Nach Genre filtern
Snup en litterær snack med på vejen, når forfattere, bogfolk og kulturpersonligheder deler deres stærkeste læseoplevelser med os alle. I podcasten ’Yndlingsbog’ spørger vi en person, der elsker at læse, hvad der er den bedste bog, de har læst inden for det seneste år. Vi har to krav til bogen – den skal være oversat til dansk, og man skal kunne låne den på biblioteket.
Det er litteratur på lyd, det er begejstring for bøger i snack size, og det er lækkert!
Lyt med, bliv klogere på hvad andre sætter pris på, når de læser, og få inspiration til dit eget læseliv.
Podcasten er produceret af Københavns Biblioteker.
I studiet: Signe Højlund, Jakob Andersen og Mathias Emil Stenrøs
Teknik: Berit Freyheit. Lyddesign: Erwin Plahn.
- 225 - Felix Thorsen Katzenelson: Det er et godt råd til livet – det ku' godt stå henover lænden!
Hvad tænker du, når du hører ordet "poesi"? Måske noget smukt. Sikkert noget svært. Måske tænker du på metaforer og symboler, der skal oversættes – som hvis et digt skulle løses som en rebus. Sådan har mange af os det. Men poesi kan også være sjovt og handle om noget så genkendeligt og jordnært som... onkler. I dette afsnit af Yndlingsbog kan du høre forfatter og journalist Felix Thorsen Katzenelson fortælle om, hvordan Pia Juuls digtsamling Avuncular fik ham til at tænke på sin onkel Keld – og hvorfor den både fik ham til at grine, sørge og måske endda overveje en tatovering med et citat fra et af digtene. I studiet: Mathias Emil StenrøsOptagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden:Avuncular af Pia JuulSkruk skurk af Felix Thorsen Katzenelson
Wed, 28 Oct 2026 - 224 - Nana Fatou: Den lærte mig at nyde det langsomme ved en roman
Visse bøger er ren sliklæsning. Andre skal man kæmpe sig mere igennem. Romanen ’Menneskets dybeste erindring’ af den senegalesiske forfatter Mohamed Mbougar Sarr hører til sidstnævnte kategori. Den handler bl.a. om komplekse emner som kolonialisme og racisme, og den sætter spørgsmålstegn ved, om alle har lige ret til historien og til at fortælle den. Men den har også et medrivende spændingsplot, så giver man sig i kast med den, er oplevelsen stor og sent glemt. I dette afsnit kan du høre digter Nana Fatou fortælle om sit møde med forfatteren, og om hvorfor ’Menneskets dybeste erindring’ nok var en svær læseoplevelse, men også hendes yndlingsbog fra det seneste år. I studiet: Mathias Emil StenrøsOptagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Menneskets dybeste erindring af Mohamed Mbougar Sarr Toubab af Nana Fatou Pligten til vold af Yambo Ouologuem
Wed, 14 Oct 2026 - 223 - Thomas Bach: Et magisk spænd mellem det triste og det sjove
Lyt med, når Thomas Bach fortæller om sin læseoplevelse af Sjóns Skygge-Baldur, som han læste første gang i 2005 og sidenhen løbende er vendt tilbage til. Hvordan har hans oplevelse af romanen ændret sig - og hvordan har romanen ændret ham? Hør også hvorfor er det essentielt for Thomas Bach, at Sjón sammenfletter smerten med håbet og humoren – og ligeledes det videnskabelige med det mystiske og ukendte? Og har Sjóns mørke sat spor i Thomas Bachs egen roman? I studiet: Jakob AndersenOptagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Skygge-Baldur af SjónBunker af Thomas Bach
Wed, 30 Sep 2026 - 222 - Liv Helm: En bog der sidder i kødet for evigt
Nogle bøger bliver siddende i kroppen, når man har læst dem. Man kan ikke 'ikke-ha-læst-dem', når først siderne er læst - og man derigennem har oplevet de historisk faktuelle grusomheder, de beskriver. Og sådan en læseoplevelse var Levende og døde af sydkoreanske Han Kang for Liv Helm. I dette afsnit kan du høre forfatter og teaterinstruktør Liv Helm fortælle om Levende og døde og det forfærdelige kapitel i Sydkoreas historie, som den handler om. Liv Helm forklarer, hvordan Han Kang behandler det grusomme historiske traume, så det udfolder sig som et eminent poetisk værk, der er med til at ændre vores forståelse af historien og skubbe til politiske dagsordener. I studiet: Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Levende og døde af Han Kang Vegetaren af Han Kang Med hjertet i hånden af Liv Helm Hvis du er bange, så ryk tættere på af Liv Helm
Wed, 16 Sep 2026 - 221 - Bue Peitersen: En overflod af forbandelser
Kan et forbandelsesdigt proppet med populærkultur, voldlige besværgelser, intellektuelle referencer og en kæmpe spand energidrik være spændende læsestof? Ja, siger Bue P. Peitersen. I dette afsnit fortæller han om Anders Abildgaards langdigt, Ibis. En videreskrivning på Ovids Metamorforser, som tager form som er en lang smædesang af et ukendt du. Og hvordan det kan være interessant at høre på et nonstop verbalt overfald af et ukendt du, ja, det kan du høre meget mere om i dette afsnit af Yndlingsbog. I studiet: Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Ibis af Anders Abildgaard Kagemand af Bue P. Peitersen Jeg er så lyserød men jeg er også Gud af Bue P. Peitersen
Wed, 02 Sep 2026 - 220 - Dy Plambeck: Oplevelsen af kvindeliv som omdrejningspunkt
Hvordan kan en roman fra 1912 stadig være aktuel, når det handler om at skildre kvindeliv? Hør Dy Plambeck fortælle om hendes oplevelse af Marie Bregendahls roman, En dødsnat. En fortælling som skildrer en enkelt nats hændelsesforløb, hvor en mor føder en dreng og selv dør som konsekvens af fødslen. Dy Plambeck læste romanen første gang i hendes ungdom, mens hun gik på Forfatterskolen, hvor den var med til at vise, hvordan kvindeliv kunne være omdrejningspunktet i fortællinger. Og da Dy Plambeck senere læser den - nu som mor - giver romanen en helt ny oplevelse af voldsomhed og sorg, hvilket du kan høre meget mere om i dette afsnit. I studiet: Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: En dødsnat af Marie Bregendahl Mod midnatssolen af Dy Plambeck
Wed, 19 Aug 2026 - 219 - Dorthe Nors: Genlæs Fiskerne, for søren, den er så dejlig!
Det er nu, du skal begynde at læse baglæns. Sådan lyder det fra forfatter Dorthe Nors i en levende samtale om en af dansk litteraturs store klassikere, nemlig Hans Kirks 'Fiskerne' fra 1928. Kollektivromanen om den lille gruppe af fiskere fra Harboøre er vital, øm, fuld af menneskekundskab og humor og viser os, hvad det vil sige at have en menneskelig stemme. Lyt til Dorthe Nors' anbefaling af 'Fiskerne' – vi lover ikke at plotspoile, hvis du stadig har denne klassiker til gode. I studiet: Signe Marie Højlund Optagelse og klip: Mai-Britt Tollund og Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Fiskerne af Hans Kirk Spænd af Dorthe Nors En linje i verden af Dorthe Nors
Thu, 16 Jul 2026 - 218 - Susan Knorrenborg: Sexscener der skaber både medfølelse og comic relief
Hør forfatter og debatredaktør Susan Knorrenborg dele sin kæmpe begejstring for romanen ’Wellness’ af amerikanske Nathan Hill. Det er en bog, der gør tabuerne udholdelige, og man får et kærligt blik på sig selv gennem romanens karakterer. Susan forklarer, hvordan både hun og Nathan Hill bruger pinagtige sexscener til at skabe medfølelse og comic relief. Lyt også med for et uventet tvist på skumfidustesten. I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Wellness af Nathan Hill De truer med en partybus af Susan Knorrenborg Spørg John af Susan Knorrenborg
Wed, 10 Jun 2026 - 217 - Mikas Lang: Toni Morrisons romaner er ikke bange for at være her
Vi har alle sammen brug for fortællinger om, hvor vi kommer fra, og hvorfor vi er her, og Mikas Lang arbejder både som forfatter og oversætter med diaspora, identitet, racisme og magtkritik. I denne episode af Yndlingsbog kaster Mikas Lang sig ud på det dybe vand i en samtale om legendariske Toni Morrisons kæmpeværk 'Salomons sang'. Det er fortællingen om Milkman Dead og hans søgen efter sandheden om sit ophav, fra sin fødeby i det amerikanske Rustbælte til slægtens arnested dybt begravet i den amerikanske slavehistorie. I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Salomons sang af Toni Morrison Bamberg Blues af Mikas Lang
Wed, 13 May 2026 - 216 - Kulturborgmesterens yndlingsbog - med Christopher Røhl
Hør Københavns kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester fortælle, hvordan romanen ’Annas sang’ bragte ham helt ind i en anden verden på cykelturene til og fra politiske møder. Vi taler om, hvad god litteratur gør ved din sjæl, hvad lydbogen kan, som papirbøgerne ikke kan, og frem for alt hvad det var i Benjamin Koppels roman, der gjorde størst indtryk på Christopher Røhl. I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnVi siger i episoden, at vi lægger et link til romanen 'Annas sang' både på e-Reolen og på biblioteket, men faktisk ligger det hele samlet lige her på bibliotekets hjemmeside: Annas sang af Benjamin Koppel (bog, lydbog, e-bog)
Wed, 29 Apr 2026 - 215 - Asger Schnack: En sublim gave til hele Danmark
Der skulle ikke mere end seks linjer til, fra den svensk/finske forfatter, Gunnar Björling, før Asger Schnack var solgt. De få linjer iscenesatte sproget på en måde, han aldrig før havde oplevet. Siden har Björling fuldt Asger Schnack som en fast kompagnon gennem livet. Og derfor er det også med stor eufori og glæde, at han i dette afsnit fortæller om sidste års oversættelse af Gunnar Björlings: En blyantstreg. En udgivelse som er intet mindre end en sublim gave til den danske befolkning ifølge Asger Schnack. I studiet: Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Gunnar Björling: En blyantstreg Asger Schnack: Graffiti: digte og skrift
Wed, 15 Apr 2026 - 214 - Lise Ringhof og Erik Valeur: De unge danske stemmer
Kom med ind i forfatterparret Erik Valeur og Lise Ringhofs læseverden. De har begge kastet sig over unge danske forfattere, og sammen taler vi om at være åben over for ungdommens sårbare og modige stemmer. Erik Valeur fortæller om sin oplevelse med romanen 'Bunker' af Thomas Bach og Lise Ringhof har valgt 'Jeg kunne flå noget levende' af Cecilie Grønlund. I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Jeg kunne flå noget levende af Cecilie Grønlund Bunker af Thomas Bach Sejrs vilje af Lise Ringhof og Erik Valeur
Wed, 01 Apr 2026 - 213 - Ditte Holm Bro: Forført og faret vild i natten
Kan det være en styrke ved en roman, hvis læseren er dømt til at fare vild i dens kringlede udsagn? I dette afsnit af Yndlingsbog kan du høre om Ditte Holm Bros oplevelse af Djuna Barnes’ klassiker Natteskov - og hvorfor hun ser det som en kæmpe kvalitet ved romanen, at den netop lader læseren fare vild i nattens begær og udsigelser. I studiet: Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Djuna Barnes: Natteskov Ditte Holm Bro: Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler Ditte Holm Bro: Eva & Jeanne Ditte Holm Bro: Fladland
Wed, 18 Mar 2026 - 212 - Lotte Kirkeby: Tag med Simone de Beauvoir til et Paris, der ikke længere findes
Følg med forfatter Lotte Kirkeby i fodsporene på en af de mest ikoniske feministiske tænkere, nemlig franske Simone de Beauvoir. 'En velopdragen ung piges erindringer', alene titlen siger jo den del. Velopdragen bliver hun ikke ved med at være, og i erindringsværket følger vi dannelsen af en ægte fritænker. Samtidig er det en rejse tilbage til et Paris i begyndelsen af 1900-tallet, som er sanselig, historisk og dybt betagende. Lyt med, når Lotte Kirkeby forklarer, hvorfor hun har valgt netop dette værk som sin yndlingsbog inden for det seneste år. I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: En velopdragen ung piges erindringer af Simone de Beauvoir Det andet køn af Simone de Beauvoir Resten af sommeren af Lotte Kirkeby
Wed, 04 Mar 2026 - 211 - Jesper Stein: Det er Theis fucking Ørntoft og det er smukt
Forfatter Jesper Stein deler sin begejstring for romanen 'Habitat' af danske Theis Ørntoft - og også sin irritation, som gerne må være der. Lyt med, når Jesper Stein forklarer, hvorfor 'Habitat' har rørt ham dybt på mange niveauer, og hør også, hvorfor han ikke ser den som en roman om at være mand, men om at være menneske. I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Habitat af Theis Ørntoft Lejr af Jesper Stein Ædru af Jesper Stein
Wed, 18 Feb 2026 - 210 - Ursula Andkjær Olsen: Voiceover til en usynlig film
Hvad kan et digt om en gris, der stikker af fra en svinetransport, fortælle om vores verden og begær efter nydelse? Hør digter Ursula Andkjær Olsen fortælle om Nath Krauses digtsamling 'Trilogi', hvor hun både oplever sorg, absurde økosystemer, kapitalismekritik og erkendelsen af, at nydelse ikke er noget, vi bør begære - det er noget, som er tilgængeligt for os, hvis vi undsiger kapitalismens forførende fortællinger. I studiet: Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Trilogi af Nath Krause Logan i Aokigahara af Nath Krause Lulus sange og taler af Ursula Andkjær Olsen
Wed, 04 Feb 2026 - 209 - Fine Gråbøl: En tekst der ikke behøver at gå op
Kan man blive draget af en roman, hvor tingene ikke går op? Hvor tid og fortællerposition vibrerer som et ustabilt atom? Forfatter Fine Gråbøl er faldet hovedkulds for Tarjei Vesaas’ lille sublime roman 'Sandeltræet'. En fortælling om en ung drengs oplevelse af morens graviditet – der definerer en afgrænset tidsperiode, der paradoksalt samtidig sitrer af tidsløshed, ophør og et ikke synligt kaos. Hør Fine forklare hvorfor i denne episode af 'Yndlingsbog'. I studiet: Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Sandeltræet af Tarjei Vesaas Vårnat af Tarjei Vesaas Fuglene af Tarjei Vesaas Is-slottet af Tarjei Vesaas Hundrede børn af Fine Gråbøl Ungeenheden af Fine Gråbøl
Wed, 28 Jan 2026 - 208 - Årets bog hos Yndlingsbog-værterne
Yndlingsbog er så småt på vej på juleferie, så i dette afsnit er begge værter, Signe og Jakob, mødt op til en snak om den bedste bog, de hver især har læst i 2025. I den ene bog hører vi om Nils Viks sidste dag i livet – og i den anden drømmes der om evig kærlighed. Så om du er til kortsigtede eller langsigtede bøger, er der masser af spændende tanker på højkant – og grundlæggende bare to topgode boganbefalinger. I studiet: Signe Højlund og Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Den dag Nils Vik døde af Frode Grytten Brian og Stefan for evigt af Bjørn Rasmussen
Wed, 10 Dec 2025 - 207 - Christian Lundager: Hvordan kan noget så nørdet være så spændende?
Ved du, hvad oprindelige folk har brugt mos til? Og hvad er en bryolog? Litterær oversætter Christian Lundager gør os klogere på en helt særlig udgivelse, som kombinerer naturlitteratur med skønlitterære greb, nemlig bogen 'Om at samle mos' af Robin Wall Kimmerer. Christian Lundager har blandt andet oversat sci-fi-romanen ’Ministeriet for tid’ af Kaliane Bradley, han har oversat Colson Whitehead, og fra tysk har han oversat bøgerne ’Havtorntid’ og ’Nattevagt’ af Hanns Cibulka. Det er også Christian Lundager selv, der står bag oversættelsen af ’Om at samle mos’ fra amerikansk til dansk.I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin PlahnBøger til episoden: Om at samle mos af Robin Wall Kimmerer Braiding Sweetgrass af Robin Wall Kimmerer Åleevangeliet af Patrik Svensson Træernes hemmelige liv af Peter Wohlleben Ministeriet for tid af Kaliane Bradley Havtorntid af af Hanns Cibulka Nattevagt af Hanns Cibulka
Wed, 03 Dec 2025 - 206 - Luka Holmegaard: Den her bog gør lige det, en rigtig god bog skal
Forfatter Luka Holmegaard tager os med ind i en ikke så fjern fremtidsversion af det Europa, vi kender, når han fortæller om sin yndlingsbog inden for det seneste år. Det er romanen 'Den frie verden' af Lone Aburas, som også har undertitlen 'En first world-tragedie'. Bogen fanger ifølge Luka den ulighed, der opstår inde i folks liv og mellem mennesker, på grund af den ulighed, der er i verden, og på den måde gør den lige det, en rigtig god roman skal – nemlig at få det personlige og det politiske til at spille sammen. Hør Luka Holmegaard dele sin store begejstring for bøger og biblioteker i denne uges afsnit af Yndlingsbog. I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Den frie verden af Lone Aburas Havet i munden af Luka Homegaard Look af Luka Holmegaard Graceland af Luka Holmegaard Emma Emma af Luka Holmegaard
Wed, 26 Nov 2025 - 205 - Johanne Bille: Tag venskaberne alvorligt
Forfatter Johanne Bille kalder romanen 'Banalt mareridt' af Halle Butler for både en arbejdspladsroman, et portræt af tiden og en roman, der tager venskaber og vennedynamikker dybt seriøst. Men hvor Johanne Bille selv skriver romance eller feel-good, kan Helle Butlers bøger beskrives som feel-bad. Det er skuffelsen over voksenlivet, der er på spil. Hør Johanne forklare, hvorfor 'Banalt mareridt' er den bedste bog, hun har læst i år - og få hendes tips til at læse mere sammen med dine venner. Johanne Bille er selv forfatter til Boghandel Blåregn-serien og flere andre romaner. I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Banalt mareridt af Halle Butler Det nye mig af Halle Butler På alle fire af Miranda July Habitat af Theis Ørntoft Mødet i olivenlunden af Johanne Bille Mens haven springer ud af Johanne Bille
Wed, 19 Nov 2025 - 204 - Malte Tellerup: Litterær upcycling
Kan man blive udfordret af digte, samtidig med at man føler sig velkommen og mødt? Og hvordan skaber man et sprog for klimakrisen, hvor man ikke løber hovedet mod muren i videnskabens deterministiske udsagn? Det lyder måske komplekst, men det er netop de tanker og spørgsmål, som forfatter Malte Tellerup oplever at blive inviteret ind i, når han læser Andreas Vermehrens bog Gaia uhyre. Hør ham forklare hvorfor i denne uges episode af podcasten Yndlingsbog. I studiet: Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Andreas Vermehren Holm: Gaia uhyre Malte Tellerup: Landsbyen genrejst Malte Tellerup: Spræng fabrikken
Wed, 12 Nov 2025 - 203 - Moussa Mchangama: Det her skal vi tale meget mere om
Medrivende, poetisk, magisk og vigtig på alle mulige leder og kanter. Sådan beskriver Moussa Mchangama 'Sejl ikke til havet', som er hans yndlingsbog inden for det seneste år. Romanen er skrevet af den samiske forfatter og journalist Elin Anna Labba, og den åbner nogle kapitler i vores nordiske historie, som vi bør tale meget mere om - og så er det derudover en vidunderlig fortælling. Ugens gæst: Moussa Mchangama er selv forfatter til bogen 'Tekster om hjem', som rummer tanker om, hvad der udgør en familie og et hjem, alternative fællesskaber og retten til at drømme om forandringer. Hør Moussa fortælle om 'Sejl ikke til havet' i dennes uges episode af Yndlingsbog. I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Sejl ikke til havet af Elin Anna Labba Tekster om hjem af Moussa Mchangama
Wed, 05 Nov 2025 - 202 - Laura Ringo: Må en roman tage røven på dig?
Er vi blevet så vant til at læse autofiktion, at forfatterne kan bilde os alt muligt ind? Forfatter Laura Ringo blev hevet rundt i manegen, da hun læste den franske stjerne Delphine de Vigans roman ’Baseret på en sand historie’. Hør Laura Ringo Fortælle, hvorfor hun har valgt netop den bog som sin yndlingsbog. Laura Ringo er selv forfatter til en efterhånden ret stor stak romaner, senest ’Efter kort tids sygdom’, som udkom i 2025. I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Efter kort tids sygdom af Laura Ringo Baseret på en sand historie af Delphine de Vigan Alt må vige for natten af Delphine de Vigan Misery af Stephen King
Wed, 29 Oct 2025 - 201 - Katrine Engberg: Spændingsopbygning som krimiforfattere kan lære af
Stine Askovs præcise beskrivelser af forholdet mellem omsorgsgiver og -modtager i romanen ’Varme hænder’ rammer Katrine Engberg lige der, hvor litteraturen gør en forskel – og Katrine anbefaler alle danske krimiforfattere at læse bogen. Hør hende forklare hvorfor. Katrine Engberg har udgivet kriminalromanen ’De uønskedes paradis’ i 2025, som er tredje – og muligvis sidste – bind i serien om kriminaldetektiv Liv Jensen. De to første bøger i serien hed ’Det brændende blad’ og ’De hvide nætter’. Før det udgav Engberg fem bind i den meget populære serie om Kørner og Werner, og endnu før det arbejdede hun som danser, koreograf og instruktør. I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Stine Askov: Varme hænder Stephen King: Misery Katrine Engberg: De uønskedes paradis Katrine Engberg: De hvide nætter Katrine Engberg: Det brændende blad
Wed, 22 Oct 2025 - 200 - Morten Pape: Ramt af poesi
Der er langt fra Morten Papes barske socialrealisme til Christel Wiinblads inderlige poesi. Ikke desto mindre er Morten Pape ligefrem arrig over, at ingen før har fortalt ham, hvor fantastisk en læseoplevelse der bare lå og ventede på ham i form af Christel Wiinblads bøger. Når man ikke lige har fået læst digte som godnathistorier som barn, kan det være svært at finde den rigtige vej ind i lyrikkens verden – men den vej har Morten Pape fundet, og han tager alle os andre med på turen. Vil du med? I studiet: Signe Højlund Optagelse og klip: Berit FreyheitLyddesign: Erwin Plahn Bøger til episoden: Morten Pape: Nøglebarn Morten Pape: Planen Christel Wiinblad: Deep Purple Christel Wiinblad: Sommerlys Christel Wiinblad: Min lillebror (kun tilgængelig som e-bog)
Tue, 14 Oct 2025 - 199 - Velkommen til Yndlingsbog
Københavns Biblioteker står bag en ny litterær podcast, som udkommer første gang den 14. oktober. Her deler forfattere, bogfolk og andre kulturpersonligheder deres læseglæde med os alle. Lyt med og bliv præsenteret for podcasten og de to skiftende værter. I studiet: Signe Højlund og Jakob Andersen Optagelse og klip: Berit Freyheit. Lyddesign: Erwin Plahn
Sat, 11 Oct 2025 - 198 - Litterær Lindring #5 Håbet banker på døren
På et afsides sted i et lille beskedent hus sidder en familie i afmægtig stilhed. De lytter til vinden og sneen udenfor, imens katastrofens omfang bliver tydeligere og tydeligere i det tarvelige lys: deres fattigdom kan ikke mere skjules. Men pludselig hører de et slag mod døren. Faren rejser sig tøvende for at åbne.Tilrettelæggelse: Anja BrygmannKlip og musikkomposition: Anne JeppesenMusikproduktion: Jens Brygmann
Tue, 12 Jan 2021 - 197 - Litterær Lindring #4 På sammenbruddets dag
Mathilde er på vej på arbejde, hun er slidt og udmattet efter sin chefs systematiske mobning. Da det forsinkede tog ankommer, får Mathilde klemt sig ind i den tætte masse af mennesker, men en pludselig højlydt jamren fra en anden togpassager tvinger Mathilde til at se sin egen angst i øjnene. Tilrettelæggelse: Anja BrygmannKlip og musikkomposition: Anne JeppesenMusikproduktion: Jens Brygmann
Tue, 15 Dec 2020 - 196 - Litterær Lindring #3 Helende hænder
”Lille hund” er hans navn, og han skriver et brev til sin vietnamesiske mor. Han fortæller om situationer i deres liv; om dengang en ældre kvinde kom ind i neglesalonen, hvor ”Lille hunds” mor arbejdede og bad om en pedicure. Kvinden havde en benprotese på sit ene ben, men bad ydmygt om at få behandlet det ben, der ikke længere var der. Moren traf et valg med hænderne.Tilrettelæggelse: Anja BrygmannKlip og musikkomposition: Anne JeppesenMusikproduktion: Jens Brygmann
Tue, 27 Oct 2020 - 195 - Litterær Lindring #2 Ydmygelsens grumme væsen
Paul D. har opsøgt Sethe mange år efter, at de begge er flygtet fra slaveejendommen ”Sweet Home”. De har begge dybe ar på sjæl og krop og fortrængte minder, men denne dag åbner Paul sig og begynder at fortælle om sin største ydmygelse og skam; da den sadistiske skolelærer på ”Sweet Home” gav ham bidslet på, og Paul holdt op med at være et menneske, da han så op.Tilrettelæggelse: Anja BrygmannKlip og musikkomposition: Anne JeppesenMusikproduktion: Jens Brygmann
Tue, 13 Oct 2020 - 194 - Litterær Lindring #1 Det svære forældreskab
Det er vinter. Den unge mor og hendes 5-årige datter Alexa står i prøverummet i et fint indkøbscenter, de skal købe underbukser, for Alexa har tisset i bukserne – igen. Men pengene er for små til underbukser, og moren roder med alarmen, imens hendes desperation bliver til ord. Alexa hører og ser alt og pludselig ser hun også et par sko på den anden side af forhænget.Tilrettelæggelse: Anja BrygmannKlip og musikkomposition: Anne JeppesenMusikproduktion: Jens Brygmann
Tue, 22 Sep 2020 - 193 - Kundskabens Hotel: #26 De usynlige byer
Marco Polo sidder i den aldrende Kublai Kahns palads og beskriver de byer, han har set på sine rejser rundt i storkhanens rige. I dette afsnit synker vi ned i Italo Calvinos betagende værk, hvor byerne er magiske, fyldt med mysterier, ukendte systemer, usynlige tråde - og altid tager form af de øjne, der ser på dem. Produktion: Anne JeppesenMedvirkende: Magnus Friis og Jakob Kjær
Thu, 25 Jun 2020 - 192 - Kundskabens Hotel: Corona-postkort #3 Dette er vand
Mens vi venter på, at bibliotekerne igen åbner dørene op, sender Kundskabens Hotel en række lydpostkort fra de isolerede biblioteksfolks hjemlige læsehjørner. I denne episode anbefaler Rasmus Riiskjær fra Husum Bibliotek David Foster Wallaces veloplagte, underholdningskritiske essaysamling. Produktion: Rasmus Riiskjær og Anne JeppesenKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik: Bumble Bee Bossa af Podington Bear
Fri, 15 May 2020 - 191 - Kundskabens Hotel: Corona-postkort #2 Svar på Helgas brev
Mens vi venter på, at bibliotekerne igen åbner dørene op, sender Kundskabens Hotel en række lydpostkort fra de isolerede biblioteksfolks hjemlige læsehjørner. I denne episode anbefaler Anja Brygmann fra Sydhavnens Bibliotek Bergsveinn Birgissons smukke roman, hvor 90-årige fåreavler Bjarni skriver et langt, personligt brev til sit livs kærlighed.Produktion: Anja Brygmann og Anne JeppesenKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik: Chopins nocturne nr. 9, spillet af Eduardo Vinuela
Thu, 30 Apr 2020 - 190 - Kundskabens Hotel: Corona-postkort #1 En dåres forsvarstale
Mens vi venter på, at bibliotekerne igen åbner dørene op, sender Kundskabens Hotel en række lydpostkort fra de isolerede biblioteksfolks hjemlige læsehjørner. I denne episode anbefaler Berit Freyheit fra “Bag Om København” August Strindbergs dystre, men herligt velskrevne fortælling om et ægteskab i opløsning. Varighed: 09:31Produktion: Berit Freyheit og Anne JeppesenKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World
Thu, 23 Apr 2020 - 189 - Kundskabens Hotel: #25 Pamela - ekstraordinær dyd og litterær sensation
Brevromanen ‘Pamela’ fra 1740 rokkede ved kønsroller og klasseskel, opfandt romangenren, gav anledning til en decideret fejde i sin samtid og banede muligvis vejen for menneskerettighederne. Kundskabens Hotel ser nærmere på Richardsons fortælling om den exceptionelt dydige tjenestepige Pamela, som satte Europa på den anden ende.Produktion: Caroline Enghoff og Anne JeppesenMedvirkende: Pernille Byberg Christoffersen og Anja BrygmannKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik: W.A. Mozart - ‘Una donna a quindici anni’ fra Cosi fan tutte, spillet af Skidmore College
Tue, 24 Mar 2020 - 188 - Kundskabens Hotel: #24 'Man må kunne slå ihjel, når det er nødvendigt'
Under en stor krigs afslutning bliver to 13-årige drenge efterladt hos en fremmed bedstemor. På egen hånd må de finde strategier for overlevelse i et grænseland, hvor kærlighed, moral, empati, mad og tøj ikke længere er en selvfølge. Kundskabens Hotel har talt med instruktør Jens Albinus forud for hans teateropsætning af ungarske Agota Kristofs roman "Det Store Stilehæfte". Produktion: Anne JeppesenMedvirkende: Jens Albinus og Anja BrygmannKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik: Speck - Trainstop og PorchCat - Strange Contemplations
Mon, 24 Feb 2020 - 187 - Kundskabens Hotel: #23 Désirée og de store skæbner
I denne udgave af Kundskabens Hotel tager vi til overdådige og snobbede saloner i et turbulent Frankrig omkring 1800. Det gør vi med Annemarie Selinkos fiktive dagbog af den virkelige Désirée Clary, som blev forlovet med Napoleon og dronning af Sverige.Produktion: Anne JeppesenMedvirkende: Sanne Caft og Anja BrygmannKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik: Ludwig van Beethoven - Klaversonate nr. 1, nr. 3, nr.5 og nr. 23, spillet af Paul Pitman
Fri, 31 Jan 2020 - 186 - Kundskabens Hotel: #22 Dickens og julens ånd(er)
I dette juleafsnit tager vi til familiekagebagning i en kolonihave i Valby og lukker julens gode, viktorianske ånder indenfor med Charles Dickens skamløst sentimentale og uhyre veloplagte ‘Et juleeventyr’.Produktion: Anne JeppesenMedvirkende: Naja Wulff Mottelson, Magnus Friis Pedersen og Jakob KjærKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik: Robert Schumann - Kinderszenen, spillet af Donald Betts
Wed, 11 Dec 2019 - 185 - Kundskabens Hotel: #21 Det hyggelige og det dødssyge
Hovedpersonen i Anne Zenons debutroman indlæser lokalaviser på Københavns Hovedbibliotek, længes efter at udleve journalistdrømme, men er lammet af en buldrende livskrise. Vi tager med forfatteren på vandring rundt i sale og ormegange i det gamle hus på Krystalgade og hører om, hvordan en fortælling voksede frem af rulletrapper, lydbokse og voksduge.Produktion: Anne JeppesenMedvirkende: Anne Zenon og Anja BrygmannKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik: Bidder fra Gurdonak - So Much is wrong
Wed, 20 Nov 2019 - 184 - Kundskabens Hotel: #20 Menneskekød fra biblioteksmørket
I denne udgave af Kundskabens Hotel tager vi på en gruopvækkende skattejagt i bibliotekets mørkeste afkroge, hvor to litteraturarkæologer finder glemte og hengemte noveller fra 1910’erne om kannibalisme, sadisme, psykoser og hallucinationer.Produktion: Caroline Enghoff og Anne JeppesenMedvirkende: Anders Jørgen Mogensen og Andreas Bylov JensenKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik: Nikolas - Mammoth
Tue, 15 Oct 2019 - 182 - Kundskabens Hotel: #19 Ejendomsretten er hellig og ulven skal skydes
Der er mørke, spænding og dreven jyskhed i Dorthe Nors’ stemningstætte novelle ‘Manitoba’ fra samlingen Kort over Canada. Kom med til fælleslæseklub, hvor vi prøver at finde ud af, hvad der murrer under overfladen hos den eksilkøbenhavnske mand i Thy.Produktion: Anne JeppesenMedvirkende: Anja Majbritt Brygmann og fælleslæseklubben på Sydhavnens BibliotekKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik: Uuriter - Post Drone
Fri, 13 Sep 2019 - 181 - Kundskabens Hotel: #18 Nøgne fødder på stenbroen
Kundskabens Hotel tager på sensommerudflugt i byen, hvor vi med litterære citater og erindringer får glimt af livet som barn i de gamle, københavnske arbejdskvarterer.Produktion: Anne JeppesenMedvirkende: Berit Freyheit, Maiken Cetti, Jakob Kjær og Anja Majbritt BrygmannKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik:Robert Schumann - Kinderszenen op. 15 nr. , 'Fürchtenmachen' (opskræmning) og 'Fast zu ernst' (næsten for alvorlig), spillet af Donald BettsEuropes Society Orchestra - Castle House Rag
Fri, 30 Aug 2019 - 180 - Kundskabens Hotel: #17 Rodløshed og grønne larver i Byoasen
Tag med os på læse-udflugt i en lille dyrepark på Nørrebro, hvor hovedpersonen Younes i bogen ‘Ash-Shaheed [Vidnet]’ står med en King-øl og taler til et lille lam: ‘Nogle gange har jeg lyst til at være dig... Andre gange har jeg lyst til at æde dig.’Produktion: Anne JeppesenMedvirkende: Gitte fra The Borkworm’s Closet ( http://bookwormscloset.com/) og Jakob KjærKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik:Gurdonark - 'Ravine' PorchCat - 'Strange Contemplations' Naotko - 'Untitled PVC Uena_JA rearrange'
Tue, 25 Jun 2019 - 179 - Kundskabens Hotel: #16 Fra Aarhus til København med Harper Lee
Kundskabens Hotel tager på togtur med ‘Dræb ikke en sangfugl’ og lader tankerne rejse til en faldefærdig by i 30’ernes Alabama, hvor pigen Scout med undrende barneøjne iagttager et racistisk lokalsamfunds dystre mekanismer.Produktion: Anne JeppesenMedvirkende: Josephine fra Bøger på Stribe (https://boegerpaastribe.com) og Anja Majbritt BrygmannKendingsmusik: Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Andet musik:Jazzhar - Railroad’s Whiskey Co Jason Shaw - ‘Running waters’Uncle Sigmund - ‘Minor chord progression’
Wed, 12 Jun 2019 - 178 - Kundskabens Hotel: #15 Kaotiske drengetanker og islandske naturkræfter
I Einar Márs debutroman ‘Ridderne af den runde trappe’ kommer vi ind i den kaotiske dreng Johans kringlede tankerækker, der på det herligste forener enkel barnelogik med voksne refleksioner.
Thu, 23 May 2019 - 176 - Kundskabens Hotel: #13 Tranströmer og den dødstille fest
Med Tomas Tranströmer siger vi velkommen til foråret, hvor de blå anemoner indbyder til ‘den virkelige fest, som er dødstille’.
Thu, 21 Mar 2019 - 175 - Kundskabens Hotel: #12 Jorden rundt med Jules Verne
I rasende fart med tog, slæder, kareter, sejlskibe og på elefantryg rejser den engelske stiff upperlip Phileas Fogg i 1872 jorden rundt med sin flamboyante, franske tjener Passepartout. Kom med på ‘Jorden i på 80 dage’ og andre ekstraordinære rejser.
Thu, 21 Feb 2019 - 173 - Kundskabens Hotel: #11 De københavnske slaver
I dette afsnit tager Kundskabens Hotel dig med på en hårrejsende tur ind i Danmarks første fængsler, hvor hverdagen var pisk, lus og trædemøller - og hvor man kunne sættes i lænker for at stjæle en spegepølse eller strejfe omkring på landevejene.
Mon, 21 Jan 2019 - 172 - Kundskabens Hotel: #10 Den gamle, mørke jul
I årets korteste dage kigger Kundskabens Hotel i gamle og nye bøger efter de julemonstre, der gemmer sig i vintermørket. Og så fyrer vi op for den gode, gamle julestemning fra dengang, hvor julen blev aflyst, hvis der ikke var nok øl.
Fri, 21 Dec 2018 - 171 - Kundskabens Hotel: #9 På dannelsesrejse med Akkari
På et lille bibliotek i Grønland begynder en dannelsesrejse for Akkari - en rejse fra islamisme til humanisme. I denne udgave af Kundskabens Hotel møder vi Akkari med en sæk fuld af de bøger, der har betydet allermest for ham i transformationen.
Fri, 30 Nov 2018 - 170 - Kundskabens Hotel: #8 Egan og den hårdkogte havnemafia
Der er gangstere med slipsenåle og silketørklæder, jazzorkestre i natklubber og iskolde bagholdsangreb på molen i dette afsnit af Kundskabens Hotel, hvor vi dykker ned i Jennifer Egans historiske roman ‘Manhattan Beach’.
Fri, 23 Nov 2018 - 169 - Kundskabens Hotel: #7 Dracula og de udødelige vampyrer
Hvorfor nægter den sejlivede myte om vampyren og Dracula at lægge sig i graven? Det er et af spørgsmålene i dette afsnit, hvor vi tager til det gotiske Transsylvanien for at se nærmere på, hvad frygten for vampyrer siger om os selv og vores samfund.
Wed, 21 Nov 2018 - 168 - Kundskabens Hotel: #6 På litterær druktur i København
I dette afsnit inviterer Kundskabens Hotel dig med på druktur i Københavns gamle gader og ikoniske beværtninger i selskab med danske forfattere fra nutid og fortid.
Sun, 21 Oct 2018 - 167 - Kundskabens Hotel: #5 Thompson og de komiske psykopater
Kan man holde med en doven, selvglad og klynkende hovedperson, som lyver, snyder og slår tilfældige mennesker ihjel? Det er et af spørgsmålene i dette afsnit af Kundskabens Hotel om Jim Thompsons modbydelige bøger.
Tue, 21 Aug 2018 - 166 - Kundskabens Hotel: #4: Forfatterspirernes skriveklub
I denne episode er du inviteret til skriveklub i Københavns nordvestkvarter. Mød forfatterspirer, hør om teksterne på tegnebrættet og om det, der inspirerer dem.
Sat, 21 Jul 2018 - 165 - Kundskabens Hotel: #3 Khalid Albaih og de virale tegninger
Sudanesiske Khalid Albaihs systemkritiske satiretegninger gik viralt på Twitter og Facebook under Det Arabiske Forår. Nu udgives tegningerne fra cafébordene i Krystalgade - han har fået ophold i København som fribykunstner.
Thu, 21 Jun 2018 - 164 - Kundskabens Hotel: #2 Ørntoft og den ubehjælpsomme ungdom
Kundskabens Hotel har sat en ung reporter og en ung bibliotekar til at diskutere Theis Ørntofts roman Solar og bogens skildring af unge og ubehjælpsomme velfærdsgenerationer.
Mon, 21 May 2018 - 163 - Kundskabens Hotel: #1 Duras og det forbudte begær
Kom med ned i Hovedbibliotekets underjordiske magasin til en snak om Duras’ selvbiografiske Elskeren og andre fantastiske bøger om problematisk begær og forbudte forhold.
Sat, 21 Apr 2018
Podcasts ähnlich wie Yndlingsbog
El Partidazo de COPE COPE
Herrera en COPE COPE
La Linterna COPE
Es la Mañana de Federico esRadio
La noche de Cuesta esRadio
La Trinchera de Llamas esRadio
Hondelatte Raconte Europe 1
Affaires sensibles France Inter
LEGEND Guillaume Pley
El colegio invisible OndaCero
La Rosa de los Vientos OndaCero
Les grands dossiers de l'Histoire par Franck Ferrand Radio Classique
Espacio en blanco Radio Nacional
Entrez dans l'Histoire RTL
Le grand récit RTL
Les Grosses Têtes RTL
L'Heure Du Crime RTL
Parlons-nous RTL
El Larguero SER Podcast
Nadie Sabe Nada SER Podcast
SER Historia SER Podcast
Todo Concostrina SER Podcast
Un Libro Una Hora SER Podcast
HISTORIAS DE LA HISTORIA VIVA RADIO
