Filtrar por gênero
Bryd Tabuet

Velkommen til Podcasten - Bryd Tabuet. Podcasten hvor vi i øjenhøjde, bryder med de tabuer og udfordringer, som plager dig, i din ungdom. I korte episoder får du værktøjer der hjælper dig med at få det bedre. Vi deler i fællesskab vores egne tabuer, og giver dig konkrete metoder til at bryde dine egne. Vi deler vores historier, sætter ord på vores tanker og følelser, og fortæller dig hvad du kan gøre, for at komme nemmere ud på den anden side. Jeg hedder Niklas Hindsberg, jeg er din Unge Mentor og vært her på Podcasten. Lyt med hver Tirsdag hvor der kommer nye episoder!
- 80 - 079 - Min mor er død - Luna Gardelli del 2Tue, 20 Oct 2026 - 28min
- 79 - 078 - Min mor er død - Luna Gardelli del 1
I første del taler Luna om sorgen efter hendes mors død, hvor ensomt det et er bære alene, og hvor forkert man føler sig når man både kan være sur på, og savne sin mor på samme tid.
Hun fortæller også om berørings angsten fra venner og familie der forstærkede sorgen og ensomheden og om processen i at at forsøge at finde mening og slutte fred med at hendes mor ikke kommer tilbage.
Tue, 13 Oct 2026 - 31min - 78 - 077 - Hun er stadig min moster - Tilde Jørgensen del 2Tue, 06 Oct 2026 - 20min
- 77 - 076 - Hun er stadig min moster - Tilde Jørgensen del 1
Tilde fortæller hvordan det var at få af vide at hendes moster var kommet i fængsel og at hun var en del af det kriminelle miljø.
Hun fortæller også hvor svært det var for familien at hendes forældre er fængselsbetjente i det fængsel som hendes moster skulle afsone hendes dom i, og om den skam der følger med når man skal fortælle at ens moster er kommet i fængsel.
Tue, 29 Sep 2026 - 20min - 76 - 075 - Dilemmaer - Live fra Good Vibes Only
Skal jeg skære hånden af min far?
Jeg ved ikke rigtig om jeg selvskader
Jeg har ikke lyst til at vågne op vel vidende at jeg enten vil ødelægge alting eller bare være en komplet skuffelse
Er de dilemmaer Emma, Daniel, Laura og Malika skal hjælpe med at løse når de sammen danner panelet og rammen for Bryd Tabuets første live podcast i bedste "Niklas og monopolet" stil.
Vi hjælper med at løse dilemmaer fra GirlTalks brevkasse og deler egne erfaringer som forhåbentlig kan hjælpe dem som har skrevet ind og dem som genkende de problemer og udfordringer der bliver taget op.
Tue, 22 Sep 2026 - 1h 04min - 75 - 074 - Er det noget jeg bilder mig selv ind? - Zenia Foss del 2Tue, 15 Sep 2026 - 43min
- 74 - 073 - Er det noget jeg bilder mig selv ind? - Zenia Foss del 1
I første del fortæller Zenia om at vokse op med en mor der er misbruger, konsekvenserne der følger med når underretningerne kommer men ingen griber ind, og hvad der senere banede vejen for hendes eget misbrug.
Zenia fortæller også om det overgreb hun blev udsat for, og hvad det gjorde ved hendes krop og sind. Zenia beskriver den urimelige tvivl om det overhovedet skete, om det var hendes egen skyld, og værst af alt, at der var nogen som ikke troede på hende.
Tue, 08 Sep 2026 - 37min - 73 - 072 - Er jeg virkelig så forkert? - Daniel Jørgensen del 2
Hvor mange underretninger skal der til før nogen griber ind?
Skal der føres mere opsyn med opholdssteder og hvem de ansætter?
Og skal man helt ned og ramme bunden før man kan rejse sig igen?
I anden del fortæller Daniel om at ramme bunden og få en dummebøde der medførte trusler og forsøg på overfald, fordi han ville ud af det kriminelle miljø.
Daniel fortæller også om det ene menneske der så ham da han var længst nede, og som tog ham ind så han i dag er helt ude på den anden side.
Tue, 28 Apr 2026 - 44min - 72 - 071 - Er jeg virkelig så forkert? - Daniel Jørgensen del 1
Hvad får et 10-årigt barn til at tage stoffer?
Hvordan ender et offentligt toilet med at blive dit hjem?
Og er falske venner bedre end ingen venner?
I første del fortæller Daniel om at blive udstødt af sin egen familie som barn og om den dag, hvor alt ændrede sig, og han begyndte at sælge stoffer for at overleve på gaden.
Daniel fortæller også, hvordan gaden og misbruget fik ham ind i det kriminelle miljø, og om det overfald, der nær havde kostet ham livet.
Tue, 21 Apr 2026 - 42min - 71 - 070 - Er min sorg forkert? - Celina Wanner del 2Tue, 14 Apr 2026 - 30min
- 70 - 069 - Er min sorg forkert? - Celina Wanner del 1
Hvordan skal et barn i sorg mødes?
Kan man sige noget forkert til et barn i sorg?
Og kan man arbejde med sin sorg eller er det kun tiden der kan hjælpe?
I første del fortæller Celina om tabet af sin morfar og berøringsangsten hun mærkede da hun stod alene, og ikke blev mødt i hendes sorg. Celina fortæller også hvordan sorgen hurtigt blev tilskrevet årsagen til hendes mistrivsel og brugt som undskyldning for hendes udadreagerende adfærd.
Tue, 07 Apr 2026 - 28min - 69 - 068 - Den sjældne sygdom - Julie Christensen del 2
Hvordan er det at gå fra at være en helt almindelig pige som klarer alting selv, til at blive hende der sidder i kørestol og skal have hjælp til det meste?
Kommer du dig nogensinde helt over en depression?
Og hvordan finder styrken og troen på at det hele nok skal blive godt igen og at du er god nok som du er?
I andens del fortæller Julie om overgangen fra kunne bruge sin krop ligesom alle andre til at blive mere og mere afhængig af hendes stol.
Hun fortæller også om de ekstreme smerter i hendes krop og om ensomheden der følger med, når man ikke kommer i skole og ikke ser sine venner.
Tue, 31 Mar 2026 - 46min - 68 - 067 - Den sjældne sygdom - Julie Christensen del 1
Hvordan er det at være født med en krop der nedbryder sig selv indtil du ikke kan bevæge den?
Hvordan føles det at leve med kroniske smerter og ugentlige kontroller på hospitalet?
Og lærer du nogensinde at leve med visheden om, at du en dag vil sidde lænket til en kørestol, og aldrig kan bruge din krop igen?
Julie er født med en sjælden genfejl som kun seks danskere lever med. I første del fortæller Julie om en tidlig opvækst som et helt normalt barn, der hurtig ændrer sig til at blive en opvækst med hospitaler, operationer, og en ekstrem ensomhed.
Tue, 24 Mar 2026 - 40min - 67 - 066 - Er der plads til jalousi i venskaber? - Laura Petersen del 2
Gælder kvalitet over kvantitet også når det handler om venner?
Hvorfor kan det betyde noget udadtil at have mange venner selvom vi ofte hellere vil have få og dybe relationer?
Og hvordan lærer du at give plads til at din bedste ven(inde) også godt må have andre venner?
I anden del fortæller Laura hvordan hun blev bedre til at give hendes veninder plads til at have andre relationer uden at hun bliver jaloux. Laura fortæller også hvad der hjalp hende med at hvile nok i sig selv til ikke at tro at hun var blevet erstattet hver gang hendes veninder skulle ses med andre.
Tue, 17 Mar 2026 - 41min - 66 - 065 - Er der plads til jalousi i venskaber? - Laura Petersen del 1
Kan du tillade dig at blive jaloux på din ven eller veninde?
Er jalousi og misundelse det samme?
Og er det nemmere slet ikke at lukke nogen ind, så du helt undgår at kunne blive såret?
I første del sætter Laura ord på sine egne følelser og oplevelser med jalousi i hendes nære relationer.
Laura fortæller også om frygten for at miste og om den indre splittelse der opstår, når man på den ene side har lyst til at åbne sig op, men samtidig lukker i, af frygt for at blive såret igen.
Tue, 10 Mar 2026 - 36min - 65 - 064 - Er jeg forkert fordi jeg har angst? - Anne Jakobsen del 2
Skal du virkelig lave om på dig selv for at passe ind en kasse som andre syntes du hører til i?
Lyver du overfor dig selv når du siger det er et kompromis, eller er det frygten for at være alene der taler?
Og er det nemmere at lade din diagnose blive din identitet end at nægte den skal definere hvem og hvad du er?
I anden del fortæller Anne om at kæmpe sig tilbage i skole, og ud af ensomheden, efter lange perioder med fravær grundet hendes diagnose, og om at være en teenager der bare gerne vil finde sin plads i livet.
Anne fortæller også hvordan hun ikke længere ville lade angsten styre og begrænse hende i, at turde og gøre de samme ting som de andre piger i klassen.
Tue, 21 Oct 2025 - 36min - 64 - 063 - Er jeg forkert fordi jeg har angst? - Anne Jakobsen del 1
Hvordan kommer det dertil at et 11 årigt barn skal på antidepressiv medicin?
Bør skolen og lærere ikke gribe ind inden et barn er så bange for at komme i skole at det udvikler sig til angstanfald?
Og kommer vi til at overse de stille børn i klassen fordi de få ressourcer der er tilstede bruger alt deres tid på at rumme de udadreagerende børn?
I første del fortæller Anne om en utryg folkeskoletid med overfald og svigt som med til at give hende angst allerede som 7 årig. Hun fortæller også om et system der svigter og mangler ressourcer, og som for hende betød at hun ikke slet ikke var i stand til at komme i skole i lange perioder af hendes liv.
Tue, 14 Oct 2025 - 38min - 63 - 062 - Jeg vil bare gerne være mig - Victor Germann del 2
Er usynlig sygdom sværere at acceptere end et brækket ben?
Kan du stilles til ansvar for dine ord og handlinger mens du var manisk?
Og skal vi fejre mangfoldighed og sexualitet som noget specielt, hvis vi samtidig gerne vil normalisere det?
I anden del fortæller Victor om at skulle finde sig selv efter at have lagt alkoholen og stofferne på hylden, og efter at være startet i behandling for hans angst og bipolare diagnose.
Victor fortæller også hvordan musikken har været hans redning i de mørke tider, og hjulpet ham med altid at have et smil på læben, uanset hvad livet har budt ham.
Tue, 07 Oct 2025 - 35min - 62 - 061 - Jeg vil bare gerne være mig - Victor Germann del 1
Kan massiv mobning gennem flere år medføre en bipolar lidelse?
Hvordan føles det at blive holdt udenfor kun fordi du er tiltrukket af dit eget køn?
Og er kærlighed ikke bare kærlighed, uanset køn, her i 2025?
I første del fortæller Victor om at vokse op som homoseksuel i en lille by i Nordsjælland og blive udsat voldsom mobning og fysiske overfald grundet hans seksualitet.
Han fortæller også hvordan det har medvirket til selvmordsforsøg og indlæggelser i psykiatrien samt hans bipolare lidelse og den borderline diagnose han er ved at blive udredt for.
Tue, 30 Sep 2025 - 36min - 61 - 060 - Stemmerne siger jeg er tyk - Thea Gejlsbjerg del 2
Hvordan føles det at blive anbragt på et opholdssted uden at vide hvor længe du skal være der?
Kan en spiseforstyrrelse blive din identitet?
Og kan følelsen af at være normal give dig troen på at du kan blive rask igen?
I anden del fortæller Thea om det tilbagefald der endte med at bane vejen ud af hendes spiseforstyrrelse.
Hun fortæller også hvordan efterskolen var med til at give hende følelsen af og være normal igen, og samtidig også redde forholdet til hendes forældre.
Tue, 23 Sep 2025 - 47min - 60 - 059 - Stemmerne siger jeg er tyk - Thea Gejlsbjerg del 1
Hvordan føles det at blive holdt nede af 4 voksne der stikker en sprøjte i låret på dig?
Hvorfor vil stemmen i dit øre der konstant fortæller dig at du er tyk ikke bare forsvinde?
Og hvad gør det ved dig at være tvangsindlagt og ikke kunne fejre din fødselsdag sammen med din egen familie?
I første del fortæller Thea hvad der gik forud for den spiseforstyrrelse der endte med at tage kontrollen fra hende i flere år. Hun tager dig med helt fra begyndelsen fra da hun blev tvangsindlagt første gang, til at blive flyttet fra sted til sted indtil hun ikke kunne mere.
Tue, 16 Sep 2025 - 44min - 59 - 058 - Hvad er der galt med mig? - Bo Jensen del 2
Hvornår er det et decideret misbrug?
Hvordan erkender du at du ikke kan klare det alene, og du har brug for hjælp?
Og hvad kan et misbrugscenter gøre for dig, og hjælpe dig med?
I anden del fortæller Bo om om rejsen ud af misbruget og om den overvældende støtte fra hans familie i tiden op til, og under, hans indlæggelse på misbrugscenter.
Bo fortæller også hvordan han bruger sine egen historie og erfaringer, til at hjælpe andre ud af misbrug og om alle de tiltag og projekter han frivilligt stabler på benene, fordi han brænder for at hjælpe andre til et bedre liv.
Tue, 09 Sep 2025 - 33min - 58 - 057 - Hvad er der galt med mig? - Bo Jensen del 1
Hvorfor skal man helt ned og ramme bunden før man kan rejse sig igen?
Hvordan kommer det helt dertil at du ikke ser andre udveje end at tage dit eget liv?
Og hvad kræver det at at indse du ikke blot har brug for hjælp, men også at kunne tage imod den?
I første del fortæller Bo hvad der gik forud for det misbrug der i mange år styrede ham og til sidst var ved at tage livet af ham og koste ham hans familie.
Han fortæller også om at vokse op og hverken ligne eller være som de andre drenge, men at brikkerne begyndte at falde på plads da han fik hans ADHD diagnose senere i livet.
Tue, 02 Sep 2025 - 40min - 57 - 056 - Du vil altid være min far - Michelle Staun del 2
Hvorfor dukker tvivlen altid op, selvom du godt ved du gjorde alt hvad du kunne?
Hvordan finder et menneske der er terminal, og ikke har spist i 2 uger, kræfterne til at holde ud lidt endnu?
Og er der mere mellem himmel og jord?
I anden del fortæller Michelle om hendes fars sidste tid på hospice, og tiden efter hans død som var fyldt med skyld og skam.
Hun fortæller også hvordan hun i dag kan kigge tilbage og vide, at hun altid var der for ham igennem alle op og nedturende, og at det bånd de havde sammen, altid vil eksistere hos hende.
Tue, 19 Aug 2025 - 38min - 56 - 055 - Du vil altid være min far - Michelle Staun del 1
Hvordan er det at vokse op med en far der lider af paranoid skizofreni og parkinson?
Hvordan føles det at se sin egen far gentagne gange blive tvangsindlagt i psykiatrien?
Og hvad gør det ved dig når de andre børn i klassen driller dig med at din far ser, og opfører sig, anderledes end de andre voksne?
I første del fortæller Michelle hvordan det var at vokse op med en psykisk syg far der konstant blev tvangsindlagt og samtidig skulle forsøge at passe ind i en klasse der mobbede og holdte hende udenfor.
Hun fortæller også om den ensomhed der rammer når man ikke kan se sig selv i de andre børn og deres forældre, og den ubetingede kærlighed der altid har været mellem hende og hendes far, uanset hvor syg han var.
Tue, 12 Aug 2025 - 37min - 55 - 054 - Hvorfor ser du mig ikke mor - Freya Forman del 2
Skal man lave en underretning når man har tavshedspligt?
Kan vi blive bedre til at gribe børn der ikke trives og ender i en depression?
Og hvorfor er det stadig så tabubelagt at sætte ord på sine følelser, og hvad der foregår indeni dig?
I anden del fortæller Freya om den depression der holdte hende hjemme i over et år, og som senere førte til misbrug. Hun fortæller også hvordan selvskade blev en måde at kunne være i smerten og hendes tanker.
Tue, 05 Aug 2025 - 30min - 54 - 053 - Hvorfor ser du mig ikke mor - Freya Forman del 1
Kan man blive mor for tidligt?
Hvilke spor sætter en tvangsfjernelse på et barn?
Og bør kommunerne bliver bedre til at finde den rigtige plejefamilie, første gang?
I første del fortæller Freya om at blive tvangsfjernet som spæd fra hendes biologiske mor der kun var 16 år da hun fik hende.
Hun fortæller også om at vokse op med vold og trusler og at skulle vidne mod hendes far som hun ikke havde lyst til at se.
Tue, 29 Jul 2025 - 37min - 53 - 052 - Betyder stofferne mere for dem end mig? - Michelle Solberg del 2
Kan du blive voksen så tidligt, at du skal lære at være barn igen?
Hvordan lægger du det ansvar fra dig, som du hele livet har fået lagt på dig, og begynder at sætte dig selv først?
Og kan et møde med et menneske der for første gang ser dig og forstår dig, give dig kræfterne og troen på? at alt nok skal blive godt igen?
I anden del fortæller Michelle om den kostskole der blev hendes og hendes søsters redning, og om da hun for første gang åbnede sig op for et andet menneske og mærkede hvordan et helt livs traumer begyndte at give slip på hendes krop.
Hun fortæller også om hvordan hun vil bruge hendes egne oplevelser og erfaringer, til at hjælpe andre unge og familier til et bedre liv.
Tue, 22 Jul 2025 - 43min - 52 - 051 - Betyder stofferne mere for dem end mig? - Michelle Solberg del 1
Hvordan er det at vokse op i hjem hvor det bliver røget joints og sniffet streger til hverdag?
Hvad gør det ved dig at se dine forældre gå kolde på sofaen og sove i flere dage, uden at du kan komme i kontakt med dem eller vække dem?
Og hvordan føles det at få beskeden om at din egen lillebror nu skal tvangsfjernes, og i selv skal aflevere ham, velvidende at han ikke kommer hjem igen?
I første del fortæller Michelle om at vokse op i et hjem med vold og meget hård misbrug, og den skam der følger med når ens mor og far hverken ligner, eller er, som de andre forældre i klassen. Hun fortæller om hvordan hun desperat forsøgte at skjule sandheden for omverdenen og hvordan en kostskole blev hendes redning.
Tue, 15 Jul 2025 - 52min - 51 - 050 - Hvem er jeg nu? - Josefine Almskov del 2
Hvad gør du når du ikke længere har lyst til at være her, men bare vil have ro i hovedet?
Kommer medicin til sin ret når alt andet ikke har virket?
Og skal du helt ned at ramme bunden før du kan rejse dig igen?
I anden del fortæller Josefine om den depression der ramte hende så hårdt, at hun slet ikke havde lyst til at være her mere. Hun fortæller hvordan den rigtige hjælp og terapi gav hende kræfterne til at kæmpe sig tilbage og finde lysten til livet igen.
Tue, 10 Jun 2025 - 39min - 50 - 049 - Hvem er jeg nu? - Josefine Almskov del 1
Er det en spiseforstyrrelse hvis du kun kaster op når du har spist for mange kalorier?
Kan du forsøge at leve så sundt at det bliver usundt?
Og hvad er bagsiden af medaljen af en slank og muskuløs krop der lige har shinet på en bodybuilder scene?
I første del fortæller Josefine om hendes rejse indenfor bikini fitness og hvad der gik forud for hendes spiseforstyrrelse og depression.
Hun fortæller også om de ting hun har givet afkald på for at jagte hendes drøm indenfor en sport der langtfra er for alle.
Tue, 03 Jun 2025 - 42min - 49 - 048 - Hvem griber mig - Cecilie Jørgensen del 2
Vil andre mennesker nogensinde kunne forstå den smerte du bærer rundt på?
Hvorfor mærker du stadig ensomheden selvom du har mennesker omkring dig?
Og hvordan skal du blive at rejse dig, når ingen er der til at gribe dig?
I anden del fortæller Cecilie om den ensomhed der aldrig rigtig forsvinder, når man ikke har nogen forældre eller tæt familie til at gribe dig og passe på dig.
Hun fortæller også om den smerte andre aldrig vil kunne forstå, men som er så tung at bære rundt på alene.
Tue, 27 May 2025 - 49min - 48 - 047 - Hvem griber mig - Cecilie Jørgensen del 1
Hvad sker der indeni et barn som ser sin mor miste livet til kræften?
Hvordan kommer du igennem sorgen når ingen ser dig, griber dig, eller støtter dig?
Og hvilket menneske udnytter et barns sårbarhed og tillid, til at udføre seksuelle overgreb?
I første del fortæller Cecilie om at miste sin mor til kræften i en ung alder, og hvordan hun blev efterladt alene i sorgen uden nogen hjælp eller støtte fra hendes far. Hun fortæller også om den grooming hun blev udsat for der senere førte til seksuelle overgreb.
Tue, 20 May 2025 - 48min - 47 - 046 - Fra stress sygemeldt til solo eventyr - Trine Rytter del 2
Bør vi ikke gøre det som gør os glade og ikke det som giver os flest penge?
Skal vi blive bedre til at huske hvilke værdier der betyder noget i livet?
Og er der noget sandhed i ordsproget: at rejse er at leve?
I anden del fortæller Trine @solorejserifarver om de oplevelser, venskaber og minder hun har fået af at rejse verden rundt alene.
Hun fortæller hvordan hun bliver mindet om at sætte pris på det hun har, når hun besøger lande hvor hun bliver mødt med kærlighed og gæstfrihed fra glade mennesker der lever i så trænge kår, at det er svært at forestille sig.
Tue, 13 May 2025 - 36min - 46 - 045 - Fra stress sygemeldt til solo eventyr - Trine Rytter del 1
Hvor meget skal du gå på kompromis med dig selv og dit helbred, for at tilfredsstille dit arbejde?
Hvisker kroppen før den begynder at skrige?
Og hvad kræver det at kunne pakke taksen og rejse hele verden rundt alene som kvinde?
I første del fortæller Trine @solorejserifarver om hendes arbejde med udsatte unge, og hvorfor hun gik så langt ned med stress, at hun ingenting kunne til sidst.
Hun fortæller hvordan hun rejste sig, og hvad det krævede af hende og træde så langt ud af hendes comfortzone, at hun nu rejser verden rundt alene for at inspirere andre kvinder.
Tue, 06 May 2025 - 38min - 45 - 044 - Social angst bag facaden - Anders Trust
Hvordan kan du tale til over 50.000 følgere uden problemer, og samtidig have social angst?
Kan du bekymre dig så meget om hvad andre tænker om dig, at det påvirker dit helbred?
Og hvorfor har mænd så svært ved at række ud og bede om hjælp?
Anders fortæller for første gang nogensinde om sin sociale angst og om at starte i terapi. Han giver et indblik i hvordan det er at være danmarks største fitness coach og samtidig skulle forholde sig til forventinger og forestillinger om hvem han er bag facaden.
Tue, 29 Apr 2025 - 50min - 44 - 043 - Hvorfor er det så svært at være ung i dag - Luna & Malou
Er det nemmere sagt end gjort at man bare skal turde være sig selv?
Hvorfor skal vi kun måles og vejes på det som skolen mener vi skal lære, og ikke for hvem vi er som mennesker?
Og bidrager vi selv til den usunde kultur på skolerne med hierarkier, hvem der de populære, og hvem man helst skal hænge ud med?
Luna og Malou fortæller hvordan det er at være ung i dag med alle de forventninger der er, samt de udfordringer der følger med i en verden med sociale medier.
De deler deres oplevelser og erfaringer fra gymnasiet, både i forhold til det boglige, men også det at begå sig som ny elev og skulle finde sin plads i livet.
Tue, 22 Apr 2025 - 58min - 43 - 042 - Kampen mod dæmonerne - Frederik Hansen del 2
Hvordan overvinder du dine dæmoner?
Er det muligt at finde fred i dig selv uanset hvilke diagnoser eller tæsk livet har budt dig?
Og kan man tage tyren ved hornene, altså stemmerne der hvisker og dæmonerne i hovedet, og sige det er mig der bestemmer her!
I anden del fortæller Frederik hvordan han fandt ro i sig selv og ikke giver en f..k for hvad andre tænker om ham, eller hvordan han ser ud på sociale medier.
Han fortæller om at slutte fred, at sætte pris på og være glad for det han har, og hele tiden stræbe efter at blive en bedre version end den han var i går.
Tue, 15 Apr 2025 - 32min - 42 - 041 - Kampen mod dæmonerne - Frederik Hansen del 1
Er det muligt at leve et normalt liv med selvmordstanker og stemmer i dit hoved?
Hvordan nægter du at lade diagnoserne definere dig som person og hvem du er som menneske?
Og kan man lave et normalt liv som type 1 bipolar ?
I første del fortæller Frederik om sin mors gentagne selvmordsforsøg grundet hendes bipolare lidelse.
Han fortæller også om sine egne diagnoser: bipolar adhd, og angst, og de udfordringer der følger med, når stemmerne i hovedet konstant hvisker til dig at du skal tage dit eget liv.
Tue, 08 Apr 2025 - 30min - 41 - 040 - Gør du det for pengene mor? - Sophia Christensen del 2
Er det stadig trusler selvom det ikke bliver sagt direkte?
Hvis du får afvide nok gange at du aldrig bliver til noget, tror du så på det til sidst?
Og bør kommunen ikke træde til, når det er så tydeligt og indiskutabelt at et barn mistrives?
I anden del fortæller Sophia om hvor svært det er at fortælle om psykisk vold og tvang - for det bliver sjældent sagt direkte eller med ord.
Hun fortæller også om at kommer videre, selv at tage ansvaret for sit liv, og ikke længere lade fortiden trække hende ned.
Tue, 01 Apr 2025 - 46min - 40 - 039 - Gør du det for pengene mor? - Sophia Christensen del 1
Hvordan føles det at være plejebarn hos en en plejefamile?
Er kontrol og manipulation ikke det samme som psykisk vold?
Og skal plejebørn ikke have den samme opmærksomhed og kærlighed som biologiske børn?
I første del fortæller Sophia om en svær start på livet hvor både hendes mor og far var indlagt på psykiatrisk hospital da hun kom til verden, og hun derfor hurtig blev anbragt i plejefamilie. Hun fortæller om at vokse op i hjem med kontrol, manipulation, og absurde opdragelses metoder.
Tue, 25 Mar 2025 - 53min - 39 - 038 - Far jeg bliver aldrig din - Laura Petersen del 2
Hvor længe skal fortiden have lov at styre dig, før du sætter foden ned og siger: nu må nok være nok.
Hvordan finder du styrken til at nægte at være et offer, selvom alle omkring dig ser dig som et?
Og burde du ikke bare sige det højt, istedet for at lade det æde dig op?
I andel del fortæller Laura om vejen ud det misbrug hun fik efter hendes overgreb som barn, om vendepunktet i hendes liv, da hun for første gang blev set som den hun er, af et andet menneske, og om de brikker da faldt på plads, da hun blev udredt for PTSD.
Hun fortæller også om den forskel hun gør for andre børn, både i hendes arbejde hos headspace, men også som pædagog.
Tue, 18 Mar 2025 - 51min - 38 - 037 - Far jeg bliver aldrig din - Laura Petersen del 1
Hvad gør det ved et barn, når ham der skulle være din største støtte i livet, misbruger dig og udsætter dig for overgreb?
Hvordan siger du højt, at det ikke er rart det far gør ved mig?
Og hvilke skader efterlader mange års overgreb på krop og sind?
I første del fortæller Laura om de overgreb hun blev udsat for af hendes far, fra hun var kun 2 år gammel.
Hun fortæller om de skader der har sat sig på hendes hjerne, krop, og sjæl. Og om en rodløs ungdom med svigt, og desperate forsøg på at bedøve smerten der bare ikke ville forsvinde…
Tue, 11 Mar 2025 - 41min - 37 - 036 - Far er kommet i fængsel - Malou Christensen del 2
Bidrager du ikke selv til mobningen, hvis du bare ignorerer det og vender det blinde øje til?
Hvorfor skal vi helt ned og ramme bunden, før vi kan rejse os og kæmpe os tilbage?
Og hvordan kan det gøre så pisse ondt at give slip på et menneske, der gang på gang skuffer og sårer dig?
I anden del fortæller Malou om ekstrem psykisk og fysisk mobning, om at komme så lang ned at hun slet ikke havde lyst til at være her mere, og om hvor svært det er at give slip på et menneske der bliver ved at såre og skuffe dig.
“Jeg er meget stærkere end i tror, jeg står her stadig på trods af alt det der er sket” - Malou🫶🏼
Tue, 04 Mar 2025 - 29min - 36 - 035 - Far er kommet i fængsel - Malou Christensen del 1
Hvordan er det at vokse op uden sin far?
Hvor længe skal du blive ved med at tro på det bedste i et andet menneske, der bliver ved med at såre dig, før du giver slip?
Og hvordan føles det at blive valgt fra af sin egen far, til fordel for kriminalitet og stoffer?
I første del fortæller Malou om hvordan det er at vokse op med en far der sidder i fængsel, og den smerte hun blev udsat for, både fra svigtet fra hendes far, men også den skam hun blev pålagt og som hun aldrig skulle have haft på sig, fra andre børn og voksne.
Tue, 25 Feb 2025 - 25min - 35 - 034 - Misbrug & ADHD - Alexander Lundt
Alex er tilbage i podcasten til en snak om misbrug, traumer, og ADHD.
Vi dykker ned i hvorfor det kan være så svært at sætte ord på vores tanker og følelser, og hvor meget vores opvækst præger os.
Vi taler også om hvorfor det er svært at åbne sig op som mand, i selskab med andre mænd, og at der kun er en person i verden som kan rydde op i vores baggage…
Tue, 18 Feb 2025 - 45min - 34 - 033 - Den skjulte vold - Celina Wanner del 2
Er Psykiatrisk afdeling så slem at blive indlagt på, som nogen får det til at lyde?
Kan det være en hjælp i sig selv, at sidde i et rum sammen med andre der de samme udfordringer og diagnoser, som dig selv?
Og der noget om den bog fra børn af dyssociale familier, at de finder en partner med de samme træk som de selv flygtede fra som barn?
I anden del fortæller Celina om hvorfor hun selvskadet og hendes indlæggelser på psykiatrien, hvor rart det var at møde andre piger i sammen situation som hende selv, og at det gav hende nogen af spejle sig i.
Hun fortæller også om hendes kamp om at komme ud af et voldeligt forhold med en dyssocial kæreste, der nedbrød hendes psykisk.
Tue, 11 Feb 2025 - 50min - 33 - 032 - Den skjulte vold - Celina Wanner del 1
Er det stadig omsorgssvigt selvom det ikke er bevidst?
Skal man hellere undlade at spørge ind, end at frygte og sige noget forkert?
Og hvor længe kan man holde til psykisk vold & terror, før man bukker under?
I første del fortæller Celina om hendes hårde start på livet med tabet af hendes far, psykisk vold og selvskade, og hvordan kommunen og omsorgspersoner svigtede da der var allermest brug for dem. Hun deler også hendes oplevelser med psykiatrien og hvad der er gået forud for hendes 4 diagnoser: ADHD, Borderline, PTSD og Anoreksi.
Tue, 04 Feb 2025 - 1h 02min - 32 - 031 - Alkohol og psykisk vold - Marie Brixtofte del 2
Alt det du gjorde som barn for at overleve, var rigtigt
Hvorfor er det nemmere at påtage sig skylden, end at erkende det var dine nærmeste?
Og hvordan undgår du at din rygsæk bliver så tung, at den trækker dig ned?
Marie forklarer i anden del hvordan vores opvækst præger os mere end vi tror, om hendes seneste bog '10 trin ud ad af psykisk vold', og så deler hun guldkorn og værktøjer til, hvordan du får det bedre med dig selv.
Tue, 28 Jan 2025 - 24min - 31 - 030 - Alkohol og psykisk vold - Marie Brixtofte del 1
Hvordan er det og vokse op med en far der er alkoholiker?
Kan psykisk vold føre til misbrug?
Og hvornår bliver et misbrug en afhængighed?
I første del fortæller Marie hvordan det var at vokse op med en far der var alkoholiker, borgmester, og en af de mest kendte politikere vi har haft. Hun fortæller om en hård opvækst med spiseforstyrrelse, bulimi, stoffer, og om ikke at passe ind.
Tue, 21 Jan 2025 - 25min - 30 - 029 - Jeg elsker dig stadig mor - Luna Gardelli del 2
Hvordan føles det at få taget den eneste kontrol du har tilbage i livet, fra dig?
Hvad går forud for en spiseforstyrrelse og anoreksi?
Og hvordan kommer det dertil, at hvis ikke du spiser din mad, er det en slange ned i halsen? For alternativet er døden.
I denne episode fortæller Luna om sin spiseforstyrrelse, hvordan det var at være indlagt på Skejby sygehus, og hvordan hendes veninder Zuza og Malou var med til at hjælpe Luna ud af hendes anoreksi, og redde hendes liv.
Tue, 14 Jan 2025 - 58min - 29 - 028 - Jeg elsker dig stadig mor - Luna Gardelli del 1
Hvad sker der indeni dig når du som 2 årig bliver tvangsfjernet fra dine forældre?
Hvordan navigerer du i samværd med de mennesker som du blev tvangsfjernet fra, samtidig med at skulle falde til i et nyt hjem og en ny familie?
Og hvordan kommer du videre i livet efter en barndom med svigt, traumer, og fysisk & psykisk vold.
I første del fortæller Luna hvordan det var at vokse op med en mor der var en af de mest kendte personer i landet, og som følge deraf blev ramt af en voldsom depression der senere udviklede sig til paranoid skizofreni.
Vi taler om hvor meget en ny start i den rigtige plejefamilie betyder, og hvorfor det er så vigtigt at turde sige tingene højt, og ikke gå alene med dem.
Tue, 07 Jan 2025 - 45min - 28 - 027 - Bryd Tavsheden med Malika - del 2
Hvordan kan volden blive ved med at nedbryde dig, selvom den er overstået?
Er det nemmere at sige til sig selv, at det aldrig er sket?
Og hvorfor er der så stor berøringsangst, selvom vi kan se et andet menneske råbe om hjælp?
Bryd Tavsheden spørger Malika hvad hun havde mest brug for, da hun blev udsat for vold og overgreb.
Vi fortæller også hvordan du kan række ud og bede om hjælp, uden det forværrer din situation.
https://brydtavsheden.dk
Tue, 24 Dec 2024 - 36min - 27 - 026 - Bryd Tavsheden med Malika - del 1
Hvem er Bryd Tavsheden og hvad hjælper de børn & unge med?
Hvad er forskellen på fysisk og psykisk vold?
Og hvilke rettigheder har du, hvis du bliver udsat for vold? Uanset om den er fysisk eller psykisk.
Bryd Tavsheden og Malika gør op med de tabuer og den skam, der ofte er forbundet med fysisk og psykisk vold.
Vi forklarer hvordan Bryd Tavsheden kan hjælpe dig, og hvad du kan og bør gøre, hvis du bliver udsat for vold.
Det eneste du ikke må gøre, er ikke at gøre noget!
Det gælder både hvis du er udsat for, eller vidne til vold.
Ræk ud og bed om hjælp - du er ikke alene.
https://brydtavsheden.dk
Tue, 17 Dec 2024 - 29min - 26 - 025 - December - hjerternes eller smerternes fest?Tue, 10 Dec 2024 - 21min
- 25 - 025 - Er usund det nye sund? - Julie Raasdal
Er usund blevet det nye sort?
Er det kun tykke mennesker der må pege fingre af tynde, og ikke omvendt?
Og har vores kropsbilleder og idealer bevæget sig i en forkert retning de seneste år?
I denne episode dykker Julie og jeg ned i kropsidealer, tager pulsen på sundheden i Danmark 2024, og udfordrer det hele på en meget upolitisk og ukorrekt måde.
Tue, 03 Dec 2024 - 59min - 24 - 024 - Den ubærlige smerte - Mikael Munk del 2
Hvordan vender du alt den smerte du har oplevet, til din egen fordel?
Er det muligt give alt det du aldrig selv fik, til andre?
Og hvordan gør du alt den modstand livet har budt dig, til din største styrke, uden at falde i offerrollen?
Mikael fortæller i anden del hvordan har lært at bruge smerten fra tabet af hans bror og mor, til hans fordel.
Hvordan alt den modstand har livet har budt har ham, har givet ham den robusthed han har i dag.
Og hvorfor han han har så stort et behov for at være der, og gøre noget godt, for andre mennesker.
Tue, 26 Nov 2024 - 40min - 23 - 023 - Den ubærlige smerte - Mikael Munk del 1
"Din bror kommer ikke hjem igen, han er død"
Hvad sker der indeni når du modtager det værste opkald du kan forestille dig?
Hvordan føles det at se din mor langsomt forsvinde, og glide fra dig, for til sidst at tabe kampen til demensen?
Kommer du dig nogensinde over den smerte, som ingen andre kan sætte sig ind i, og mærke?
Og hvordan bliver du ved med at se det gode i livet, når det har vist sig fra sin værste side?
Mikael fortæller i første del om den ubegribelige smerte han mærkede da han mistede sin bror og senere hans mor, og hvordan det har formet han som menneske, bror, far og mand.
Tue, 19 Nov 2024 - 37min - 22 - 022 - Den usynlige sygdom - Emma Bækgaard del 2
Hvordan ser en autist ud?
Hvorfor er der stadig et tabu omkring psykiske sygdomme når mere end hver 5. dansker lever med en psykisk diagnose og hver 3. får stillet én i løbet af deres liv?
Og hvordan tackler du de udfordringer der følger med at leve med en usynlig sygdom?
Emma fortæller i anden del hvordan hun har lært at tackle og leve med hendes diagnoser og giver nogen rigtig gode råd til andre unge derude som kæmper med usynlige sygdomme.
Tue, 12 Nov 2024 - 24min - 21 - 021 - Den usynlige sygdom - Emma Bækgaard del 1
Hvordan føles det når du ikke kan være i dig selv?
Hvad sker der indeni, når følelserne bliver så voldsomme, at selvskade bliver din eneste udvej?
Og hvordan får du en hverdag til at hænge sammen med to diagnoser?
Emma fortæller i første del hvordan det er at leve med Aspergers og social angst samtidig med at skulle leve som en normal ung der går i gymnasiet, have en kæreste, og ses med vennerne.
Tue, 05 Nov 2024 - 26min - 20 - 020 - Fra mobning til influencer - Micki Cheng del 2
Hvordan er det at vokse op og føle at du er nødt til at skjule at du er homoseksuel?
Hvordan håndterer du andres fordomme, uden at se ned på dem, eller tage det ind?
Og hvad kræver det at trykke på pytknappen, og stoppe med at prøve at kontrolle ting, som alligevel er ude af dine hænder?
Hjælp med at gøre en forskel og støt voldsramte børn på: https://www.brydtabuetshop.dk
Tue, 29 Oct 2024 - 45min - 19 - 019 - Fra mobning til influencer - Micki Cheng del 1
Hvordan er det og vokse op uden sin far der sidder i fængsel for mord?
Hvad gør det ved dig når du bliver mobbet så intensivt, at du stadig har ar på sjælen som voksen?
Micki fortæller hvordan det var at vokse uden sin far, at blive mobbet, og finde sin plads i livet som homoseksuel.
Hjælp med at gøre en forskel og støt voldsramte børn på: https://www.brydtabuetshop.dk
Tue, 22 Oct 2024 - 46min - 18 - 018 - Sådan undgår du at få dårlig samvittighed - Mine bedste værktøjerTue, 15 Oct 2024 - 15min
- 17 - 017 - Fra mistrivsel til forkæmper - Ulla Dyrløv del 2Tue, 08 Oct 2024 - 35min
- 16 - 016 - Fra mistrivsel til forkæmper - Ulla Dyrløv del 1
Hvordan er det at flytte til et nyt land hvor kulturen og værdierne er så fjerne fra dem du er opvokset med og føler dig tryg i?
Hvad sker der indeni når du hverken kan se dig selv, eller spejle dig selv, i nogen af de mennesker eller omgivelser som nu er dit nye hjem?
Ulla fortæller i første del af hendes episode hvordan det var at flytte fra Grønland til Danmark som barn, og alle de udfordringer hun mærkede når to kulturer ramler sammen.
Tue, 01 Oct 2024 - 34min - 15 - 015 - Tankemylder & overtænkning - mine 3 bedste råd til at undgå detTue, 24 Sep 2024 - 11min
- 14 - 014 - Når misbrug og svigt skubber dig udover afgrunden: Vejen tilbage til livet - Malika del 2
Hvordan føles det at blive spurgt om hvordan du kan have hjemve, når du ikke har noget hjem?
Hvad sker der med kroppen og med hovedet, når du endelig kommer ud af dit misbrug, og du begynder at kunne mærke dig selv igen?
Og hvordan er det at bo på et opholdssted som er dit hjem og din trygge base, men samtidig skulle høre på alle de fordomme og rygter der florerer omkring opholdssteder?
Tue, 17 Sep 2024 - 42min - 13 - 013 - Når misbrug og svigt skubber dig udover afgrunden: Vejen tilbage til livet - Malika del 1
Hvordan er det og vokse op uden sin far som har fået 14 års fængsel for en af Danmarks største narko sager?
Hvad gør det ved dig når ingen tror på dig, trods du har synlige blå mærker og ar, fra misbrug, vold, og overgreb i hjemmet?
Og hvordan føles det at være så alene, at du er nødt til at sove på gaden på en våd madras i december måned, uden nogen til at gribe dig eller hjælpe dig?
Malika tager dig med ind i en verden med svigt, misbrug, vold, stoffer, og kriminalitet. En verden som få kender til, men som er meget, meget større, end dem som sidder på magten tør indrømme.
Tue, 10 Sep 2024 - 44min - 12 - 012 - Fra Spiseforstyrrelse til Sundhedscoach: Kampen mod overspisninger - Pernille del 2
Hvordan finder du tilbage til en normal hverdag, efter en spiseforstyrrelse?
Hvor meget har dit mindset og sige, når du skal finde en sund balance i kost og træning?
Pernille fortæller hvordan hun fandt vejen tilbage fra sin spiseforstyrrelse, og nu hjælper kvinder med at få et sundere forhold til mad bl.a. ved at arbejde med deres tanker og mindset.
Tue, 03 Sep 2024 - 24min - 11 - 011 - Fra Spiseforstyrrelse til Sundhedscoach: Kampen mod overspisninger - Pernille del 1
Hvad sker der, når alt det som før var hele din identitet, bliver tager fra dig, fra den ene dag til den anden?
Hvordan tager du kontrollen tilbage, og overvinder den spiseforstyrrelse, som nu har taget magten fra dig?Pernille deler sine oplevelser og erfaringer med tidligere spiseforstyrrelse, og hvad der hjalp hende med at overvinde den.
Tue, 27 Aug 2024 - 28min - 10 - 010 - Når scenelyset slukker: Et nyt kapitel begynder - Julie del 2
Hvordan bryder du fri af en rolle, som før var hele dit liv, og viser verden at du er så meget mere end det?
Hvad kræver det og vende sit liv på hovedet, starte på en helt ny hverdag, møde helt nye mennesker, og samtidig hvile sig meget i dig selv at du tropper op som du er, og så må de tage dig eller lade være?
Og hvordan bliver du ved med at se det gode i alle mennesker, uanset hvad livet har budt dig?
Tue, 20 Aug 2024 - 31min - 9 - 009 - Når scenelyset slukker: Et nyt kapitel begynder - Julie del 1
Julie er certificeret mindset coach, fitness & livsstils coach, og så hun IFBB PRO Bikini atlet, som er noget af det højeste du kan opnå inden for bodybuilding.
Men vejen dertil har ikke været nem.
OCD, spiseforstyrrelse, og stress, er blot nogen af de udfordringer Julie har skulle navigere i, samtidig med at forsøge at finde sin plads i livet, og finde svaret som mange af os leder efter: Hvem er jeg?
Tue, 13 Aug 2024 - 30min - 8 - 008 - Fra Travbanen til teamleder: Den stille hestepige der blev leder - Laura del 2
Hvad kræver det at udvikle sig fra den generte pige i klassen, der slet ikke turde at række hånden op, til at hvile så meget i sig selv, at man slet ikke tvivler på sig selv og sine evner?
Hvordan bliver man så bevidst, at de negative tanker ikke længere får lov at styre dig, men at det kun er de positive tanker du giver plads til?
Og hvilken indsats kræver det af dig, hvis du virkelig vil udvikle dig, og gennemgå den forandring du drømmer om?
Tue, 06 Aug 2024 - 22min - 7 - 007 - Fra Travbanen til teamleder: Den stille hestepige der blev leder - Laura del 1
Hvordan går man fra at være den generte pige der altid gemte sig bag mor, og ikke turde sige hej til nogen, til at at blive leder på et bosted for svært udviklings hæmmede?
Hvor meget betyder det at have sine heste, ikke kun at kunne betro sig til, men også det ansvar der følger med, når man er elite Travrytter?
Og hvad kræver det at gå fra at være så introvert, at du ikke tør at tage telefonen derhjemme, til at søge og få et job på tanken som ekspedient, og være tvunget til at sige hej til fremmede?
Tue, 30 Jul 2024 - 24min - 6 - 006 - Når samfundet ikke rummer ADHD - Alex del 2
Hvor langt skal man ud, og hvor mange nederlag skal man tage, før man søger alternative behandlinger?
Er urtete og ud-af-kroppen-oplevelser, kun noget for hippier, eller har det faktisk en effekt?
Alexander deler hans erfaringer med alternative behandlinger, og hvordan han fandt hans vej tilbage til livet.
Alexander fortæller hvordan han fandt sin plads i samfundet, hvor han ikke var et ADHD offer, men men vinder der nægtede at give op og bukke under for presset, uanset hvad livet har budt ham, og hvor sort det har set ud.
Tue, 23 Jul 2024 - 27min - 5 - 005 - Når samfundet ikke rummer ADHD - Alex del 1
Hvad stiller man op når man ikke kan være i sit eget hovede og krop? Hvad gør man når ADHD’en tager magten fra dig og tvinger dig til at træffe valg du egentlig ikke har lyst til?
Alexander deler hans erfaringer med et liv med ADHD, og om ikke at passe ind i de kasser som samfundet har skabt. Du får et unikt indblik i hvordan det er og vokse op og føle du ikke passer ind nogen steder, og hvad der sker når hverken lærere, læger eller psykiatrien kan hjælpe dig.
Tue, 16 Jul 2024 - 27min - 4 - 004 - Når festen slutter: Fra Paradise til social angst - Jonass del 2
Hvordan går man fra at skulle planlægge sine gåture udefra skraldespande at kaste op i, til at overvinde angsten og stå stærkere end nogensinde før?
Hvilket mindset skal man have, for selv at kunne lægge en plan ud af angsten, mens man ikke engang kan bevæge sig udenfor en dør?
Jonass deler for første gang hans historie, og deler alle de værktøjer med dig han selv brugte, til at overvinde angsten og komme ud på den anden side. I dag har Jonass sin egen virksomhed og jagter sin drøm om at hjælpe andre, og gøre en forskel, for andre mennesker.
Tue, 09 Jul 2024 - 35min - 3 - 003 - Når festen slutter: Fra Paradise til social angst - Jonass del 1
Hvordan går man fra at være konge af natten til at kæmpe med umotiveret opkast? Hvad sker der indeni når man bare gerne vil være et forbillede, og give folk en god oplevelse, til at få social angst og ikke kunne færdes blandt andre mennesker?
Jonass deler for første gang sin historie med angst og hvordan det hele startede da festen sluttede efter Paradise Hotel.
Tue, 02 Jul 2024 - 28min - 2 - 002 - Fra Misbrug til TankeRo Del 2/2
I anden del af fra Misbrug til TankeRo får du et indblik i hvorfor kriminalitet og stofmisbrug kan overtage kontrollen af et menneske. Du bliver inviteret helt ind hvor alle tanker og følelser bliver delt med dig når livet er aller mørkest og hvordan du får øje på lyset igen og finder en vej tilbage til livet.
Tue, 25 Jun 2024 - 38min - 1 - 001 - Fra Misbrug til TankeRo Del 1/2
I første del af fra Misbrug til TankeRo får du et indblik i hvordan vold og misbrug påvirker et barn op igennem opvæksten og hvad der sker indeni når tryghed og kærlighed bliver erstattet af frygt og ensomhed.
Tue, 25 Jun 2024 - 30min
Podcasts semelhantes a Bryd Tabuet
Mørkeland Camilla & Kristine
El Partidazo de COPE COPE
Herrera en COPE COPE
La Linterna COPE
Es la Mañana de Federico esRadio
La noche de Cuesta esRadio
La Trinchera de Llamas esRadio
Hondelatte Raconte Europe 1
Affaires sensibles France Inter
LEGEND Guillaume Pley
El colegio invisible OndaCero
La Rosa de los Vientos OndaCero
Les grands dossiers de l'Histoire par Franck Ferrand Radio Classique
Espacio en blanco Radio Nacional
Entrez dans l'Histoire RTL
Le grand récit RTL
Les Grosses Têtes RTL
L'Heure Du Crime RTL
Parlons-nous RTL
El Larguero SER Podcast
Nadie Sabe Nada SER Podcast
SER Historia SER Podcast
Todo Concostrina SER Podcast
Un Libro Una Hora SER Podcast