Nach Genre filtern

Det, vi elsker

Det, vi elsker

Vi Elsker Serier

Hver uge dykker kulturjournalist Carina Nørgaard Schou fra Vi Elsker Serier ned i alt det, der optager hende inden for kulturens verden. Dyk med ned i alt inden for de nyeste serier, film, dokumentarer, teaterstykker, litteratur og tv. Kort sagt: alt det, vi elsker.

117 - Johanne Louise Schmidt og Lars Mikkelsen om ‘Rivalerne’
0:00 / 0:00
1x
  • 117 - Johanne Louise Schmidt og Lars Mikkelsen om ‘Rivalerne’

    Hvem har ret til naturens ressourcer, og hvordan ønsker vi at efterlade vores natur til de kommende generationer? Det er nogle af de spørgsmål, som den nye TV 2-serie ‘Rivalerne’ stiller.

    I denne episode af ‘Det, vi elsker’ har vært Carina Nørgaard Schou fået besøg af seriens to hovedrolleindehavere og rivaler, Johanne Louise Schmidt og Lars Mikkelsen, til en snak om seriens konflikt om et åløb, der udfolder en større historie om magt, korruption og politik i et lokalsamfund.

    Vi taler også om de to skuespilleres tidligere samarbejder, der bl.a. tæller en optræden i Cirkusrevyen med Lars Mikkelsen iført skriggrønt græshoppekostume, og hvad der egentlig skal til for at spille en rigtig god skurk.

    Vært: Carina Nørgaard Schou 
    Produktion og klip: Laura Engby 
    Podcasten er produceret af Heartbeats

    Thu, 10 Sep 2026
  • 116 - Hella Joof og Andrea Heick Gadeberg om ‘Nøjsomheden’

    Hella Joof har i denne uge premiere på sin 10. spillefilm ‘Nøjsomheden’ – en filmatisering af Stine Askovs elskede roman om kærlighed og fællesskab i et socialt boligbyggeri.

    I denne episode har vært Carina Nørgaard Schou besøg af instruktør Hella Joof og hovedrolleindehaver Andrea Heick Gadeberg til en snak om filmens kærlighedshistorie mellem Mona og Nikolaj, der kommer fra vidt forskellige sociale baggrunde, men forelsker sig på trods.

    Vi taler også om bøgernes forunderlige indvirkning på den drømmende Mona og om det stærke sammenhold mellem de skøre og skæve eksistenser i Nøjsomhedens kulørte persongalleri.

    Vært: Carina Nørgaard Schou
    Produktion og klip: Laura Engby 
    Podcasten er produceret af Heartbeats

    Thu, 27 Aug 2026
  • 115 - Julie Ølgaard og Neel Rønholt om ’Dobbeltspil’

    Julie Ølgaard og Neel Rønholt har været venner og kolleger gennem mange år. Nu står de over for hinanden i den nye danske thriller ’Dobbeltspil’ – med Julie i den særlige dobbeltrolle som både skuespiller og instruktør.

    I denne episode af ’Det, vi elsker’ møder Carina Nørgaard Schou de to til en samtale om filmen, om løgne, bedrag og manipulation – og om at arbejde tæt sammen, når man også er gode venner privat.

    De fortæller om optagelserne, deres mangeårige venskab og fælles historie – og Julie fortæller, hvorfor hun efter mange år som skuespiller har fået lyst til også at stå bag kameraet.

    Vært: Carina Nørgaard Schou
    Produktion og klip: Laura Engby og Emma Engdal
    Podcasten er produceret af Heartbeats

    Thu, 13 Aug 2026
  • 114 - Pernille Fischer Christensen og Lars Ranthe om 'Vores løfte'

    I denne episode af 'Det, vi elsker' får vært Carina Nørgaard Schou besøg af instruktør og manuskriptforfatter Pernille Fischer Christensen og skuespiller Lars Ranthe til en samtale om den første store danske spillefilm om MeToo.

    I 'Vores løfte' møder vi et ægtepar, hvis liv bliver vendt på hovedet, da manden pludselig bliver centrum for en række offentlige anklager om seksuelle krænkelser.

    Vi taler om, hvordan man portrætterer mennesker midt i en mediestorm, og om de spørgsmål, historien rejser om skyld, tvivl, kærlighed og loyalitet. Hvordan påvirker anklagerne de mennesker, der står tæt på? Og hvad sker der, når man pludselig bliver tvunget til at se på sin fortid i et nyt lys?

    Vært: Carina Nørgaard Schou 
    Klip og produktion: Freja Kjær Schmidt 
    Podcsten er produceret af Heartbeats

    Thu, 18 Jun 2026
  • 113 - Marijana Jankovic og skuespiller Dejan Čukić om ‘Hjem’

    I dette afsnit af ‘Det, vi elsker’ får Carina Nørgaard Schou besøg af instruktør og skuespiller Marijana Jankovic og skuespiller Dejan Čukić til en personlig samtale om den nye spillefilm ‘Hjem’.

    Samtalen kredser om at vokse op mellem to kulturer, følelsen af aldrig helt at høre til og om de spor, migration og splittede familier sætter i både børn og voksne.

    Marijana fortæller om at basere filmen på sine egne oplevelser som barn af gæstearbejdere, mens Dejan deler sin historie om at blive efterladt i Jugoslavien, da hans forældre rejste til Danmark for at arbejde.

    De taler også om forældrenes svære valg, børn som familiens oversættere og om spørgsmålet: Hvor er hjem egentlig?

    Vært: Carina Nørgaard Schou
    Klip og produktion: Freja Kjær Schmidt
    Podcasten er produceret af Heartbeats

    Thu, 14 May 2026
Weitere Folgen anzeigen