det interplanetariske rejsebureau "Rejseklart" afsted mod Jordens tvilling - den anden planet fra Solen - Venus. Vi taler om de kommende Venus-missioner fra NASA og ESA, fakta om Venus og hvilke "must-sees" man ikke må gå glip af (selvom der godt kan være ret mørkt på Venus).

Det er en stor dag i Stjerneklarts historie. Vi holder nemlig vores allerførste PhD-forsvar. Her fortæller Louise om hvad hun har fundet ud af i løbet af de sidste fire års tid som PhD-studerende. Det lille, men yderst kompetente bedømmelsesudvalg til dagens PhD-forsvar, består af René Tronsgaard Rasmussen, som selv er PhD-studerende ved DTU Space. Hvis man har lyst må man meget gerne slå vejen forbi vores Facebook-side (https://www.facebook.com/StjerneklartPodcast), enten med spørgsmål til Louise om PhD, exoplaneters densitet eller andet godt, eller med et "TILLYKKE!", for veloverstået forsvar. Renés profil hos DTU Space https://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=130258&cpid=&tab=2

I denne episode ser vi tilbage på 2010'erne - årtiet som vi netop er gået ud af, hvor vi kårer de tre største landevindinger fra astronomiens verden. De tre største bedrifter, i ikke-prioriteret rækkefølge, er: - Registrering af tyngdebølger - Exoplanter er blevet mainstream - Rosetta-missionens landing på en komet

Efteråret er sæson for meteorsværme, så i den anledning taler vi om stjerneskud, meteorsværme, meteorer, meteorider og meteoritter.På nyhedsfronten har vi nyt med om hvor de tunge grundstoffer kommer fra og så er en ny planet blevet den månerigeste i vores solsystem. Show notes Nyheder Tunge grundstoffer kommer fra neutronstjernesammenstød https://videnskab.dk/naturvidenskab/danskere-afsloerer-de-tungeste-grundstoffer-stammer-fra-neutronstjerners-voldsomme Saturn er solsystemets månerigeste planet https://videnskab.dk/naturvidenskab/jupiter-skubbes-af-pinden-nu-har-saturn-flest-maaner Tema Læs mere om meteorsværme https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme

Denne gang taler vi om Nobelprisen i fysik, der blev uddelt fornyeligt. Det var nemlig en præmiering i astronomiens tegn. Halvdelen af prisen gik til James Peebles, mens den anden halvdel gik Michel Mayor og Didier Queloz for fundet af den første exoplanet - 51 Pegasi B - om en sollignende stjerne. Det er specielt anden halvdel af præmieringen vi taler om, for den er Louise, bogstaveligt talt, tæt på. Show notes Nyheder Mystisk flimren ved stjernen HD 139139 https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/mystisk-flimrende-stjerne-kan-ikke-forklares-af-videnskaben Bjørnedyr på Månen https://videnskab.dk/teknologi-innovation/forskere-haardfoere-bjoernedyr-kan-meget-vel-have-overlevet-nedstyrtning-paa Tema: Nobelpris i fysik 2019 Vinderne af Nobelprisen i fysik 2019 https://videnskab.dk/naturvidenskab/nobelprisen-2019-i-fysik-uddeles-i-dag-foelg-med-paa-videnskabdk Helge Kragh - Forsiden - og bagsiden - af den berømte Nobelpris https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsiden-og-bagsiden-af-den-beroemte-nobelpris Kig op Rundetårn - Rundt om Månen https://www.rundetaarn.dk/event/rundt-om-maanen/ Rumsnak https://rumsnak.fireside.fm/

I 2019 er det 50 år siden at Apollo 11 landede på Månen, og det for første gang kunne lade sig gøre for et menneske at træde ud på Månen. Det fejrer vi naturligvis, og det før vi med en række mere eller mindre kendte historier om Månen og Apollo 11-programmet.

Vi vender blikket mod øst for at se på den russiske rumfartsorganisation Roscosmos. Fra opsendelsen af den første menneskeskabte satellit i 1957 til Sovjetunionens opløsning i 1991, var det sovjettiske rumprogram først med en lang række bedrifter i rumfarten. Vi har også nyheder med, bl.a. om en konkurrence om at navngive Danmarks helt egen exoplanet, som lige nu hedder HAT-P-29b. Den blev i 2011 fundet af Lars Buchhave, professor ved DTU Space, så han fortæller om hvad Danmarksplaneten er for en størrelse. Se show notes på https://stjerneklart.dk/2019-06-30/episode-28-roscosmos/

Denne gang har vi dedikeret afsnittet til at tale om det der måske går hen og bliver årets astro-nyhed. Nemlig nyheden om at vi for første gang har fået et billede af et sort hul at se. For at blive klogere på den nyhed har vi talt med Thomas Greve, som er seniorforsker i astrofysik og atmosfærefysik ved DTU Space og codirector på Cosmic DAWN Center. -- Show notes: Nyheder Israelske Baresheet styrtede ned på Månen https://videnskab.dk/naturvidenskab/i-aften-lander-israel-paa-maanen-se-med-live-her Oumuamua er måske alligevel ikke det første interstellare objekt der har besøgt os https://arxiv.org/abs/1904.07224 InSight har registret et marsskælv https://www.berlingske.dk/videnskab/for-foerste-gang-instrument-maaler-skaelv-paa-en-anden-planet Første billede af en exoplanet fra GRAVITY https://www.eso.org/public/news/eso1905/"> TESS finder mange exoplaneter https://www.nasa.gov/feature/goddard/2019/nasa-s-tess-discovers-its-first-earth-size-planet Tema: Sorte huller Det første billede af et sort hul https://videnskab.dk/naturvidenskab/sort-hul-billede Thomas Greve - DTU Space https://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=139004&tab=2&qt=dtupublicationquery Sådan finder du M87 https://www.thesun.co.uk/tech/8842282/how-to-find-m87-black-hole-night-sky/

Vi er i det grønne hjørne. Emnet i denne episode er nemlig planter i rummet. Til at gøre os klogere på det har vi talt med astrofysiker Christina Toldbo, som har været en del af projektet SpaceMoss, der drejer sig om at udvikle mos, som kan klare sig på Mars.   Og så har vi nyheder med – mange nyheder. Louise har fået udgivet artiklen “A Jovian planet in an eccentric 11.5 day orbit around HD 1397 discovered by TESS”. Vi siger farvel til Opportunity Rover-missionen på Mars og taler om den japanske Hayabusa2-mission til asteroiden Ryugu, SpaceXs succesfulde opsendelse af Crew Dragon, israelske SpaceILs mission til månen, JAXAs og Toyotas samarbejde om et månekøretøj og aftalen om at bygge verdens største radioteleskop Square Kilometre Array.  Show notes: Nyheder L. D. Nielsen et al. – A Jovian planet in an eccentric 11.5 day orbit around HD 1397 discovered by TESS https://www.aanda.org/articles/aa/abs/2019/03/aa34577-18/aa34577-18.html?fbclid=IwAR37jVGK7FxONtLOoR3aj5Epx2Kh0TiFm2wlyjYvn5Y8o1DaF9ZDYGoHfuc Farvel til Opportunity https://politiken.dk/viden/Viden/art7072211/Mars-rover-er-gået-kold-og-har-sendt-sit-sidste-billede-fra-den-røde-planet Hayabusa2 er landet på Ryugu https://videnskab.dk/teknologi-innovation/endelig-rumsonde-er-landet-paa-vanskelig-snurretop-asteroide SpaceX har overstået test af Crew Dragon med succes https://videnskab.dk/teknologi-innovation/plask-spacex-rumskib-er-sikkert-tilbage-paa-jorden Nyt om asteroiden 2006QV89 og palermo-skalaen http://neo.ssa.esa.int/search-for-asteroids?sum=1&des=2006QV89 https://en.wikipedia.org/wiki/Palermo_Technical_Impact_Hazard_Scale Israelske SpaceIL er på vej mod Månen https://finans.dk/tech/ECE11196383/privat-organisation-forsoeger-at-lande-paa-maanen-rumsonde-sendes-afsted-paa-fredag JAXA og Toyota designer månekøretøj til opsendelse i 2029 https://www.space.com/japan-futuristic-moon-rovers-by-toyota.html 7 lande har underskrevet aftale med Square Kilometre Array https://www.skatelescope.org/news/founding-members-sign-ska-observatory-treaty/ Tema: Planter i Rummet Planter i Rummet https://da.wikipedia.org/wiki/Planter_i_rummet SpaceMoss https://plantpower.ku.dk/news/news2015/spacemoss/ Kig op CPH:DOX – “16 Sunrises” https://cphdox.dk/program/film_2019/?id=1096

Denne gang går vi din kære, gamle studievejleder i bedene. Vi taler nemlig om jobbet som astronom og om uddannelser og jobmuligheder inden for astronomi og rumfart. (Selvom du ikke lige står overfor at skulle vælge uddannelse, så lyt med alligevel, og få et indblik i hverdagen som astronom.) Shownotes: Nyheder AU har fået kontakt til Delphini-1 http://scitech.au.dk/om-science-and-technology/aktuelt/nyheder/vis/artikel/nu-er-der-kontakt-med-delphini-1/ Ultima Thules form er anderledes end først antaget https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/pandekage-kegle-eller-snemand-rumsonde-sender-nye-billeder-af-fjernt-objekt Følg asteroiden 2006QV89 http://neo.ssa.esa.int/search-for-asteroids?sum=1&des=2006QV89 Kig op Brorfelde Observatoriet - Discovery Dome http://brorfelde.dk Planetariet - Dagbog fra rummet https://www.planetariet.dk Science Museerne - Rumkapslen er landet http://sciencemuseerne.dk/om-science-museerne/nyhed/artikel/rumkapslen-er-landet-i-aarhus-1/

Denne gang ser vi tilbage på 2018 og taler om op- og nedture inden for astronomi og rumfart i året som er gået. Og så er det også tid til endeligt at få svarene på 2018-tipskuponen fra episode 12. Vi har også nyheder med om kinesiske Change’e 4, der den 3. Januar landede på den fjerne side af Månen (der er IKKE nogen mørk side), om New Horizons, der den 1. Januar passerede Ultima Thule i Kuiperbæltet, om CERNs planer for en ny partikelaccelerator Future Circular Collider, der bliver 100 km lang og endeligt tager vi hul på det som meget vel kan gå hen og blive en føljeton her i 2019: nemlig historien om 2006QV89, et 40 meter stort objekt, der muligvis rammer Jorden d. 9. September 2019. — Shownotes Nyheder Change’e 4 er landet på den fjerne side af Månen https://videnskab.dk/teknologi-innovation/robotter-paa-maanen-sender-panoramabillede-og-selvportraetter-hjem-til-jorden New Horizons har passeret Ultima Thule https://videnskab.dk/naturvidenskab/snemands-kloden-ultima-thule-kan-give-svar-paa-gaaden-om-planeternes-dannelse CERN planlægger en ny, 100 km lang partikelaccelerator https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/forskere-vil-bygge-100-kilometer-lang-partikel-accelerator-fuldstaendigt 2006QV89 har måske kurs mod jorden http://neo.ssa.esa.int/search-for-asteroids?sum=1&des=2006QV89 Tema: Tilbageblik på 2018 Klogere på Fast Radio Burst https://ing.dk/artikel/frb-121102-ekstremt-underligt-signal-rummet-209979 Flydende vand under Mars’ overflade https://www.planetariet.dk/astronomi-rumfart/nyheder/flydende-vand-fundet-under-mars-sydpol 9 mia. År gammel stjerne fundet med gravitationel lensing https://phys.org/news/2018-04-gravitational-lensing-sun-like-star-massive.html InSight på Mars https://mars.nasa.gov/insight/ Parker Solar Probe er sendt afsted https://mars.nasa.gov/insight/ ESA og JAXA har sendt BebiColombo mod Merkur http://sci.esa.int/bepicolombo/ SpaceX har endeligt testet Falcon Heavy https://www.spacex.com/falcon-heavy Rumsonden DAWN er gået på pension https://solarsystem.nasa.gov/missions/dawn/overview/ Opportunity Rover fremtid er usikker https://www.nasa.gov/mission_pages/mer/index.html Kepler-missionen blev afsluttet i oktober https://www.nasa.gov/mission_pages/kepler/main/index.html TESS blev opsendt i april og har fundet exoplaneter https://www.nasa.gov/tess-transiting-exoplanet-survey-satellite Exomånen omkring Kepler-1625b https://svs.gsfc.nasa.gov/13087

DISCLAIMER: Vi smager på rummad i dette afsnit. Det betyder at vi desværre kom til at støje en del med indpakningen af maden (og... oh well, smager på det lidt for tæt på microfonen). Undskyld! Efter et par måneder med radiotavshed, er vi klar igen og så endda med Stjerneklarts første julefrokost. Vi bliver nemlig denne gang til en madpodcast, hvor vi sætter tænderne i forskellige typer rummad. Vi taler om den udvikling som rummad har været igennem og fortæller et par anekdoter fra snart 60 år med forhåbentligt mætte og glade astronauter. Kan man få pizza på ISS? Eller hvad med kaffe? Og hvordan var en svensk astronauts snackønske ved at gøre rigtigt mange amerikanske børn kede af det? Rummaden som vi afprøver er altsammen fra Japan, og består af EBI-gratin, rumbrød, takoyaki, en bar af røde bønner og til sidst jordbæris. Shownotes Nyheder InSight er landet på Mars https://videnskab.dk/teknologi-innovation/insight-er-landet-nu-goer-mars-muldvarpen-sig-klar-til-at-grave-i-den-roede Hjælp forskerne med at analysere data fra TESS https://blog.planethunters.org/category/tess-mission/ TESS Casino https://tess.casino Tema: Rummad Rummadens historie https://airandspace.si.edu/exhibitions/apollo-to-the-moon/online/astronaut-life/food-in-space.cfm https://science.howstuffworks.com/space-food1.htm Pizza Hut leverer pizza til ISS http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/1345139.stm Maden vi smager på i afsnittet kommer fra den japanske webshop https://spacegoods.net med assistance fra Google Translate. Webshoppen sender ikke selv ud af Japan, så for at få det sendt til Danmark kan man bruge en service der videresender ud af landet, som f.eks. https://www.tenso.com/en. Hvis man har problemer med at få det til at virke, er man meget velkommen til at kontakte mig (Troels), så skal jeg prøve at hjælpe. Kig op NASA: Spot The Station https://spotthestation.nasa.gov

Vi samler op på nogle af de nyheder som har været siden vi optog sidst, bl.a. endnu en udsættelse af opsendelse af James Webb Space Telescope, mistet kontakt til Opportunity på Mars, de første resultater fra TESS og den succesfulde Hayabusa 2-mission til asteroiden Ryugu. Vi taler også om en af dansk astronomis helt store skikkelser, nemlig Tycho Brahe, for hvorfor er det nu at han er så vigtig at have styr på? Shownotes Nyheder Kontakten er mistet til Opportunity Rover på Mars https://mars.nasa.gov/mer/mission/status_opportunityAll.html James Webb Space Telescope er udsat igen https://www.space.com/41016-nasa-delays-james-webb-space-telescope-2021.html Parker Solar Probe er sendt afsted mod solen https://videnskab.dk/teknologi-innovation/kan-nasa-roere-ved-solen TESS leverer de første data retur https://videnskab.dk/teknologi-innovation/nasa-taender-for-sin-nye-planetjaeger Japans rumagentur JAXA har med succes landet Hayabusa 2-missionen på Ryugu https://videnskab.dk/teknologi-innovation/kan-nasa-roere-ved-solen SpaceX og den japanske milliardær Yusaku Maezawa vil flyve omkring Månen i 2023 https://videnskab.dk/teknologi-innovation/elon-musk-saetter-navn-paa-spacexs-maane-turist Tema: Tycho Brahe Tycho Brahe https://da.wikipedia.org/wiki/Tycho_Brahe http://www.rundetaarn.dk/observatoriet/artikler/historisk/tycho-brahe/hans-liv/ http://projekter.au.dk/tychobrahe/fakta/ Store danske videnskabsfolk - Tycho Brahe http://projekter.au.dk/tychobrahe/fakta/ Tycho Brahe-museet på Hven http://www.sydsverige.dk/?pageID=37 Kig op Louisiana - Månen http://projekter.au.dk/tychobrahe/fakta/

I trilogiens sidste afsnit taler vi om hvad der (måske) sker, hvis vi engang opdager at der er liv derude. Faktisk er der nogen som har overvejet hvordan vi bedst griber det an, hvis livet engang viser sig derude. De overvejelser er sammenfattet i det der kaldes en post-detection policy, og det er bl.a. det det skal handle om i dette afsnit.  Endnu engang tak til Anja C. Andersen og Henning Haack for at ville være med. NB: Vi har optaget afsnittet inden nyheden om at Curiosity har fundet kulstofholdige molekyler på Mars blev offentliggjort, så derfor omtaler vi ikke det ellers meget relevante fund i episoden. Til gengæld kommer vi helt sikkert til at snakke det i et senere afsnit.

Vi er nået til afsnit to i trilogien om liv i rummet. Denne gang forsøger vi af få styr på hvad vi leder efter, når vi leder efter liv. Det er nemlig slet ikke så enkelte igen, for hvad er liv egentligt? Og hvordan kan meteoritter hjælpe os med at forstå den periode hvor livet opstod her på Jorden? Det får vi hjælp til at forstå af geofysiker Henning Haack og astrofysiker Anja C. Andersen. NB: Vi har optaget afsnittet inden nyheden om at Curiosity har fundet kulstofholdige molekyler på Mars blev offentliggjort, så derfor omtaler vi ikke det ellers meget relevante fund i episoden. Til gengæld kommer vi helt sikkert til at snakke det i et senere afsnit.

Anden sæson skal rundes af med manér og det gør vi med intet mindre end en trilogi om liv i rummet. I dette afsnit taler vi om hvor der kan være mulighed for at finde liv. Undervejs får vi hjælp af astrofysiker Anja C. Andersen og geofysiker Henning Haack. Vi har også nyheder med bl.a. om et nyt radioteleskop på Grønland og den perfekte ferie-planet. Shownotes Nyheder: Nyt radioteleskop i Grønland https://videnskab.dk/teknologi-innovation/nu-er-der-hul-igennem-radioteleskop-i-groenland-er-taget-i-brug Den perfekte ferie planet - Den skyfri exoplanet https://videnskab.dk/naturvidenskab/altid-klar-himmel-astronomer-finder-skyfri-exoplanet TESS har taget sit første test-billede https://www.space.com/40634-tess-exoplanet-satellite-moon-flyby-first-photo.html ASIM har også taget sine første billeder Tema Drakes ligning https://da.wikipedia.org/wiki/Drakes_ligning

Vi taler om borgervidenskab. Hvad er det nu det er? Kan det noget? Og hvor kommer man igang med det? Vi har posen fuld af eksempler på hvor man selv kan være med. Vi samler desuden op på nyhederne om ASIM og Tiangong-1 fra sidste gang, og så har vi nyheder med om TESS, fosfor i Krabbetågen og data release fra GAIA. Shownotes Nyheder TESS er opsendt https://videnskab.dk/naturvidenskab/foelg-med-live-i-nat-bliver-tess-forhaabentlig-skudt-ud-i-rummet Krabbetågen indeholder mindre fosfor end forventet https://politiken.dk/viden/Viden/art6423210/Måske-er-livet-på-Jorden-resultat-af-et-lykketræf GAIA har opmålt 1,3 milliarder objekter https://videnskab.dk/naturvidenskab/nu-har-rumteleskopet-gaia-kortlagt-maelkevejen-i-3d Tema: Borgervidenskab http://www.ildkugle.dk https://setiathome.berkeley.edu https://www.planethunters.org/ https://www.eveonline.com/discovery/ https://www.zooniverse.org Kig op Andreas Mogensens rumkapsel bliver udstillet i Danmark https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/andreas-mogensens-rumkapsel-landet-i-danmark-det-er-sindssygt-hvor-er-det

Denne gang finder vi den store kost og fejebakke frem. Det er tid til at gøre forårsrent. Vi taler nemlig om rumskrot. Hvad er problemerne med rumskrot og hvad kan vi gøre for at mindske problemerne? Vi har også fundet nogle nyheder frem. Denne gang bl.a. om Stephen Hawkings bortgang i en alder af 76 år, om opsendelsen af Danmarks til dato største rummission ASIM og om den interstellare asteroide ’Oumuamua. Rettelse: I episode fik vi sagt at Elon Musk vil opsende 1200 satelliter i forbindelse med Starlink. Det korrekte tal er hele 12.000 satelliter. Shownotes Nyheder Stephen Hawking er død 76 år gammel http://pov.international/stephen-hawkings-romantiske-univers/ ASIM er klar til opsendelse https://videnskab.dk/teknologi-innovation/asim-danmarks-stoerste-rumprojekt-klar-til-opsendelse ’Oumuamua, den interstellare asteroide, stammer formentligt fra et solsystem med to sole https://videnskab.dk/naturvidenskab/rum-cigar-stammer-fra-et-solsystem-med-to-sole ESAs næste exoplanet-mission er fundet https://www.esa.int/Our_Activities/Space_Science/ESA_s_next_science_mission_to_focus_on_nature_of_exoplanets James Webb Space Telescope er udsat - igen https://videnskab.dk/teknologi-innovation/nasa-har-udskudt-opsendelsen-af-james-webb Tema - Rumskrot Tiangong-1 styrter snart mod Jorden https://videnskab.dk/teknologi-innovation/nu-styrter-kinesisk-rumstation-ned-her-er-hvad-du-boer-vide ESAs rumskrot-aktiviteter https://www.esa.int/Our_Activities/Operations/Space_Debris/Space_debris_by_the_numbers Lottie Williams blev i 1997 ramt af et stykke af en Delta II-raket https://www.npr.org/2011/09/21/140641362/where-falling-satellite-lands-is-anyones-guess Seks japanske sømænd  blev ramt af rumskrot i 1969 https://en.wikipedia.org/wiki/Space_debris#To_Earth Risikoen, ifølge ESA, for at blive ramt af et stykke af Tiangong-1, er 10 millioner gange mindre end den årlige chance for at blive ramt af et lyn http://blogs.esa.int/rocketscience/2018/03/26/tiangong-1-frequently-asked-questions-2/ Kessler-syndrom https://en.wikipedia.org/wiki/Kessler_syndrome ESAs mission for at fjerne rumskrot - e.Deorbit http://www.esa.int/Our_Activities/Space_Engineering_Technology/Clean_Space/e.Deorbit Envisat https://en.wikipedia.org/wiki/Envisat Hvad skal man gøre hvis man finder et stykke af Tiangong-1 eller andet rumskrot? https://www.livescience.com/62112-what-if-you-find-china-space-station-debris.html Humanity Star er ikke mere https://www.thehumanitystar.com Japanske Astro Live Experiences vil levere kunstige stjerneskud https://videnskab.dk/teknologi-innovation/japansk-firma-vil-saelge-dig-kunstige-stjerneskud

Tag med på tur til vores naboplanet Mars. Denne episode er en rejseguide til den røde planet, hvor vi har samlet de vigtigste fakta, information om transporten derop, en pakkeliste til turen og de vigtigste "must-sees". Desuden er der nyheder om de første planeter, om Månen og om exoplanet-fund. Shownotes Bølger fra universets første stjerner https://politiken.dk/viden/Viden/art6359698/Astronomer-opsnapper-bølger-fra-universets-første-stjerner Ny teori om hvordan Månen er skabt https://videnskab.dk/naturvidenskab/vild-teori-giver-ny-forklaring-paa-hvordan-maanen-er-skabt DTU-forsker finder nye exo-planeter https://videnskab.dk/naturvidenskab/dtu-forsker-finder-naesten-100-nye-planeter Huler som måske kan bruges til beboelse på Månen https://videnskab.dk/naturvidenskab/maanen-kan-have-huler-som-skabt-til-beboelse Tema Generelt om Mars https://da.wikipedia.org/wiki/Mars_(planet) Kunstige objekter på Mars https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_artificial_objects_on_Mars Astronomi på Mars https://en.wikipedia.org/wiki/Astronomy_on_Mars Olympus Mons https://www.space.com/20133-olympus-mons-giant-mountain-of-mars.html Mars - TV-serie http://channel.nationalgeographic.com/mars/ The Martian https://www.saxo.com/dk/the-martian_andy-weir_paperback_9788771711479 http://www.imdb.com/title/tt3659388/ Packing for Mars - Bog https://en.wikipedia.org/wiki/Packing_for_Mars

Vi går Mythbusters i bedene og forsøger at tackle fire udbredte misforståelser/myter om astronomi og rummet. Der har også været godt gang i den på nyhedsfronten, så som altid er der også en ordentlig stak nyheder med. Shownotes: Nyheder SpaceX har opsendt Falcon Heavy https://videnskab.dk/teknologi-innovation/se-verdens-kraftigste-rumraket-blive-sendt-mod-mars En succesfuld dansk satellitopsendelse http://www.space.dtu.dk/nyheder/2018/02/uloriaq_opsendt_feb_2018 Jorden har haft besøg af asteroider https://www.space.com/39643-asteroid-flyby-larger-than-exploding-russian-meteor.html New Horizons har taget billeder mere end 6 mia. km. fra Jorden https://videnskab.dk/teknologi-innovation/rumsonde-slaar-rekord-og-knipser-billede-612-milliarder-kilometer-fra-jorden De første exogalatiske planeter er fundet https://www.eso.org/public/news/eso1045/ Myter Myte: Det er varmere om sommeren end om vinteren, fordi Jorden er tættere på Solen om sommeren http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/astrofysik/aarstider/ Myte: Solen er gul https://www-spof.gsfc.nasa.gov/stargaze/Sun4spec.htm Myte: Folk i middelalderen troede at jorden er flad http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-troede-man-i-middelalderen-at-jorden-var-flad/ https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/troede-man-virkelig-jorden-var-flad Myte: Den kinesiske mur kan ses fra rummet https://www.nasa.gov/vision/space/workinginspace/great_wall.html

I den første episode i 2018 taler vi om en af Danmarks store astronomer Ole Rømer, der var den første til at påvise at lyset har en hastighed. Vi taler både om hvordan han begik sin største opdagelse, hvilke meritter han ellers havde på CV'et (og det er en del) og lidt om hans samtid. Derudover har vi nyheder med om fast radio bursts, to spændende meteoritter og ultra-tunge stjerner. Shownotes: Forskerne er tættere på at kunne forklare fast radio bursts https://videnskab.dk/naturvidenskab/mystiske-radioglimt-stammer-fra-ekstremt-miljoe-i-fjern-galakse To gamle meteoritter indeholder livets byggesten https://videnskab.dk/naturvidenskab/aeldgamle-meteoritter-indeholder-ingredienserne-til-liv Ultra-tunge stjerner er ret almindelige http://www.astronomy.com/news/2018/01/massive-stars-are-common Kroppedal Museum http://kroppedal.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetariet - Made in Space http://www.planetariet.dk/planlaeg-besoeg/ny-udstilling-made-in-space

2017 er ved at gå på hæld. Vi gør status over året der er gået og taler om Cassini, Soyuz-U, SpaceX og exoplaneter, men allervigtigst taler vi om årets nyhed (hvis ikke årtiets) - detektionen af både tyngdebølger og alle bølgelængder af lys fra to neutronstjerner, der stødte sammen. Til at hjælpe os med at forstå det, har vi talt med Jonatan Selsing, som er PhD-studerende ved Dark Cosmology Centre (DARK) ved Københavns Universitet. Derudover tipper vi også om hvad 2018 kommer til at bringe. Du kan give dit bud her http://bit.ly/tips2018. Husk også at stemme på Årets Danske Forskningsresultat hos videnskab.dk. Det kunne f.eks. være denne her: https://videnskab.dk/naturvidenskab/neutronstjerner-udspyr-guld-jod-og-det-halve-periodiske-system Shownotes: Farvel til Cassini https://saturn.jpl.nasa.gov/resources/7757/?category=graphics Soyuz-U gik på pension https://www.nasaspaceflight.com/2017/02/soyuz-u-progress-ms-05-launch/ Trappist-1 https://en.wikipedia.org/wiki/TRAPPIST-1 Proxima Centauri b https://en.wikipedia.org/wiki/Proxima_Centauri_b Ross 128 b https://en.wikipedia.org/wiki/Ross_128_b Sensationel tyngdebølgemåling åbner nyt kapitel i udforskningen af rummet https://videnskab.dk/naturvidenskab/sensationel-tyngdeboelgemaaling-aabner-nyt-kapitel-i-udforskningen-af-rummet Præsentation af Jonatan Selsing http://dark.nbi.ku.dk/people/jonatan_selsing/

I 1968 fejrede astronauter for første gang jul i rummet. Det var astronauterne ombord på Apollo 8, Frank Borman, Jim Lovell og Bill Anders som fik lov at opleve det. Juleaften fulgte millioner af mennesker tv-transmissionen fra Apollo 8, hvor de eneste instruktioner som astronauterne havde fået var at de skulle gøre noget passende. Shownotes: The First Christmas in Space: An Apollo 8 Holiday History https://www.space.com/28098-christmas-in-space-apollo8.html Apollo 8: Christmas at the Moon https://www.nasa.gov/topics/history/features/apollo_8.html Christmas in Orbit: Astronauts Make Merry Aboard the Space Station https://www.space.com/35123-christmas-on-space-station-astronauts-celebrate.html Apollo 8 Genesis reading https://www.space.com/35123-christmas-on-space-station-astronauts-celebrate.html

Så er vi klar med sæson 2! Vi lægger hårdt ud med at etablere os som et udenomjordisk rejsebureau, og kommer med rejsetips, pakkeliste og gode råd inden man rejser afsted mod månen. Som altid har vi også både nyheder og inspiration til nattehimlen med. Undervejs fik vi givet et lidt for godt tilbud på parabolflyvninger. De er desværre endnu ikke til at købe for 5000 kr. men i stedet snarere 5000 euro. Shownotes: Nyheder Interstellar rumcigar http://www.skyandtelescope.com/astronomy-news/meet-oumuamua-the-interstellar-cigar/ Voyager still going strong https://techcrunch.com/2017/12/02/rocket-blast-from-the-past-voyager-1-fires-thrusters-last-used-in-1980/ Turen går til Månen Månen for begyndere https://da.wikipedia.org/wiki/Månen Guide til månebaser https://techcrunch.com/2017/12/02/rocket-blast-from-the-past-voyager-1-fires-thrusters-last-used-in-1980/ Hvad har vi egentligt efterladt på Månen? (små 187.400 kg blandede ting og sager) https://techcrunch.com/2017/12/02/rocket-blast-from-the-past-voyager-1-fires-thrusters-last-used-in-1980/ NASAs anbefalinger til udelukkelseszoner NASA’s Recommendations to Space-Faring Entities: How to Protect and Preserve the Historic and Scientific Value of U.S. Government Lunar Artifacts https://techcrunch.com/2017/12/02/rocket-blast-from-the-past-voyager-1-fires-thrusters-last-used-in-1980/ Nogle astronauter bliver ret hårdt ramt på synet https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-mister-astronauter-synet-vildt-vaegtloesheds-forsoeg-giver-nye-svar Eugene Shoemakers spektakulære begravelse https://en.wikipedia.org/wiki/Eugene_Merle_Shoemaker#Death Kig op Interaktivt månekort http://www.scientificpsychic.com/etc/moonmap/moon-map.html Politikens guide til decembers nattehimmel http://politiken.dk/viden/Viden/art6230399/Guide-til-stjernehimlen-i-december

Den 4. oktober 2017 var det 60 år siden at Sovjetunionen opsendte Sputnik 1. Vi markerer rumalderens begyndelse og fortæller om hvordan opsendelsen blev modtaget og om en af de bemærkelsesværdige ting den førte med sig.

Jubilæumsepisode! De første 10 episoder er i kassen og det skal selvfølgelig fejres med manér. Temaet i denne episode er derfor… dam-da-da-dam… exoplaneter! Troels forsøger at forklare hvad exoplaneter er og hvordan man finder dem. Louise kommer med masser af spændende insiderviden fra exoplanetforskningens frontlinje og svarer på spørgsmål i lange baner. Desuden har vi nyheder med og til sidst skal vi beslutte om vi skal lave en sæson to. Shownotes: LISA-detektoren til undersøgelse af tyngdebølger ser ud til at blive til noget http://videnskab.dk/teknologi-innovation/gigantisk-trekant-i-rummet-skal-afsloere-galaksesammenstoed WASP-12b er meget, meget mørk og varm http://videnskab.dk/naturvidenskab/nasa-opdager-lysaedende-og-kulsort-planet NASA Jet Propulsion Laboratorys meget fine animationer af hvordan man finder exoplaneter https://exoplanets.nasa.gov/interactable/11/index.html

Vi taler om teleskoper - masser af teleskoper. Louise er stadig i Chile, hvor hun passer teleskopet i La Silla. Hvilke forskellige typer teleskoper har astronomerne at gøre brug af? Hvorfor skal teleskoper på jorden altid bygges så højt oppe og hvad er det egentligt man kigger efter? Vi har også nyheder med. Denne gang om snestorme på Mars, vand på TRAPPIST-1 planeterne, det bedste billede af en fremmed stjerne, tyngdebølgerygter og endnu et bud på et forklaring af de mærkelige dyk i lysstyrken ved Tabbys stjerne. Shownotes: Snestorme på Mars https://www.nature.com/articles/ngeo3008.epdf En ny forklaring på udsvingene ved Tabbys stjerne https://www.universetoday.com/136945/alien-megastructure-around-tabbys-star-actually-ringed-gas-giant/ Måske er der vand på TRAPPIST-1 planeterne https://www.sciencedaily.com/releases/2017/08/170831113018.htm Rygter om tyngdebølger http://videnskab.dk/naturvidenskab/rygter-om-tyngdeboelger-fra-kolliderende-neutronstjerner Det hidtil bedste billede af en fremmed stjerne http://videnskab.dk/naturvidenskab/teleskop-bedste-billede-fremmed-stjerne Google Kort over observatorier i Danmark http://stjerneklart.dk/turist-i-dansk-astronomi/

Denne gang varmer vi op til august måneds store astronomiske begivenhed, nemlig den totale solformørkelse i USA d. 21. august. Hvad er det en solformørkelse er? Hvordan kan man bruge en solformørkelse videnskabeligt? Og hvornår kan vi se den sidste solformørkelse her på jorden? Derudover har vi nyheder med om TRAPPIST-1, Solen og Bonnie Tyler. På grund af tekniske problemer, er Louises lyd desværre lidt dårlig denne gang. Det samme er Troels’ jokes, men det er ikke teknikkens skyld. Og for en god ordens skyld: Kig ALDRIG direkte mod solen! Beskyt altid øjnene og husk at almindelige solbriller ikke er nok.

Denne gang taler vi om James Webb Space Telescope. Louise har besøgt Peter Jakobsen, som er tidligere videnskabelig leder hos ESA og nu adjungeret professor på Niels Bohr Institutet og som har været helt tæt på udviklingen af James Webb Space Telescope. Vi taler bl.a. om hvorfor James Webb Space Telescope er så spændende et projekt og hvad vi kan undersøge med teleskopet.

Denne gang har vi fyldt kufferten med astronomisk inspiration til sommerferien. Uanset om den står på staycation på sofaen, afslapning i solen eller ture rundt i det skønne, danske sommerland har vi fundet noget frem som passer. Som altid har vi også et par nyheder med og til sidst nogle gode fifs til hvad der er værd at kigge op efter. På www.stjerneklart.dk kan du se links til alle seværdigheder (som lovet, på et kort!) og bøger, film og podcasts som vi omtaler.

Vi nærmer os sommersolhverv - årets længste dag - så derfor snakker vi om tid og årets gang. Hvor er det vi har årstiderne fra? Hvor står solen når klokken er 12 i Danmark? Og hvor præcist kan vi egentligt måle tid? Derudover har vi nyheder og gode fifs til nattehimlen med som altid.

Vi har nyheder med fra Korsika, Tabby’s star og Chile og så kaster vi os over tre af astronomiens store spørgsmål. Hvad var der før Big Bang? Hvorfor er der ikke lige meget stof og anti-stof? Er vi alene i universet? De bliver desværre ikke besvaret i denne her omgang, men til gengæld giver vi et bud på om og hvornår de kan besvares.

Vi har en god nyhed for dansk rumfart med, en lille lydquiz og så ser vi frem mod de nogle af de mange, spændende rummissioner til blandt andet månen, solsystemets planeter og exoplaneter som er planlagt de næste par år.

I det allerførste afsnit af Stjerneklart fejrer vi Hubbles 27 års fødselsdag, taler om exoplaneter - for første, men helt sikkert ikke sidste gang - om et samarbejde mellem ESA og NASA og giver gode tips til hvad der er værd at gå ud og kigge efter på nattehimlen.