Filtrar por gênero

Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab

Hvad regner du med!? - samtaler om styrke, sundhed og kroppens usynlige regnskab

Anna Bogdanova

Sæson 1: Ting, du ikke dør af… men kan du leve med dem? Hvordan undgår vi at stå med en tom kropskonto, når vi er klar til at nyde pensionen? Sådan spørger kropsøkonom og træningsspecialist Anna Bogdanova i denne podcast. I første sæson taler hun med 9 kvinder, der trods bl.a. kroniske smerter, stress, depression og overgangsalder har formået at opbygge nok styrke og overskud på kropskontoen til, at deres krop og hoved kan følge med alt det, de gerne vil. Lyt med og find ud af, hvad der skal til, hvis vi ikke bare vil leve længere, men også leve stærkere. Hele livet.

33 - Brevkasse: Om at vide, hvornår man er klar
0:00 / 0:00
1x
  • 33 - Brevkasse: Om at vide, hvornår man er klar

    Hvordan ved jeg, om jeg er klar til styrketræning, eller om jeg risikerer at overbelaste mit nervesystem og trigge symptomer? Det spørger en lytter om efter at have hørt episoden om at leve med senfølger fra en hjernerystelse. Anna Bogdanova svarer på spørgsmålet og opsummerer nogle af de vigtigste pointer i denne sidste episode af podcastens første sæson: Hvad har vi lært om kroppens usynlige regnskab af de historier, vi har hørt?

    Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dk.


    Mon, 20 Apr 2026 - 24min
  • 32 - Perspektiv: Kan din sundhedsforsikring hjælpe dig med at leve et sundere liv?

    Flere og flere danskere tegner en sundhedsforsikring. Men hvad betyder det for vores arbejdsevne og livskvalitet i fremtiden? Det spørger Anna Bogdanova om i denne episode, hvor hun har besøg i studiet af Stefan Knapp. Han er Global Head of Health Insurance i PA Consulting og mener endnu ikke, at sundhedsforsikringerne formår at løfte den opgave, der ligger i forebyggelse. For hvem har egentlig ansvaret for, at vi undgår sygdom og funktionstab? Og skaber forsikringerne et a- og et b-hold, når det kommer til den behandling, vi får?

    Læs mere på hvadregnerdumed.dk.


    Mon, 13 Apr 2026 - 42min
  • 31 - Bonus til episode 9: Træning med Lene

    I podcast-episoden 'En hovedrystende sag' fortæller Lene, hvordan en hjernerystelse vendte hele hendes liv på hovedet. I denne video viser hun nogle øvelser, som har hjulpet hende til at balancere sit nervesystem og skabe daglige succesoplevelser med sin egen styrke og kapacitet.

    OBS: Denne episode kan kun ses som video på Spotify og på ⁠www.hvadregnerdumed.dk.⁠

    Spørgsmål? Skriv til podcast@annabogdanova.dk

    Mon, 06 Apr 2026 - 18min
  • 30 - Episode 9: En hovedrystende sag

    Hvert år rammes ca. 25.000 danskere af hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig hurtigt; men op mod 7.000 får langvarige følger som træthed, svimmelhed, hukommelsesbesvær og søvnproblemer. I denne episode har Anna Bogdanova besøg af Lene, der lever med senfølger efter en hjernerystelse fra en skiulykke. Med vilje og stædighed har hun over årene fundet frem til en hverdag, der fungerer godt trods begrænsninger. Lyt med her, når Anna og Lene taler om og regner på de små fysiske og aktive investeringer, der har fået Lenes kropslige regnskab til at gå bedre op.

    Læs mere om podcasten på hvadregnerdumed.dk

    Mon, 06 Apr 2026 - 38min
  • 29 - Brevkasse: Om stress, styrketræning og selvregulering

    Er det for sent for mig at gå i gang med styrketræning?” Det spørger en lytter om i denne episode af brevkassen. Hun vil gerne styrke sin knogle- og muskelmasse, men på grund af blandt andet langvarig stress er hun bange for, at hun ikke kan holde til belastningen. Anna Bogdanova svarer på spørgsmålet og fortæller også lidt overordnet om stress: Hvad det gør ved hjernen, og hvordan man kan arbejde med selvregulering for at genopbygge sin modstandsdygtighed.

    Læs mere på hvadregnerdumed.dk.

    Mon, 30 Mar 2026 - 19min
Mostrar mais episódios