Podcasts by Category
Hvad betyder børnesynet for pædagogikken – og for børnene? Det stiller vi skarpt på i denne podcastserie. På et kvarter sætter vi fokus på et pædagogisk emne og taler om, hvordan man i institutioner, opholdssteder, skoler eller for den sags skyld i hjemmet kan praktisere et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at børn gør det godt, hvis de kan. Ikke hvis eller når de har lyst.
Fast ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.
Vært er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik www.socialtindblik.dk
Hvert afsnit varer omkring et kvarter, og vi kommer rundt om en lang række af de udfordringer, du står med som pædagog, lærer eller som forældre.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik
- 198 - 156. Hvor sidder knappen? Hvordan kan en manual hjælpe i forældreskabet? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Niels Rahr
“Nu må du stoppe med at fortælle mig om chippen inde i min opvaskemaskine. Jeg skal have at vide, hvor knappen sidder, så den holder op med at bippe, og lågen åbner.”
Sådan sagde Niels Rahr en dag til Dorte Rudi Andersen, da han som ny far igen stod med et spørgsmål om sin datter og et fagligt svar, han ikke kunne bruge i hverdagen. Den samtale blev starten på bogen “Brugermanual til dit barn”, som de har skrevet sammen.
Dorte Rudi Andersen er uddannet psykoterapeut og har været lektor på pædagoguddannelsen i 17 år.
Niels Rahr har arbejdet med formidling, branding og kommunikation hele sit arbejdsliv. Nu stod han som nybagt far, og mødte i barselsgruppen Dorte Rudi Andersen. Det blev begyndelsen på arbejdet med et nyt sprog for pædagogikken.
I sidste uge fortalte hun om bogen fra et pædagogisk perspektiv. I denne uge får vi forældreperspektivet fra Niels Rahr, der beskriver, hvordan fagsproget fungerede, når der var ro i stuen, men forsvandt, når hverdagen blev presset.
“Det var ligesom, jeg skulle lære et nyt sprog for at forstå min egen virkelighed,” fortæller han. Anja Kristine Hvidberg Olsen, programmets faste vært og ekspert, peger på, at fagudtryk kan gøre både forældre og fagprofessionelle mere usikre:
“Vi bliver jo meget mere usikre, hvis vi bliver præsenteret for et eller andet fancy fagudtryk, som vi ikke forstår. Og så vil man ikke helt afsløre, om man ikke forstår det der mentalisering, og så sidder man og kryber længere og længere ned i stolen.”
Løsningen blev et fælles sprog hentet fra teknologien. Det sprog gav også Niels Rahr og hans kone en måde at tale sammen om barnet på. Og det kan ændre den måde, vi ser barnets adfærd på, fortæller han.
“Hvis du tænker, at barnet er trodsigt, så er der ligesom en magtkamp kørende. Men hvis du lærer at afkode det som overbelastet, altså en systemnedsmeltning, hvor der måske er for mange faner åbne, så er situationen en helt anden. Så skal man ligesom fjerne noget input, altså lukke nogle faner, for at komme ind til at skabe forbindelsen,” siger Niels Rahr, der også fortæller åbent om skyld og skam, og om de gamle mønstre, der dukker op, når man er presset:“
Man har jo noget, vi i bogen kalder gammel familiekode, som man slet ikke ved, man har. Men det er først i det pressede øjeblik, at den ligesom popper op som trold af en æske.”
For Anja Kristine Hvidberg Olsen handler det i sidste ende om reparation.
“Børn vil kunne tåle, at vi fejler, og vi gør noget, som ikke var det mest hensigtsmæssige. Men når vi har både det nådige blik over for os selv og barnet og ved, at det er reparationen, der er det afgørende, så kan vi komme online med hinanden igen.”
Lyt med og hør, hvorfor et fælles teknologisk sprog kan tage noget af usikkerheden ud af forældreskabet, hør hvad dobbeltblik er, og hør hvorfor skyld og skam er en dårlig strategi.
Niels Rahr er kommunikatør, far og medforfatter til “Brugermanual til dit barn” sammen med Dorte Rudi Andersen. Han har blandt andet arbejdet hos Ørsted og som konsulent.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Thu, 12 Nov 2026 - 197 - 155. Kan man lave en brugermanual til børn? Med Dorte Rudi Andersen og Anja Kristine Hvidberg Olsen
“Børn fødes med en hardware. Og så når vi begynder at lære dem en masse ting, så prøver vi at proppe en masse software ind i dem. Problemet er bare, at hvis børnene ikke har et styresystem til at håndtere al den software, så kan de simpelthen ikke håndtere det.”
Sådan forklarer psykoterapeut Dorte Rudi Andersen hvorfor hun og medforfatteren Niels Rahr har skrevet bogen “Brugermanual til dit barn” som netop er bygget op som en manual og med masser af IT-udtryk, som software, styresystem, genstart og fejlkode.
Idéen opstod, da Niels mødte Dorte i en mødregruppe og som ny far stillede hende spørgsmål om, hvorfor hans barn gjorde, som det gjorde - og de pædagogfaglige svar ikke rigtig ramte i første omgang.
Den udfordring kender Anja Kristine Hvidberg Olsen, programmets faste vært og ekspert, også fra den fagprofessionelle verden:
“Jeg ser jo også rigtig meget teori og mange metoder, der bliver rullet ud, og mange oplæg, der bliver afholdt, hvor de dygtige fagprofessionelle, der sidder der, måske går inspireret derfra. Men når de skal tilbage til den konkrete praksis og omsætte det her i relation til de børn og de unge, de er sammen med, jamen altså, så har de lært et fancy nyt fagudtryk.”
I bogen bliver et begreb som mentalisering eksempelvis oversat til et billede fra computerens verden:
“Barnets adfærd er mappen, der ligger på skrivebordet. Der kan stå gråd, eller der kan stå vrede eller frustration eller tilbagetrækning. Men hvis ikke vi dobbeltklikker på mappen og kigger på de filer, der ligger i mappen, som kan hedde træthed eller utryghed eller sult, jamen så kan vi aldrig løse problemet, som er opstået, og hjælpe vores barn tilbage i ro igen,” siger Dorte Rudi Andersen.
En central model i bogen er ”forbindelsespyramiden” eller de tre f’er, som er forbind, forstå, formidl.
Og netop den rækkefølge er vigtig, for ifølge Dorte Rudi Andersen springer både pædagoger og forældre ofte direkte til formidlingen uden at forbinde sig og forstå barnet. Hun nævner et eksempel med en forælder, der råber ud fra køkkenet til barnet, at skærmen skal slukkes.
“Hvis jeg nu i stedet går ind og sætter mig ved siden af mit barn og lige forstår, hvad er det, barnet sidder og ser, hvad er det, der optager barnet lige nu. Hvis jeg så faktisk siger, at jeg forstår, at det er virkelig svært at slukke lige nu. Så kan jeg formidle det budskab, jeg egentlig har tiltænkt mig fra begyndelsen.”
Bogen er skrevet til forældre, men Dorte Rudi Andersen oplever, at sproget også giver pædagoger adgang til forældrene. Men det er ikke en afløser for fagsproget blandt pædagogerne, understreger hun.
“Fagsprog er vigtigt, fordi det er præcist, og det signalerer også faglighed. Og særligt i et fag, der kæmper for sin anerkendelse, er faglighed jo rigtig, rigtig vigtig. Men det kræver jo faktisk også rigtig høj faglighed at gøre det komplekse simpelt.”
Lyt med og hør, hvorfor styresystemet skal installeres før softwaren, hvorfor rækkefølgen i de tre f’er betyder noget, og hvordan manualen kan fjerne noget af skammen fra forældreskabet. I næste uge ser vi på bogen fra et forældreperspektiv med medforfatter Niels Rahr.
Dorte Rudi Andersen er psykoterapeut, master i organisationspsykologi og har sin egen konsulentvirksomhed. Hun har været lektor på pædagoguddannelsen i 17 år og har udover Brugermanual til dit barn også skrevet bogen ”Omsorgsgrebet sammen med Malene Angelo (Pædagogisk kvarter afsnit 144).
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver afThu, 05 Nov 2026 - 196 - ”Når vi placerer ansvaret hos forældrene, gør vi os selv magtesløse.” Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov (genudgivelse)
”For hver gang vi siger, at det er hjemmeforholdene, der er problemet, fratager vi os selv muligheden for at gøre en forskel. Så holder vi op med at arbejde. Og det er et dobbelt svigt. For selv hvis forældrene svigter barnet, må vi aldrig gøre det samme.”
Sådan siger psykolog Bo Hejlskov i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor han sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om børnesyn.I denne uge med fokus på forældresamarbejdet og forældrenes ansvar for det, der sker i skolen eller dagtilbud.
For hvad sker der egentlig, når pædagoger og lærere forsøger at ’aktivere’ forældrene gennem Aula-beskeder og formaninger om, at barnet burde gå tidligere i seng eller øve sig på at samarbejde bedre?
”Vi tror, vi har en fjernbetjening til barnet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter:
”Men det gør både fagprofessionelle og forældre magtesløse. Forældrene kan jo ikke ændre på en situation, de ikke selv har adgang til.”
Bo Hejlskov beskriver, hvordan fokus på forældrenes ansvar ofte bliver en måde at fralægge sig sit eget ansvar på.
”Vi tænker, at jo mere ansvar, forældrene tager, jo mindre behøver jeg at tage. Men ansvar fungerer ikke som et nulsumsspil. Alle har 100 procent ansvar – hver især. Når vi begynder at tale om, at hjemmeforholdene er problemet, så har vi allerede opgivet arbejdet.”
Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener begge, at det ikke kun gør arbejdet sværere, men også rammer fagligheden og arbejdsglæden, når man sender ansvaret tilbage til barnets forældre.
”Når teams og stuemøder bruger det meste af tiden på at tale om, hvad forældrene eller barnet burde gøre, bliver der kun få minutter tilbage til at tale om det, vi selv kan ændre. Og så vokser følelsen af afmagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Bo Hejlskov peger desuden på, at samme mekanismer findes på politisk niveau.”Når en børne- og undervisningsminister taler om ”pissedårlig opdragelse”, lukker han sine egne handlemulighed ned. Han placerer skylden hos forældrene – og gør dermed sig selv magtesløs.”
Lyt med, når Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen sammen folder ud, hvordan vi kan bevare vores handlekraft som fagprofessionelle – og hvorfor ansvaret ikke bliver lettere af at blive sendt ud af huset.
I samtalen deler de også erfaringer med, hvordan skoler og dagtilbud kan skabe et mere reelt samarbejde med forældre – blandt andet ved at møde dem med nysgerrighed og tage deres perspektiv alvorligt.
Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø.
Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Pædagogisk kvarter udgives af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Fri, 30 Oct 2026 - 195 - ”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet”. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov (genudgivelse)
Når vi siger, at børn gør det godt, hvis de kan – hvad betyder det så i praksis? Og hvordan hænger den tanke sammen med det at stille krav, holde fast og skabe struktur?
Det er temaet i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor psykolog Bo Hejlskov igen er gæst og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om det nye børnesyn.
De taler begge om den skepsis, som de indimellem oplever, at pædagoger og lærere møder udsagnet ”børn gør det godt, hvis de kan” med.
Og de fortæller, hvorfor det alligevel kan være et af de mest virksomme perspektiver i pædagogisk praksis.
”Uanset om vi tror på det eller ej, så giver det os flere handlemuligheder, når vi arbejder ud fra det. For så bevarer vi nysgerrigheden og fleksibiliteten,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Kritikere af det nye børnesynet har fremført, at børn også skal mødes med krav frem for blot en tro på, at de gør deres bedste. Bo Hejlskov peger på, at det, børnesynet ikke handler om, er, at man skal lade stå til.
”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet – ellers bliver de bare endnu en måde at fortælle barnet på, at det ikke lykkes.”
Lyt med og hør, hvorfor modstanden mod det nye børnesyn ofte er størst i skolens overbygning, hvad der sker, når voksne placerer ansvaret uden for sig selv – og hvordan kravtilpasning og refleksion kan være en vej til både bedre trivsel og et mere bæredygtigt arbejdsliv.
Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og forfatter til en række bøger om low arousal-pædagogik.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 22 Oct 2026 - 194 - Hvad er det nye børnesyn – og hvorfor er det ikke et problem for fællesskabet? Med Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse
”Når vi vælger at tro, at barnet gør sit bedste, tager vi handlemulighederne tilbage til os selv – og skaber bedre betingelser for læring og ro.”
Sådan siger psykolog og forfatter Bo Hejlskov, der gæster denne og de kommende to udgaver af ”Pædagogisk kvarter”, hvor temaet er børnesynet.
Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsentaler han om det, mange kalder ‘det nye børnesyn’– og som Bo Hejlskov beskriver som ”verdens ældste pædagogiske debat”.
De taler om forskellen på at tro, at børn gør det godt, hvis de vil – og at de gør det godt, hvis de kan. Og om hvorfor den forskel har betydning både for børnene, pædagogikken og for det arbejdsmiljø, de voksne står i.
Bo Hejlskov peger på, hvordan tanken ‘du burde kunne’ fører til moral og sanktioner – og hvordan det i virkeligheden ofte handler om, at de voksne mangler metoder, ikke vilje.
”Vi ved ikke, om børn gør deres bedste. Men vi ved, at det virker, når vi vælger at tro det. For så bliver vi ved med at handle i stedet for at placere ansvaret hos barnet.”
Lyt til en samtale om, hvordan et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at barnet gør sit bedste, ikke svækker fællesskabet, men gør det stærkere – fordi det bygger på forståelse og ikke moraliseren.
Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø.
Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 15 Oct 2026 - 193 - 154. Sproget er børnenes vej ind i fællesskabet. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen
"Sproget bliver på en måde en begrænsning til verden, hvis du ikke kan udtrykke, hvad du ønsker dig, hvad du har brug for hjælp til, eller er bange for."
Sådan siger fortæller Kasper Sørensen i denne uges "Pædagogisk kvarter", der er andet afsnit med ham som gæst. Denne gang handler det om sproglig bevidsthed i dagtilbud, og om hvordan pædagoger kan hjælpe børn til at få ord for det, de vil, har brug for og er bange for.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i ”Pædagogisk kvarter”, peger på, at børn uden adgang til sproget nemt kan blive usynlige i fællesskabet. De børn, der kan sætte ord på sig selv, har lettere ved at samarbejde både med de andre børn og med pædagogerne."
De børn, der har adgang til at kunne sætte ord på sig selv, de bliver mere forudsigelige over for deres jævnaldrende,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Som 18-årig pædagogmedhjælper på et fritidshjem oplevede Kasper Sørensen selv, hvor meget en fortalt historie kan flytte børns leg.
Da han opdagede, at de ikke lyttede til det, han sagde, begyndte han selv at fortælle historier. Børnene lyttede ikke bare efter – de blev inspireret og begyndte at lege helt nye lege, fortæller Kasper Sørensen.
Han har et konkret forslag til pædagoger, der gerne vil i gang, men synes det føles uvant at fortælle uden en bog:
Tag en dyb indånding og giv det en chance – også selvom det kan føles farligt."Brug de minutter, hvor I alligevel venter, for eksempel på toget, og begynd på at fortælle en historie. Det kan være fra dit eget liv. Det behøver ikke være vildt. Det kan være om engang, du kørte med tog, missede et stop og stod af på en forkert station og skulle finde hjem.
"Lyt med og få konkrete idéer til, hvordan du som pædagog kan bruge sprog og fortælling til at hjælpe børn med at få ord for det, de vil sige, og til at invitere dem ind i fællesskabet.
Kasper Sørensen er fortæller og underviser i fortælling. Han er forfatter til bogen ”Den Sproglige Motorvej” og driver BestTellers på Vesterbro.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet afSocialt Indblik.Thu, 08 Oct 2026 - 192 - 153. Vi kan skabe sociale relationer med historiefortællingen. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen
"Menneskets hjerne kan forestille sig stort set hvad som helst. Hvis vi allerførst kan male et billede inde i sindet hos lytteren, kan vi sende nogle karakterer eller personer ind igennem det billede, og så er lytteren inviteret til at være med."
Sådan siger fortæller Kasper Sørensen i denne uges "Pædagogisk kvarter", hvor han fortæller om, hvordan pædagoger og lærere kan bruge historiefortælling som fagligt redskab.
Kasper Sørensen har netop udgivet bogen ”Den Sproglige Motorvej”, der blandt andet rummer et kapitel om, hvordan man som pædagog kan bruge fortællekunsten.
Sproget kan gøre det abstrakte konkret for et barn – og dermed skabe tryghed i situationer, der ellers virker uoverskuelige, fortæller han.
Fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, Anja Kristine Hvidberg Olsen, er enig i, at fortællingen kan styrke pædagogikken.
"Sproget er enormt magtfuldt, tænker jeg altid. Vi kan bruge sproget til at hjælpe nogle af de børn, der for eksempel er på kanten af et fællesskab, ind i et fællesskab – ved at lyse på dem, give dem positiv opmærksomhed," siger hun.
Kasper Sørensen introducerer i programmet en række af sine redskaber til at fortælle historier.
Blandt andre de tre "sprogspor" – ydre liv, indre liv og handling – som hver rammer forskellige steder i hjernen, og som kan bruges til at fortælle den samme historie på flere måder, alt efter hvor modent et barns sprog er.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan historiefortælling kan bruges som et konkret pædagogisk redskab. Og få et indblik i, hvordan du kan fortælle historier frem for at opremse fakta.
Kasper Sørensen er fortæller og driver BestTellers på Vesterbro, hvor han underviser i fortælling. Han har netop udgivet bogen ”Den Sproglige Motorvej”.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 01 Oct 2026 - 191 - 152. Håbet ligger i at tale om det svære. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen
"Som samfund har vi jo brug for at vide, hvad der foregår. Vi har brug for, at pædagogerne fortæller os alle sammen, hvordan deres arbejdsvilkår er, og dermed hvordan børnenes og familiernes levevilkår er”.
Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i tredje og sidste afsnit af serien med hende i ”Pædagogisk kvarter”, der denne gang handler om ytringsfrihed blandt velfærdsprofessionelle.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i programmet, beskriver det spændingsfelt, som hun ofte møder ude i praksis. At man gerne vil tale højt om vilkårene, men i praksis kan det på flere måder være svært.
"Man vil som pædagog gerne tale sit fag op, og man vil gerne fortælle forældrene, at de gør det her kæmpe stykke arbejde hver dag. Samtidig er der den lille stemme, der siger: ”jeg stod faktisk med alle de her børn, og jeg havde slet ikke mulighed for at give dem alt det, jeg vidste, de havde brug for," siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der godt mærker, at ytringsfriheden måske ikke altid eksisterer i praksis.
Dorthe Birkmose peger på, at personalets frygt for at tale åbent sjældent handler om at blive fyret.
”Men så er der eksklusionen. Det, at de andre ikke kan udholde og høre på, hvad man har at sige, og at de måske synes, man er mærkelig eller forkert eller upassende. At der bliver så mærkeligt stille omkring en. Og det er altså mere barskt, end man lige skulle tro. Fordi vi mennesker er sociale, og det betyder, vi har brug for at være en del af fællesskabet. Så vi kan være reelt bange for at blive ekskluderet fra det her fællesskab, hvis vi siger noget, som gruppen ikke kan tåle at høre," fortæller Dorthe Birkmose, der særligt peger på lederne.
"Jeg tænker, at det er lederes ytringsfrihed, som er allermest knægtet. Ydmygelsen og eksklusionen ved at blive gjort forkert, som værende den, der sagde noget, de andre ikke kunne tåle at høre, er benhård for de her ledere, som i forvejen kan føle sig rigtig alene."
Dorthe Birkmose ser omvendt, at når det lykkes at tale frit om det svære, så kan det skabe en stærk bevægelse.
"Håbet ligger i, at vi kan tale om det svære. Det, som for alvor gør os håbefulde, er, at man bliver forstået, og at der er nogen, som ser det på samme måde – eller selv hvis de ikke gør, har en dyb respekt for, at det kan vi godt være uenige om."
Lyt med og bliv klogere på, hvorfor ytringsfrihed er en forudsætning for at kunne tale om moralsk stress og forråelse – og hvorfor Dorthe Birkmose mener, at håbet ligger i at turde tale om dem sammen.
Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne "Når gode mennesker handler ondt" og "Moralsk stress – når vilkårene er problemet".
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og Moralsk stress – når vilkårene er problemet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
ANNONCE:Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?Thu, 24 Sep 2026 - 190 - 151. Moralsk stress handler om pædagogernes arbejdsvilkår – og om børnenes levevilkår. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen
"Man kan sit fag, og man ved, hvad der skal til. Men rammerne og vilkårene forhindrer én i at udføre sit fag på en måde, hvor man kan være stolt."
Sådan definerer psykolog Dorthe Birkmose moralsk stress i denne uges udgave af "Pædagogisk kvarter".
Hun trækker en klar linje til forrige uges samtale om forråelse.
"Ved den moralske stress mærker du det, du føler det, du tænker, at det her er forkert. Det er meningsløst. Jeg kan ikke stå inden for det. Og så er modsætningen forråelsen, hvor man simpelthen gør sig kold og ligeglad for at slippe for at mærke det."
Anja Kristine Hvidberg Olsen, programmets faste vært og ekspert, kender selv den moralske stress fra sit eget arbejde som konsulent, hvor hun besøgte et dagtilbud med et stort lokale fuldt af grædende børn og magtesløst personale.
”Jeg har været rundt i rigtig mange dagtilbud engang. Engang måtte jeg sætte mig ud i bilen og græde, fordi det var så voldsomt at se personalet, der var så magtesløse. De ville faktisk rigtig gerne give den nødvendige omsorg, og udlåne deres nærvær. Men rammerne var ikke til det," fortæller hun.
Dorthe Birkmose peger på, at den moralske stress ikke er en almindelig dårlig samvittighed, men noget mere gennemgribende.
"Det giver ingen mening, at jeg skal være ansat, hvis jeg ikke kan få lov til at bruge min faglighed. Hvorfor skulle jeg så have en uddannelse?" siger hun.
Netop derfor kan moralsk stress ifølge Dorthe Birkmose ikke løses individuelt.
"Moralsk stress er en sund reaktion på nogle arbejdsvilkår, som er forringet. Det er et organisatorisk problem, og organisatoriske problemer skal løses organisatorisk. Man kan ikke hvile sig ud af en dårlig samvittighed."
Og den moralske stress handler ikke blot om medarbejdere og ledere.
"Når vi snakker om moralsk stress hos medarbejdere og ledere, så taler vi også om systemstress hos børn og familier. Det er præcis den samme reaktion, når systemet ikke fungerer, når der ikke er hjælp at få, når man skal kæmpe for at få bare en lille smule ekstra hjælp til sit barn og sin familie. Så når vi taler om pædagogernes og lærernes arbejdsvilkår, så taler vi også om børnenes levevilkår. Og det er det, der gør det så vigtigt," siger Dorthe Birkmose.
Lyt med og bliv klogere på moralsk stress, hvorfor moralsk stress ikke kan løses individuelt, og hvad der ifølge Dorthe Birkmose skal til for at skabe bedre vilkår for både medarbejdere og borgere.
Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og Moralsk stress – når vilkårene er problemet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
ANNONCE:Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?Tue, 15 Sep 2026 - 189 - 150. Vi skal ikke tale om forråelsen. Vi skal tale om det psykiske slid. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen
”Det er ikke forråelsen, vi skal tale om. For hvis forråelsen dukker op, så er det jo fordi, den tjener en funktion. Det er en beskyttelse. Og det er ikke beskyttelsen, at vi skal kigge på. Det er ikke mestringsstrategierne, som er interessante. Det er jo: Hvad er det, der skal mestres? Hvad er det, der er blevet for svært?”
Det fortæller Dorthe Birkmose i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om forråelse.
Hvorfor opstår den? Og hvordan kan vi arbejde med det, der ligger bag forråelsen.
"Forråelsen kan opstå, når man som menneske indimellem har nogle tanker, følelser og bekymringer, som man ikke kan håndtere. Så kan man ty til forråelsen i et forsøg på at lægge låg på, ved ikke at tænke, føle, og bekymre sig om det,” siger Dorthe Birkmose og fortsætter:
"Der, hvor man retter vreden ud ad eller gør sig selv kold overfor andre mennesker, der bliver sådan en mærkelig ro. Det er ikke særlig sundt, og i virkeligheden ikke særlig rart. Men alligevel lindrer det her og nu, fordi afmagtsfølelserne forsvinder, i hvert fald for en stund."
Og forråelsen kan vi alle blive ramt af, fortæller både Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i Pædagogisk kvarter. Hun har også mærket forråelsen hos sig selv.
”Forråelsen kan vi ikke uddanne os ud af. Det er ikke et spørgsmål om bare at være empatisk nok, veluddannet nok, eller intelligent nok. Vi er bare mennesker. Og nogle gange bliver vi afmægtige, og nogle gange er vi en del af en gruppe, hvor afmagtsfølelserne fylder. Så gør vi, hvad vi nu kan gøre for at få de afmagtsfølelser til at lægge sig. Og hvis der er noget, der er effektivt for os mennesker, så er det at skabe en fælles fjende," siger Dorthe Birkmose, der advarer mod, at vi forsøger at imødegå forråelsen ved at udskamme de medarbejdere, der optræder forrået.
”Når forråelsen så dukker op, så taler vi ikke om det, men vi taler om sliddet. Man skal ikke skamme sig over at blive stresset, for det sker kun for mennesker, der arbejder rigtig hårdt længe og bruger sig selv. Det skal man ikke skamme sig over. Omsorgstræthed skal man ikke skamme sig over, for det er fordi, man har ydet så meget omsorg for så mange mennesker, at man næsten ikke har mere at give af”.
Lyt med og hør, hvorfor forråelsen kan brede sig i selv stærke pædagogiske miljøer. Hvorfor vi ikke skal tale så meget om forråelsen. Og hvad vi så skal tale om?
Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne Når gode mennesker handler ondt og Moralsk stress – når vilkårene er problemet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
ANNONCE: Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?Wed, 09 Sep 2026 - 188 - 149. Brug kroppen som din faglige medspiller. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen
"Jeg opdagede, at jeg egentlig måske mest har brugt min krop som et transportmiddel for mit hoved."
Sådan siger Heidi Lykke Nissen i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, der denne gang handler om kroppen som faglig medspiller.
Heidi Lykke Nissen var en af deltagerne i DR’s ”Alene i vildmarken”, hvor ni deltagere skulle overleve i den barske vildmark hundrede kilometer nord for Polarcirklen i finske Lapland.
Til daglig er hun selvstændig konsulent og underviser – blandt andet i mange dagtilbud.
På trods af et liv med fysisk aktivitet og en faglig baggrund i hjerne, følelser og regulering gik det op for hende derude, hvor lidt hun i virkeligheden havde lyttet til sin egen krop. Sulten og gamle frostskader, der sprang op i fødderne, tvang hende til at sætte tempoet ned.
"Jeg var nødt til at tage pauser, og i pausen trak jeg mig ind i min sovepose og sad og masserede mine led. Det var simpelthen adgangen til en helt anden måde at opleve mig selv i livet på. Jeg er 51 år gammel, og det var måske første gang, jeg virkelig har mærket mine fødder."
Heidi Lykke Nissen peger på, at hun i årevis har overhørt kroppens signaler – noget, hun genkender hos mange i det pædagogiske arbejde.
"Når jeg er i pædagogisk praksis, oplever jeg noget vidunderligt pædagogisk personale, som måske er trætte – og jeg drømmer om, at vi var bedre til at hjælpe dem til at mærke deres krop lige nu og her."
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i ”Pædagogisk kvarter” peger på, hvad det også betyder for børnene, når de voksne omkring dem er i kontakt med deres egen krop.
"Børn har jo bare en intuitiv adgang til deres krop. Spørgsmålet er, hvordan vi hjælper dem med at fastholde den adgang hele livet."
Hjemme fra vildmarken har Heidi holdt fast i det, hun lærte om at lytte til kroppen.
Lyt med og bliv klogere på, hvorfor kroppen ifølge Heidi Lykke Nissen er et af vores mest oversete redskaber i det pædagogiske arbejde – og hvordan man som pædagog selv kan begynde at lytte mere til den, midt i en travl hverdag.
Heidi Lykke Nissen er læreruddannet og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog Ud af vildmarken, og i september udkommer en bog om forældresamarbejde.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Mon, 31 Aug 2026 - 187 - 148. Vi bliver bedre pædagoger, når vi ikke dømmer os selv. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen
”Jeg skulle blive min egen bedste ven. Den sætning blev min rygrad i alt det, der var bøvlet og svært i vildmarken”.
Det fortæller Heidi Lykke Nissen, der var én af deltagerne i DR’s ”Alene i vildmarken”, hvor ni deltagere skulle overleve i den barske vildmark hundrede kilometer nord for Polarcirklen i finske Lapland.
Og netop den sætning kan vi alle lære meget af, fortæller Heidi Lykke Nissen, der er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent og underviser – blandt andet i mange dagtilbud.
Før Heidi nåede ud i vildmarken, havde hun besluttet sig for, at hun skulle tale pænt til sig selv og ikke falde i den fælde, som hun har set andre deltagere i de forrige sæsoner af programmet falde for.
”Jeg havde set, hvordan folk begyndte at råbe ad sig selv og blev meget ukærlige ved sig selv,” siger Heidi, der i pressede situationer måtte sige sætningen højt for sig selv for at bevare det nådige blik på sig selv.
”Jeg havde ikke råd til at blive sur på mig selv. Det koster virkelig dyrt energimæssigt. Ja, det gør det jo i alle situationer, tænker jeg,” siger Heidi Lykke Nissen.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i Pædagogisk kvarter, ser også, hvordan det koster på fagligheden, når man bliver presset og retter krikken mod sig selv.
”Vil man virkelig tale så grimt til sig selv, hvis man stod og så på sig selv som en fireårig eller femårig? Vil man der sige, ”åh din idiot, du fattede ikke en skid, nu lykkes du heller ikke igen?” Det gør, at vi mister arbejdsglæden, vi mister tilliden til os selv, og det får betydning for kvaliteten af den pædagogik, vi kan levere. Altså, fordi hvis vi er helt drænede og kede af det, så smitter det,” siger hun.
Lyt med og hør, hvad vi taber ved at skælde os selv ud, hvordan vi kan blive ”vores egen bedste ven”, og hvad vi alle vinder ved at have det nådige blik på os selv.
Heidi Lykke Nissen er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog Ud af vildmarken.
Du kan skrive til Heidi Lykke Nissen på mail eller Instagram.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber
LÆS MERE OM BØRNEHUSET NORDSTJERNEN:
Pædagogisk sparring skal ikke vente til næste møde
Forskellighed i børnegruppen styrker pædagogikkenTue, 25 Aug 2026 - 186 - 147. Lever du din arbejdsdag? Med Anja Kristina Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen
"Jeg pakkede alle mine teorier i min rygsæk og tog ud og undersøgte, om det faktisk hænger sammen i en presset sammenhæng."
Sådan beskriver Heidi Lykke Nissen sit afsæt for at deltage i DR's program ”Alene i Vildmarken”, hvor hun tilbragte 28 dage alene i vildmarken i Finland.
I denne uge er hun gæst i Pædagogisk Kvarter for at fortælle, hvad de 28 dage har lært hende om at leve – og lede – en arbejdsdag.
Erfaringerne fra vildmarken har skærpet Heidis blik for, hvor meget pædagogisk praksis styres af vane frem for refleksion.
"Vi kommer til at tro, at det, vi altid har gjort, skal vi blive ved med at gøre."
Derfor peger hun på et spørgsmål, hun mener, dagtilbud bør turde stille sig selv langt oftere:
"Det der lillebitte spørgsmål om, hvorfor gør vi, som vi gør, oplever jeg som noget af det vigtigste, vi skal turde blive ved med at spørge hinanden om."
Anja Kristine Hvidberg Olsen genkender problemstillingen fra sit arbejde med ledere i sektoren.
"Vi får faktisk lige nu en masse henvendelser fra ledere, der ser, at de har enormt dygtigt kvalificeret personale, men de oplever, at personalet nærmest har glemt alt det, der er essensen af det, mennesker udvikler sig af, på grund af alle de krav, alle de ting, de skal dokumentere."
Heidi fortæller også om et lille øjeblik fra sit arbejde i et dagtilbud, hvor en dreng bliver spurgt, om han var glad for dagens aktiviteter – og svarer igen med spørgsmålet:
"Ja, jeg var glad, men var du?"Lyt med og få et indblik i, hvordan begrænsning, nærvær og et skarpere blik for hverdagens vaner kan give pædagoger og ledere mere overskud i arbejdsdagen.
Heidi Lykke Nissen er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog ”Ud af vildmarken”.
Du kan skrive til Heidi Lykke Nissen på mail eller Instagram.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber
LÆS MERE OM BØRNEHUSET NORDSTJERNEN:
Pædagogisk sparring skal ikke vente til næste møde
Forskellighed i børnegruppen styrker pædagogikken
Bedre balance mellem arbejde og privatliv styrker den pædagogiske kvalitetTue, 18 Aug 2026 - 185 - Ferie er godt for børn. Men at vende tilbage er hårdt arbejde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
For børn kan det være hårdt at vende tilbage fra en ferietid med mindre stress, færre regler og et andet tempo – og så lige pludselig igen stå i en institution med mange børn på få kvadratmeter og få voksne.
Det skal pædagoger og ledere være klar til at håndtere fra første dag efter ferien – også selvom de måske også lige er lidt nede i tempo. Der fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”.
”Skru ned for ambitioner og planer i den første tid efter ferien. Det handler om nærvær og om at understøtte børnene i deres tætte, nære relationer og få fællesskaberne godt på vej. Der er noget arbejde i at tænke: Hvordan kan vi lave mindre grupper og nogle voksenstrukturerede pauser, så vi ikke lader børnene træde direkte ind i det kaos, som det nogle gange kan være i dagtilbuddene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hvad det betyder for børnene at vende tilbage, og hvordan man som pædagog kan hjælpe børnene til en god start, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne
Programmet er udgivet af Socialt Indblik Få nyhedsbrevet
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaberMon, 10 Aug 2026 - 184 - Er du træt af at være i hovedet hele tiden? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke (genudgivelse)
”Vi tænker hele tiden, hvordan vi har det, og vi tænker over, hvad andre tænker, og vi tænker over vores egne tanker, og vi tænker over vores følelser. Men vi mærker det ikke. Og ofte bruger vi faktisk ikke engang vores hoved særlig optimalt, fordi vi tænker meget de samme tanker.”
Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.
I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. Hun har selv erfaret, hvad det betyder, når det hele foregår i hovedet, og kroppen ikke følger med. Og
i ”Pædagogisk kvarter” taler hun med programmets faste ekspert og medvært, Anja Kristine Hvidberg Olsen, om, hvad det betyder. Og hvordan man får kontakt til kroppen.
”Altså i virkeligheden, så er jeg mest i mit hoved. Jeg har også oplevet det i forskellige terapeutiske sammenhænge, hvor jeg faktisk ønsker at komme ned i kroppen. Men det er noget, der er enormt svært for mig, når jeg bliver tvunget derned af en eller anden behandler. Bare det at trække vejret kan nogle gange være svært for mig. Så det er noget, jeg er utrænet i, og det er noget, jeg øver mig på. Og det er noget jeg kontinuerligt skal øve mig på,” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Mie Moltke har selv levet af at bruge kroppen. Men det betød ifølge hende selv ikke, at hun nødvendigvis havde kontakt med den.
”Jeg er gået fra at bruge min krop til at præstere, danse for at være dygtig, vinde så meget som muligt, til at det nu i dag er helt modsat. Nu er min krop blevet min daglige guidance til, hvordan jeg har det. Men for mig er dansen blevet en måde, jeg hele tiden tjekker ind i mig selv på. Og det er der, de største forandringer for mig er sket. Det er gennem en bevægelse. Så i dag er krop og bevægelse blevet mit allervigtigste hjem,” siger Mie Molte.
I programmet fortæller hun om at være i hovedet hele tiden, om betydningen af at få kontakt med kroppen, og om hvad dansen har gjort for hende selv og de mennesker, som hun arbejder med.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Programmet er en genudgivelse fra juni 2025.Mon, 03 Aug 2026 - 183 - Modet til at leve autentisk. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke (Genudgivelse)
”Jeg kommer fra elitedansen, som handler om at præstere og blive bedst. Jeg er vokset op i præstation, og jeg har været min egen største konkurrent. Og hvis ikke jeg selv var det, så havde jeg en dansepartner eller en træner, der var det. Tilmed er jeg vokset op foran et spejl. Så jeg har hele tiden set mig selv udefra, og det var aldrig godt nok”.
Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.
I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. I dag har hun fundet modet til at leve autentisk. Og hun taler for, at vi sætter langt mere fokus på det autentiske liv.
Det taler hun om sammen med programmets medvært og faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hun mener, at vi ikke mindst for vores børns skyld har brug for at finde ind til vores autentiske liv.
Vi skal nemlig være bedre rollemodeller for vores børn, så de måske kan sænke skuldrene og slippe præstationsræset.
Men hvordan lever vi så autentisk? Og viser vi det til vores børn? Det er emnet for ugens Pædagogisk kvarter.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Programmet er en genudgivelse fra juni 2025.Mon, 27 Jul 2026 - 182 - 146. De vigtigste øjeblikke i et barns liv er truede. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo
”En af mine allerstørste bekymringer er, at mange af de udviklende øjeblikke er truede.”
Sådan siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor hun sammen med psykolog Malene Angelo sætter fokus på kvaliteten i danske dagtilbud – og på, hvad der skal til for at styrke den.
For hvad sker der med børn, når der mangler tid til nærvær, omsorg og samspil med de voksne? Og hvorfor handler kvalitet om langt mere end normeringer?
I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo om, hvorfor kvalitet i dagtilbud først og fremmest handler om relationer, omsorg og faglig refleksion – og hvorfor de første leveår er afgørende for resten af livet.
”For børnene er venskaber og legekammerater det allervigtigste. Vejen dertil er de voksne,” siger Malene Angelo.
Samtidig peger de på, at kvalitet ikke alene afhænger af, hvor mange voksne der er til stede, men også af deres faglighed, de rammer de arbejder under og muligheden for fælles faglig refleksion.
Begge peger samtidig på, at læringsdagsordener, dokumentation og andre krav kan flytte de voksnes opmærksomhed væk fra det vigtigste: samspillet med børnene.
”Vi har utrolig meget viden om, hvad børn har brug for. Men det er, som om vi ikke rigtig lytter til den og får omsat den til handling,” siger Malene Angelo.
Lyt med og få et indblik i, hvad der kendetegner kvalitet i dagtilbud, og hvad der lige nu truer kvaliteten.
Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaberMon, 20 Jul 2026 - 181 - 145. Omsorg er fundamentet for al udvikling og læring. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo
Omsorg er fundamentet i alt pædagogisk arbejde. Alligevel kan det være svært at sætte ord på, hvad omsorg egentlig er, og hvordan man holder fast i den, når mange børn kalder på de voksnes opmærksomhed.
Det fortæller psykolog Malene Angelo i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor det handler om, hvordan et fælles sprog for omsorg kan blive en del af hverdagen i dagtilbud.I den forrige episode blev omsorgsgrebet introduceret.
Denne gang handler det om, hvordan modellen kan bruges i praksis – fra morgensamlingen og puslesituationen til personalemøder, MUS-samtaler og samarbejdet med forældrene.
Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Malene Angelo om, hvordan et fælles sprog for omsorg kan styrke den pædagogiske faglighed og gøre det lettere at fastholde fokus på det, der er vigtigst, når hverdagen bliver travl.
”Det handler ikke om et nyt koncept. Det handler om at prioritere omsorgen højere,” siger Malene Angelo.
I programmet fortæller hun blandt andet, hvordan omsorgsgrebet kan bruges som fælles refleksionsredskab, der hjælper medarbejdere med at se situationer fra barnets perspektiv og finde nye handlemuligheder sammen.
Samtidig peger Anja Kristine Hvidberg Olsen på, at et fælles sprog også kan legitimere den tid, pædagoger bruger på nærvær og relationer.
Lyt med og få et indblik i, hvordan et fælles sprog for omsorg kan styrke samarbejdet i personalegruppen, understøtte den pædagogiske dømmekraft og være med til at skabe en kultur, hvor omsorg ikke bliver fundamentet for det pædagogiske arbejde.
Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud.
Se mere om Omsorgsgrebet her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Mon, 13 Jul 2026 - 180 - 144. Omsorg kræver et fælles sprog. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo
”Vi udviklede omsorgsgrebet, fordi vi mente, der manglede et sprog for omsorg.”
Sådan siger psykolog Malene Angelo i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvordan pædagoger kan arbejde mere bevidst med omsorg i hverdagen.
For hvad er omsorg egentlig? Hvordan ved man, hvad et barn har brug for i en konkret situation? Og hvordan taler man med kolleger om omsorg, hvis man ikke har et fælles sprog?
Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Malene Angelo, der sammen med sin kollega i Børns Vilkår, Dorte Rudi Andersen, har udviklet Omsorgsgrebet – en model, der omsætter viden fra blandt andet tilknytningsteori og udviklingspsykologi til konkrete greb i dagtilbud.
”Det handler ikke om at vurdere omsorg, men om at kvalificere den,” siger Malene Angelo.
I programmet fortæller Malene Angelo, hvordan omsorgsgrebet bygger på barnets to grundlæggende behov: behovet for nærhed og behovet for udforskning. I omsorgsgrebet er det illustreret ved den store og den lille hånd.
”Når børn er frustrerede og kede af det, skal de først opleve, at de bliver set, hørt og forstået. Derefter kan vi hjælpe dem videre,” siger hun.
Lyt med og få et indblik i, hvordan et fælles sprog for omsorg kan være med til at styrke både kvaliteten i dagtilbud og de relationer, børn møder hver dag.
Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen ”Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud”.
Se mere om Omsorgsgrebet her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 02 Jul 2026 - 179 - 143. En skole med plads til krop, fællesskab og tryghed. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge
”Det er en fuldstændig sejlivet myte at tro, at den progressive pædagogik eller reformpædagogikken har indfundet sig i skolen.”
Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om den skole, vi har i dag – og den skole, vi kunne skabe, hvis vi tog afsæt i det, vi ved om børn, læring og udvikling.
I de senere år har debatten om skolen ofte handlet om børnesyn. Men ifølge Louise Klinge bygger den danske folkeskole stadig på mange af de samme strukturer, som den gjorde for generationer siden.
Klasseværelset, skemaet og forestillingen om, at alle børn skal lære det samme på samme tid, fylder fortsat. Og det er selvom forskning peger på, at børn lærer gennem nysgerrighed, relationer, leg, deltagelse og bevægelse.
Programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om, hvorfor så mange børn fortsat oplever skolen som et sted, de skal tilpasse sig, frem for et sted, der tager afsæt i deres behov og måder at lære på.”Der er ikke nogen, der hellere vil lære end børn,” siger Louise Klinge.
I programmet fortæller hun også om sin vision for en mere menneskevenlig skole, hvor der er plads til både kroppen, fællesskabet, trygheden og den faglige fordybelse.
”Drømmeskolen kunne i høj grad ligne en SFO, med en hel masse faglig fordybelse,” siger hun.
Lyt med og få et indblik i, hvorfor Louise Klinge mener, at fremtidens skole ikke kræver et nyt børnesyn – men at vi faktisk begynder at omsætte det børnesyn, vi allerede har, til praksis.
Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen for Skole i morgen og er en del af forskernetværket NO!SE.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 25 Jun 2026 - 178 - 142. Børn mærker, om du har dem på sinde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge
”En god relation, det er der, hvor der er et grundlæggende positivt mønster af positive følelser og forventninger og nogle gode samspil.”
Sådan siger Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om relationer mellem børn og voksne – og om hvad der egentlig kendetegner en god relation.
For hvornår opstår en relation? Kan man skabe gode relationer til alle børn? Og hvad gør man som fagperson, når relationen bliver præget af irritation, negative forventninger eller gentagne konflikter?
Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om relationskompetence og om de små samspil, der over tid bliver til relationer.
I programmet beskriver Louise Klinge, hvordan relationer ikke opstår på én gang, men bygges gennem mange, små møder mellem mennesker. Et smil, et blik, et navn eller en oprigtig interesse kan være med til at skabe positive forventninger og tillid.
Samtidig peger hun på, at relationer ikke er statiske. Også relationer, der er præget af frustrationer eller negative mønstre, kan ændres.
“Vi kan altid nå derhen, fordi hvis der har været negative samspil eller negative forventninger, så kan vi justere på det, og så kan vi ændre relationen,” siger Louise Klinge.
Lyt med og få et indblik i, hvordan relationer opstår, hvorfor de er afgørende for børns trivsel og udvikling, og hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel i mødet mellem børn og voksne.
Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker. Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 18 Jun 2026 - 177 - 141. Når børn skal udvikle sig, har de brug for at være trygge. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge
”Der er virkelig mange misforståelser ude at gå i debatten om børnesyn. Og ret frustrerende misforståelser, fordi der kommer til at ske nogle polariseringer ud fra noget, som ingen rigtig mener.”
Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om det såkaldte nye børnesyn – og om misforståelserne i debatten.
For er børnesynet overhovedet nyt? Betyder det, at børn bare skal have lov til at gøre, hvad de vil? Og hvorfor er debatten om børn, opdragelse og pædagogik blevet så polariseret?
Programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om et børnesyn, som mange forbinder med nyere pædagogiske strømninger, men som ifølge Louise Klinge bygger på tanker om mennesker, læring og udvikling, der kan spores flere tusinde år tilbage.
“Når mennesker gør noget, der er uhensigtsmæssigt, så er det, fordi der er nogle behov, der ikke er blevet dækket, eller nogle færdigheder, der ikke er blevet udviklet,” siger hun.
Louise Klinge gør op med forestillingen om, at et ressourceorienteret børnesyn handler om manglende grænsesætning eller om at lade børn gøre, hvad de vil.
“Alle mennesker kommer indimellem til at gøre noget, som er virkelig uhensigtsmæssigt, og der skal helst være nogen, der hjælper med at stoppe dem,” siger hun.
I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge om, hvorfor modstanden mod børnesynet kan vokse i en tid, hvor mange lærere og pædagoger oplever stigende afmagt, flere børn i mistrivsel og mangel på ressourcer.
“Det er en lavthængende frugt. Men det er en meget giftig frugt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen om tendensen til at forklare problemerne med børnenes manglende vilje eller forældrenes manglende grænsesætning.
Lyt med og få et indblik i, hvad et moderne børnesyn egentlig bygger på. Og hør, hvorfor Louise Klinge mener, at meget af den aktuelle debat handler om noget, som ingen reelt argumenterer for.
Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker. Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Thu, 04 Jun 2026 - 176 - 140. Vi skal gå den smukke omvej i samtalen om de store følelser. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau
Nogle gange kan det give noget mere at tage en omvej. Eksempelvis når omvejen er smukkere og giver flere indtryk på turen. Det er sådan, vi skal tænke det, når børn ind i mellem pludselig taler om noget helt andet – midt i den alvorlige samtale.
Det fortæller Susanne Schwartau i denne uges ”Pædagogisk kvarter”. Hun kalder det ”Marguerite-ruten”, når børn ofte tager de små omveje i samtaler om store følelser.
For hvad betyder det, når et barn pludselig begynder at tale om fodbold, fjolle, bliver stille eller skifter emne midt i en sårbar samtale? Er barnet færdigt med samtalen – eller er der noget andet på spil?
Det taler programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med Susanne Schwartau om i tredje afsnit af temaet om børn og store følelser.
Ifølge Susanne Schwartau er de små omveje i samtalen ofte barnets måde at regulere sig selv på.
“Det kan simpelthen være, at de har brug for lige at regulere sig selv. Tænke: Puha, jeg skal lige kunne trække vejret,” siger hun.
I programmet beskriver hun, hvordan voksne let kan komme til at tro, at barnet forsøger at undgå emnet eller spilde tiden. Men ofte sker der noget vigtigt i de små afstikkere.
“Der var nogle børn, hvor jeg opdagede, at jeg fik informationer på Marguerite-ruten, som jeg aldrig ville have fået inde i selve temaet,” siger Susanne Schwartau.
Samtalen handler også om, hvordan børn har brug for at mærke kontrol og tryghed i svære samtaler – og hvordan voksne kan blive bedre til at følge barnets spor i stedet for at presse samtalen fremad.
“Vi kan ikke forcere noget, og vi skal huske, at nogle gange ligger al værdien i mellemrummene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Lyt med og få et indblik i, hvorfor de små omveje i samtalen nogle gange er det, der gør, at børn tør vende tilbage til det svære.
Susanne Schwartau er socialpædagog, psykoterapeut, forfatter til bogen ”Fra tavshed til trivsel” og indehaver af selvindsigt.com
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Skriv dig op til vores nyhedsbrevThu, 28 May 2026 - 175 - 139. Vi skal blive lidt længere, når børn taler om de store følelser. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau
“Vi voksne vil så gerne hjælpe børnene videre. Men det vigtigste er, at vi finder en måde at blive sammen med de her børn og deres følelser.”
Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor samtalen fortsætter om børn og store følelser – og denne gang med fokus på, hvordan vi faktisk taler med børn om det svære.
For hvad gør man som voksen, når barnet bliver ked af det, vredt eller lukker i? Hvordan undgår man at hoppe direkte til at ville finde løsningen? Og hvordan bliver man længe nok i samtalen til, at barnet føler sig forstået?
Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Susanne Schwartau om, hvorfor mange voksne hurtigt kommer til at aflede, forklare eller fikse – selv når intentionen er omsorg.
“Det er ikke sikkert, man mærker det. Det er simpelthen noget, man beslutter sig for. At man tænker: Jeg ved, at jeg kan have lyst til at gå i fikser-mode. Så ergo er det en bevidst beslutning at sige: Jeg bliver her lige nu,” siger Susanne Schwartau.
I programmet fortæller hun også om det, hun kalder at “folde samtalen ud”. Altså at blive ved med at være nysgerrig på det, barnet fortæller, i stedet for hurtigt at tro, man har forstået problemet.
Lyt med og få et indblik i, hvordan voksne kan blive mere nærværende og nysgerrige i samtaler med børn, og hvorfor det nogle gange vigtigste ikke er at løse problemet, men at blive i følelsen lidt længere.
Susanne Schwartau er socialpædagog, psykoterapeut og forfatter til bogen Fra tavshed til trivsel.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 21 May 2026 - 174 - 138. Hvorfor er det så svært for mange voksne at tale med børn om store følelser? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau
“Mange siger, at det er fordi, de ikke vil gøre barnet ked af det. Men i virkeligheden kan der også ligge noget i, at jeg ikke vil gøre mig selv ked af det.”
Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges “Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvorfor mange voksne har svært ved at tage samtalerne med børn og unge om store følelser.
For hvad er det egentlig, der sker i os voksne, når børn bliver kede af det, vrede eller sorgfulde? Hvorfor får vi lyst til at trøste hurtigt, fikse problemet eller tale udenom det svære? Og hvad betyder det for barnet, når de voksne ikke tør blive i følelsen sammen med dem?
Det taler Susanne Schwartau med Anja Kristine Hvidberg Olsen om med udgangspunkt i bogen “Fra tavshed til trivsel”, som hun for nylig har udgivet.
Ifølge Susanne Schwartau handler voksnes berøringsangst ofte ikke kun om barnet, men også om de følelser, der bliver vækket i dem selv.
I programmet beskriver hun, hvordan børn typisk reagerer på to måder, når voksne forsøger at lukke følelserne ned eller hurtigt fikse dem. Nogle børn skruer op for følelserne for at blive hørt. Andre lukker helt ned.
“De kan simpelthen tænke: Okay, jeg var for meget. Eller mine følelser var for meget,” siger Susanne Schwartau.
Hun fortæller, hvordan man som voksen kan begynde med sig selv og blive mere opmærksom på egne følelser og reaktioner, hvis man skal kunne være trygt sammen med børn i det svære.
Lyt også til program 106, hvor Susanne Schwartau fortæller sin egen historie om, da hun som barn blev anbragt.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Mon, 18 May 2026 - 173 - Pædagogerne skal tage magten over faget tilbage. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen (Genudgivelse)
Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40-50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske fag.
Den magt skal pædagogikken erobre tilbage, mener Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.
Bent Madsen mener, at pædagogikken bør fylde langt mere i samfundsdebatten, fordi den ifølge ham rummer svar på en lang række af de udfordringer om ikke mindst mistrivsel, som samfundet har i dag.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og cand.pæd. i pædagogisk psykologi samt forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 07 May 2026 - 172 - Ned med tempoet. Hvorfor skal pædagogik gå så stærkt? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen (genudgivelse)
”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.”
Sådan siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.
Han ser at tempoet er blevet skruet alt for højt op for børn og unge, og hvor mål i dagtilbud og skole mere handler om at nå noget inden for en bestemt tidsramme end at børnene trives.
Hvad det opskruede tempo betyder for børnene, taler Bent Madsen om sammen med programmets faste medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Anja ser en fare for at de mange krav om hastighed også får aftryk på den pædagogiske hverdag, hvor man risikerer at sætte kerneopgaven til side for at nå de mange mål, som er udstukket administrativt. Så hvordan kan vi selv sænke tempoet for os selv og børnene?
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 30 Apr 2026 - 171 - 137. Alt det, vi giver opmærksomhed, får vi mere af. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Tina Emborg Sørensen”Når vi leder efter det, der lykkes, begynder det at vokse,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om det ressourceorienterede børnesyn – og hvad der sker, når pædagoger bevidst retter blikket mod det, børnene kan, i stedet for det, de ikke kan.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Tina Emborg Sørensen, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Akkaleje i Roskilde Kommune.
Her arbejder de målrettet med at se børn som ressourcefulde – også når noget er svært.“Vi insisterer på at få øje på, at børn er ressourcefulde. De ved ret meget om sig selv og kommunikerer på mange måder – også når det ikke er med ord,” siger Tina Emborg Sørensen.
Når de voksne ændrer blik, ændrer det også dynamikken i børnegruppen. Børnene begynder i højere grad at få øje på hinandens styrker – og deres egen betydning i fællesskabet, fortæller Tina Emborg Sørensen.
“Børn får øje på ressourcerne i hinanden og i sig selv. At de faktisk kan være betydningsfulde for andre børn,” siger hun.Men det kræver en vedvarende indsats. For i en travl hverdag, hvor konflikter opstår, og tempoet er højt, kan det være lettere at reagere på det, der går galt, end at blive nysgerrig på det, der ligger bag.
Ifølge Anja Kristine Hvidberg Olsen spiller de voksne en afgørende rolle i, hvordan børn bliver set – både af sig selv og af hinanden.
“Børnene kigger på os. De aflæser, hvad vi synes om det enkelte barn. Det er sådan, status bliver skabt i børnegruppen,” siger hun.
I episoden får du også et konkret indblik i, hvordan man kan arbejde ressourceorienteret i praksis. Også i de situationer, hvor noget er svært.“Vi vokser alle sammen, når nogen kigger på os med gavmilde øjne,” siger Tina Emborg Sørensen.
Lyt med og få et indblik i, hvordan et ressourceorienteret børnesyn kan styrke både relationer, fællesskaber og børns oplevelse af sig selv.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 23 Apr 2026 - 170 - 136. Vi skal turde følge vores pædagogiske dømmekraft. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Karina Kejlstrup
”Alle børn har ikke det samme behov. De er forskellige, og så skal vi også gøre pædagogikken forskellig”.
I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om at følge sin intuition og pædagogiske dømmekraft – og hvordan man så lykkes med det i en presset og travl hverdag.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Karina Kejlstrup, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Nordstjerne, som er et dagtilbud i Roskilde Kommune.
”Vi skal som pædagoger turde følge den intuition, der opstår omkring et barn. Vores dømmekraft bliver vigtig, fordi vi ofte står og skal tage hurtige beslutninger,” siger Karina Kejlstrup, der har fravalgt faste pædagogiske tilgange eller metoder og i stedet vil fremme den enkelte pædagogs dømmekraft.
Når pædagogikken ikke ligger fast i én metode, bliver det afgørende, at medarbejderne kan justere undervejs – og at der er plads til at ramme ved siden af.
“Man må gerne fejle. Så har vi en dialog omkring det,” siger Karina Kejlstrup.
Hun peger på, at en fleksibel pædagogik kræver psykologisk tryghed, stærke relationer mellem kolleger og en kultur, hvor man tør forstyrre hinandens praksis og hjælpe hinanden i situationen.
I Dagtilbuddet Nordstjernen arbejder de blandt andet med korte faglige sparringer midt i hverdagen – det, de kalder gulvsparring – hvor små justeringer kan gøre en stor forskel.
“Alle de der små justeringer i praksis, det gør en verden til forskel for barnet og for de voksne,” siger Karina Kejlstrup.
Lyt med og få et indblik i, hvordan pædagogikken kan tilpasses det enkelte barn, og hvad det kræver at skabe en praksis, hvor faglig dømmekraft er det vigtigste redskab.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 16 Apr 2026 - 169 - 135. Ser børnene sukkerskærm eller grøntsagsskærm? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen
Kan børne-tv være designet til at få børnene til at gøre noget, der er imod deres egne interesser?
Ja, det kan det, fortæller psykolog David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper børn, unge og voksne til en bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.
Han fortæller i podcasten ”Pædagogisk kvarter”, hvordan børneindhold er designet til at fastholde børnene klinet til skærmen ene og alene for at udnytte deres skærmforbrug til kommercielt formål, der blandt andet handler om at høste en masse data, som bruges til at ramme dem med annoncer.
“Der er dele af teknologien, som er bygget op omkring en markedslogik, hvor de tjener deres penge på vores tid og opmærksomhed,” siger David Madsen.
Programmet er det tredje i en lille trilogi, hvor David Madsen taler med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen om behovet for, at vi sætter langt mere fokus på brugen af sociale medier og skærme i både hjemmet og dagtilbuddet.
For David Madsen er det ikke skærmen i sig selv, der er problemet. Det er indholdet. Og han skelner derfor mellem det, han kalder “sukkerskærm” og “grøntsagsskærm”.
Mens grøntsagsskærmen kan understøtte relationer, fordybelse og udvikling, er sukkerskærmen kendetegnet ved indhold, der er designet til at fastholde opmærksomhed længst muligt – også selvom det ikke er i barnets interesse.
Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil, når børn fastholdes på skærmen – og hvordan voksne kan være med til at give dem noget af friheden tilbage.
David Madsen er psykolog i psykolog- og lægehuset Dabeco. Han har desuden en efteruddannelse i Acceptance and Commitment Therapy.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 09 Apr 2026 - 168 - 134. Når vi får styr på skærmforbruget, får børnene friheden tilbage. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen
“Der er rigtig meget, der bliver taget fra os i den her teknologiske tidsalder. Når man får styr på det her, så giver man friheden tilbage til forældrene, til forældreskabet, til børnene.”
Sådan siger psykolog David Madsen i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, der handler om de voksnes skærmbrug, og hvad det betyder for børn og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.
Gæst i programmet er igen David Madsen, der arbejder med digital afhængighed og snart udkommer med bogen Koordinater, der netop handler om at sætte retning for børn og unge i en digital verden.
I en samtale med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller han, at det ikke kun handler om børnenes skærmtid. Det handler i høj grad om de voksnes.
For når opmærksomheden flyttes fra barnet til skærmen, kan det få betydning for både tilknytning, tryghed og sprogudvikling.
Selv korte afbrydelser i kontakten kan mærkes – og det er ikke kun et spørgsmål om hjemmet, men også om hverdagen i dagtilbuddet.
“Det her, det er fra vugge til grav,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og peger på, at mennesker er dybt afhængige af kontakt og nærvær.
Og skærmen er ikke neutral, når den er til stede i dagtilbuddet. Heller ikke selvom den bruges som arbejdsredskab.
“For børn er det ikke en arbejds-iPad. De ser jo et underholdningsunivers,” siger David Madsen.
Begge peger på, at pædagoger har en vigtig rolle både i at skabe tydelige rammer i dagtilbuddet og i at gå i dialog med forældre om børns digitale liv.
Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil i de små øjeblikke af kontakt. Og hør, hvorfor arbejdet med skærme i virkeligheden også handler om at give tid, nærvær og frihed tilbage til børn og voksne.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Link til det kursus, som David Madsen omtaler.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 02 Apr 2026 - 167 - 133.“Er det børnene, der bruger teknologien. Eller er det teknologien, der bruger børnene?” Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen
“Det er vores liv. Men det er også en barndom, det er et småbørnsliv, og det er et forældreskab.”
Sådan siger psykolog David Madsen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor vi ser nærmere på, hvad sociale medier og digitale vaner betyder for børn – og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.
Gæst i programmet er David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper både mennesker og kommuner med at skabe bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.I afsnittet peger han på, at børn i dag vokser op i en virkelighed, hvor deres opmærksomhed konstant bliver udfordret af teknologier, der er designet til at fastholde den.
“Er det os, der bruger teknologien, eller er det teknologien, der bruger os?” spørger David Madsen, der mener, at man også som pædagog er nødt til at forholde sig til børnenes digitale liv.
For pædagoger får det nemlig helt konkrete konsekvenser i hverdagen, fortæller David Madsen. Børn kan have sværere ved at finde ro, ved at indgå i relationer og ved at fastholde opmærksomhed, fordi de er vant til konstant stimulation fra skærme.
“Relationer og det bærende i dem, det er jo vores nærvær,” siger programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.
David Madsen udfordrer forestillingen om, at skærmen kan fungere som en pause i dagtilbud eller hjemme.
“Ipad-pausen, det er simpelthen noget, vi er nødt til at tage ud af vores vokabular,” siger David Madsen.
Skærmen skaber nemlig ikke ro, selvom vi måske forledes til at tro det, når vi ser på børnene.
I stedet kan den ydre ro nemlig dække over og forstærke indre uro.Samtalen peger samtidig på en risiko for, at børn kan gå under radaren. For når et barn sidder stille foran en skærm, kan det se roligt ud – men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet trives.
Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil for børn, når skærmen fylder en stor del af børnelivet. Og hvordan det påvirker pædagogers arbejde med relationer, opmærksomhed og trivsel i dagtilbud.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 26 Mar 2026 - 166 - 132. Fra kursus til kultur: Når Marte Meo bliver en fælles metode. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Marianne Morsing Hansen
Hvad sker der, når pædagoger oplever, at det, de gør, faktisk virker?
I denne uges ”Pædagogisk kvarter” taler dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen med Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan hun har arbejdet målrettet med at implementere Marte Meo i fire dagtilbud.
I Dagtilbud Vest i Varde Kommune, hvor Marianne Morsing Hansen er leder, begyndte arbejdet med Marte Meo med få medarbejdere på kursus. Men hurtigt skete der noget. Motivation og nysgerrigheden spredte sig i takt med, at medarbejderne så, at det virkede.
Flere af kollegerne ville også med. Og metoden voksede fra enkeltstående forløb til en fælles faglig tilgang.
Alle medarbejdere skal i dag igennem en grunduddannelse i Marte Meo og med støtte fra en særlig intern Marte Meo-konsulent, der arbejder tæt på praksis, har de skabt en hverdag, hvor medarbejdere får konkrete redskaber – og hurtigt kan se effekten i samspillet med børnene.
Sammen med vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Marianne Morsing Hansen om, hvordan motivationen opstår, når man lykkes, hvordan det kan sprede sig i en organisation – og hvad det kræver af ledelsen at holde fast.Programmet er en fortsættelse af sidste uges program, der fortæller mere om metoden Marte Meo.
Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 19 Mar 2026 - 165 - 131. Sådan løftede de trivslen hos børn og medarbejdere. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Marianne Morsing Hansen
”Vi ser en effekt hos barnet meget, meget hurtigt.”
Sådan siger dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”.
Sammen med programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen sætter hun spot på metoden Marte Meo og dens betydning for kvaliteten i dagtilbud.Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune. Det vil sige, at hun er leder for i alt fire dagtilbud.
Da hun trådte til for seks år siden, var der behov for at løfte kvaliteten. Og Marianne Morsing Hansen valgte at arbejde systematisk med Marte Meo i de fire dagtilbud.
Marte Meo er en videobaseret analysemetode, hvor pædagoger filmer korte situationer fra hverdagen – for eksempel en spisesituation eller en leg – og analyserer samspillet mellem barn og voksen for at få øje på, hvad der allerede virker i relationen.
“Marte Meo betyder ved egen kraft, og meget kort så er det en videobaseret analysemetode, som handler om at få øje på alt det, vi lykkes med i samspillet, men i virkeligheden også hvad det er, der er børnenes udviklingsbehov,” forklarer programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Marianne Morsing Hansen fortæller, at arbejdet med metoden hurtigt gav effekt og styrkede kvaliteten i arbejdet med børnene. Og det samme har Anja Kristine Hvidberg Olsen oplevet flere steder.
“Det er ret vildt, hvor hurtigt der sker konkret ændring i praksis, som vi kan se,” siger hun.
I Dagtilbuddet Vest bruges videooptagelserne blandt andet i situationer, hvor medarbejderne oplever, at relationen til et barn er udfordret. Her kan analysen hjælpe med at få øje på små justeringer i samspillet, der kan styrke kontakten mellem barn og voksen.
“Det er den voksne, der skal justere sig i forhold til barnet,” siger Marianne Morsing Hansen, der også fortæller om den skepsis, mange medarbejdere kan føle i starten, når kameraet bliver taget frem – og hvordan og hvorfor den hurtigt forsvinder.
Lyt med og hør, hvordan Marte Meo gav pædagoger i Dagtilbuddet Vest i Varde et skarpere blik for samspillet med børnene. Og hvordan små justeringer i den voksnes måde at møde barnet på kan skabe mærkbare forandringer i hverdagen.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 12 Mar 2026 - 164 - Forurener du med dine følelser? Med Rikke Østergaard og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
”Det er jo en form for en forureningstilstand. At man kan gå ind i et rum og simpelthen mærke, at der er dårlig stemning. Og det smitter. Så hvis man er i rummet længe nok selv, så ender man med at blive smittet af det.
Sådan siger Rikke Østergaard i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor emnet er følelsesforurening og hvordan vi kan rense og rydde op i den.
"Vi bliver nødt til at se det som en egentlig forurening, som et olieudslip. Ikke at vi skal finde ud af, hvor det stammer fra nødvendigvis, men vi bliver nødt til at se det som, at det er forurenet, og det kan vi faktisk rense og rydde op i, og gøre noget ved,” sige Rikke Østergaard.
Rikke Østergaard er sociolog. Hun bøgerne ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben” og ”Befri Preben … og få en fest på arbejdet igen”.
Sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Rikke Østergaard mere om, hvordan følelser kan forurene og smitte andre, og ikke mindst hvad vi så kan gøre for at undgå det.
Du kan finde mere om Rikke Østergaard og hendes bøger på hendes hjemmeside.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 05 Mar 2026 - 163 - 130. Stop med kun at tale om hænder. Vi har brug for uddannede pædagoger. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Anja Marschall
”Der er nogle diskurser om, at enhver kan passe børn. Men det kan enhver ikke. For det er ikke pasning, der skal foregå i de danske dagtilbud. Det er understøttelse af menneskers udvikling.”
Sådan siger lektor på pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole Anja Marschall i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor hun sammen med programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen, sætter fokus på kvalitet i dagtilbud.
Debatten om kvalitet handler nemlig alt for ofte blot om normeringer – og antallet af hænder – mener både Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen.
For hvad er det egentlig, der skaber kvalitet i små børns hverdagsliv? Og hvorfor er det utilstrækkeligt kun at tale om “flere hænder”?
Samtalen giver lytteren gode argumenter til at imødegå udsagnet om, at en voksen er en voksen.
For pædagogik handler ikke blot om tilstedeværelse, men om faglighed, refleksion og evnen til at forstå børns udvikling, deltagelsesmuligheder og relationer.
”Det skal ikke bare være voksne. Det skal være særlige voksne, som har en særlig viden om den opgave, de står overfor,” siger Anja Marschall.
Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen uddyber, hvad uddannelse og faglighed betyder i praksis. Hvordan pædagoger læser situationer, understøtter fællesskaber og skaber deltagelsesmuligheder for børn.
Også i hverdagens små øjeblikke, som ved måltidet, hvor pædagogik let kan blive erstattet af vaner og lydighedskultur.
Hør også, hvad kontinuiteten betyder. Når voksne forsvinder, forsvinder relationer og viden om børnene – og det kan have konsekvenser for både tryghed, tilknytning og trivsel.
Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 26 Feb 2026 - 162 - 129. Hvad er langsom pædagogik? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Anja Marschall
”Vi skal tilbage til alt det, som mennesker udvikler sig af og trives af. Og det kræver, at vi trækker tempoet ud af pædagogikken.”
Sådan lyder det i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” fra lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole Anja Marschall, der igen er gæst hos programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Afsnittet er en fortsættelse af sidste uges samtale om tempo i dagtilbud. Denne gang handler det om modtrækket: langsom pædagogik.
Langsom pædagogik handler ikke om at gøre ting i slowmotion eller om at lave mindre. Det handler om at skabe mulighed for fordybelse og nærvær i hverdagen.
Og om de små, næsten usynlige justeringer, som kun kan finde sted, når pædagogen er nærværende og fuldt til stede.
”Det er ikke en metode. Det er et fagligt ståsted,” understreger Anja Marschall.
Hun giver eksempler på, hvordan et lille pædagogisk greb hjælper et barn ind i en leg sammen med andre børn uden at afbryde den. En situation, der viser, hvordan dyb faglighed og kendskab til børnene kan skabe nye deltagelsesmuligheder her og nu.
Samtalen kredser også om behovet for at give hinanden lov til at være ”på børnene”, og om hvordan opgaver og roller kan fordeles, så nærværet ikke bliver det usynlige arbejde.
Anja Marschall taler blandt andet om at strække tiden og rutinerne. Om at turde lade en god leg vare lidt længere. Og om små prøvehandlinger i hverdagen. Lyt med og hør, hvordan langsom pædagogik kan begynde i det små – og hvad der bliver muligt, når tid får betydning i børns hverdagsliv.
Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Tue, 17 Feb 2026 - 161 - 128. Når pædagogikken går for stærkt, taber både børn og pædagoger. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Anja Marschall
Hvad sker der, når tempoet i pædagogikken bliver så højt, at hverdagen begynder at ligne ren afvikling?
Det spørgsmål besvarer Anja Marschall i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” med Anja Kristine Hvidberg Olsen som fast vært og ekspert.
De taler om tempoet i dagtilbuddet. Om alle de opgaver, der er kommet til over tid, om dokumentation, læreplaner og planlægning, og om hvordan systemets tid kan komme til at trumfe børnenes tid.
”Vi mister fokus på det, der egentlig er kerneopgaven i den pædagogiske praksis – de små børns hverdagsliv – når vi som professionelle bliver optaget af alt for mange andre ting end at være helt tæt på børnene. Så det er egentlig de helt små børn, der betaler prisen, men pædagogerne betaler selvfølgelig også en høj pris ved at have vældig mange opgaver, der peger i alle mulige retninger.” siger Anja Marschall, der peger på, at ansvaret ikke ligger hos pædagogerne, men er politisk.
”Det handler om at få rykket ved nogle strukturer oppefra. Man kan sige, man prøver lidt med normeringerne, men det går ikke helt så godt og så hurtigt, som man havde håbet eller ønsket. Det kræver, at man politisk slækker lidt på den detailstyring, som vi har set igennem de seneste 25 år. At give pædagogikken tilbage til pædagogerne. For de ved godt, hvordan det skal foregå, og det er de uddannet til,” siger hun.
Samtalen tager også fat på den sorg og afmagt, mange professionelle kan stå tilbage med, når de ved, hvad kerneopgaven er, men ikke får mulighed for at løse den i praksis.
Og så handler den om sprækkerne: hvor kan der opstå små lufthuller i hverdagen, hvis man tør tale om tid, rutiner og organisering på nye måder?
Medvirkende:
Anja Marschall er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forsker blandt andet i små børns hverdagsliv og pædagogers faglighed. Hun har skrevet flere bøger, blandt andet Langsom pædagogik sammen med Crisstina Munck.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 05 Feb 2026 - 160 - Autonomi er vigtigt – men det skal være i en struktur. Med Jakob Lentz og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
”Hvis man skal koge pædagogik ned til det allermest centrale og det, der virker, så skal vi sørge for, at de mennesker, vi arbejder med, oplever autonomi. Men det skal være i en struktur,” siger Jakob Lentz, der er uddannet lærer i år 2000, men siden 1995 har arbejdet med børn og unge med særlige behov i forskellige sammenhænge.
Jakob Lentz er gæst i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om autonomistøtte.
”Vi kan ikke altid give reel autonomi, men vi kan prøve at skabe følelsen af autonomi. Det er det, der er det pædagogiske trick. Og når vi lykkes med det, så er vi godt på vej,” siger Jakob Lentz, der også er medforfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”, som han har skrevet sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I programmet fortæller de, hvorfor autonomi er vigtigt, og hvordan man kan arbejde med at skabe autonomi for børn i dagtilbud og skole.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkThu, 29 Jan 2026 - 159 - 127. Theraplay: Leg, der bygger relationer. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Connie Nissen
Hvordan kan leg blive en vej til kontakt, regulering og tryghed?
Det handler det om i ugens ”Pædagogisk kvarter”, hvor programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med ergoterapeut Connie Nissen om Theraplay, der er en legebaseret metode, der arbejder med relationer og udvikling gennem fire dimensioner: omsorg, engagement, struktur og passende udfordring.
Connie Nissen fortæller, hvordan Theraplay handler om at dosere legen og være tæt på barnets signaler. Hvornår skal man blive i kontakten i fire sekunder – og hvornår i længere tid? Og hvordan skaber man små mikroøjeblikke, hvor barnet mærker nærvær og ro, uden at det bliver for meget?
Et af Connie Nissens centrale budskaber i afsnittet er, at børn skal erfare, at voksne kan tage ansvar uden at gøre barnet forkert.
I afsnittet kobler Connie Nissen Theraplay til sanseintegration, som hun har fortalt om i de to foregående afsnit. Og hun fortæller, hvordan leg, struktur og regulering hænger sammen og hvordan voksne kan justere både tempo, kontakt og rammer, så flere børn får mulighed for at være med.
Lyt med og hør om Theraplay, og hvordan leg kan bygge relationer, skabe tryghed og give børn erfaringer med, at voksne kan lede med ro.
Om de medvirkende:
Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber, og hun underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Thu, 22 Jan 2026 - 158 - 126. Gør du barnet til problemet? Om sanseintegration i praksis. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Connie Nissen
Hvordan opdager man de børn, der har udfordringer med sanseintegration? Og hvordan hjælper man dem?
De spørgsmål tager ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” fat på i en fortsættelse af programrækken om sanseintegration.
Gæst er ergoterapeut Connie Nissen, der i mange år har arbejdet med børn, sansemotorik og regulering.
Sammen med programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler hun om de børn, der ofte er svære at forstå – og om hvad der sker, når voksne mister blikket for det, der ligger bag børns reaktioner.
Connie Nissen beskriver, hvordan sanseudfordringer kan komme til udtryk på vidt forskellige måder. Nogle børn reagerer kraftigt på lyde, berøring eller tempo. Andre melder sig stille ud af fællesskabet, uden konflikter og uden tydelige tegn – men med et blik, der har mistet lysten til at være med.
Connie Nissen gør op med tanken om, at faste øvelser og standardløsninger er vejen til at hjælpe børnene. I stedet peger hun på, hvor individuelt arbejdet med sanseintegration er. Og hvorfor forståelse, relation og kropslighed ofte er vigtigere end metoder.
Hun slår et slag for, at personalet i dagtilbud arbejder med en mere legende tilgang, hvor bevægelse, grin og fælles kropslige erfaringer kan være en vej til både regulering og fællesskab.
Lyt med og hør, hvordan viden om sanseintegration kan ændre blikket på børn, der trækker sig eller reagerer voldsomt – og hvorfor det, der ligner modstand, ofte handler om sanser, nervesystem og manglende ro.
Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Connie Nissen er forfatter til flere bøger om sanseintegration og underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 15 Jan 2026 - 157 - 125. Hvad sker der, når børn reagerer voldsomt på lyde, berøring eller tempo? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Connie Nissen
Hvorfor er der et barn, der nægter at tage sko eller strømper på? Hvorfor reagerer nogle børn kraftigt på lyde, berøring eller tempo? Og hvad er det, vi som voksne risikerer at overse, når vi hurtigt tolker det som modstand?
Det taler Anja Kristine Hvidberg Olsen om i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” i en samtale med ergoterapeut Connie Nissen, der i mange år har arbejdet med børn, sansemotorik og regulering.
Afsnittet handler om sanseintegration – og om alt det, der kan ligge bag børns reaktioner, når verden bliver for meget.
Connie Nissen beskriver, hvordan børn konstant bombarderes af sanseindtryk, som skal sorteres, forstås og hæftes op på noget kendt. For nogle børn kan det være overvældende – og føre til uro og reaktioner, der let bliver misforstået.
I programmet forklarer hun, hvad sanseintegration er, og hvordan viden om sanserne kan gøre voksne mere nysgerrige på, hvad der er på spil for børn i helt konkrete hverdagssituationer i både dagtilbud og familieliv. Det kan handle om tøj, lyde, lugte og berøring. Og om de øjeblikke, hvor et barns nervesystem kommer på overarbejde, uden at det nødvendigvis er synligt for omgivelserne.
Connie Nissen fortæller også om den sensoriske hukommelse, og hvordan oplevelser lagrer sig i kroppen, og hvorfor noget, der for nogle kan virke neutralt eller sjovt, for andre kan være forbundet med utryghed, tab af kontrol eller tidligere ubehag.
Connie Nissen har et budskab, som måske vil overraske nogle. Vi har ikke blot fem sanser, men hele otte sanser, som vi skal kende for at forstå vigtigheden af de sanser, der skal integreres. Særligt peger hun på den indre sans for, hvordan kroppen har det på indersiden. Lyt med og forstå sanseintegration og de otte sansers betydning.
Hør, hvorfor sanseintegration kan være nøglen til at forstå børn, der reagerer kraftigt, trækker sig eller siger nej – og hvorfor det nogle gange ikke handler om vilje, men om sanser.
Om de medvirkende:
Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Connie Nissen er forfatter til flere bøger om sanseintegration og underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Programmet er udgivet afSocialt Indblik.Thu, 08 Jan 2026 - 156 - 124. Fra lydighed til inddragelse: Børn er ikke længere bange for de voksne. Med Grethe Kragh-Müller og Anja Kristine Hvidberg Olsen
“Jo mindre børn er, jo mere imiterer de også som voksne. Hvor har børn set, at det er sådan, man behandler hinanden? Hvor er det, børn har set, at man slår hinanden? Der er faktisk studier, der viser, at hvis de voksne er anerkendende og lyttende og understøttende, både i forhold til hinanden og til børnene, så er børnene der også i forhold til hinanden."
Det fortæller psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller i dette afsnit af Pædagogisk Kvarter, der handler om børnesyn, opdragelse, lydighed og læring - og om hvorfor debatten bliver ved med at vende tilbage.
Samtalen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen tager afsæt i det paradigmeskifte, som stadig er i gang: fra lydighedsidealer til et børnesyn, hvor børn i højere grad skal støttes i ansvarlighed, deltagelse og demokrati.
Men de gamle lydighedsmetoder er ikke væk, siger både Anja Kristine Hvidberg Olsen. De dukker op igen og igen, også i den politiske debat. Og det vil de blive ved med, mener Grete Kragh-Müller.
Begge ser, at lydighedsmetoder ofte dukker op, når voksne bliver pressede. Og når der mangler tid, refleksion og fælles fagligt sprog. For når hverdagen spidser til, er det ofte de gamle mønstre, der tager over.
Lyt med og hør, hvorfor børnesyn ikke kun er noget, vi taler om, men noget, der leves i relationer, handlinger og hverdagsvalg – og hvorfor den måde, vi som voksne møder børn på, har betydning langt ind i deres voksenliv.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi, pædagogik og kvalitet i daginstitutioner.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Mon, 29 Dec 2025 - 155 - 123. Kender du lyden af god kvalitet i et dagtilbud? Med Grethe Kragh-Müller og Anja Kristine Hvidberg Olsen
Grethe Kragh-Müller kan sætte sig i et hjørne af et dagtilbud, og blot på lydene og stemningen kan hun fornemme kvaliteten.
I dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” sætter psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller og programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen ord på det, der ellers kan være svært at sætte ord på: pædagogisk kvalitet.
Samtalen bevæger sig fra forskning og kvalitetsmodeller til helt konkrete hverdagssituationer i vuggestuer og børnehaver: toner, indretning, rutiner, relationer og de små mødeøjeblikke mellem børn og voksne.“Vi kan næsten alle sammen mærke, når vi kommer ind i en daginstitution, om det her er et godt sted at være,” siger Grethe Kragh-Müller.
For ifølge hende opstår kvalitet først for alvor, når pædagoger begynder at stille spørgsmål som: “Hvorfor gør vi det her?” og “Hvad betyder det for børnene?”
Men ligesom man kan lytte sig frem til den gode kvalitet, så viser den dårlige kvalitet sig også i hverdagens tempo og toner.
Når rutinerne overtager opmærksomheden fra børnene og det, der skaber glæde og udvikling for dem. Som når institutionen bliver et sted, hvor børn ’køres igennem dagen’, frem for et sted hvor der leves børneliv.“Stemning tror jeg er rigtig vigtigt. Hvordan har vi det her? Er her fedt at være?”
Lyt til et afsnit om kvalitet som noget levende og relationelt, og om hvorfor refleksion, børnesyn og arbejdsglæde er afgørende, hvis dagtilbud skal være steder, der styrker børns trivsel og udvikling.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi og kvalitet i daginstitutioner.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 18 Dec 2025 - 154 - 122. Dagtilbud skulle styrke børnene. Men har vi glemt visionerne? Med Grethe Kragh-Müller og Anja Kristine Hvidberg Olsen
“Det var jo fantastisk, når man fik sit barn i børnehave. Pædagoger havde høj status i samfundet, og der var en høj grad af diskussion omkring, hvad det pædagogiske indhold skulle være.”
Det fortæller psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller.
Grethe har både privat som mor til fire børn og i sit professionelle liv fulgt udviklingen i daginstitutionerne siden 1970’erne, hvor idealerne var store.
For dagtilbud kan ifølge Grethe Kragh-Müller være med til at styrke børn og skabe et godt børneliv. Hvis kvaliteten er god.
Det fortæller hun om i ”Pædagogisk kvarter”, hvor hun og programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen i dette og de næste programmer taler om kvalitet i dagtilbud. Meget har nemlig forandret siden 1970’erne, fortæller Grethe Kragh-Müller.
Nedskæringer, dokumentationskrav og fokus på struktur har rykket blikket væk fra relationer, nærvær og fri leg over på mål, målinger og såkaldt læring.
Lyt til en samtale om, hvordan dagtilbud kan være en måde at skabe gode børneliv på, men som på grund af politiske mål og pressede ressourcer ikke altid understøtter et godt børneliv.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi og kvalitet i daginstitutioner. Hun har desuden medvirket i en lang række projekter om daginstitutioners pædagogiske kvalitet og børns trivsel – og er stadig aktiv med forskning og debat om, hvad der skaber tryghed, udvikling og omsorg i institutionslivet.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgWed, 10 Dec 2025 - 153 - Hvordan lærer vi børn at tabe og vinde? Med Anette Prehn og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
”Rigtig mange oplever det som en statustrussel, et tab af ansigt, eller at de mister noget, når de taber. Altså vi taler om det der med at være en god taber, men jeg synes jo også, det er ret vigtigt at øve sig på at være en god vinder. Altså når du vinder, hvordan reagerer du så?
Sådan siger Anette Prehn i ugens ”Pædagogisk kvarter”, der handler om, hvordan vi kan hjælpe børn til både at tabe og vinde.
Og det er et emne, der optager mange forældre, fortæller programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.
”Når jeg er ude til møder med forældre, så er der tit sådan en kø oppe ved os bagefter eller i en pause, hvor der er forældre, der er frustrerede og siger, ”jeg har en dreng, der har så svært ved at tabe. Han bliver så ked af det, så hvordan kan jeg understøtte ham bedre?” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I programmet taler Anette Prehn og Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan man hjælper børn, der har svært ved at tabe eller vinde. Og du får et par gode råd til at håndtere begge situationer. I programmet henviser vi til et blogindlæg på Anette Prehns blog. Det finder du her.
Anette Prehn er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels SvanborgRedigering: Ida Frisk CarstensenThu, 04 Dec 2025 - 152 - Bruger du ”væk fra” eller ”henimod” sprog? Med Anette Prehn og Anja Kristine Hvidberg Olsen (Genudgivelse)
”Hjernen visker det ud, der er abstrakt i en sætning. Og den hæfter sig ved det konkrete, det billedskabende, det som vi kan se for os,” fortæller Anette Prehn.
Hun er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”.
I ugens afsnit af ’Pædagogisk kvarter’ fortsætter vi vores lille tema om hjernen og pædagogik. Og i denne uge handler det om brugen af det lille ord ”ikke”. Det har hjernen det nemlig med at viske ud, og derfor så får det ofte den stikmodsatte virkning, når vi fortæller, hvad børnene ikke må. I stedet skal vi bruge ”henimod” sprog.
Hvad det så er, og hvordan vi får det ind i vores daglige sprog og pædagogik, fortæller Anette Prehn om sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
I programmet henviser Anette Prehn til flere gode råd om ’henimod’-alternativer til ”du må ikke bide”. Dem finder du i linket her.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk CarstensenThu, 27 Nov 2025 - 151 - Hvad er hjernesmart pædagogik? Med Anette Prehn og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
Hvordan kan vi bruge viden om hjernen i pædagogisk arbejde? Det spørgsmål tager vi op i ugens afsnit af Pædagogisk kvarter.
Til at hjælpe med at svare på det har vi Anette Prehn, der er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik”og ”Hjernesmarte børn”. Anette Prehn øser i podcasten af sin store viden om hjernen.
Hun fortæller, hvorfor og hvordan viden om hjernen kan være nyttigt i det pædagogiske arbejde. Og hvordan børnene selv kan bruge viden om hjernen. Det har hun nemlig en række øvelser til, som hun også fortæller om.
Med som altid har vi programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen. Og hun er ikke i tvivl om at viden om hjernen kan styrke pædagogikken.
”Det er vanvittigt afgørende, at pædagoger og lærere har indblik i, hvordan hjernen fungerer. Særligt fordi, at hjerner jo er så formbare og plastiske, som de er. Så det at vide noget om hjernen, får betydning for børnene. Vi kan træde så mange uhensigtsmæssige stier i børns hjerner, hvis vi ikke er klar over, hvad sproget gør, og hvad vores tilgang gør,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i podcasten.
Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Foto på cover: Maria Sattrup
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk CarstensenThu, 20 Nov 2025 - 150 - 121. ”Når vi placerer ansvaret hos forældrene, gør vi os selv magtesløse.” Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov
”For hver gang vi siger, at det er hjemmeforholdene, der er problemet, fratager vi os selv muligheden for at gøre en forskel. Så holder vi op med at arbejde. Og det er et dobbelt svigt. For selv hvis forældrene svigter barnet, må vi aldrig gøre det samme.”
Sådan siger psykolog Bo Hejlskov i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor han sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om børnesyn.I denne uge med fokus på forældresamarbejdet og forældrenes ansvar for det, der sker i skolen eller dagtilbud.
For hvad sker der egentlig, når pædagoger og lærere forsøger at ’aktivere’ forældrene gennem Aula-beskeder og formaninger om, at barnet burde gå tidligere i seng eller øve sig på at samarbejde bedre? ”Vi tror, vi har en fjernbetjening til barnet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter:
”Men det gør både fagprofessionelle og forældre magtesløse. Forældrene kan jo ikke ændre på en situation, de ikke selv har adgang til.”
Bo Hejlskov beskriver, hvordan fokus på forældrenes ansvar ofte bliver en måde at fralægge sig sit eget ansvar på.
”Vi tænker, at jo mere ansvar, forældrene tager, jo mindre behøver jeg at tage. Men ansvar fungerer ikke som et nulsumsspil. Alle har 100 procent ansvar – hver især. Når vi begynder at tale om, at hjemmeforholdene er problemet, så har vi allerede opgivet arbejdet.”
Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener begge, at det ikke kun gør arbejdet sværere, men også rammer fagligheden og arbejdsglæden, når man sender ansvaret tilbage til barnets forældre.
”Når teams og stuemøder bruger det meste af tiden på at tale om, hvad forældrene eller barnet burde gøre, bliver der kun få minutter tilbage til at tale om det, vi selv kan ændre. Og så vokser følelsen af afmagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Bo Hejlskov peger desuden på, at samme mekanismer findes på politisk niveau.
”Når en børne- og undervisningsminister taler om ”pissedårlig opdragelse”, lukker han sine egne handlemulighed ned. Han placerer skylden hos forældrene – og gør dermed sig selv magtesløs.”
Lyt med, når Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen sammen folder ud, hvordan vi kan bevare vores handlekraft som fagprofessionelle – og hvorfor ansvaret ikke bliver lettere af at blive sendt ud af huset.
Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø. Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Pædagogisk kvarter udgives af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Thu, 13 Nov 2025 - 149 - 119. ”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet”. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov
Når vi siger, at børn gør det godt, hvis de kan – hvad betyder det så i praksis? Og hvordan hænger den tanke sammen med det at stille krav, holde fast og skabe struktur?
Det er temaet i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor psykolog Bo Hejlskov igen er gæst og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om det nye børnesyn.
De taler begge om den skepsis, som de indimellem oplever, at pædagoger og lærere møder udsagnet ”børn gør det godt, hvis de kan” med. Og de fortæller, hvorfor det alligevel kan være et af de mest virksomme perspektiver i pædagogisk praksis.
”Uanset om vi tror på det eller ej, så giver det os flere handlemuligheder, når vi arbejder ud fra det. For så bevarer vi nysgerrigheden og fleksibiliteten,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Kritikere af det nye børnesynet har fremført, at børn også skal mødes med krav frem for blot en tro på, at de gør deres bedste. Bo Hejlskov peger på, at det, børnesynet ikke handler om, er, at man skal lade stå til.
”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet – ellers bliver de bare endnu en måde at fortælle barnet på, at det ikke lykkes.”
Lyt med og hør, hvorfor modstanden mod det nye børnesyn ofte er størst i skolens overbygning, hvad der sker, når voksne placerer ansvaret uden for sig selv – og hvordan kravtilpasning og refleksion kan være en vej til både bedre trivsel og et mere bæredygtigt arbejdsliv.
Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og forfatter til en række bøger om low arousal-pædagogik.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 06 Nov 2025 - 148 - 118. Hvad er det nye børnesyn – og hvorfor er det ikke et problem for fællesskabet? Med Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen
Når vi vælger at tro, at barnet gør sit bedste, tager vi handlemulighederne tilbage til os selv – og skaber bedre betingelser for læring og ro.
Sådan siger psykolog og forfatter Bo Hejlskov, der gæster Pædagogisk kvarter i tre programmer om børnesynet.
Sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen taler han om forskellen på at tro, at børn gør det godt, hvis de vil – og at de gør det godt, hvis de kan. Og om hvorfor det ikke svækker fællesskabet, men gør det stærkere.
”Når vi tænker, at nogen burde kunne, gør vi dem forkerte,” siger Bo Hejlskov.
”Ofte handler det ikke om manglende vilje, men om at de voksne mangler metoder.”
Lyt til et program om menneskesyn, pædagogik og fællesskab – og om, hvordan forståelse virker bedre end moralisering.
Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Skriv dig op til nyhedsbrevetWed, 29 Oct 2025 - 147 - 117. Børn skal føle sig værdifulde og betydningsfulde. Om relationskompetence i praksis? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Tina Brandt
”Når vi arbejder med vores relationskompetence, får vi ikke bare bedre kontakt til børnene – vi får også øje på alt det, der faktisk virker.”
Sådan siger pædagog og tidligere institutionsleder Tina Brandt, som igen i denne uge gæster ”Pædagogisk kvarter” sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I programmet fortæller de, hvorfor relationskompetence er en forudsætning for at skabe udvikling, trivsel og tryghed – og hvordan små ændringer i den voksnes adfærd kan få stor betydning for børnene.
”Vi, der arbejder med mennesker, er jo selv redskabet. Derfor er det afgørende, at vi har blik for, hvad vi bringer med os ind i relationen – med vores stemmer, ansigter og måde at være på,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Sammen gennemgår de fem kendetegn på god relationskompetence, som skoleforsker Louise Klinge har udviklet, og de giver samtidig konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med dem i praksis.
Lyt med og få inspiration til:
• Hvordan du styrker din professionelle relationskompetence
• Hvordan du skaber bedre kontakt og mindre modstand
• Hvorfor det virker at fokusere på det, der lykkes
Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 23 Oct 2025 - 146 - 116. Når kulturen er på spil – om udskiftning og uro i dagtilbuddet. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Tina Brandt
Hvad sker der, når personalet hele tiden bliver udskiftet – og børnene igen og igen skal knytte sig til nye voksne?
Det er emnet for ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”.
Programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med pædagog og tidligere institutionsleder Tina Brandt om, hvordan kontinuitet – eller mangel på samme – påvirker kulturen i et dagtilbud.
”Det værste er jo, at børnene får nogle helt særlige erfaringer med at knytte sig til andre mennesker, når der er så stor udskiftning,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Tina Brandt fortæller, hvor sårbar kulturen kan være, når ledelsen skifter, eller når mange nye medarbejdere kommer til. For når kontinuiteten brydes, risikerer man, at jungleloven tager over – og at børnene bliver dem, der mærker konsekvenserne først.
”Når ledelsen sætter ud, sætter jungleloven ind,” siger Tina Brandt i podcasten og uddyber:
”På få uger kan en velfungerende kultur ændre sig, hvis ingen holder fast i retningen.”
Hør, hvordan man som leder og personale kan holde fast i de fælles værdier, støtte nye kolleger og skabe en refleksiv kultur, der beskytter både børn og voksne.
Lyt med og få inspiration til:
• Hvordan kontinuitet påvirker tryghed og relationer
• Hvordan kultur kan styrkes – også når mange er nye
• Hvad ledelsen kan gøre for at undgå “jungleloven”
• Hvorfor fælles refleksion er afgørende for kvaliteten
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
”Pædagogisk Kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Få vores nyhedsbrev herThu, 16 Oct 2025 - 145 - 115. Er det de voksne selv, der skaber støj og uro? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Tina Brandt
Når støjen i dagtilbuddet bliver for høj, peger vi ofte på børnene. Men hvad hvis det i virkeligheden er os voksne, der skaber den uro, som børnene bare reagerer på?
Det spørger vi om i ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”, hvor pædagog og tidligere institutionsleder Tina Brandtgæster programmet.
Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler hun om det, Tina kalder for ”støjtapetet” – den summen af musik, bevægelse, beskeder og hektisk tempo, som mange daginstitutioner er præget af.
Hun har som institutionsleder selv taget fat på at se kritisk på, om ”støjtapetet” i virkeligheden kom fra både pædagoger og forældre.
”Børn gør, hvad vi gør. Hvis vi farer rundt som hovedløse høns, så gør de det samme. Hvis vi sidder stille, så falder de også til ro,” siger Tina Brandt, der i dag er selvstændig foredragsholder og underviser samt forfatter til bogen ”Pædagogens relationskompetence”.
”Vi bevæger os for hurtigt, vi taler hen over hovederne på børnene – og så kalder vi det deres uro,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hør, hvordan man som personale og ledelse kan registrere sin egen rolle i uroen – og tage konkrete skridt mod et roligere miljø, hvor børnene trives bedre.
Det handler blandt andet om at trække tempoet ud af pædagogikken, tydeliggøre rollerne og turde sidde stille – også når man føler, man “ikke laver noget”.
Lyt med og få inspiration til:
• Hvordan tempo og adfærd hos voksne påvirker børns nervesystem
• Hvilke små greb der kan skabe mærkbar ro i hverdagen
• Hvorfor tydelige roller og klare rammer dæmper støj
• Hvordan ro og nærvær kan gøres til en fælles faglig værdi
Anna Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 09 Oct 2025 - 144 - 114. Supervision holder vores børnesyn i live. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Kirstine Hockerup
Supervision kan være afgørende, når frustration og afmagt fylder i hverdagen. Men hvordan skaber man et trygt rum, hvor fagprofessionelle tør dele tvivl og udfordringer – og hvad kræver det af supervisoren?
”Jeg havde supervisorer, der var meget tydelige i rammerne, og det gjorde, at jeg kunne slappe af og finde nye handlemuligheder. Når rammen manglede, brugte jeg alt for meget energi på bare at være i rummet,” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”, der fortsætter sidste uges fokus på vigtigheden af supervision.
Gæst er igen Kirstine Hockerup. Hun har 20 års erfaring som lærer på specialområdet, og så er hun uddannet psykoterapeut og supervisor.
Kirstine giver et indblik i, hvordan hun arbejder med psykologisk tryghed og sit ”etiske kompas” i supervision.
”Jeg skal komme ind med et roligt nervesystem, så de fagprofessionelle kan læne sig ind i det. Supervision er ikke bare en hyggesnak – det er et rum, hvor man kan blive udfordret på en tryg måde og finde ny energi til arbejdet.”
Sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller hun, hvordan supervision kan forankres i hverdagen i dagtilbud og skoler, og hvorfor det ikke må blive en luksus, man kun tager frem i krisesituationer.
Lyt med og få inspiration til:
• Hvordan tydelige rammer skaber tryghed i supervision
• Hvorfor psykologisk tryghed er en forudsætning for læring og refleksion
• Hvordan ledere kan præsentere supervision som en investering i trivsel
• Hvad der kendetegner en god supervisor
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 02 Oct 2025 - 143 - 113. Husk supervisionen – også når tiden er knap. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Kirstine Hockerup
”Supervision er iltmasken for den fagprofessionelle – den maske, der gør, at vi kan blive ved med at give relevant støtte til de børn og unge, vi arbejder med.”
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”, der denne uge sætter fokus på vigtigheden af supervision.
”Supervision betyder overblik. Det er et rum, hvor man kan folde sine dilemmaer ud og finde nye handlemuligheder sammen med andre,” forklarer Kirstine Hockerup, der er ugens gæst i ”Pædagogisk kvarter”.
Hun har 20 års erfaring som lærer inden for specialområdet og er videreuddannet som narrativ terapeut, psykoterapeut og supervisor. Kirstine Hockerup giver et indblik i, hvad der faktisk sker i et supervisionsrum, og hvordan man opdager sit eget behov for supervision – også når man tror, man ikke har tid.
Både Anja Kristine Hvidberg Olsen og Kirstine Hockerup oplever begge, at supervision er en stor mangelvare i både dagtilbud og skoler.
I programmet fortæller de, hvorfor supervision er så afgørende netop i en travl hverdag, og hvordan den kan forebygge forråelse, styrke den psykologiske tryghed og skabe mere arbejdsglæde.
Lyt med og få inspiration til:
• Hvordan supervision kan være en livline i det pædagogiske arbejde
• Hvornår man opdager, at man har brug for supervision
• Hvordan gruppesupervision kan skabe fælles sprog og styrke teams
• Hvordan man kan organisere kollegial supervision og refleksion
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 25 Sep 2025 - 142 - 112. Skab en stærk konfliktkultur på arbejdspladsen. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mette Madelaire
”En god konfliktkultur er dér, hvor vi tør være nysgerrige på hinandens faglige uenigheder – uden at det opleves som et angreb. Det kræver tillid og klare rammer – og det kommer ikke af sig selv.”
Det fortæller Mette Madelaire. Hun er gæst i denne uges udgave af ”Pædagogisk Kvarter”, hvor vi taler om, hvordan man kan udvikle en sund konfliktkultur, der både styrker fagligheden og skaber mere trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.
Mette Madelaire er uddannet konfliktmægler fra Center for Konfliktløsning og rådgiver og underviser ledere og medarbejdere i konflikthåndtering.
Programmets faste ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen, peger på, at især i dagtilbud kan ønsket om at være konsensussøgende og enige give benspænd.
Hvis fagligheden skal udvikles, kræver det, at personalet tør belyse uenigheder og blande sig i hinandens praksis – også når det føles ubehageligt.
I programmet deler Mette Madelaire konkrete modeller og erfaringer fra sit arbejde med dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser og fortæller, hvordan man kan opbygge trygge rammer og et fælles sprog om konflikter, så både medarbejdere og ledere bliver klædt på til at tage svære samtaler i ”fredstid” frem for i ophedede situationer.
Lyt med og få inspiration til:
• hvorfor konflikter og uenighed er en styrke, hvis de håndteres rigtigt
• hvordan ledere kan gå forrest og skabe trygge rammer for faglig uenighed
• konkrete modeller og greb til at arbejde systematisk med konflikter
• hvordan et fælles sprog og fælles værktøjer kan løfte både faglighed, trivsel og psykologisk tryghed
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Skriv dig op til nyhedsbrevet.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgTue, 16 Sep 2025 - 141 - 111. Brug jeres konflikter til at skabe en bedre kultur på arbejdspladsen. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mette Madelaire
”Jeg er nok selv konfliktsky. Jeg finder stort ubehag ved konflikter. Og jeg har klart en tendens til at prøve at undgå dem. Jeg trækker mig og bliver ”strusseagtig”, indtil jeg alligevel bliver nødt til at kigge på det.”
Få indblik i, hvorfor konflikter ikke er farlige – men kan blive en ressource, hvis du håndterer dem rigtigtLær, hvordan du som leder kan løfte både faglighed, trivsel og psykologisk tryghed gennem konflikthåndteringOpdag dine egne triggerpunkter – og lær at omsætte dem til nysgerrighed og handlemulighederFå konkrete værktøjer til at balancere mellem hensynet til fællesskabet og den enkeltes behov.
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er medvært og ekspert i Pædagogisk kvarter, der denne uge handler om, hvordan man kan bruge viden om en konflikthåndtering til at styrke samarbejdet, trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.
Gæst i denne uge er Mette Madelaire, der uddannet konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning, og blandt andet holder kurser og workshops til ledelse og medarbejdere i konflikthåndtering.
“Konflikter er en helt naturlig del af hverdagen. Når vi tager hånd om dem, kan vi løfte både faglig kvalitet og psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Mange ledere bruger rigtig meget energi på at være på bagkant med konflikterne. Ved at arbejde aktivt med dem, kan du stå mere roligt og få overskud til kerneopgaven," siger Mette Madelaire.
Lyt med og bliv inspireret til at skifte fra at være på bagkant af konflikterne – til at stå stærkt og frigøre energi til kerneopgaven.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgTue, 09 Sep 2025 - 140 - 110. Når et barn er grebet af sine følelser. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Christina Abildgaard
”Når vi siger ”gå ind på værelset og kom ud, når du er glad igen”, kan vi lige så godt sige, ”kom ud, når du kan flyve”. Et lille barn kan ikke regulere sig selv.Vi skal låne barnet vores ro.”
Det fortæller Christina Abilgaard, der i ugens Pædagogisk kvarter fortæller om børns selvregulering og den helt afgørende rolle, de voksne spiller i at hjælpe børn tilbage til ro.
“Selvregulering er evnen til at registrere en følelse og få den til at finde sin plads. Det udvikles over tid – jo flere gange børn møder rolige voksne, jo mere udvikler de selvreguleringen, siger hun”
Christina Abildgaard er uddannet pædagog og har taget mange forskellige efteruddannelser, som fx Marte Meo-supervisor, og så er hun forfatter til bogen ”I stedet for skældud”, som hun har skrevet sammen med Erik Sigsgaard.
Sammen med fast medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler hun om, hvordan vi omsætter viden om nervesystemer til konkret pædagogisk praksis i dagtilbud og skole.
De taler om de klassiske hverdagssituationer – når børnene græder ved aflevering, børn der nægter at tage gummistøvlen på, konflikter der hurtigt blusser op – og om hvorfor voksne ofte selv bliver triggede. Hvad gør man, når man har “prøvet alt” og alligevel mærker afmagten stige?
Lyt med, og bliv klogere på, hvordan din egen ro bliver børnenes vigtigste værn i store følelser.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 04 Sep 2025 - 139 - 109. Glimmer, stolthed og status til pædagogerne. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Christina Abildgaard
”Pædagog, du er familie for mig. Jeg elsker dig. Vi ses på mandag.”
Sådan skrev musikeren Thomas Blachman i et opslag på Facebook i slutningen af sommerferien.
Det blev hurtigt delt ivrigt på sociale medier og var en kærlighedserklæring til de pædagoger, der hver eneste dag udfører et vigtigt job for samfundet, forældrene og selvfølgelig for børnene.
I dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” taler fast ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med pædagog Christina Abildgaardom, hvorfor netop sådan en stemme kan være med til at ændre fortællingen om pædagogfaget. Og hvordan der er brug for, at flere taler pædagogfaget op.
”Vi har brug for, at det pædagogiske fag bliver anerkendt meget mere. Det er det fornemmeste hverv – og den anerkendelse mangler vi at se,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Christina Abildgaard er uddannet pædagog og har taget mange forskellige efteruddannelser, som fx Marte Meo-supervisor, og så er hun forfatter til bogen ”I stedet for skældud”, som hun har skrevet sammen med Erik Sigsgaard
.Både hun og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener, at både forældre, fagfolk og politikere kan være med til at give professionen et tiltrængt løft.
Og de fortæller, hvordan de selv blandt andet gennem en række events vil ”drysse glimmer over pædagogikken” uden at skjule virkelighedens udfordringer ude i dagtilbuddene. Pædagogik skal præsenteres og iscenesættes på nye måder, mener de.
Lyt med og få inspiration til, hvordan små handlinger og store fællesskaber kan skabe energi og stolthed i pædagogfaget.
Vil du se mere om den event, som Anja Kristina Hvidberg Olsen og Christina Abildgaard taler om, kan du se det her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Ekstra info: Her link til etafsnit om indretning og farver som omtales i podcastenFri, 22 Aug 2025 - 138 - Ferie er godt for børn. Men at vende tilbage er hårdt arbejde. Med Anja Kristine Hvidberg (Genudgivelse)
For børn kan det være hårdt at vende tilbage fra en ferietid med mindre stress, færre regler og et andet tempo – og så lige pludselig igen stå i en institution med mange børn på få kvadratmeter og få voksne.
Det skal pædagoger og ledere være klar til at håndtere fra første dag efter ferien – også selvom de måske lige er lidt nede i tempo. Der fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”.
”Skru ned for ambitioner og planer i den første tid efter ferien. Det handler om nærvær og at understøtte børnene i deres tætte, nære relationer og få fællesskaberne godt på vej. Der er noget arbejde i at tænke, hvordan kan vi lave mindre grupper og lave nogle voksenstrukturerede pauser, så vi ikke lader børnene træde direkte ind i det kaos, som det nogle gange kan være i dagtilbuddene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hvad det betyder for børnene at vende tilbage, og hvordan man som pædagog kan hjælpe børnene til en god start, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkTue, 12 Aug 2025 - 137 - Ensomhed er fællesskabets ansvar. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Anne Søgaard (genudgivelse)
Ensomhed er ikke det enkelte barns ansvar. Det er fællesskabets ansvar. Og det er i fællesskabet, at vi skal hjælpe børn, der er ensomme.
Det mener pædagog og forfatter Anne Søgaard, der har introduceret begrebet vensomhed.
Hvad det så er, fortæller hun om i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, hvor Anja Kristine Hvidberg Olsen som altid er med som fast ekspert. Hun husker selv, hvordan hun kunne være ensom som barn, uden at der var en voksen, der lagde mærke til det.
Anja Kristine Hvidberg Olsen ser, at ensomhed i dag er noget, der fylder mere hos børnene, end vi måske går og tror.
For Anne Søgaard skal alle børn være vennevigtige, og derfor skal vi i blandt andet i dagtilbud og skole skabe en vensom kultur. Det fortæller hun om i ugens afsnit, og i næste afsnit fortæller hun, hvordan vi så skaber den vensomme kultur.
Anne Søgaard er uddannet pædagog og har skrevet bogen Vensomhed. Hun holder foredrag og workshops og arbejder med at skabe en kultur, der fremmer trivsel og venskaber blandt børn og unge.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkMon, 21 Jul 2025 - 136 - Pædagogerne skal tage magten over faget tilbage. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen (genudgivelse)
Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40 – 50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske fag.
Den magt skal pædagogikken erobre tilbage, siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.
Bent Madsen mener, at pædagogikken bør fylde langt mere i samfundsdebatten, fordi den ifølge ham rummer svar på en lang række af de udfordringer om ikke mindst mistrivsel, som samfundet har i dag.
For pædagogfaget har mistet magten over faget. Hvad han mener med det, og hvilken magt faget skal have, taler han om med Anja Kristine Hvidberg, der nu gennem 85 programmer har været med i programmet som fast ekspert og medvært.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrevWed, 16 Jul 2025 - 135 - Ned med tempoet. Hvorfor skal pædagogik gå så stærkt? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen (genudgivelse)
”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.”
Sådan siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.
Han ser at tempoet er blevet skruet alt for højt op for børn og unge, og hvor mål i dagtilbud og skole mere handler om at nå noget inden for en bestemt tidsramme end at børnene trives.
Hvad det opskruede tempo betyder for børnene, taler Bent Madsen om sammen med programmets faste medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Anja ser en fare for at de mange krav om hastighed også får aftryk på den pædagogiske hverdag, hvor man risikerer at sætte kerneopgaven til side for at nå de mange mål, som er udstukket administrativt. Så hvordan kan vi selv sænke tempoet for os selv og børnene?
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Lyt til vores nye serie "Kanariefuglenes stemmer" - Hvad skal vi forstå om trivslen blandt børn og unge? På Apple På SpotifyTue, 08 Jul 2025 - 134 - 108. Er du træt af at være i hovedet hele tiden? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke
”Når vi er i hovedet, så tænker vi, og vi tænker, og vi tænker. Vi tænker hele tiden, hvordan vi har det, og vi tænker over, hvad andre tænker, og vi tænker over vores egne tanker, og vi tænker over vores følelser. Men vi mærker det ikke. Og ofte bruger vi faktisk ikke engang vores hoved særlig optimalt, fordi vi tænker meget de samme tanker.”
Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.
I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. Hun har selv erfaret, hvad det betyder, når det hele foregår i hovedet, og kroppen ikke følger med. Og i ”Pædagogisk kvarter” taler hun med programmets faste ekspert og medvært, Anja Kristine Hvidberg Olsen, om, hvad det betyder. Og hvordan man får kontakt til kroppen.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Tue, 24 Jun 2025 - 133 - 107. Modet til at leve autentisk. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke
”Jeg kommer fra elitedansen, som handler om at præstere og blive bedst. Det handler om at være flot og dygtig. Jeg er vokset op i præstation, og jeg har været min egen største konkurrent. Og hvis ikke jeg selv var det, så havde jeg en dansepartner eller en træner, der var det. Tilmed er jeg vokset op foran et spejl. Så jeg har hele tiden set mig selv udefra, og det var aldrig godt nok”.
Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.
I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. I dag har hun fundet modet til at leve autentisk. Og hun taler for, at vi sætter langt mere fokus på det autentiske liv.
Det taler hun om sammen med programmets medvært og faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hun mener, at vi ikke mindst for vores børns skyld har brug for at finde ind til vores autentiske liv. Vi skal nemlig være bedre rollemodeller for vores børn, så de måske kan sænke skuldrene og slippe præstationsræset.
Men hvordan lever vi så autentisk? Og viser vi det til vores børn? Det er emnet for ugens Pædagogisk kvarter.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Tue, 17 Jun 2025 - 132 - 106. Når børn og unge må bære det hele alene. Med Anja Kristina Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau
”Når jeg bliver stor, så vil jeg tale med børn om de svære ting. Og jeg vil lære de voksne, hvordan. For de er elendige til det.”
Ordene kommer fra en niårig Susanne Schwartau, der i dag er uddannet socialpædagog og blandt andet har udviklet modellen ”TALK”, der er en samtaleguide til samtaler med børn og unge.
Susanne Schwartau oplevede som barn flere store svigt, som de voksne forbigik med tavshed.
Første gang da hun som fireårig fik at vide, at hendes far var død i en arbejdsulykke, og sidenhen da hun nogle år efter blev anbragt på et børnehjem. Hun blev kørt til børnehjemmet og efterladt her sammen med sin søster. Og ingen talte med hende om hvorfor, eller hvornår hun igen skulle hjem til sin mor, der var psykisk syg. Hverken mens hun var anbragt eller i årene efter.
”Når jeg så forsøgte at tale med en lærer, eller en pædagog nede i klubben, så de virkelig ud, som om de syntes, det var ubehageligt, at jeg talte om det. Så sagde de, ’Kom skal vi ikke gå ud og spille bold ude i gården’,” fortæller Susanne Schawartau.
Hør, hvordan det kom til at påvirke hendes barndom og ungdomsliv, og hvordan hun siden har gjort det til sin mission, at vi skal blive bedre til at tale med børn om de svære ting. For selvom hendes historie ligger mange år tilbage, så er vi stadig dårlige til det, fortæller hun.
Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet videreuddannet sig som Marte Meo-terapeut, Licensed Marte Meo-supervisor og psykoterapeut. Hun er ejer af virksomheden selvindsigt.com
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Tue, 03 Jun 2025 - 131 - 105. Hvorfor udmatter vi os selv i relationsarbejdet? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau
Kender du dine skygger? Og kender du dit tilknytningsmønster? For det har stor betydning for om du er i særlig fare for at blive ramt af relationstræthed.
Det taler Anja Kristine Hvidberg Olsen om med Susanne Schwartau, der er gæst i ugens afsnit af Pædagogisk kvarter.
Lyt med og hør mere om, hvad vores egne skygger og tilknytningsmønstre betyder for relationstrætheden, hvordan vi kan arbejde med at blive klogere på betydningen og ikke mindst, hvad vi så kan gøre.
Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet videreuddannet sig som Marte Meo-terapeut, Licensed Marte Meo-supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.com
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Læs mere om deres pædaogiske dag på Bremen Teater her.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Thu, 22 May 2025 - 130 - 104. Er du blevet relationstræt? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau
”Når man er blevet relationstræt, så er der opstået en ubalance mellem, hvad vi giver ud til andre, og hvad vi giver til os selv”.
Det fortæller Susanne Schwartau, der er uddannet socialpædagog og har taget en lang række andre uddannelser, som fx psykoterapeut og Marte Meo-terapeut.
Hun fortæller, hvordan relationstrætheden kan komme snigende, uden vi opdager det. Og her er den allerfarligst for os selv, for kollegerne og for de børn eller unge, som har brug for relationen.
”Vi kan komme i den situation, at vi smiler, vi lytter, vi er tilgængelige, og vi giver ud. Men lige pludselig, så lægger vi måske ikke engang mærke til, at vi er blevet helt trætte og i virkeligheden ikke overkommer at give mere ud. Problemet er, at hvis ikke vi opdager det undervejs, så kan vi ende med at blive relationstrætte, i stedet for bare at være lidt trætte den dag.”
Relationstrætheden kan ifølge Susanne Schwartau vise sig på mange måder. Man kan måske ikke længere mærke sin empati over for børn eller kolleger, man bliver irritabel, får let til gråd og kan generelt ikke rigtig mærke sig selv og sine følelser.
I denne uges ”Pædagogisk kvarter ”fortæller Susanne Schwartau og Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om tegnene på relationstræthed, hvordan den belaster, og hvordan den kan føre til forråelse. Men også om, hvad det kræver at gøre noget ved den.
Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet videreuddannet sig som Marte Meo-terapeut, Licensed Marte Meo-supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.com
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger. Læs mere om Pædaogisk dag på Bremen Teater her.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Thu, 15 May 2025 - 129 - 103. Børn har krav på reel inddragelse i samfundet. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Cecilia Decara
”Der er rigtig mange eksempler i dag på det, man kan kalde ’childwashing’. Især når det handler om politikudvikling, hvor der måske er nogle børn, der er blevet hørt, men man har ikke sørget for, at alle de relevante børn, der i virkeligheden burde have været hørt i den konkrete sag, også er blevet hørt.”
Det fortæller Cecilia Decara i ”Pædagogisk Kvarter”, der igen i denne uge handler om børns rettigheder. Cecilia er stifter af den socialøkonomiske virksomhed Børn & Samfund. Hun er også tidligere national chef hos UNICEF Danmark og chefkonsulent og programleder for uddannelse hos Institut for Menneskerettigheder.
Cecilia Decara fortæller, hvordan børn rent faktisk har krav på at blive inddraget ifølge FN’s Børnekonvention. Ikke bare i deres hverdag i dagtilbud og skole. Men også generelt i samfundet.
Her står det sløjt til. Undersøgelser viser, at kun syv procent af børn og unge oplever, at voksne lytter, når der træffes beslutninger, der vedrører dem i kommunen. Og det er kun fem procent af kommunerne i Danmark, som har en politik eller strategi for børneinddragelse.
Men også i både dagtilbud og skole kan vi blive bedre til at lytte til børn og unge, fortælle podcastens faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hør, hvordan det står til med inddragelsen af børn og unge. Hvad er egentlig deres rettigheder? Og hvad vinder vi ved reel inddragelse både i det store samfundsperspektiv og i den enkelte skole og dagtilbud?
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Thu, 24 Apr 2025 - 128 - 102. Børns rettigheder er fundamentet i pædagogikken. Men Anja Kristine Hvidberg Olsen og Cecilia Decara
”Vi siger, at vi gør det. Men gør vi det reelt set, når vi kigger ned i praksis? Har børnene reelt set den stemme, de egentlig har krav på? Så bliver det lidt, ”vi hører, hvad I siger”. Men vi kan ikke se spor af det i praksis overhovedet bagefter”.
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i Pædagogisk kvarter, der i denne uge handler om børns rettigheder. Til at fortæller om det, har vi besøg af Cecilia Decara, der er stifter af den socialøkonomisk virksomhed Børn & Samfund. Hun er tidligere national chef hos UNICEF Danmark og chefkonsulent og programleder for uddannelse hos Institut for Menneskerettigheder.
Cecilia mener, at vi også i både skole og dagtilbud skal have langt mere fokus på børns rettigheder.
For rettighederne, som blandt andet er formuleret i FN’s Børnekonvention, sætter en ramme for pædagogikken, så vi går fra ”sysninger” til rettigheder.
Når børn eksempelvis skal høres og inddrages, så er det ikke bare noget, vi gør, fordi vi synes, at det er rigtigt pædagogisk. Så er det også fordi børnene har krav på det.
Lyt med når Cecilia Decara og Anja Kristine Hvidberg Olsen taler om, hvilke rettighederne børnene har, hvad de betyder for pædagogikken, hvorfor børnene selv skal kende deres rettigheder, og hvordan vi i skole og dagtilbud får mere fokus på børnenes rettighederne – også når det bliver besværligt for os selv. For det er særligt her de bliver vigtige.
Cecilia Decara er i dag stifter og direktør for den socialøkonomisk virksomhed Børn og samfund, som har til formål at understøtte udviklingen af det, du kalder et mere børnevenligt samfund.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Wed, 16 Apr 2025 - 127 - 101. Lever vi det liv med vores børn som vi selv gerne vil? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Sarah Blicher-Koch
Hvem har egentlig valgt, at vores børn skal være i institution så længe, som det er tilfældet for de fleste børn i dagens Danmark. Er det forældrene, eller forsøge de blot at leve op til nogle krav fra samfundet, som de måske hellere skulle kæmpe imod.
Det spørgsmål stiller antropolog Sarah Blicher-Koch, der i denne uge er gæst i Pædagogisk kvarter.
I en nybog opfordrer hun til at forældre taget et opgør med de samfundsstrukturer, hvor det forventes, at forældre skal gå på arbejde fra 8 til 16, og hvor deres børn skal være i daginstitution lige så længe.
Lyt med når hun taler med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen om pædagogerne i bedste mening ind i mellem kommer til at beskytte forældrene fra at vide, at børnene måske ikke altid trives, når de er mange timer i dagtilbud. Og om dagtilbuddene overhovedet har fået tid og ressoucer til at løfte den opgave, som arbejdsmarkedet pålægger dem, når børn skal være så meget i institution. Var det overhovedet meningen? Hvad gør vi for at ændre det? Kan forældre og pædagoger stå i fælles front?
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Tue, 01 Apr 2025 - 126 - 100. Fremtidens skole er et sted, børnene ikke vil hjem fra. Med Brian Skau Juhl og Anja Kristine Hvidberg Olsen
”Fremtidens skole er en skole, der opleves af børnene som et sted, man har lyst tilat være meget mere. Et sted, man måske ikke har lyst til at tage hjem fra, og hvor man virkelig har den her oplevelse af at have værdi på grund af den, man er”.
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i ugens Pædagogisk kvarter taler med pædagog og skoleleder på Spjellerup Friskole Brian Skau Juhl om fremtidens skole.
Begge er de enige om, at vi har viden og værktøjer til at skabe en bedre skole, men det kræver, at vi reviderer tankerne om, hvilket sted skolen skal være.
”Det handler om, at vi tør at lave en ”time-out”, se hinanden i øjnene og sige: ”Hvad er det egentlig, vi drømmer om for vores børn og unge mennesker? Hvad er det for en fremtid, de i virkeligheden skal repræsentere?” siger Brian Skau Juhl og fortsætter:
”Vi skal ikke tro, at morgendagens skole er skabt med snuptag, hvor vi kan lave nogle regler for noget så simpelt som mobiltelefon, og så trives alle. Jeg tror, det handler om at have åbne øjne og måske i virkeligheden turde tænke meget mere ud af boksen”.
Hør hvordan han arbejder med at skabe fremtidens skole allerede i dag, og hør hvorfor han og Anja Kristine Hvidberg Olsen ligefrem opfordrer til civil ulydighed i kampen for en bedre skole. Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Tue, 25 Mar 2025 - 125 - 99. Lederen skal repræsentere menneskesynet i skole og dagtilbud. Med Brian Skau Juhl og Anja Kristine Hvidberg Olsen
”Hvis du som leder tror på, at mennesker gør det godt, hvis de kan, så vil det være gennemsyret i dit dagtilbud eller på din skole. Hvis du derimod repræsenterer et synspunkt, hvor mennesker gør det godt, hvis de vil, så vil du også være den leder, der mistænkeliggør medarbejderne, mener, at børnene skal stramme sig an, eller at deres forældre skal sætte flere grænser, i stedet for at ændre de pædagogiske rammer eller tilgange. Lederen skal være et fyrtårn, der giver klare signaler.”
Det fortæller fast ekspert og vært i ”Pædagogisk kvarter” Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i denne uge taler om ledelse og forandring i både dagtilbud og skole.
Med som gæst er igen Brian Skau Juhl, der er uddannet pædagog og skoleleder på Spjellerup Friskole.
Han fortæller, hvordan han som leder forsøger at gå foran i udviklingen af en skole, der gerne vil forandre skolen og ændre på mange års forståelse af, hvordan en skole skal være.
Og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen giver han gode råd til lederen, der vil gå forrest i arbejdet med forandring.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Mon, 17 Mar 2025 - 124 - 98. Hvad sker der, når en pædagog bryder med logikkerne i skolen? Med Brian Skau Juhl og Anja Kristine Hvidberg Olsen
"Skolen skal rekonstrueres. Det er menneskeskabte strukturer, der gør at der er mange børn, der kommer i mistrivsel og der har vi så mange muligheder for at ændre."
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i Pædagogisk kvarter. Ugens program, sætter spørgsmålstegn ved skolens mange logikker.
Hvorfor skal skolen være på en bestemt måde? Hvem siger, at der skal være en klokke? At timerne skal være lige lange? At der skal være et spisefrikvarer? Eller at fagene skal være opdelt på en bestemt måde? Er trivsel den bedste vej til faglig udvikling?
Brian Skau Juhl er uddannet pædagog og skoleleder for Spjellerup Friskole. Og i Pædagogisk kvarter taler han med Anja Kristine Hvidberg Olsen om de mange logikker, der er knyttet til en skole og skolens struktur. Kan vi vende rundt på nogle af logikkerne ? Og kan pædagogikken spille en mere aktiv rolle i udviklingen af skolen?
Brian Skau Juhl er uddannet pædagog og skoleleder for Spejllerup Friskole
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgMon, 10 Mar 2025 - 123 - 97. Derfor skal du bruge video i din pædagogiske praksis. Med Sissel Holten og Anja Kristine Hvidberg Olsen
Sissel Holten er lektor i specialpædagogik og Marte Meo licensed supervisor. Hun har skrevet bøgerne ”Trygg klasseledelse” om Marte Meo i skolen og ”Fra dialog til relasjon – i arbeid med mennesker”.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne.Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Links til tidligere afsnit om Marte Meo:
Hvordan får du et bedre samspil med børnene (1/3)
Vent nu på børnene (2/3)
Brug sproget som pædagogisk redskab (3/3)Wed, 05 Mar 2025 - 122 - 96. Smil og giv hånd. Så er du i gang med at skabe en relation til barnet. Med Sissel Holten og Anja Kristine Hvidberg Olsen
Hvad betyder et håndtryk og et smil for relationen til barnet i skolen eller dagtilbuddet? Det er emnet for ugens ”Pædagogisk kvarter”, hvor lektor i specialpædagogik Sissel Holten er med som gæst.
Sissel Holten har tidligere talt højt for, at håndtrykket burde være langt mere udbredt – også i en pædagogisk sammenhæng. Og i Norge er det i mange skoler helt almindeligt at give læreren hånden hver morgen, fortæller Sissel Holten. For gennem håndtrykket etableres kontakten og relationen til barnet.
Hvad håndtrykket og smilet betyder, taler Sissel Holten om med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen. De taler også om, hvad ’det gode håndtryk’ kræver, og hvordan man gør smilet til et aktivt redskab.
Sissel Holten er lektor i specialpædagogik og Marte Meo licensed supervisor. Hun har skrevet bøgerne ”Trygg klasseledelse” om Marte Meo i skolen og ”Fra dialog til relasjon – i arbeid med mennesker”.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne og partner i Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgTue, 25 Feb 2025 - 121 - 95. Har vi så meget fokus på opgaven, at vi glemmer relationen til barnet? Med Sissel Holten og Anja Kristine Hvidberg Olsen
”Vi ser, er at når lærere og pædagoger er færdiguddannet, så er de så fyldt af deres teori og forståelse for fagets teori, at de må have det ud på en måde, så de viser, at de virkelig mestrer teorien. Og så glemmer vi let relationen til børnene”.
Det fortæller den norske lektor i specialpædagogik, Sissel Holten, der er forfatter til flere bøger om arbejdet med relationen i skole og dagtilbud.
”Der er store krav til lærerne i den norske skole. Jeg har også mærket det her i Danmark. Jeg har uddannet folk i Danmark, og jeg ser jo også hvor mange krav, der er til lærerne her. Der er så meget, de skal gennemføre. Og så tænker de, nej, vi har ikke tid til at tænke på relation,” siger Sissel Holten.
Hun ser relationen som en helt afgørende brik i arbejdet med børn og unge, men ofte har netop relationsarbejdet trange kår i skole og dagtilbud. Og programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen ser præcis samme tendens, fortæller hun.
”Den enkelte pædagog har fokus på opgaven, frem for lige at sikre kontakten. Hvor er børnene, hvad er de rettet mod, og hvordan kan jeg følge deres initiativ?” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Lyt med når Sissel Holten og Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller, hvad relationen betyder og ikke mindst hvordan man kan få mere fokus på relationen i det daglige arbejde og samvær med børnene.
Sissel Holten er lektor i specialpædagogik og Marte Meo lisenced supervisor. Hun har skrevet bøgerne ”Tryg klasseledelse - om Marte Meo i skolen” og Fra dialog til relation – i arbejdet med mennesker”.
Anja Kristine Hvidberg Olsen indehaver af Relationsformidlerne og partner i Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgTue, 18 Feb 2025 - 120 - 94. Hvem er du, når der er konflikt? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mikkel Gudsøe
Hvordan er du, når du er i en konflikt og måske skal forhandle? Vil du helst undvige, er kompromissøgende eller vil du konkurrere om at få ret?
Ekspert i forhandling Mikkel Gudsøe fortæller om de fem typer af adfærd vi alle rummer, men sjældent bruger rigtigt, når vi forhandler om konfliktløser.
Det har Mikkel Gudsøe sat for at lære børn. For når vi er bevidste vores egen adfærd er vi også i stand til at ændre den i en given situation.
Kender vi ikke vores egen adfærd og typerne af adfærd, så vil vi nogle gange ende med at give os, hvor vi ikke skal gøre det. Og omvendt så holder vi måske på vores ret, når vi burde søge kompromisset.
Mikkel Gudsøe har skrevet en bog om forhandling i børnehøjde, og i ugens pædagogiske kvarter taler han med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen om de fem typer af adfærd og hvordan vi – og børn – kan blive mere opmærksomme på deres egen adfærd i en konflikt eller forhandlingssituation.
Mikkel Gudsøe er uddannet advokat, ekspert i forhandling og forfatter til bogen Kom til Halloween.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgTue, 11 Feb 2025 - 119 - 93. Hvordan kan børn lære at forhandle? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mikkel Gudsøe
”En stor del af forhandling handler om at have evnen til at mentalisere og forstå, hvad der sker på indersiden af den anden part, så man i forhandlingen kan se det fra forskellige perspektiver.”
Det fortæller vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen i vores ugentlige podcast ”Pædagogisk kvarter”, der i denne uges afsnit handler om, hvordan børn kan lære at forhandle, og hvordan de kan bruge evnen til at forhandle.
For Mikkel Gudsøe, der er uddannet advokat og ekspert i forhandling, handler forhandling ikke om at få ret eller manipulere den anden til at give én ret. Det handler først og fremmest om at forstå sig selv og ikke at vige uden om konflikter. Derfor skal børn også vide noget om forhandling, mener han.
”Fra naturens side er vi egoistiske af helt evolutionære årsager, for at vi kan sørge for os selv og overleve. Men samtidig er vi et flokdyr, så vi er også kompromissøgende. Så der er også nogle sider af os, som er eftergivende eller undvigende. Det er nogle adfærdsstrategier, som vi alle sammen rummer, men som ikke nødvendigvis titter frem på de rigtige tidspunkter,” siger Mikkel Gudsøe og fortsætter:
”Problemet er, at hvis børnene af forskellige årsager undertrykker eller overforbruger nogle af de her adfærdsmønstre, så kan det sætte sig i deres selvværd og måske også i deres selvrespekt. Og det kan give et meget uhensigtsmæssigt børneliv, teenageliv og sågar også voksenliv. Så derfor handler det om at lære de her adfærdsmønstre, så man kan være bevidst om, hvordan man egentlig gerne vil være, i stedet for bare at være.”
I programmet fortæller Mikkel Gudsøe, hvad god forhandling er, og hvordan man kan sætte forhandlingens kunst ind i et børneperspektiv. Og måske kan de voksne også lære noget.
Mikkel Gudsøe er uddannet advokat, ekspert i forhandling og forfatter til bogen Kom til Halloween.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgMon, 03 Feb 2025 - 118 - 92. Fremtidens fred begynder med nutidens børn. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mikkel Gudsøe
Hvorfor skal børn vide noget om forhandling og konflikter? Og kan vi forebygge konflikter og ufred ved at lære børn at forstå, hvad en konflikt er og hvordan man forhandler?
De spørgsmål tager vi fat på i det første af tre programmer i et tema om forhandling og konflikter.
Mikkel Gudsø er international ekspert i forhandling, og han har i bogen Kom til Haloween sat sig for at forklare viden om forhandling og konflikter for børn. Og det ser fast ekspert i programmet Anja Kristine Hvidberg Olsen et vigtigt perspektiv i.
”Når der opstår konflikter mellem børn, så bliver man som pædagog let overdommer. Så der er nogle nuancer der, der kunne være interessante at kunne tale med børnene om. Hvordan kan vi faktisk lære børnene at se bag om adfærd og forstå hinandens forskellige perspektiver bedre?” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Mikkel Gudsø fortæller at netop det at tage ansvar for konflikten og se den andens perspektiv er noget af det, vi oftest fejler i, når vi både som børn og voksne står i en forhandlingssituation. Så hør hvorfor og hvordan børn kan lære om forhandling og konflikter?
Mikkel Gudsø er uddannet advokat, ekspert i forhandling og forfatter til bogen Kom til Haloween
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgMon, 27 Jan 2025 - 117 - 91. Hvordan taler du med kroppen? Med Anne Kristine Hvidberg Olsen og Pernille Slot
Er du bevidst om, hvordan du bruger kroppen, når du som lærer eller pædagog står foran børnene?
Det mener ekspert i kropssprog Pernille Slot og ekspert og vært i ”Pædagogisk kvarter” Anja Kristine Hvidberg Olsen, at vi bør have langt mere fokus på.
Og i det sidste af tre temaprogrammer om ansigts- og kropssprog fortæller Pernille Slot om, hvordan vi går fra en lukket tilstand til en åben tilstand, hvor vi inviterer modtagerne af vores kommunikation til at lytte og være med os.
Hvilke greb kan man arbejde med, så det ikke sætter sig i kropssproget og ansigtet, når man kommer lidt lukket og energiforladt på arbejde?
”Få en kop kaffe på vej ind, træk vejret helt ned omkring navlen, tal med en god kollega eller bevæg kroppen. Få skabt nogle af de her endorfiner, som åbner vores signalmodtagere, så vi kan se hele rummet. Så vi kan rumme alle dem, der er der. Det kan vi ikke, hvis vi kommer ind med et højt tempo, med en deadline eller med et pres hjemmefra. Så bliver vi ligesom en colaflaske, der har været rystet hele vejen ind, og når vi så vender os rundt og skruer låget af, så ryger alt vores pres ud i klasselokalet. Det duer ikke, venner. Det starter med, at vi har styr på vores egen bobler,” siger Pernille Slot.
Pernille Slot har taget en lang række forskellige uddannelser for at forstå kroppens og ansigtets sprog bedre, og i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” deler hun ud af sin store viden om, hvordan vi kan bruge kroppen i vores kommunikation.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgTue, 21 Jan 2025 - 116 - 90. Ved du hvad dit ansigtsudtryk fortæller? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Pernille Slot
”Vi har 44 muskler og to knogler i vores ansigt. Så det er et ret elastisk lærred, vi har, til at vise vores følelser. Vores følelser viser sig på et splitsekund, inden signalet bliver sendt ud til en eller anden form for adfærd, der får os enten tæt på det, der er trygt, eller væk fra det, som er farligt,” siger Pernille Slot, der er ekspert i kropssprog og ansigtsudtryk
Har du selv nogle sinde tænkt på, hvad du viser med dit ansigt. Om du viser det, du egentlig selv tror du viser? Om du sender de rigtige signaler? Det kan du lære.
Pernille Slot har taget en lang række forskellige uddannelser for at forstå kroppens og ansigtets sprog bedre, og i dette afsnit af Pædagogisk kvarter fortæller hun, hvad vores ansigtsudtryk betyder, og hvordan vi får en større bevidst hed om dem.
Programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller, hvad en større bevidsthed om ansigtsudtrykket kan betyde i den pædagogiske verden.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Læs her mere om ansigtet som følelsernes lærredTue, 14 Jan 2025 - 115 - 89. Hvad viser du andre med dit ansigtsudtryk og kropssprog? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Pernille Slot
”Jeg ville elske, hvis der var meget mere fokus på kropssprog i pædagogikken. Særligt fordi det er så svært at se sig selv udefra. Mange af os ser ret ’slukkede’ ud i vores ansigter, når vi enten koncentrerer os eller lytter. Og det kan jo nemt blive tolket fra barnets side, som om barnet ikke værdifuldt. Er jeg ikke vigtig for dig? Har det, jeg siger, ikke betydning? Og det går jo ind og påvirker barnets selvfølelse. Derfor synes jeg, det vigtigt at sætte kropssproget på dagsordenen,” siger Anja Kristina Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”.
Temaet i denne og de næste to uger er kropssprog og ansigtsudtryk. Med som gæst er Pernille Slot, der er ekspert i netop kropssprog og ansigtsudtryk, og i dette afsnit skal du lære om et nyt alfabet. Nemlig kropssprogets. For ligesom vi kender bogstavernes alfabet, så har kroppen også et alfabet, fortæller Pernille Slot, der har taget en lang række forskellige uddannelser for at forstå kroppens og ansigtets sprog bedre.
”Den måde, du ser ud på, den måde, du lyder på, og den måde, du står på, farver dine ord.Det hedder jo et kropssprog, altså krop plus sprog. Vi har nogle signaler fra vores ansigtsudtryk, fra tonen og fra signalerne fra kroppen, som betyder det samme, uanset hvor vi er, og hvem vi er. Vi har bare ikke lært det i skolen. Så vi render sådan lidt rundt med bind for øjnene og opdigter vores eget sprog. Det er der, vi går galt af hinanden. Så jeg ønsker, at vi har kropssprog som et fag i skolen på linje med dansk og matematik,” siger Pernille Slot, der i podcasten fortæller, hvordan vi alle helt naturligt scanner kroppens sprog som noget af det første, når vi møder andre.
Pernille Slot mener, at vi kan lære at forstå børns reaktioner bedre, hvis vi forstår deres kropssprog, og at vi kan give dem nogle stærke kompetencer i livet, hvis børnene også bliver bedre til at forstå, hvad det er, kroppen og ansigtet fortæller.
Du skal i podcasten høre, hvordan vi får mere fokus på vores kropssprog, hvad det betyder i en pædagogisk sammenhæng, og hvad det vil sige, når kroppen er i en åben eller lukket tilstand.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgThu, 09 Jan 2025 - 114 - Biologisk versus følelsesmæssig alder. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
Selvom barnets biologiske alder siger fem år og snart skoleklar, så kan den følelsesmæssige alder svare til, at barnet kun er halvandet år lige nu, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i ”Pædagogisk kvarter”.
I programmet giver Cand.pæd. Anja Kristine Hvidberg Olsen gode råd til, hvordan man kan spotte de børn med en følelsesmæssig alder, der ikke svarer til den biologiske.
”De måder, vi hver især er blevet mødt på tidligt i vores liv, har betydning for vores evne til at indgå i samspil med andre. Når det lille barn har oplevet, at dets behov er blevet misforstået, mistolket eller ikke mødt relevant, så får det betydning for barnets evne til at regulere sig selv,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der også fortæller, hvordan man som pædagog kan arbejde med at udvikle barnets følelsesmæssige alder.
Medvirkende: Anja Kristine Hvidberg Olsen, indehaver Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør, Socialt IndblikThu, 05 Dec 2024 - 113 - Ro på, forældre. Bare vær nærværende. Med Rikke Yde Tordrup og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
”Vi har et tilknytningssystem, som tænder, når vi bliver forældre, og det kan guide os uden at vi overhovedet har læst en eneste bog,” siger børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der i Pædagogisk kvarter fortæller, hvordan hun oplever, at forældreskabet er blevet gjort tiltagende kompliceret.
”Forældre vil jo rigtig gerne gøre det godt, og så søger de information om det. Der er jo et eksploderende marked for det, så forældre kan aldrig blive færdige med at læse om det. Derfor er det godt, hvis man bruger det som inspiration, men at man ikke tænker, at forældreskabet er afhængig af det,” siger Rikke Yde Tordrup. Hun opfordrer forældrene til at slappe af og sætte fokus på nærværet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i programmet, oplever, at forældre indimellem bliver vaklende i deres rolle, når man som pædagog møder dem i dagtilbuddet.
”Vi er alle mennesker på godt og ondt. Når vi begynder at tage en maske på, fordi vi som forældre har læst eller hørt eller andet, så bliver det svært for os som forældre at stå i vores integritet men også for vores børn at aflæse ’hvem er du, og hvem er jeg’,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der opfordrer til, at man i dagtilbuddet er med til at italesætte, hvilken rolle forældrene spiller i dagtilbuddet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Se mere om Rikke Yde Tordrup her.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkThu, 28 Nov 2024 - 112 - Hvordan får vi flere udviklende øjeblikke? Med Rikke Yde Tordrup og Anja Kristine Hvidberg Olsen (geudgivelse)
Udviklende og nærværende øjeblikke med børn er et værn mod mistrivsel blandt børn og unge. Derfor skal vi have flere af dem, og i dette afsnit af Pædagogisk kvarter sætter vi spot på, hvordan vi kan få flere af de udviklende øjeblikke.
Med har vi børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der har skrevet flere bøger om tryg tilknytning, og cand.pæd i pædagogisk psykologi Anja Kristine Hvidberg Olsen er med som programmets faste ekspert.
Og hun ser det som helt afgørende, at vi blandt andet i dagtilbuddene får sat tempoet ned og fokuseret på nærværet. Ellers er prisen mistrivsel og særligt blandt de børn, der i forvejen har det svært.
”De børn, der i forvejen ikke er tanket følelsesmæssigt op, de bliver virkelig taberne i dette her, fordi hjernen er plastisk og formbar, så hvis barnet får en masse erfaringer med, at det ikke kan hente hjælp i omgivelserne, og at der ikke er de her udviklende øjeblikke, så ender barnet med at blive en lille ø, som tænker, ” jeg klarer mig selv”.
Hør mere om betydningen af de udviklende øjeblikke, og hvordan vi får flere af dem.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkWed, 20 Nov 2024 - 111 - Med ord sætter vi mærkater på børn. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
”Han driller altid”. ”Hun er udadvendt”. “Hun opsøger konflikter”. Med sproget skaber vi forventninger til børn – både positive og negative forventninger. Derfor skal vi have meget mere bevidsthed om, hvilke ord og vendinger vi bruger om børn.
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges udgave af ”Pædagogisk kvarter”, der handler om, hvordan sproget er med til at forme vores opfattelse af både andre og os selv. Og det kan påvirke hele livet igennem, hvis man får sat et bestemt mærkat på sin person allerede som barn, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.
”Ord er jo ikke bare neutrale beskrivelser af virkeligheden. Vi træffer hele tiden bevidste og ubevidste valg gennem de ord, vi bruger. Man kan sige, at ord putter mennesker i kasser. Hvis man fx hele tiden hører sit navn brugt i en eller anden negativ sammenhæng, så får barnet en bevidsthed om at være én, der ikke mestre noget. Jeg synes, vi skylder børnene at give dem plads til at spille på flere tangenter,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hvordan vi bliver mere opmærksomme på de ord, vi bruger, og hvilken magt vi har, kan du høre mere om i podcasten.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkThu, 14 Nov 2024 - 110 - Bland dig i din kollegas arbejde og bed din kollega om det samme - med Anja Kristine Hvidberg Olsen
”Hvis vi skal levere den bedst tænkelige pædagogik, så skal vi selvfølgelig turde blande os i hinandens praksis. Det er en måde at kvalificere vores pædagogiske arbejde på.” Sådan siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” slår et slag for, at ansatte i pædagogiske jobs tør blande sig i kollegaens arbejde.
Hun mener, at skoler og dagtilbud skal udfordre det, hun kalder ’hensynsbetændelsen’, hvor kollegerne af frygt for kollegaens reaktion ikke tør blande sig. Og det er da også både følsomt og risikabelt at blande sig, når man mener, at kollegaen griber det pædagogiske arbejde forkert an.
I programmet fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, hvordan du og dine kolleger kan blive bedre til at blande jer i hinandens praksis ved at skabe et trygt rum, hvor det at blande sig ikke bare er i orden, men faktisk noget I beder hinanden om, fordi det er en hjælp. Og fordi det styrker pædagogikken.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt IndblikTue, 05 Nov 2024 - 109 - Kender du dine skygger? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen (Genudgivelse)
Bliver du provokeret af bestemte handlinger eller egenskaber hos andre, så lever de samme egenskaber hos dig selv. Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i Pædagogisk kvarter, der handler om skyggearbejde i pædagogikken.
”Skygger er de egenskaber, vi mere eller mindre ubevidst ikke kan lide ved os selv eller andre. De egenskaber, der ’trigger’ os og får os til at reagere, når vi møder dem hos andre. Det er jo derfor, jeg synes, det er oplagt at tale skyggearbejde og få det integreret ind i det pædagogiske arbejde,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i podcasten giver en minilektion i skyggeteorien og dens ophavsmand, den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung.
Anja Kristine Hvidberg Olsen mener, det er vigtigt, at pædagoger og lærere bliver bevidste om deres egne skyggesider, så de ikke lader dem styre deres pædagogiske arbejde.
”Det et vigtigt at få blik for, hvad det er, der trigger og let kaprer os i hverdagen, som pædagoger eller lærere. Ved at kende vores skygger får vi et mere nådigt blik på os selv og hinanden. Og det er afsættet for, at vi kan lave god pædagogik,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I podcasten fortæller hun, hvordan man kan arbejde med sine egne skygger. Både hvordan man bliver bevidst om dem, og hvordan man arbejder med ikke at lade skyggerne styre i det pædagogiske arbejde. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
FÅ VORES NYHEDSBREV HVER UGEMon, 28 Oct 2024 - 108 - Børn har sunde reaktioner på usunde miljøer. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
”Nu sidder jeg og tager mig det her privilegie at sidde i nær kontakt med fire børn, mens min kollega skal holde styr på de resterende 28 børn. Kan jeg tillade mig det?”
Det er sætninger som denne, Anja Kristine Hvidberg Olsen hører, når hun er rundt og arbejde med pædagogisk udvikling i dagtilbud rund om i landet. Hun oplever, at normeringerne presser personalet til det yderste.
”Det skriger til himlen, når man er derude. Man ser de her stressede pædagoger, som farer rundt og har svært ved at være i nærværende forpligtende kontakt, fordi de bliver hevet væk til sprogscreening eller andet. Der er rigtig mange børn på få kvadratmeter, og der er få voksne,” siger programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter:
”Det, vi hæfter os ved, når vi kommer ud, er de her beskrivelser af at være på bagkant, at slukke ildebrande, at føle sig afmægtig og at have en kæmpe sorg over ikke at kunne gøre udføre det arbejde, man er ansat til at udføre, som er netop at understøtte børns udvikling. Det bliver mange steder noget, der mest af alt minder om en pølsefabrik,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hendes budskab er et opråb til blandt andet politikerne. Men det er også et pædagogisk opråb om, at man ude i institutionerne har fokus på struktur og rollefordeling.
”Når betingelserne er, som de er, så bliver vi nødt til at skrue på vores struktur. Det er ret vigtigt, at vi har styr på, hvad hinanden går og laver. Og at der er klare roller mellem os, så vi ikke alle sammen fiser rundt til sprogscreening, renser bordene eller er ude i kopirummet og printer en masse tegninger. Men at der er sat tid af til, at vi kan lave det der er vores kerneopgave som pædagoger og være i denne her nærværende og understøttende kontakt med børnene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hvad det betyder, når der er får få pædagoger til for mange børn, og hvordan man kan arbejde med strukturen, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkTue, 22 Oct 2024 - 107 - Når dagene er røde, gule eller grønne. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
De fleste kender nok til at have en dårlig dag. Eller en særlig god dag. Det gør børn også, og bliver de professionelle omkring børnene bedre til at spotte både de dårlige og gode dage, så kan de stille de rette krav og undgå konflikter.
Det mener cand.pæd. i pædagogisk psykologi og professionsbachelor i pædagogik Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i denne uges udgave af "Pædagogisk Kvarter” taler om røde, gule og grønne dage, og om hvordan man som professionel kan bruge de begreber i den pædagogiske hverdag.
”Når vi bruger metoden og inddeler dagene i røde, gule eller grønne, kan vi blive bedre til at aflæse, hvad det er for nogle krav, vi kan stille både til børnene og til os selv de pågældende dage. Og på den måde kan vi komme uden om nogle af de der meget klassiske konflikter, der opstår mellem børn og voksne, hvis vi presser dem for meget i situationer, hvor de måske ikke har så meget overskud på kontoen,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. I podcasten fortæller hun om, hvordan man spotter børnenes røde, gule eller grønne dage, og hvordan man tilpasser kravene til børnene.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Tue, 15 Oct 2024 - 106 - 88. Alle børn har lyst til at samarbejde. Men hvordan? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Stine Kart Skytte
”Jeg tror, at børn er motiveret for at ville noget med andre. Vi sociale væsener. Men jeg tror måske, vi som pædagoger eller pædagogiske assistenter, kan have lidt svært ved nogle gange, når vi ikke slår til.”
Sådan siger Stine Kart Skytte, der er uddannet pædagog, områdeleder for seks dagtilbud i Roskilde Kommune og sidder i ”Partnerskab for Børneforskning”, der er nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Stine Kart Skytte er igen i denne uge med i Pædagogisk Kvarter, hvor emnet er samarbejde, og hun taler smed programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan vi kan løfte fokus væk fra, at det er barnet, der ikke vil samarbejde til.
”Det er menneskets natur at have lyst til at interagere med andre, til at samarbejde og tage en masse initiativer til at ville kærlighed og gå væk fra smerte. Altså, det er virkelig sådan, vi er indrettet rent biologisk. Så når begynder at tænke, at det er fordi, det barn er umotiveret, stædig, eller ikke vil samarbejde, så har vi allerede lukket ned for rigtig mange pædagogiske handlemuligheder. Fordi så bliver det barnet, der skal fikses,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen
De kommer begge med en række gode råd til at finde barnets motivation for samarbejdet. Blandt andet at bruge legen.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrevMon, 07 Oct 2024 - 105 - 87. Du kan ikke bedrive god pædagogik uden at kigge på det enkelte barn. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Stine Kart Skytte”Jeg laver ikke god pædagogik, hvis jeg kun gør noget godt for 80 procent af børnene.”
Sådan siger Stine Kart Skytte, der er uddannet pædagog, områdeleder for 6 dagtilbud i Roskilde Kommune og sidder i ”Partnerskab for Børneforskning”, der er nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet
Stine Kart Skytte taler for, at man som pædagog er åben for at se kritisk på det, man opfatter som god pædagogik, fordi det nødvendigvis ikke passer til det enkelte barn.
Hun taler med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan man får en større opmærksomhed på, om ens egen praksis mere handler om et dogme om god pædagogik, end hvad der egentlig virker for det enkelte barn eller børnegruppe.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgWed, 02 Oct 2024 - 104 - 86. Der er brug for et perspektivskifte hos lærerne i skolen. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen
”Skolelærere er generelt mere utrænede end pædagoger til at se bag om adfærd og have en refleksiv praksis med kollegerne, hvor man kigger på, hvad man som fagprofessionel justere på i min tilgang til eleverne og i den kontekst, hvor undervisningen foregår i.”
Det fortæller fast medvært i Pædagogisk Kvarter Anja Kristine Hvidberg Olsen om i denne uges afsnit, der handler om skolen og behovetfor, at også lærerne arbejder med nogle af de samme metoder, som pædagogerne.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd i pædagogisk psykolog og fra Relationsformidlerne. Og lige nu er hun aktuel med Bogen En ny vej til konflikthåndtering i skolen med Marte Meo og Low Arousal.
Med bogen vil hun styrke lærernes kompetencer til netop perspektivskiftet.
”Perspektivskiftet handler om, at vi kigger på mennesket som et menneske, der faktisk er motiveret til at samarbejde. Så når vi ser en elev, der ikke nødvendigvis går med os, eller har en eller anden form for adfærd, som vi ikke billiger i en skolekontekst, så skal vi ikke tænke, at den elev vil provokere mig, eller at forældrene nok ikke har sat grænser og rammer derhjemme. Så skal vi indtage perspektivet, at den elev faktisk lige nu viser, at der er noget, der er blevet for svært, så den udadreagerende adfærd kan forstås som en mestringsstrategi,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der anerkender, at rammerne i skolen presser lærerne og at det kan gøre perspektivskiftet vanskeligt.
Men hun mener, at lærerne med fordel kan anvende nogle af de samme pædagogiske redskaber som den pædagogiske verden. Blandt andet at bruge video til at filme samspilssekvenser.
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten, ligesom hun fortæller mere om sin nye bog og hvordan den kan anvendes i praksis.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgMon, 23 Sep 2024 - 103 - Autonomi er vigtigt – men det skal være i en struktur. Med Jakob Lentz og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
”Hvis man skal koge pædagogik ned til det allermest centrale og det, der virker, så skal vi sørge for, at de mennesker, vi arbejder med, oplever autonomi. Men det skal være i en struktur,” siger Jakob Lentz, der er uddannet lærer i år 2000, men siden 1995 har arbejdet med børn og unge med særlige behov i forskellige sammenhænge.
Jakob Lentz er gæst i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om autonomistøtte.
”Vi kan ikke altid give reel autonomi, men vi kan prøve at skabe følelsen af autonomi. Det er det, der er det pædagogiske trick. Og når vi lykkes med det, så er vi godt på vej,” siger Jakob Lentz, der også er medforfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”, som han har skrevet sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I programmet fortæller de, hvorfor autonomi er vigtigt, og hvordan man kan arbejde med at skabe autonomi for børn i dagtilbud og skole.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkMon, 16 Sep 2024 - 102 - 85. Pædagogerne skal tage magten over faget tilbage. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen
Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40 – 50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske fag.
Den magt skal pædagogikken erobre tilbage, siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.
Bent Madsen mener, at pædagogikken bør fylde langt mere i samfundsdebatten, fordi den ifølge ham rummer svar på en lang række af de udfordringer om ikke mindst mistrivsel, som samfundet har i dag.
For pædagogfaget har mistet magten over faget. Hvad han mener med det, og hvilken magt faget skal have, taler han om med Anja Kristine Hvidberg, der nu gennem 85 programmer har været med i programmet som fast ekspert og medvært.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgMon, 09 Sep 2024 - 101 - 84. Ned med tempoet. Hvorfor skal pædagogik gå så stærkt? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen
”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.”
Sådan siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.
Han ser at tempoet er blevet skruet alt for højt op for børn og unge, og hvor mål i dagtilbud og skole mere handler om at nå noget inden for en bestemt tidsramme end at børnene trives.
Hvad det opskruede tempo betyder for børnene, taler Bent Madsen om sammen med programmets faste medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Anja ser en fare for at de mange krav om hastighed også får aftryk på den pædagogiske hverdag, hvor man risikerer at sætte kerneopgaven til side for at nå de mange mål, som er udstukket administrativt. Så hvordan kan vi selv sænke tempoet for os selv og børnene?
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Lyt til vores nye serie "Kanariefuglenes stemmer" - Hvad skal vi forstå om trivslen blandt børn og unge? På ApplePå SpotifyMon, 02 Sep 2024 - 100 - 83. Hvordan kan du træne din følelsesmæssige intelligens? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Nichlas Farup
Følelsesmæssig intelligens skal trænes hele livet igennnem, siger Nichlas Farup, der er ekspert i følelsesmæssig intelligens og har skrevet bogen "De emotionelle love".
Og hvordan du kan skabe dit eget følelsesmæssige fitnesscenter, fortælller Nichlas mere om i dette tredje og foreløbig sidste afsnit om følelsesmæssig intelligens.
Fast medvært og ekspert er som altid Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Nichlas Farup er psykoterapeut, forfatter og foredragsholder og indehaver af virksomheden Emographics.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerneog Kompetenceuniverset.Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgMon, 26 Aug 2024 - 99 - 82. Bliver jeg taget til fange af mine følelser? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Nichlas Farup
Følelsesmæssig intelligens bør være et fag på pædagogseminariet, for det er helt afgørende, at pædagoger har en forståelse for både deres egne og børnenes følelser.
Det fortæller Nichlas Farup, der er ekspert i følelsesmæssig intelligens og har skrevet bogen "De emotionelle love".
Han er gæst i denne uges ”Pædagogisk kvarter” om, der fortætter temaet om emnet følelsesmæssig intelligens.
Fast medvært og ekspert er som altid Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Du ska blandt andetl høre om:
- Hvad det betyder at kunne rumme sine egne følelser?
- Hvad det vil sige at blive taget til fange af sine følelser?
- Hvorfor vi skal turde være vrede?
- Hvad vi skal gøre med vreden?
- Hvordan man kan blive empatitræt?
- Og hvordan du er en rollemodel, når du tør vise dine følelser?
Afsnittet er det andet af tre afsnit om følelsesmæssig intelligens. Og i næste afsnit taler vi om, hvordan du kan styrke din egen følelsesmæssig intelligens.
Nichlas Farup er psykoterapeut, forfatter og foredragsholder og indehaver af virksomheden Emographics.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset.Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgMon, 19 Aug 2024
Podcasts similar to Pædagogisk kvarter
Psykologen i Øret Birgitte Sølvstein
El Partidazo de COPE COPE
Herrera en COPE COPE
Nøglen til din hjerne EmpowerMind Podcast
Es la Mañana de Federico esRadio
La noche de Cuesta esRadio
La Trinchera de Llamas esRadio
Hondelatte Raconte Europe 1
Affaires sensibles France Inter
LEGEND Guillaume Pley
CHRONIQUES CRIMINELLES Jacques Pradel - TF1
HjerneRO Mindcamp
El colegio invisible OndaCero
La Rosa de los Vientos OndaCero
Les grands dossiers de l'Histoire par Franck Ferrand Radio Classique
Espacio en blanco Radio Nacional
Magasinet Friskolen - viden, inspiration og samtaler om skole og dagtilbud Redaktionen
Entrez dans l'Histoire RTL
Le grand récit RTL
Les Grosses Têtes RTL
L'Heure Du Crime RTL
El Larguero SER Podcast
SER Historia SER Podcast
Un Libro Una Hora SER Podcast
