Filtrar por género
Debat

- 782 - Kulturdebat: skal viden vige for velfærd?
På Bornholm fattes riget penge. Færre Bornholmere skal finansiere velfærd til flere ældre, og derfor har politikerne indgået et budgetforlig, hvor man finder 362.000 kroner om året ved at lukke fem af øens syv biblioteker. Det har fået 89 musikere, forfattere, kunstnere og kulturfolk med tilknytning til øen til at skrive et åbent brev til kulturminister Zenia Stampe, hvor de råber vagt i gevær, for skal vi virkelig lukke biblioteker midt i en læsekrise, en opmærksomhedskrise og PISA-resultatskrise? Medvirkende: - Niels Frid-Nielsen, forfatter og kulturkommentator på Altinget. - Rebekka Bundgaard, kulturredaktør på Atlas Magasin. - Ronnie Hansen, Vice President for global content i Storytel og medlem af DR's bestyrelse. Vært: Anne Phillipsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 01 Oct 2026 - 781 - Kulturdebat: Ligner Kongen Kongen?
Den seneste uges mest omtalte billede er kongens. I sidste uge afslørede Kong Frederik sit første officielle malede portræt siden tronskiftet. Det kunstmaler Cathrine Raben Davidsen, der har brugt to år på at male kongens portræt, men det deler altså vandene. Politiken skriver, at man skulle have valgt en anden kunstner. Weekendavisen kalder det "dragende". Kunstmaleren selv kalder det "et meget uperfekt portræt" og siger, at hun vidste, at det ville skabe debat. Ligner det Kong Frederik tilstrækkeligt? Og er det overhovedet relevant at lave malede portrætter af de kongelige i 2026? Medvirkende: - Niels Frid-Nielsen, forfatter og kulturkommentator på Altinget. - Rebekka Bundgaard, kulturredaktør på Atlas Magasin. - Ronnie Hansen, Vice President for global content i Storytel og medlem af DR's bestyrelse. - Suste Bonnén, portrætfotograf, billedhugger og forfatter. Vært: Anne Philipsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 01 Oct 2026 - 780 - Hvor skal pengene komme fra?
"De sorgløse tider i dansk økonomi er forbi," lyder det fra intet mindre end fire ministre, som i et fælles interview med Berlingske løfter lidt af sløret for det finanslovsforslag, der inden længe præsenteres. Det bliver en finanslov, hvor der skal findes penge til velfærd, forsvar, grøn omstilling og skattelettelser, og de penge skal bl.a. findes ved at genindføre registreringsafgiften på visse elbiler, og ved at afskaffe SU'en for omkring 81.000 hjemmeboende studerende. Men er det et selvmål at genindføre registreringsafgiften på nogle elbiler, og at nogle studerende ikke længere kan få SU? Medvirkende: Thomas Sørensen, direktør for DI Bilbranchen. Søren Have, seniorkonsulent og faglig lead for mobilitet og infrastruktur, Concito. Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Mia Amalie Holstein, cheføkonom og underdirektør i CEPOS. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 30 Sep 2026 - 779 - Kan Venstre reddes?
Kan Venstre reddes? Tekst: Ved Folketingsvalget i 2019 fik Venstre næsten hver fjerde stemme og blev klart størst i blå blok. Det blev, paradoksalt nok, startskuddet til 6 år som har været brolagt med nederlag, medlemsflugt og afsked med den ene profil efter den anden. Findes der ét eneste sted på den tidslinje, hvor nogen kunne have reddet Venstre fra den nedtur, der har kostet næsten al opbakning? Og findes der nogen, der kan genskabe det splittede parti uden at skære enten by-folkene eller land-folkene fra? Medvirkende: Sophie Egede-Schrøder, rådgiver i kommunikation og PR. Steffen Hjaltelin, tidl. strategisk rådgiver for Venstre. Peter Astrup, selvstændig politisk konsulent. Morten Reimar er en dansk politisk kommunikationsrådgiver, journalist og kommentator. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 30 Sep 2026 - 778 - Er du klar til at dø for Danmark?
Kun en tredjedel af danskerne danskerne er klar til at gå i kamp for Danmark, hvis vi bliver invaderet, viser en ny undersøgelse, Megafon har lavet for TV 2. Er vi en flok krystere, der ikke tør kæmpe fro det, vi tror på, eller er undersøgelsen i virkeligheden ubrugelig, fordi det er umuligt at forholde sig til noget så eksistentielt som krig i Danmark? Medvirkende: Lucas Carn, politisk redaktør, Dagbladet Arbejderen, medlem af landsledelsen, Kommunistisk Parti. Torben Ørting Jørgensen, formand, Folk og Sikkerhed. Steen Folke, talsperson, NEJ til Oprustning - JA til bæredygtig sikkerhedspolitik. Mads Silberg, holdfører på Hærens officerskole, og kaptajn i Hæren. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 29 Sep 2026 - 777 - Hvornår holder man op med at være indvandrer?
Hvis mindst én af dine forældre er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, så vil du i Danmarks Statistiks opgørelser falde ind under kategorien over personer af "Dansk oprindelse". Det gælder også, hvis dine forældre begge er født i Danmark, men dine bedsteforældre ikke er det. Men nu har integrationsminister Morten Bødskov bedt Danmarks Statistik om at tage kategorierne "indvandrere", "efterkommere" og "dansk oprindelse" op til genovervejelse, for børn af efterkommere klarer sig dårligere end resten af befolkningen i alt fra kriminalitetsstatistikker til PISA-undersøgelser. Men det har skabt intern splid i regeringen, for det pirker til den betændte debat omkring spørgsmålet: Hvornår kan man kalde sig dansker? Medvirkende: Christian Holst Vigilius, integrationsordfører, Konservative. Rabih Azad-Ahmad, tidligere viceborgmester og mangeårig rådmand i Aarhus Kommune, Radikale Venstre. Mikael Jalving, debatredaktør, Kontrast. Haci Bayram, direktør og ejer, Dalle Valle-koncernen, og vært på podcasten Platform. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 29 Sep 2026 - 776 - Er det feminisme eller undertrykkelse, når man vælger livet som tradwife?
For nyligt udkom den danske oversættelse af bogen Yesteryear, som er skrevet af den amerikanske forfatter Caro Claire Burke. Hovedpersonen tjener millioner på at sælge sin livsstil som traditionel hjemmegående husmor med fem smukke børn, økologiske grøntsager og fritgående høns. Men en dag vågner hun op i 1855 og skal leve netop dét liv, hun har promoveret online, bare uden elektricitet og komfort. Bogen har genantændt debatten om tradwifes, altså traditionelle hjemmegående husmødre, også herhjemme. Men er det feminisme eller undertrykkelse at vælge den her form for liv? Medvirkende: Joachim B. Olsen, debatredaktør på BT. Rebecca Munch Søndergaard, hjemmegående husmor og gift med Rasmus Munch Søndergaard. Sigurd Agersnap, politisk ordfører for SF. Mette Bock, ph.d.-studerende, tidligere kirke- og kulturminister for Liberal Alliance (2016-2019) og tidligere sognepræst. Tine Obel, kommunikationschef i tænketanken Prospekt og borgerlig debattør. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 28 Sep 2026 - 775 - Sætter vi individet over fællesskabet i folkeskolen?
Forældre til folkeskolebørn overdynger lærerne med ønsker om særaftaler til lige præcis deres børn, fortæller en lang række lærere til DR. Ét barn skal fritages for morgensang, et andet skal blive inde i frikvarteret, et tredje skal have han pausekort, så han kan tage hjem, når det hele bliver for meget. I en enkelt klasse kan der være op til 20 elever med særaftaler, fortæller DR, og det ender med at gå ud over undervisningen. Men ender hensynet til individet med at gå ud over fællesskabet i en folkeskole, hvor netop dét er kernen? Medvirkende: Jonas Reinholdt Albjerg, næstformand for Skole og Forældre. Sigurd Agersnap, politisk ordfører for SF. Mette Bock, ph.d.-studerende, tidligere kirke- og kulturminister for Liberal Alliance (2016-2019) og tidligere sognepræst. Tine Obel, kommunikationschef i tænketanken Prospekt, borgerlig debattør, og tidligere folkeskolelærer. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 28 Sep 2026 - 774 - Kulturdebat: Hvorfor elsker vi radio i røvhøjde?
Har Converse lavet en kynisk markedsanalyse og med åbne øjne skandaliseret sig selv for mersalg ved at henvise til Ku Klux Klan i en ny reklame? Hvorfor har et presseetisk trafikuheld af en podcast som Hvepsereden 30.000 lyttere? Hvem er det egentlig BBC tager hensyn til når de fjerner 11 upassende sketches fra deres bagkatalog, fordi de ikke har fulgt med tiden? Og hvem vil dø for Danmark? Medvirkende: Niels Erling, teaterinstruktør og kunstnerisk leder, Betty Nansen Teatret. Jakob Kvist, forfatter og forlægger. Mette Bock, tidl. kulturminister. Vært: Mathias Wissing.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 24 Sep 2026 - 773 - Kulturdebat: Er kulturbranchen domineret af et venstreorienteret meningspoliti?
Først sagde rapperen Macklemore "free Palestine", så pressede stadionejeren Robert Kraft sangeren Ed Sheeran til at fjerne Macklemore som opvarmningskunstner, så droppede alle andre kunstnere samarbejdet med Ed Sheeran, og endelig brød Ed Sheeran sammen på scenen og sagde, at han ikke har lyst til at være en aktivistisk musiker, men som en lus mellem to negle er han blevet klemt mellem en debat om ytringsfrihed og vor tids mest komplekse politiske spørgsmål - krigen i Gaza. Er kulturlivet domineret af et venstreorienteret meningspoliti, og har Liberal Alliances kulturordfører, Katrine Daugaard, ret, når hun på X skriver, at "intet sted når den sociale kontrol så absurde højder som i kulturlivet"? Medvirkende: Niels Erling, teaterinstruktør og kunstnerisk leder, Betty Nansen Teatret. Jakob Kvist, forfatter og forlægger. Mette Bock, tidl. kulturminister for Liberal Alliance. Vært: Mathias Wissing.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 24 Sep 2026 - 772 - Er det racisme at sætte en stopper for nye svineproduktioner?
Regeringen har fra og med i dag indført et midlertidigt stop for udvidelser eller etableringer af nye svineproduktioner. Forbuddet skal gælde i 12 måneder, mens regeringen lægge rammerne for erhvervets fremtid i den såkaldte grisefirepart, som skal danne rammerne for fremtidens svineproduktion. Men det er at sammenligne med racisme, siger formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch. Har han ret i det? Og glemmer vi, at de danske landbrug er blevet så effektive, fordi politikerne i århundrede har opfordret dem til at blive mere og mere effektive på bekostning af naturen? Medvirkende: Eskil Halberg, underviser, forfatter og debattør. Mikael Jalving, historiker og debatredaktør på det borgerlige medie Kontrast. Morten E.G. Brautsch, Medlem af Folketinget og gruppeformand for de 14 mennesker, der er valgt ind for Moderaterne. Magnus Barsøe, socialdemokrat og vært på Børsen Brænder. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 23 Sep 2026 - 771 - Er vingaver med til at fodre en usund alkoholkultur?
Özlem Cekic, tidligere folketingsmedlem, debattør og brobygger mener, at vi skal stoppe med at give alkohol som gaver. Det skriver hun i et opslag på facebook. Helt konkret foreslår hun, at alle offentlige myndigheder og arbejdspladser kunne holde op med at give alkohol som gave, fordi vi i Danmark i forvejen har en usund alkoholkultur, som vi er nødt til at forholde os til. Men har hun ret i det? Og hvad siger panelet? Medvirkende: Eskil Halberg, underviser, forfatter og debattør. Mikael Jalving, historiker og debatredaktør på det borgerlige medie Kontrast. Morten E.G. Brautsch, Medlem af Folketinget og gruppeformand for de 14 mennesker, der er valgt ind for Moderaterne. Özlem Cekic, tidligere folketingsmedlem, debattør og brobygger. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 23 Sep 2026 - 770 - Kan FN redde verden?
Alverdens statsledere er i disse dage samlet i New York for at deltage i FN's årlige generalforsamling. Men denne gang er der noget mere på spil, end der plejer at være. Donald Trumps regering i USA har skåret i støtten til organisationen, og landene i det globale syd presser på for mere indflydelse. I Debat på RADIO IIII spørger vi, hvordan FN skal reformeres for at få indflydelse fremover. .... og om der overhovedet kan opfindes et moderne FN, som stormagterne kan bruge til noget. Medvirkende: Bjarke Zinck Winther, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet. Thomas Mandrup, Lektor på Forsvarsakademiet og forskningsleder ved Sektion for Sikkerhedssamarbejde. Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær i FN-forbundet. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 22 Sep 2026 - 769 - Har vi vundet slaget om Grønland?
I dag kulminerer måneders diplomatisk arbejde, når Danmark, Grønland og USA forventes at underskrive en aftale, som skal sætte et punktum for den konflikt, der brød ud, da Donald Trump i januar genfremsatte sit ønske om at eje Grønland. Trump siger, at USA får perment kontrol over sikkerheden i Grønland, mens Mette Frederiksen siger, at aftalen ikke overskrider nogle røde linjer i forhold til Grønlands selvbestemmelse og Kongerigets suverænitet. Men hvem har trukket det længste strå i forhandlingerne, og hvordan placerer det Kina og deres interesserer i Arktis og på deres hjemlige himmelstrøg? Medvirkende: Mikkel Gudsøe, ekstern lektor i forhandlingsteknik, Aarhus Universitet. Stephen Helgesen, tidligere amerikansk diplomat. Laurits Lindegaard, formand, Dansk Kina-Kritisk Selskab. Sigurd Baark, Ph.D. i teologi, opvokset i Kina. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 22 Sep 2026 - 768 - Vil flere penge betyde færre dommerfejl i Superligaen?
Der har været mange - meget - iøjnefaldende dommerfejl i løbet af de første ni runder af Superligaen i fodbold. Trods de assisterende dommere og deres videoudstyr har man ikke kunnet komme fejlene til livs, og det øger utilfredsheden med både dommerstanden og deres arbejdsbetingelser. Kan det løses, hvis det at være superligadommer bliver et fuldtidsjob, man kan leve af? Og er de danske fodboldklubber klar til at betale, hvad det koster? Medvirkende: Jørgen Daugbjerg Burchard, Tidligere superligadommer. Jan Schouby, Chefredaktør på Århus Stiftstidende. Jens Rohde, Formand for Danske Fodbolddommere. Steffen Dam, Fodbolddebattør og tidl. rekrutteringsansvarlig i Superligaklubben SønderjyskE. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 21 Sep 2026 - 767 - Skal danske fiskere fange danske tun?
Danske fiskere må ikke fange tun i danske farvande. Tunene springer lystigt, og de behøver ikke frygte at blive fanget... medmindre de svømmer andre steder hen, og det gør de jo. De samme fisk, som kommer til Danmark, risikerer at blive fanget i Norge som har en kvote på 400 TONS tun (deres tunkvote er for øvrigt steget med over 1000 procent siden 2011). Eller af resten af Europa, når den vender tilbage mod Middelhavet i oktober måned. Så hvorfor må danske fiskere ikke røre dem - og skal danske politikere arbejde for at få det ændret? Medvirkende: Kaare Manniche Ebert, Fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund. Alexander Ben Embarek, Konsulent for fisk og havmiljø i Dyrenes Beskyttelse. Morten Rosenvold Villadsen, Havpolitisk rådgiver Danmarks naturfredningsforening. Henrik S. Lund, Biolog, Danmarks Fiskeriforening. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 21 Sep 2026 - 766 - Kulturdebat: Foregår der censur i et busskur i Hjørring?
Tekst: Et 13 m² nedlagt busskur i Sønder Rubjerg i Hjørring Kommune var udpeget til at blive en digital kunsthal. Kommunen godkendte det – men med den klausul, at indholdet ikke måtte være “stødende, krænkende eller politisk agiterende”. Men det har udløst skarp kritik fra flere aktører, som mener, at politikerne bryder med armslængdeprincippet. Hvem skal bestemme, hvad der må vises i det offentlige rum, og hvor går grænsen mellem at ønske "ikke stødende" kunst og at censurere? Medvirkende: Jane Mylenberg, tidl. museumsdirektør, stifter af Mylenberg Consult. Meta Louise Foldager Sørensen, filmproducent. Jens Haaning, billedkunstner. Anders Dalsager, formand for de kultur- og medieansatte i Dansk Magisterforening. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 17 Sep 2026 - 765 - Kulturdebat: Er det værre at læse Harry Potter end slet ikke at læse?
Tekst: De danske skolelever klarede sig historisk dårligt i den seneste PISA-undersøgelse, og vi står i en decideret læsekrise. Børnene har brug for at læse flere bøger, men lad nu være med at sætte dem til at læse Harry Potter, skriver Weekendavisens Christoffer Zieler. For det er dårlige bøger, mener han, og børn fortjener bedre end dårlige bøger. Men er det vigtigste i virkeligheden ikke bare at børnene læser? Er Christoffer Zieler en litteratursnob? Og er Harry Potter-bøgerne i virkeligheden dårlige? Medvirkende: Jane Mylenberg, tidl. museumsdirektør, stifter af Mylenberg Consult. Meta Louise Foldager Sørensen, filmproducent. Jens Haaning, billedkunstner. Christoffer Zieler, journalist, Weekendavisen. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 17 Sep 2026 - 764 - Er AI-dommedag et markedsstunt?
Insidere fra tech-branchen råber vagt i gevær: Der er nu 10 procents risiko for, at kunstig intelligens vil ødelægge menneskeheden. Men ER der egentlig et realistisk scenarie, hvor kunstig intelligens har kapaciteterne til at destruere vores civilisation? Og hvem er det egentlig, der har fordel af, at vi taler om dommedag lige nu - når de selvsamme firmaer hævder at være vores bedste værn mod dommedag? Kan tech-branchen regulere sig selv - og kan nogen overhovedet gøre det, når konkurrencen er international? Medvirkende: Anders Bæk, forfatter. Peter Christian Bech-Nielsen, redaktionschef ved tech-mediet Radar. Anders Kristian Munk, professor ved DTU og Jonathan Løw, AI-iværksætter og foredragsholder. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 16 Sep 2026 - 763 - Bliver kvindelige atleter til sexobjekter?
En reklame for et bettingselskab har fået vreden til at buldre blandt kvindelige sportsstjerner. Skuespillerinden Sidney Sweeney optræder som blikfang i reklamen for et nyt bettingfirma, skiftevis nøgen og topløs - mens hun holder forskellige sports-redskaber og siger "This is sport" med en sensuel stemme. Det har vakt vrede blandt en lang række kvindelige top-atleter, som mener, at det saboterer deres kamp for at blive taget alvorligt uden at blive gjort til seksuelle objekter. Men hvem er det, der udnytter hvem, når det kommer til stykket? Medvirkende: Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver. Amalie Bremer, fodboldformidler. Karen West, første generations-feminist og forfatter og Zen Donen, talsperson for Everyday Sexism Project Danmark (ESPD). Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 16 Sep 2026 - 762 - Er det forfærdeligt at være 176 cm høj?
Oliver Andresen har fået skåret begge lårbensknogler over og opereret en metalstang ind i sit ben, som ved hjælp af en magnet i en periode på tre måneder langsomt skal trække benene ud, så han kan blive 8 cm højere. Før operationen i sidste måned var han 176 cm, og han håber på at nå 184 cm. Men operationen har en reel chance for at gøre Oliver invalid, og det er ikke sikkert, at han nogensinde kommer til at kunne gå eller løbe normalt igen. Alligevel synes Oliver, at det er risikoen værd, fordi han ikke var tilfreds med det, han så, når han kiggede i spejlet. Er det helt forfærdeligt at være 176 cm høj? Det spørger vi om i RADIO IIII DEBAT. Medvirkende: Marianne Stidsen, debattør, skribent og tidligere lektor på Københavns Universitet. Uffe Elbæk, stifter af kaospilot-uddannelsen, Alternativet og af den demokratiske forening Tomorrow Collective, som han driver i dag. Oliver Andresen, Ambassadør for Paley European Institute i Warszawa. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 15 Sep 2026 - 761 - Kan man spille koncert for Terma og støtte Gaza?
En af Danmarks største popstjerner Medina får kritik, fordi hun i fredags optrådte til våbenvirksomheden Termas firmafest i Odense. Terma producerer nemlig dele til F-35 kampfly, der i sidste ende bruges af Israel i Gaza. Og det er en konflikt, hvor Medina tidligere har ytret sig solidarisk med palæstinensernes situation i Gaza. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om man kan støtte palæstinensernes sag og samtidig optræde til en firmafest hos en leverandør til Israels krigsførelse? Medvirkende: Marianne Stidsen, debattør, skribent og tidligere lektor på Københavns Universitet. Uffe Elbæk, stifter af kaospilot-uddannelsen, Alternativet og af den demokratiske forening Tomorrow Collective, som han driver i dag. Lene Junker, medstifter af og talsperson for Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 15 Sep 2026 - 760 - Skal Danmark boykotte varer fra israelske bosættelser?
Danmark er sammen med 11 andre lande gået sammen om at varsle handelsrestriktioner mod israelske bosættere og kræve et stop for udvidelsen af bosættelser på den ulovligt besatte Vestbred. Storbritannien, Frankrig og Canada går lige skridtet længere og indfører et importforbud på varer fra de israelske bosættelser. Helt så langt vil Danmark ikke gå, fordi vi fører handelspolitik i fællesskab med resten af Europa. Men burde Danmark gå forrest sammen med Storbritannien, Frankrig og Canada og indføre et boykot af varer fra de israelske bosættelser på den ulovligt besatte Vestbred? Medvirkende: Otto Rühl, formand, Dansk-Israelsk Selskab. Christian Friis Bach, tid. udviklingsminister og ejer af firmaet Warfair. Rami Zouzou, historiker og selvstændig konsulent. Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty International Danmark. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 14 Sep 2026 - 759 - Er Sverige stadig et foregangsland?
I går var der valg til den svenske rigsdag, og det er stadig enormt tæt løb mellem de to statsministerkandidater Magdalena Andersson og Ulf Kristersson, som får svært ved at komme uden om yderpartierne Vänsterpartiet og Sverigedemokraterna. Svenskerne har traditionelt set sig selv som en humanitær stormagt og et foregangsland for klimapolitik, ligestillingspolitik og velfærdspolitik, men samtidig bakser de bandekriminalitet og store forskelle mellem land og by i en grad, så vi i Danmark bruger "svenske tilstande" som et skræmmebillede. Men er Sverige stadig et foregangsland? Og i hvilken retning kommer det tætte valgresultat til at trække vores naboland? Medvirkende: Staffan Dahllöf, journalist. Johan Varning Bendtsen, Norden-korrespondent, Kristeligt Dagblad og forfatter til bogen 'Det svenske eksperiment'. Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent, Berlingske Mads Lundgaard, cand.scient.pol, tidl. kandidat for Sverigedemokraterna, tilknyttet den borgerlige tænketank Oikos. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 14 Sep 2026 - 758 - Kulturdebat: Ligger verdens fremtid i ruiner?
Hvis man skulle have misset det, så ligger landets fremtid i ruiner. Ifølge en Anthropic-ansat så er der mere end 10 procents sandsynlighed for at kunstig intelligens har udslettet menneskeheden indenfor det næste årti. Men hvordan skulle det ske i praksis? Er det hele et PR-stunt? Og hvorfor er verdens mest magtfulde mennesker altid grådige? Medvirkende: Tidl. kulturminister Uffe Elbæk. Teaterinstruktør og dramatiker Sigrid Johannesen. Kunstner Kristian von Hornsleth. Techkorrespondent på Ingeniøren Peter Christian Bech-Nielsen. Vært: Mathias Wissing
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 10 Sep 2026 - 757 - Kulturdebat: Ligger landets fremtid i ruiner?
Hvis man skulle have misset det, så ligger landets fremtid i ruiner. I hvert fald hvis man tager den seneste PISA-test for pålydende, ifølge hvilken det kun går en vej, hvad angår 15-åriges evne til at læse og regne, og det er den vej hønsene skraber. Mellem hver tredje og fjerde elev i Danmark som nu vurderes som værende 'lavt præsterende.' Men hvad skal fremtiden bygges på? Og har PISA-undersøgelserne gjort mest skade eller gavn på folkeskolen? Medvirkende: Tidl. kulturminister Uffe Elbæk. Teaterinstruktør og dramatiker Sigrid Johannesen. Kunstner Kristian von Hornsleth. Psykologiprofessor, forsker i skole og uddannelse Lene Tanggaard. Filosof og forstander Brian Degn Mårtensson. Vært: Mathias Wissing
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 10 Sep 2026 - 756 - Skal vi gengælde Ruslands hybride angreb?
Det var Rusland, der stod bag det fejlslagne angreb droneangreb mod Leipzig/Halle lufthavn, siger kansler Merz, og det er bemærkelsesværdig klar tale i den slags situationer. Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen var klar i mælet, da han kaldte Ruslands ambassadør til en kammeratlig samtale og sagde "I er opdaget. Vi ved godt, hvad I gør, og vi vil ikke finde os i det. Og på den hjemlige front har PET siger PET, at man har afsløret konkrete russiske planer for sabotageaktioner mod virksomheder i Danmark. Men når vi nu ved, at Rusland planlægger og udføre hybridangreb i de vestlige lande, og når vi nu også er begyndt at sige det højt, hvor længe kan vi så blive ved med samtaler med ambassadører, bekymrede miner og løftede pegefingre? Bør vores efterretningstjenester tage handsken op og udføre hybride gengældelsesangreb i Rusland? Medvirkende: Uffe Gardel, journalist og lederskribet, Ekstra Bladet. Thomas Bernt Henriksen, journalist og lederskribet, Berlingske. Henning Salling Olesen, talsperson, foreningen ”Nej til oprustning – ja til bæredygtig fred”. Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 09 Sep 2026 - 755 - Hvad skal vi gøre med Folkeskolen?
Der er kommet nye resultater fra de internationale PISA-test, der tester folkeskoleelevers evner til at læse, regne og forstå naturfag, og resultaterne har taget et markant dyk. Hvad er årsagen? Hvad er løsningen? Og er det overhovedet det rigtige at genoprette tallene - eller skal vi begynde at måle på noget andet her anno 2026? Vi vender den 'katastrofale og kritiske' situation, som politikerne har udråbt det i dagens Debat. Medvirkende: Helena Artmann, undervisningsordfører i Liberal Alliance. Elise Sydendal, børne- og undervisningsordfører for Alternativet. Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker. Helle Bjerg, Institutchef på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og tidligere skoleleder. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 09 Sep 2026 - 754 - Er det en menneskeret at få vegansk mad på hospitalerne?
Debat lyder lidt anderledes i dag. Vi tester et nyt format, hvor et panel af holdningsparate meningsdannere går i kødet på dagens største historier. I denne time handler det blandt andet om en verserende retssag mellem Region Hovedstaden og Dansk vegetarisk forening. Sagens - og debattens - essens er, hvorvidt det er diskriminerende, ikke at kunne få et godt, nærende vegansk måltid mad mens man er indlagt? Vi debatterer også, om Venstre kan fortsætte med at være alfahan i blå blok, når de er helt nede på 7% af stemmerne i den nyeste Voxmeter måling. Og så handler debatten også om den nye retning for Det Kongelige Teaters Balletskole. For kan man sikre ekstraordinære atleter, mens man også sørger for trivsel og velvære? Medvirkende: Naser Khader, sognepræst og tidligere folketingspolitiker. Niels Jespersen, chefredaktør på den socialdemokratiske netavis Pio. Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening. Linda Hindberg, mangeårig leder af aspirantuddannelsen på Det Kongelige Teaters Balletskole og selv balletbarn og solodanser samme sted. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 08 Sep 2026 - 753 - Giver Gyldendal rygtet om 'Tandfeen' mere vægt?
Debat lyder lidt anderledes i dag. Vi tester et nyt format, hvor et panel af holdningsparate meningsdannere går i kødet på dagens største historier. I denne time taler vi om Katrine Engbergs nye Roman, 'Tandfeen', der er baseret på et rygte om en dansk kendis på Reddit. For når Gyldendal aktivt bruger rygterne i deres markedsføring, puster de så unødigt til udskamningen af navngivne personer på Reddit? Vi vender også det tæt på absolutte flertal som AfD har fået til et delstatsvalg i Tyskland - og debatterer, hvor alvorligt man egentlig skal tage det, når Donald Trump laver et kort over USA - som inkluderer både Island, Grønland, Canada og Mellemamerika. Medvirkende: Naser Khader, sognepræst og tidligere folketingspolitiker. Niels Jespersen, chefredaktør på den socialdemokratiske netavis Pio. Simon Pasternak, forlagsredaktør på Gyldendal. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 08 Sep 2026 - 752 - Er vi ved at smadre grundtanken bag kolonihaverne?
En ny TV2-dokumentar har skabt ballade i kolonihavedanmark. For selvom de generelle regler for kolonihaverne er, at hovedhuset ikke må være større end 40-50 kvadratmeter, og man ikke må bo der i vinterhalvåret, så er der i dokumentaren flere kolonihaveejere, der står frem med store, flotte bebyggelser, ligesom flere også bor der hele året. Men det må man som udgangspunkt ikke, for det eroderer den oprindelige tanke med kolonihaverne som en lille grøn oase for arbejderfamilierne, som skulle være til at betale. Spørgsmålet er, om tiderne er skiftet, så kolonihaverejerne skal kunne bruge deres huse hele året, eller om det vil erodere grundtanken, så kolonihaverne bliver et privilegium for de rige? Medvirkende: Rikke Rohr, Arkitekt, Medlem af Realdanias repræsentantskab Claus Skjoldborg Larsen, Medlem af byrådet i Odense (A) Jacob Frank Hansen, Kolonihaveejer Karsten Kehlet, Formand, Kolonihaveforbundet Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 07 Sep 2026 - 751 - Kan du forklare, hvad Venstre er?
Venstre er pt Danmarks mest splittede politiske parti. Det fyldte det hele i sidste uge, hvor gødskningsloven der blev stemt igennem i folketinget. Det er ikke nyt, at der er uenighed mellem By-Venstre og Land-Venstre, og det er ikke slut, selv om gødskningsloven blev vedtaget. For kan Venstre blive ved med at sidde imellem to stole, når der findes andre partier, der er meget mere klar til at tale landbrugets sag. Og hvor meget identitet har partiet tilbage, når det her er overstået? Medvirkende: Klaus Aage Bengtson, vælgerforeningsformand for Venstre i Hals, Sofie Moesgaard, Folketingkandidat og byrådsmedlem, Venstre, Søren Søndergaard, public affairs-rådgiver, tidl. pressechef for Dansk Folkeparti Steffen Hjaltelin, politisk analytiker og tidligere rådgiver for Venstre Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 07 Sep 2026 - 750 - Kulturdebat: Kan man være et talent, hvis man har rundet 30 år?
Tekst: Musikmediet GAFFA har offentliggjort sin Talent 50-liste - en liste over 50 danske artister og bands, som de spår et stort nationalt gennembrud i den nærmeste fremtid. Men de har gjort alder til et krav. For at komme i betragtning skal en solokunstner være under 30 år og for bands, er det gennemsnitsalderen, der tæller. Men er det diskrimination af ældre kunstnere, eller er det nødvendigt for at sikre fødekæden af fremtidens kunstnere? Medvirkende: Iben Thranholm, teolog. Louise Alenius, komponist. Jørgen Ramskov, bestyrelsesleder og tidligere direktør, Radio24Syv. Joachim Lykke, sanger, daglig leder, Unscene. Rikke Egholm Ravn, sanger, radiovært, bestyrelsesmedlem, Unscene. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 03 Sep 2026 - 749 - Kulturdebat: Er det kunst at sælge en nyre?
Kunstneren Marco Evaristti har lanceret et nyt værk. En form for platform, hvor man kan registrere sig, hvis man enten vil give eller modtage et organ, og så samtidig angive, hvor mange penge man vil have eller give i betaling for det. Han tager altså altruismen ud af organdonation og trækker det ind på kapitalismens spillebane. Men er det kunst? Er det etisk? Og hvorfor skulle papprinsen Marius Borg Høiby, der lige nu afsoner en dom for bl.a. voldtægt, være med til at bære kong Haralds kiste ud under båreceremonien i mandags?
Medvirkende:
Iben Thranholm, teolog.
Louise Alenius, komponist.
Jørgen Ramskov, bestyrelsesleder og tidligere direktør, Radio24Syv.
Marco Evaristti, kunster.Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 03 Sep 2026 - 748 - Skal politiet offentliggøre sigtedes etnicitet?
Da en 16-årig dreng i sommer blev stukket ihjel til en fest i Roskilde, blev den formodede gerningsmand hurtigt anholdt. Men politiet valgte ikke at oplyse den sigtedes etnicitet. Det satte efterfølgende gang i en debat om, hvorvidt politiet bør oplyse sigtedes etnicitet i forbindelse med kriminalsager. Noget, som Socialdemokraterne i følge statsministeren er åbne for at se på. Vil den information bidrage til at give danskerne et mere fuldendt billede af, hvem der begår kriminalitet, eller vil enkeltsager blive brugt til at generalisere om bestemte befolkningsgrupper? Det er spørgsmålet i dagens Debat. Medvirkende: Hans Kristian Skibby, retsordfører, Danmarksdemokraterne. Kashif Ahmad, medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, Radikale Venstre. Henrik Kokborg, integrationsrådgiver. Ümit Necef, lektor emeritus, SDU. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 02 Sep 2026 - 747 - Er dronerne i Tyskland starten på varm krig mod Rusland?
Tyskland pegede tirsdag officielt på Rusland som ansvarlig for det mislykkede sprængstofdroneangreb ved Leipzig/Halle Lufthavn 4. august. Det ligner et forsøg på statsterrorisme, siger EU´s udenrigschef. Det åbner for flere spørgsmål: Det vigtige: Stoler man på det, når russerne hurtigt bliver udpeget? Det uhyggelige: Er det her larvestadiet til en rigtig krig? Medvirkende: Siegfried Matlok, tidl. chefredaktør ved Der Nordschleswiger, Poul Funder Larsen, tidligere korrespondent i Berlin og Moskva, Christian Kirk Muff, dokumentarist og podcastvært og Mette Skak, lektor emerita ved Aarhus Universitet. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 02 Sep 2026 - 746 - Hvordan skal vi indrette fremtidens landbrug?
I disse dage demonstrerer landbruget massivt rundt om i landet - over den nye gødskningslov, som er ved at blive stemt i gennem i Folketinget. Frygten hos de store landbrugsorganisationer er, at mange landmænd så må dreje nøglen om. Men spørgsmålet er jo også, om det er sådan det skal være, hvis vi skal ændre noget for vores miljø. At der er færre landbrug, der præger den danske natur, færre landmænd, der dyrker markerne, og færre dyr, der bliver produceret? I denne time af Debat taler vi om, hvordan vi indretter fremtidens landbrug - om vi skal omlægge det hele - og hvordan vi sikrer hensyn til både landmænd og natur. Medvirkende: Knud Kjær Knudsen, landmand (konventionel svineavler). Svend Brodersen, direktør for Gram Slot (økologisk grøntsags- og mælkeproducent). Simone Højte, Seniorkonsulent i den grønne tænketank CONCITO. Steen Bitsch, Direktør for Vestjyllands Andel. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 01 Sep 2026 - 745 - Er det godt at anonyme baroner kan føre an i den offentlige debat?
Den mest omtalte debattør i Danmark den sidste måned er en mand der kalder sig Baronen af Øresund. Han optræder især på det sociale medie X og har også medvirket anonymt andre steder. Han er en meget højreorienteret mand, der debatterer med sine små 10.000 følgere om remigration, udviklingsbistand og meget andet. Han begrunder selv sin anonymitet med, at det er blevet mere farligt at være yderligtgående debattør. Men er det et godt bidrag til den offentlige samtale, at man kan gemme sig bag en anonym profil? Det handler dagens Debat på Radio IIII om. Medvirkende: Lucas Carn, politisk redaktør på Dagbladet arbejderen og med i landsledelsen i Dansk Kommunistisk Parti. Christian Marcussen, debattør og medlem af Det Nationale Integrationsråd. Jakob Linaa Jensen, forsker i politik på sociale medier og er lektor på Aarhus Universitet. Martin Buch Thorborg, iværksætter, administrerende direktør i Visma Dinero og flittig debattør. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 01 Sep 2026 - 744 - Kvæler vi landbruget med den nye gødskningslov?
I dag samles 4.500 landmænd og andre landbrugsinteresserede i Odense til stormøde. Velsagtens også et protestmøde. Det er arrangeret af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, og skal i høj grad handle om en ny lov, der skærper reglerne for, hvor meget kvælstof der må udledes på markerne. Den såkaldte gødskningslov, der er en del af den grønne trepart og som forventes vedtaget torsdag. Det er også en lov, der ser ud til at splitte Venstre, hvor fire folketingsmedlemmer har meddelt, at de kommer til at stemme imod partilinjen. Men er de nye kvælstofkrav urimelige overfor dansk landbrug? Og kommer det til at kvæle Venstres tag i de typiske landmands-vælgere? Det spørger vi om i denne time af Debat på Radio IIII. Medvirkende: Jacob Bruun, stifter af Bruun Advisory og tidligere særlig rådgiver for Venstre. Mette Cramon, chefredaktør på Jydske Vestkysten. Kristian Sloth, journalist og debattør. Bjarke Bjerg, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug. Vært: Sylvester Guldberg Røn.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 31 Aug 2026 - 743 - Skal vi have en nordisk ambassade i Kabul?
I sommeren 2021 trak de vestlige demokratier sig helt fra Afghanistan og lukkede de officielle repræsentationer. Siden da er landet under Talibans kontrol gledet ind i et benhårdt islamistisk regime. Bør vi genåbne vores repræsentationer i landet? Vil det give bedre vilkår for det de civile afghanere, og kan man overhovedet samarbejde med Afghanistan uden at blåstemple Taliban? Medvirkende: Viggo Fischer, tidl. MF og formand for Den Danske Afghanistan Komité Klaus Løkkegaard, generalsekretær, Dansk Komité for Bistand til Afghanske Flygtninge Christian Friis Bach, tidligere MF for Venstre og Radikale Venstre og tidl. udviklingsminister, co-founder, War-Fair Niels Jespersen, chefredaktør, Pio og Afghanistan-veteran Vært: Sylvester Guldberg Røn
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 31 Aug 2026 - 742 - Kulturdebat: Viser SFs Metoo-sag, at journalister er lemminger?
Ved pressemødet under SFs sommergruppemøde for nylig var der til formandens store frustration ikke meget spørgsmål til partiets politik. Faktisk stillede stort set alle journalister forskellige varianter af det samme spørgsmål om brugen af en rådgiver, som tidligere var blevet fyret som følge af en MeToo-sag. Det pressemøde fik René Fredensborg til at prise sig lykkelig over IKKE længere at være en del af den idiotiske danske mediebranche. For alle journalister ligner hinanden, de løber efter de samme bolde og stiller de samme spørgsmål, og fokuserer kun på klik frem for kritisk sans og substans. Men har han ret i det, og passer det, at han hellere vil høre spørgsmål om partiets politik, eller er det skrevet i en rødvinsbrandert?
Medvirkende: René Fredensborg, journalist og forfatter. Elisa Lykke, caster, PR-agent og manager. Louise Juhl Dalsgaard, forfatter. Brian Weichardt, politisk kommentator, RADIO IIII.
Vært: Mathias Wissing.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 27 Aug 2026 - 741 - Kulturdebat: Skal Isam B ud af højskolesangbogen?
Isam B har sagt, at noget af det mest feministiske, en kvinde kan gøre, er, at gå med niqab som en ninja. Det har bragt sindene så meget i kog, at Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Thomas Skriver Jensen, siger, at Isam Bs sang 'Ramadan i København', skal slettes fra Højskolesangbogen. Men er det udtryk for censur og cancel culture? Hvad med nazisten Harald Bergstedts sange 'Jeg ved en lærkerede' og 'Solen er så rød, mor'? Og er 'Ramadan i København' i virkeligheden så dårlig, som Naser Khader påstår? Medvirkende: René Fredensborg, journalist og forfatter. Elisa Lykke, caster, PR-agent og manager. Louise Juhl Dalsgaard, forfatter. Naser Khader, sognepræst, tidligere MF. Mette Sanggaard, forstander, Ollerup Efterskole, medlem af redaktionsudvalget for højskolesangbogen.
Vært: Mathias Wissing
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 27 Aug 2026 - 740 - Svigter vi ukrainerne, når vi begrænser deres ophold i Danmark?
Danmark har taget imod næsten 50.000 ukrainere siden Ruslands invasion af landet i 2022, men nu vil regeringen ændre reglerne, så der fremover vil komme færre ukrainere hertil. Helt konkret har udlændinge- og integrationsministeren udpeget 14 ukrainske regioner, som er så sikre, at ukrainere herfra ikke længere skal være omfattet af særloven for ukrainske flygtninge, for at lette presset på de danske kommuner, som tager imod flygtningene. Men flere kommuner stiller sig kritisk over lovændringen. Så er vi tvunget til at begrænse opholdet for ukrainske flygtninge? Er der overhovedet sikkert nok i Ukraine til at gøre det? Og har vi gjort Ukraine en bjørnetjeneste ved at give ophold til ukrainske mænd i den kampdygtige alder? Medvirkende: Jens Alstrup, formand for foreningen Frihed for Ukraine. Jens Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen og sundheds- og omsorgsborgmester for Venstre i Københavns Kommune. Per Bach Lauersen, borgmester i Vesthimmerlands Kommune for Venstre. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 26 Aug 2026 - 739 - Bruger vi udviklingsbistanden forkert?
Hvert år bruger vi 21 mio. kr. fra udviklingsbistanden til at skabe viden, holdning og handling i Danmark om global udvikling. For eksempel har filmen "Hijra - Indiens tredje køn" om transkønnedes vilkår i Indien fået knap 200.000 kroner fra udviklingsbistanden, skriver Berlingske, og det har fået en række borgerlige debattører til at rynke øjenbrynene. For bør udviklingsbistanden virkelig bruges på at oplyse danske skolebørn, når de i stedet kunne bruges på at hjælpe verdens mest udsatte mennesker? Og får vi i det hele taget tilstrækkelig stor effekt af udviklingsbistanden? Det spørger vi om i denne time af Debat på Radio IIII. Medvirkende: Trine Pertou Mach, udviklingsordfører, Enhedslisten. Steffen Larsen, tidligere MF, Liberal Alliance. Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, DIIS. Lars Kaaber, chefredaktør, Kontrast. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 26 Aug 2026 - 738 - Bør Venstre og Liberal Alliance fusionere?
Bør Venstre og Liberal Alliance fusionere? I forordet til Alex Vanopslaghs nye bog skriver Bertel Haarder, at Venstre og Liberal Alliance i deres grundtanker har nærmet sig hinanden, og at bogen lige så godt kunne være skrevet af en venstremand eller -kvinde. Så hvorfor ikke slå de to partier sammen, spørger han. Alex Vanopslagh kalder det en "teoretisk mulighed", selvom det kan være svært at udføre i praksis og siger, at det "ikke vil være til skade for Danmark, hvis nogle partier bliver slået sammen". Tidligere på sommeren spåede en anden blå partiformand, Venstres Troels Poulsen, at der vil være blå partier, der forsvinder over tid, dog uden at sætte navn på. Vi spørger derfor i denne time af Debat på Radio IIII, om Venstre og Liberal Alliance bør slå kræfterne sammen? Og om der i det hele taget er for mange partier i blå blok? Medvirkende: Peter Astrup, tidligere seniorrådgiver for Liberal Alliance. Steffen Hjaltelin, tidligere rådgiver for Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Bertel Haarder, mangeårigt folketingsmedlem for Venstre. Naser Khader, tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance. Vært: Miriam Legaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 25 Aug 2026 - 737 - Kommer Erna Johansen til at mærke momsnedsættelsen?
Fra Folketingets talerstol sagde Mette Frederiksen i sidste uge, at hun er så håbefuldt og tillidsfuldt et menneske, at hun tror på, at momsnedsættelser på fødevarer kommer "Erna Johansen" til gode og ikke supermarkederne. Det har ellers været kritikken fra flere sider, at når regeringen vil halvere momsen på fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt, så er der en risiko for, at supermarkederne vil skumme fløden selv og slet ikke sænke priserne, så det kommer forbrugerne til gode, og så er de 17,4 mia. kroner, som forslaget kan komme til at koste årligt, måske ikke så godt givet ud. Kan vi regne med, at momsnedsættelsen kommer Erna Johansen til gode, og er det overhovedet en god idé at bruge 17,4 mia. kroner på at sænke fødevaremomsen? Medvirkende: Mads Strange, skatteordfører i Liberal Alliance. Frank Aaen, økonom og tidligere MF for Enhedslisten. Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i Dansk Industri. Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen. Vært: Miriam Leegaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 25 Aug 2026 - 736 - Skal kulturpasset dø?
Som en del af grundlaget for den tidligere SVM-regering, blev der sat penge af til et kulturpas for unge. En slags digital tusindlap, som unge kunne bruge på kulturtilbud - for at give dem bedre mulighed for at blive kulturelt dannede. Nu er de første tal for brugen så kommet: 2/3 bruger pengene på at gå i biografen - og under én procent er gået til scenekunst. Er det tilfredsstillende? Er et kulturpas overhovedet den rigtige måde at hjælpe kulturdannelsen på vej? Og betyder de her tal, at kulturpasset i den her form bør dø? Medvirkende: Ronnie Hansen, kulturdebattør og vice president ved Storytel. Esben Danielsen, direktør i Kulturens Analyseinstitut. Jon Stephensen, stod fadder til ideen om kulturpasset i sin til som MF for Moderaterne. Birgitte Bergman, kulturordfører for Konservative. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 24 Aug 2026 - 735 - Skal dominansdunjakkerne ud af gymnasierne?
Danmarksdemokraterne har præsenteret 15 konkrete forslag til, hvordan de vil bekæmpe negativ social kontrol og dominanskultur på ungdomsuddannelserne. De indebærer blandt andet, at man skal tale dansk, og at man ikke må faste. Og så vil partiets formand, Inger Støjberg, også have et opgør med det, hun kalder for 'dominansdunjakker'. Vi vender Danmarksdemokraternes udspil i denne time af dagens Debat på Radio IIII og spørger, om hele eller dele af partiets udspil kan løse udfordringerne med negativ social kontrol? Medvirkende: Ulrik Knudsen, indfødsretsordfører for Danmarksdemokraterne. Peder Hvelplund, udlændinge og integrationsordfører for Enhedslisten. Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Ida Diemar, rektor på Høje-Taastrup Gymnasium. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 24 Aug 2026 - 734 - Kulturdebat: Er vi for dårlige til at håndtere mennesker i sorg?
Sjællands Universitetshospital har lanceret, hvad de selv beskriver som et "moderne sørgebind" - nemlig en såkaldt 'sorg-vinge, der skal gøre det lettere for mennesker i sorg at blive mødt med hensyn, forståelse og omsorg i hverdagen. Men bør vi egentlig tage særhensyn til folk, der er i sorg? Og er vi gode nok til at håndtere mennesker i sorg i Danmark? Det taler vi om i dagens Kulturdebat på RadioIIII, hvor det også handler om travlhed og resonans. Medvirkende: Brian Mørk, komiker Sarah Iben Almbjerg, Film- og medieredaktør på Berlingske Kristian von Hornsleth, kunstner Kari Larsen, palliationssygeplejerske, der står bag Sjællands Universitetshospitals 'sorg-vinge' Vært: Anne Phillipsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 20 Aug 2026 - 733 - Kulturdebat: Får feminine sangtekster for lidt og forkert opmærksomhed?
Hører vi sangtekster forskelligt, når de handler om kvinder i forhold til mænd? Det mener musiker og sangskriver, Kristina Holgersen, som er aktuel med digtsamlingen 'Altid også' - der refererer til, at en feminin sangtekst - altid også - er andet end teksten selv. Men får sange skrevet af kvinder for lidt eller forkert opmærksomhed? Det handler denne time af Kulturdebat blandt andet om. Medvirkende: Brian Mørk, komiker Sarah Iben Almbjerg, Film- og medieredaktør på Berlingske Kristian von Hornsleth, kunstner Kristina Holgersen, musiker og sangskriver samt forfatter til digtsamlingen 'Altid også' Vært: Anne Phillipsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 20 Aug 2026 - 732 - Skal vi have et udgangsforbud for unge i Tingbjerg?
I løbet af sommeren har der været markante uroligheder med ildspåsættelser og stenkast mod politi og brandvæsen i den københavnske bydel Tingbjerg. Urolighederne kommer efter, at politiet skød og sårede en 22-årig flugtbilist. Og det er ikke første gang, der er uro i netop Tingbjerg, hvor knap to ud af tre beboere har anden etnisk herkomst end dansk. Derfor foreslår Venstre og Dansk Folkeparti nu at indføre natligt udgangsforbud for unge i Tingbjerg i perioder, hvor der er uroligheder. Men er det en god idé? Og hvad skal der til for at undgå uroligheder i Tingbjerg i fremtiden? Medvirkende: Niels Peder Ravn, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Konservative. Kashif Ahmad, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Radikale Venstre. Ali Aminali, socialrådgiver, forfatter og debattør. Henrik Kokborg, integrationsrådgiver, Integrationsinfo. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 19 Aug 2026 - 731 - Kan "Mellemøstens Nato" skabe fred i regionen?
Verden har fået en ny forsvarsalliance. Fredag underskrev Tyrkiet, Saudi-Arabien og Pakistan traktaten for den såkaldte Mecca Joint Defense Agreement. En aftale, som skal styrke landenes sikkerhed på et tidspunkt med tiltagende uro i regionen, og som på flere punkter minder om Nato-forsvarsalliancen. Kan det skabe mere stabilitet, og hvad betyder det for USAs indflydelse i Mellemøsten? Medvirkende: Naser Khader, sognepræst og tidligere medlem af Folketinget for bl.a. Konservative. Rasmus Bruun Pedersen, lektor i international politik, ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Fannie Agerschou-Madsen, forsker med fokus på Saudi-Arabien, Roskilde Universitet. Peter Viggo Jakobsen, lektor, Forsvarsakademiet. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 19 Aug 2026 - 730 - Er krigen om Taiwan vores tids mest afgørende krig?
USA slækker på sit engagement i Asien. Senest har Trump valgt at skrue ned for den amerikanske deltagelse i den årlige øvelse omkring Sydkorea - fordi sydkoreanerne ikke vil hjælpe Trump med Iran-krigen. Dermed bliver der sået tvivl om de demokratiske stater i Asien kan regne med USA´s støtte, og det får de udemokratiske stater til at vejre morgenluft. Formanden for Dansk Kina-kritisk selskab mener, at en kinesisk invasion af Taiwan uundgåelig, og det kommer til at stille de europæiske lande over for et meget afgørende valg. HVIS krigen overhovedet kommer.. dét er der nemlig også delte meninger om. Medvirkende: Medvirkende: Laurits Rasmussen, formand for Dansk Kina-kritisk selskab, Matias Seidelin, sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent ved forsvarsmediet Olfi og Magnus Barsøe, suppleant til Folketinget og Europaparlamentet (S). Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 18 Aug 2026 - 729 - Skal Danmark droppe samarbejdet med Palantir?
Dansk politi, forsvar og efterretningsvæsen benytter sig af overvågningssoftware fra den amerikanske virksomhed Palantir. Det er et effektivt system, som kan være med til at opklare helt konkrete forbrydelser. Men bag virksomheden står en ejerkreds som dels involverer den kontroversielle amerikanske forretningsmand Peter Thiel og andre, som er en del af Donald Trumps inderkreds. Derfor vil Enhedslisten have Palantir ud af Danmark. Er det klogt, at danske myndigheder gør sig afhængig af kontroversiel amerikansk software på et tidspunkt, hvor forholdet til USA er kompliceret? Eller myndighederne bare bruge det, som fungerer bedst? Medvirkende: Anders Kjærulff, teknologi-kritiker og konsulent i sikkerhedsbranchen. Peter Christian Bech-Nielsen, stifter af techmediet Radar og techkorrespondent på Ingeniøren. Eva Flyvholm, forsvarsordfører, Enhedslisten. Christopher Arzrouni, debattør, kandidat til folketinget, Liberal Alliance. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 18 Aug 2026 - 728 - Svenskerne sænker den kriminelle lavalder. Skal Danmark følge trop?
I Sverige har man de seneste år set en stigning i alvorlig kriminalitet begået af børn og unge. Derfor har den borgerlige mindretalsregering sammen med Sverigedemokraterna og Socialdemokraterna vedtaget at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år for særligt alvorlige forbrydelser, såsom mord, grov voldtægt og grove våbenforbrydelser. Bør vi gøre det samme i Danmark? Og kan Danmark overhovedet sammenlignes med Sverige? Medvirkende: Mads Lundgaard, cand.scient.pol, tidligere aktiv i Sverigedemokraterna. Mikael Jalving, debatredaktør, Kontrast. Morten E.G. Brautsch, retsordfører, Moderaterne. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 17 Aug 2026 - 727 - Må vi tale om Ariana Grandes krop?
Musikvideoen til Ariana Grandes sang Petal har antændt en heftig debat om, hvor langt man må gå, når man taler om andre menneskers kroppe. I videoen er hun nemlig markant tyndere, end hun tidligere har været. Så meget, at internettets tastaturkrigere spekulerer i, at hun da må have en spiseforstyrrelse. Nu har kommentarerne fået hende til at trække sig fra rampelyset. Skal offentligheden blande sig uden om, hvordan kendte menneskers kroppe tager sig ud, eller har vi et ansvar for at tale højt om det, når kendte mennesker ser usunde ud - særligt når personens fanbase lige præcis er den gruppe, der har den største risiko for at udvikle spiseforstyrrelser? Og ved vi overhovedet nok om, hvornår en krop er sund? Medvirkende: Frederik Ottosen, model, tidligere spiseforstyrret. Mille Mai Vang Ejrnæs, klummeskribent, Politiken. Maria Månson, kulturjournalist og filmanmelder. Lisa Perkins, debattør, tidligere medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 17 Aug 2026 - 726 - Kulturdebat: Er LGB blevet fortrængt af T+?
Det er Pride-uge i Danmark. På lørdag går den traditionsrige Copenhagen Pride gennem Københavns gader. Og de seneste uger har der været rigeligt med LGBT+-debatter at tage fat i. Belyste et islamistisk terrorangreb mod en prideparade i Berlin, at LGBT-miljøet er berøringsangste over for truslen fra radikale muslimer? Er der plads til midtersøgende og borgerlige homoseksuelle i LGBT-miljøet? Forsøger LGBT+ Danmark at favne så mange dagsordener, at foreningens oprindelige mærkesager bliver fortrængt? Medvirkende: Niels Frid-Nielsen, kulturskribent, Altinget. Fie Dandanell, journalist, Zetland. Sune Gylling Æbelø, forfatter, debattør, chefrådgiver. Uffe Paulsen, chef for politik og kommunikation, LGBT+ Danmark. Vært: Mathias Wissing
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 13 Aug 2026 - 725 - Kulturdebat: Hvad skal vi med buster af krigsforbrydere?
RADIO IIII har opstillet buster af Benjamin Netanyahu, Vladimir Putin, Elon Musk, Mette Frederiksen og Kim Kardashian i det offentlige rum på tværs af Danmark. Busterne er blevet halshugget, vandaliseret, væltet og stjålet fra en kant, og de har affødt vrede kommentarer på tværs af sociale medier. For hvorfor skal en statsfinansieret radiokanal opstille portrætter af nogle af de mest kontroversielle nulevende magtmennesker? Er det smagsløs selvpromovering eller en invitation til magtkritik i det offentlige rum? Det er spørgsmålet i dagens kulturdebat, som også kommer omkring en sangbog for børn, hvor kønnene omskrives, så man f.eks. i stedet synger om Lille Ida Edderkop. Medvirkende: Niels Frid-Nielsen, kulturskribent, Altinget. Fie Dandanell, journalist, Zetland. Sune Gylling Æbelø, forfatter, debattør, chefrådgiver. Olivia Kofoed Olesen, forperson Rød-Grøn Ungdom. Nikolai Thyssen, adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør, RADIO IIII. Vært: Mathias Wissing
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 13 Aug 2026 - 724 - Er USAs økonomi katastrofal?
De seneste jobtal fra USA - det såkaldte kongetal - lå markant lavere end forventet, og det kan få ret store konsekvenser også uden for USAs grænser. USA er verdens største økonomi, og som en finansiel vejrhane, viser Kongetallet traditionelt, hvilken vej vinden for den globale økonomi blæser. Det seneste kongetal er blevet kaldt både katastrofalt og ildevarslende. Men er det sandt, og hvilke konsekvenser vil det i så fald have for den globale økonomi? For Europas? Og for Danmarks? Medvirkende: Mikael Olai Milhøj, chefstrateg og partner hos Sterna Capital Partners og vært på Børsen Brænder. Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv. Steen Bocian, økonomisk redaktør og cheføkonom på Børsen. Allan Sørensen, cheføkonom, Dansk Industri. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 12 Aug 2026 - 723 - Skal Danmark stoppe med at eksportere våbendele til Israel?
Flere end 140 personer blev for nylig frihedsberøvet i forbindelse med en demonstration foran virksomheden Terma i Lystrup lidt uden for Aarhus. Terma er en af flere danske virksomheder, som leverer militært udstyr, der kan blive brugt i Israels krig i Gaza med voldsomme humanitære konsekvenser til følge, og det var netop det, demonstranterne ville kaste lys over. For skal Danmark være et land, der eksporterer våbendele til en krig, hvor der er anklager om, at Israel begår krigsforbrydelser og folkedrab? Og hvad vil det betyde for Danmarks sikkerhed, hvis vi ikke lever op til vores forpligtelser i F35-samarbejdet? Medvirkende: Jeppe Ulrich Lomholt, medlem af Aarhus Byråd, Enhedslisten Jakob Søgaard Clausen, Medlem af Aarhus Byråd og 2. viceborgmester, Danmarksdemokraterne Lars Kaaber, chefredaktør, Kontrast Jonas Devantier, seniorrådgiver, Oxfam Danmark Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 12 Aug 2026 - 722 - Skal vi forbyde Hizb ut-Tahrir?
Den islamistiske forening Hizb ut-Tahrir har i en video henvendt sig til unge muslimer, der skal til at starte på gymnasiet. Her opfordrer de blandt andet til, at man ikke skal glemme sin muslimske identitet, og så opfordrer de også til, at man ikke lader sig presse til at følge en ofte skamløs og grænseløs ungdomskultur, der hersker på gymnasierne. Det sidste er noget, der af blandt andre udlændinge- og integrationsminister, Morten Bødskov, er blevet set som en direkte nedvurdering af dansk ungdomskultur og en opfordring til at holde sig væk fra den. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om vi skal forbyde Hizb ut-Tahrir? Medvirkende: Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet. Niels Peder Ravn, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Konservative. Özlem Cekic, generalsekretær for Brobyggerne. Lars Aslan Rasmussen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 11 Aug 2026 - 721 - Hvor mange ulve har vi plads til i Danmark?
Under en løbetur i Bunken Klitplantage stødte en mand i weekenden ind i en ulv og dens hvalp. Mødet fik ulven til at vise børster og tænder, og den fulgte i kort tid efter løberen, der som modsvar gjorde sig stor og råbte og skreg af ulven. Hændelsen er bare én ud af mange, hvor ulve i Danmark kommer tæt på mennesker, og derfor deler de også vandene i spørgsmålet om, om vi overhovedet skal have ulven her til lands. Mange vil udrydde den, men det må vi ikke for EU. Og spørger man eksperterne, så holder de fast i, at de fleste ulve altså ikke er farlige for mennesker. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, hvor mange ulve vi har plads til i Danmark? Og skal vi blive bedre til at leve side om side med ulven? Medvirkende: Vibeke Eis, næstformand i foreningen Ulvetid. Henrik Vej Kastrupsen, byrådsmedlem i Varde Kommune for Det Konservative Folkeparti og en af initiativtagerne til ulveværnsgruppen i Oksbøl. Sofie Graarup Jensen, bestyrelsesmedlem hos De Unge Biodiversitetsambassadører. Uffe Gardel, journalist og lederskribent hos Ekstra Bladet. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 11 Aug 2026 - 720 - Hvem skal betale for Lolland?
Lolland Kommune mangler 531 mio. kroner i budgettet for 2027 og har nu præsenteret et sparekatalog, der skærer i alt, hvad der ikke er lovpligtigt. Der er store forskelle på de rigeste og de fattigste kommuner i Danmark. Derfor har vi en udligningsordning, hvor penge fra de rige kommuner fordeles til de mindre rige kommuner. Men er den ordning god nok? Eller skal vi have mere Robin Hood-mentalitet ind i det tværkommunale samarbejde? Medvirkende: Torben Klitmøller Hollmann, byrådsmedlem i Lolland Kommune for Socialdemokratiet. Sofia Osmani, borgmester i Lyngby-Taarnbæk Kommune for Konservative. Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 10 Aug 2026 - 719 - Hvordan skal gymnasieelever bruge kunstig intelligens?
Undervisningsminister Magnus Heunicke har præsenteret en ny strakspakke for gymnasieelevernes brug af kunstig intelligens. I disse dage tager gymnasierne hul på et nyt skoleår, og derfor skal der også tages livtag med brugen af AI-snyd. Regeringen vil bl.a. indføre mundtligt forsvar af eksamener, som skrives hjemmefra, overvågning af elevernes skærme under eksaminer, og en opfordrning til, at skriftlige opgaver skal skrives på skolen. Men er det de rigtige løsninger, eller bør vi i stedet indse, at kunstig intelligens er kommet for at blive og derfor integrere det som en el af undervisningen. Medvirkende: Maria Georgi Sloth, ungdomsuddannelsesordfører for Radikale Venstre. Maja Bødtcher-Hansen, forperson hos Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium. Merete Riisager, tidl. undervisningsminister. Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 10 Aug 2026 - 718 - Skal vi få børn for Danmarks skyld?
Over sommeren har Berlingske i serien »Den store affolkning« sat fokus på, at vi bliver færre og færre danskere. Og det har fået debattør og forfatter, Martin Paludan til at reagere med et debatindlæg, hvor han siger, at vi bør prioritere at gøre noget ved fødselsraterne, og at familiepolitikken er lige så vigtig som den grønne omstilling. Det perspektiv deler formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, der i et opslag på Facebook ønsker at oprette et familieministerium, for i følge ham er familien det vigtigste, vi har. Derfor spørger vi i Debat på Radio IIII i dag: Skal vi få børn for Danmarks skyld? Har vi behov for et familieministerium? Og bør staten gør noget ved de faldende fødselsrater? Medvirkende: Martin Paludan, kommunikationsrådgiver og forfatter. Benedikte Løje Nielsen, forperson i Kvindeøkonomien. Agnes Vesth, journalist, der står bag podcasten "Aldrig Mor". Vært: Miriam Legaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 06 Aug 2026 - 717 - Er den øremærkede barsel en succes?
I denne uge er der fire års fødselsdag for de nye barselsregler i Danmark. Reglerne der øremærker barsel til fædre og medmødre, sådan at den ene forældre skal tage 11 af barselsugerne, ellers går de tabt i det samlede barselsregnskab. En regelændring, der blev lavet i ligestillingens tegn og med det mål, at især fædre ville tage mere barsel. Og det har de også gjort. Men kvinderne tager stadig langt den største del, helt præcist 76% af barslen. Så har den øremærkede barsel været en succes? Og er den nuværende lovgivning tilstrækkelig? Det vender vi i denne time af Debat på Radio IIII. Medvirkende: Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør for tænketanken EQUALIS. Isabella Arendt, familiepolitisk talsmand i Tænketanken Prospekt og medlem af Det Konservative Folkeparti. Hans Peter Beck, familie- og ligestillingsordfører i Liberal Alliance. Karen Bro, chefrådgiver i Lederne. Vært: Miriam Legaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 06 Aug 2026 - 716 - Skal vi kunne sætte fodlænke på ustraffede, radikaliserede personer?
Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal have flere værktøjer i indsatsen mod terror og radikaliserede personer. Det fremgår af et lovforslag, som regeringen ønsker at fremsætte. Med forslaget ønsker regeringen at følge PET's anbefalinger om kontrolforanstaltninger for løsladte radikaliserede og terrordømte. Sådanne personer skal PET fremover kunne gribe ind over for, med foranstaltninger som fodlænke og påbud om psykiatrisk behandling. PET kan i visse tilfælde også kunne sætte en fodlænke på personer over 15 år, som ikke tidligere har fået en dom, men som PET vurderer er særligt farligt radikaliseret og dermed udgør en trussel. Og netop den foranstaltning møder kritik for at bryde med grundlæggende retsprincipper. Derfor spørger vi i denne time af Debat på Radio IIII: Skal vi kunne sætte fodlænke på ustraffede, radikaliserede personer? Eller er regeringens forslag uforeneligt med en retsstat som Danmark? Medvirkende: Nina Palesa Bonde, programchef i Justitia. Yaqoub Ali, samfundsdebattør på B.T. og tidligere ekstremistisk islamist. Henrik Kokborg, selvstændig integrationsrådgiver. Vært: Sylvester Guldberg Røn.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 05 Aug 2026 - 715 - Skal vi droppe den midlertidige grænsekontrol?
Danmark har nu haft en midlertidig grænsekontrol i over 10 år, og det ser ikke ud til at den nye regering har tænkt sig at ændre på det. For lige op til sommerferien har de endnu en gang søgt om en forlængelse. Men nu skal det være slut, i hvert fald hvis du spørger to folketingskandidater for Radikale Venstre, der i Jyllands-Posten argumenterer for, at den både er besværlig for borgere i grænselandet, og samtidig sender et dårligt signal til de andre schengenlande. Men er det nu også en god ide, særligt i efterdønningerne i den massive migrantstrømning i Ceuta? Burde vi måske i stedet bare gøre den helt permanent? Det spørger vi om i dag i DEBAT på RADIO IIII. Medvirkende: Nikolai Tange, Folketingskandidat for Radikale Venstre. Ingrid Kjærgaard, Forbundsformand DSU. Laurits Monefeldt, retsordfører for Konservativ Ungdom. Vært: Sylvester Guldberg Røn.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 05 Aug 2026 - 714 - Skal EU suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet?
Den lille spanske eksklave Ceuta på Afrikas nordkyst kom på alles læber i sidste uge, da op mod 60.000 migranter fra Marokke strømmede ind over grænsen til Ceuta. Og selvom EU i fredags meldte at størstedelen af migranterne var vendt tilbage, og at ingen migranter havde fundet vej videre til det spanske fastland, så har sagen fået hårene til at rejse sig på de politikere i Europa, der frygter, at EUs ydre grænse ikke er stærk nok. Fredag meddelte Italiens premierminister, Giorgia Meloni, at landet midlertidigt suspenderer Schengen-samarbejdet med Spanien. og kort efter fulgte statsminister Mette Frederiksen trop og sagde, at EU burde overveje at suspendere Spanien fra Schengen. Vi tager debatten: Skal vi suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet? Medvirkende: Pernille Vermund, udlændingeordfører for Liberal Alliance. Marcus Rubin, kronikredaktør på Politiken. Per Clausen, medlem af Europaparlamentet for Enhedslisten. Kristoffer Storm, medlem af Europaparlamentet for Danmarksdemokraterne. Vært: Sylvester Guldberg Røn.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 04 Aug 2026 - 713 - Skal vi gøre det lovpligtigt at køre med cykelhjelm?
Ifølge Vejdirektoratets tal var 29 pct. af dem, der i 2025 kom til skade eller døde i trafikken, kørende på elcykel eller cykel. Og på Rigshospitalet har de haft travlt over sommeren. Blandt andet på grund af cyklister, der er endt på hospitalet, efter at have slået hovedet i trafikken. Og det har fået overlæge Kirsten Møller til at komme med et opråb om, at vi skal huske at bruge cykelhjelmen. Det er der i dag kun 55% af de voksne, der gør - altså bruger cykelhjelmen. Så skal vi tvinge danskerne til at bruge dem? Skal vi gøre det lovpligtigt at køre med cykelhjelm? Det handler denne time af Debat på Radio IIII om. Medvirkende: Jens Peter Hansen, forperson for Cyklistforbundet. Jens Lauritsen, overlæge ved Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital. Iben Sønderup, landsformand for Hjernerystelsesforeningen. Tobias Pagh, tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom. Vært: Sylvester Guldberg Røn.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 04 Aug 2026 - 712 - Må man som underviser vise et "Death to the IDF"-billede?
Et billede fra en undervisning på Københavns Universitet har genantændt debatten om, hvad man kan tillade sig at sige og gøre som underviser. En underviser bragte under en pause i forbindelse med undervisningen på jura et billede med teksten ”Death, death to the IDF”. Det medførte stor kritik blandt andet fra politikere, der ønskede ham fyret. Andre har taget underviseren i forsvar. Men må man bringe et "Død over IDF"-billede i undervisningen? Og hvor politisk må man agere i undervisningslokalet? Det spørger vi om i Debat på RADIO IIII Medvirkende: Agnete Vienberg Hansen, Ph.d.-studerende og underviser på Københavns Universitet. Niels Pilemand, formand for Konservative Studerende på Københavns Universitet. Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi på Københavns Universitet. Christian Holst Vigilius, udlændinge- og integrationsordfører for Det Konservative Folkeparti.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 03 Aug 2026 - 711 - Hvad stiller vi op med FIFA og Infantino?
I sidste uge præsenterede FIFA idéen om at oprette et nyt kommercielt selskab, som skal eje og drive dele af forbundets største turneringer. Et selskab med forkortelsen FFE, Fifa Forward Enterprise. Men ideen fik på ingen måde den modtagelse, som bagmanden bag, Fifa-præsident Gianni Infantino, havde håbet på. Først meldte UEFA sig som modstander af ideen, og sidenhen fulgte andre fodboldforbund efter. Infantino har derfor trukket forslaget tilbage, men det har ikke været nok til et genetablere tilliden til præsidenten, i hvert fald ikke fra UEFA eller DBUs side. Men hvad stiller vi egentlig op med FIFA og Infantino? Og er der en fremtid for et demokratisk FIFA? Det spørger vi om i Debat på Radio IIII i dag. Medvirkende: Amalie Bremer, fodboldformidler. Stanis Elsborg, leder af sportsinstituttet Play the Game. Emil Berggreen, fodboldekspert på B.T. og assisterende landstræner for Jomfruøerne. Sandro Spasojevic, tidligere fodboldspiller og podcastvært på LIGE PÅ hos Bold.dk. Vært: Sylvester Guldberg Røn.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 03 Aug 2026 - 710 - Har Europa et problem med islamistisk terror?
I weekenden kørte en mand ind i en menneskemængde til Pride-paraden i Berlin og dræbte en og sårede yderligere 29. Den formodede gerningsmand Abdul Ballout var i forvejen kendt af tysk politi som islamistisk ekstremist, og havde tidligere afsonet en dom for at have forberedt en alvorlig voldshandling, der truede statens sikkerhed. Bare i Tyskland har der siden 2020 været 13 terrorangreb, der af myndighederne er vurderet til at have et islamistisk motiv. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om vi i Europa har et problem med islamistisk terror? Medvirkende: Marcus Rubin, kronikredaktør og medlem af lederkollegiet på Politiken. Steffen Larsen, Medlem af Liberal Alliance og tidligere folketingsmedlem. Karen West, bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance København. Adam El-Matari, gymnasielærer med palæstinensiske/libanesiske rødder. Vært: Miriam Leegaard Færge
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 30 Jul 2026 - 709 - Skal ældre og syge have en lovsikret ret til kød?
I Danmark bor omkring 40.000 ældre på plejehjem, og hver dag får de og tusindvis af patienter serveret mad på landets sygehuse. Men hvad skal der egentlig være på tallerkenen? Det spørgsmål er endnu engang sat til debat, efter Dansk Folkeparti har foreslået en lovfæstet kødgaranti. Partiet mener, at ældre på plejehjem og patienter på sygehuse skal have ret til mindst ét måltid med kød om dagen, hvis de ønsker det. Men er det et godt eller overhovedet nødvendigt forslag? Det taler vi om i dagens Debat. Medvirkende: Malte Larsen, klimaordfører for Dansk Folkeparti Franciska Rosenkilde, politisk leder af Alternativet og fødevare- sundheds -og ældreordfører. Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef hos Økologisk landsforening. Jens-Kristian Lütken, sundheds- og omsorgsborgmester i København for Venstre. Vært: Miriam Leegaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 30 Jul 2026 - 708 - Er det vigtigt, at The Odyssey er historisk korrekt?
Sommerens helt store biograffilm "The Odyssey" fra den prisvindende instruktør Christopher Nolan har fået en masse opmærksomhed. Den kommer dog ikke udelukkende fra anmeldere, der er begejstrede for en genfortolkning af det oldgræske værk Homers "Odysseen". Hård kritik er nemlig også skyllet over filmen på blandt andet det sociale medie X på grund af castingen af bestemte roller. Helt konkret handler kritikken blandt andet om den mørke skuespillerinde Lupita Nyong'o i rollen som Helena af Troja, fordi den mytiske Helena bliver beskrevet som lys i huden i de oversatte udgaver af det oldgræske værk. Men er det vigtigt, at en film som The Odyssey er historisk korrekt, og er de her kunstneriske valg egentlig udtryk for wokeisme? Det handler denne times Debat på RadioIIII om. Medvirkende: Lasse Winther Jensen, Kulturjournalist på Weekendavisen Christopher Arzrouni, medlem af Liberal Alliance, folketingskandidat ved valget i år og debattør. Marcel Lysgaard Lech, Oversætter og lektor i Klassisk græsk og Oldtidskundskab ved Syddansk universitet Rami Zouzou, Forfatter og selvstændig konsulent, Cand.mag. i Historie Vært: Miriam Leegaard Færge
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 29 Jul 2026 - 707 - Skal vi have flere cyklister ud på vejene?
Trængslen på de danske cykelstier er blevet for stor, og cyklisternes sikkerhed er i fare. Derfor skal de hurtige cyklister have lov til at køre på vejen. Sådan lyder et nyligt forslag fra Cyklistforbundet, og formålet er altså at gøre det sikrere at færdes på cykelstien, hvor folk cykler med meget forskellig hastighed. Men spørger man Rådet for Sikker Trafik vil det blot vil skabe nye problemer at sende de bløde trafikanter ud blandt hårde trafikanter. Derfor spørger vi i dagens debat, om det er en god løsning, cyklistforbundet kommer med? Medvirkende: Jens Peter Hansen, formand for Cyklistforbundet. Henrik Højgaard Sejerkilde, kronik- og debatredaktør ved Jyllands Posten. Kristine Ammitzbøll-Bille, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre. Jens-Kristian Lütken, sundheds- og omsorgsborgmester for Venstre i Københavns Kommune. Vært: Miriam Leegaard Færge
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 29 Jul 2026 - 706 - Griber uddannelsessystemet de unge godt nok?
Her til morgen har 58.673 kunne vågne lettet op. Det er nemlig antallet af ansøgere, der er blevet optaget på en videregående uddannelse. Til gengæld har lidt flere end 20.000 fået afvist deres ansøgning. Og så er der dem, der slet ikke har søgt ind. Mere end 10.000 er ikke søgt ind på en videregående uddannelse 3 år efter, de afsluttede gymnasiet. De unge tager med andre ord flere sabbatår end nogensinde før. I Debat på Radio IIII går vi ned af begge spor og spørger: Griber uddannelsessystemet de unge godt nok? Er det for svært at komme ind på en videregående uddannelse? Og er det en ærgerlig tendens, at de unge tager flere og flere sabbatår, inden de begynder at tænke på uddannelse? Medvirkende: Anton Teglbjærg, forperson for Danske Studerendes Fællesråd. Berit Eika, prorektor på Aarhus Universitet. Anne Fløe, chef for Erhvervs- & Arbejdsmarkedsuddannelser i Dansk Industri. Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator på bl.a. Weekendavisen. Vært: Laura Lin.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 28 Jul 2026 - 705 - Går de unge politikere for meget op i sociale medier og for lidt op i det politiske håndværk?
Et historisk ungt Folketing er rykket ind på Borgen, og mange af de nye profiler har tusindvis af følgere på TikTok, Instagram og Facebook. De filmer fra Folketingssalen, reagerer på den politiske dagsorden i realtid og kommunikerer med vælgerne uden om de traditionelle medier. Men det er ikke alle, der lige glade for den udvikling. Flere erfarne politikere mener, at Christiansborg har mistet en stor del af sin politiske erfaring, og at det klassiske politiske håndværk risikerer at komme i anden række. Derfor spørger vi i Debat på Radio IIII i dag: Går de unge politikere for meget op i sociale medier og for lidt op i at dygtiggøre sig i det politiske håndværk? Medvirkende: Magnus Georg Jensen, medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Asbjørn Reissmann, jurist og medlem af Socialdemokratiet. Mads Strange, politisk ordfører for Liberal Alliance. Jan E. Jørgensen, tidl. politisk ordfører og mangeårigt medlem af Folketinget for Venstre. Vært: Laura Lin.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 28 Jul 2026 - 704 - Skal det være tryggere at gå til fodbold?
I weekenden startede 3F Superligaen op igen - og i den forbindelse er de 12 klubbers direktører kommet med et fælles opråb. De vil uroskabende adfærd som pyroteknik, vold og trusler til livs. For som de skriver, skal det være "en fest at gå til fodbold". Undersøgelser viser dog, at 96-97% synes, at det i forvejen er trygt at gå til fodbold. Og så er der dem, der er ærgerlige over, hvis eksempelvis pyroteknikken helt forsvinder fra de danske fodboldstadions. Derfor spørger vi i Debat på Radio IIII i dag: Skal det være tryggere at gå til fodbold? Gør klubberne nok for at komme uroskabende adfærd til livs? Og skal pyroteknikken helt ud af fodbolden? Medvirkende: Jens Rohde, formand for Danske Fodbolddommere. Anja Lili Beikes, næstformand og presseansvarlig for Danske Fodboldfans. Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen. David Bastian Møller, FCK-fan og redaktør på FCK-mediet Copenhagen Sundays. Vært: Miriam Legaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 27 Jul 2026 - 703 - Er den danske samfundssatire under pres?
Dør satiren, får demokratiet åndenød. Sådan lyder det fra Per Stig Møller, der mener, at medierne har glemt samfundssatiren. Og andre debattører stemmer i; medierne - især public service-medierne - nedprioriterer satiren. I Debat på RADIO IIII spørger vi derfor i dag, om den danske samfundssatire er under pres. Medvirkende: Ole Winther, chefrådgiver ved Have Kommunikation. Peter Gren Larsen, producent ved DR og tidligere redaktør for DR-satire. Mikkel Agersnap, indehaver af meme-profilen Cand.Merc.Memes på Instagram. Bob Katzenelson, bladtegner og bestyrelsesmedlem i Danske Bladtegnere. Vært: Miriam Leegaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 27 Jul 2026 - 702 - Er løsningen på togkaosset en privatisering?
Denne uge har der - igen igen - været problemer med de danske toge. Forsinket sporarbejde resulterede i togbusser og store forsinkelser. Udover reaktioner fra utilfredse togpassagerer, så har transportministeren også bedt DSB og Banedanmark om en redegørelse. Men hvad er løsningen på udfordringerne med de danske toge; Privatisering? En sammenlægning af DSB og Banedanmark? Eller skal vi til at tage bussen? Det spørger vi om i dag i Debat på RADIO IIII. Medvirkende: Ezekiel Rohde, landsformand for Liberal Alliances Ungdom Magnus Flensborg, politisk leder i SFU Kristian Madsen, ekspert i jernbaner og togmateriel hos IDA Henrik Højgaard Sejerkilde, kronik- og debatredaktør hos Jyllands-Posten Vært: Miriam Leegaard Færge
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 23 Jul 2026 - 701 - Hvem skal betale for klimaneutral flytrafik?
Det er sommerferie, hvilket betyder, at der er masser af fly i luften for at fragte feriegæster til deres sommerdestinationer. Men mens der bliver skålet for, at Danmark sidste år satte flyrekord, lyder meldingen fra flybranchen selv, at klimamålene bliver svære, om ikke umulige, at nå til tiden - og det vil blive dyrt. I Debat på RADIO IIII spørger vi derfor i dag, hvor regningen for den grønne omstilling af flytrafik skal lægges. Medvirkende: Mathias Milling, sekretariatschef i Brancheforeningen Dansk Luftfart, DI Transport Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark Hans Kristian Skibby, transportordfører for Danmarksdemokraterne Felics Lindbjerg, medlem og aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse Vært: Miriam Leegaard Færge
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 23 Jul 2026 - 700 - Skal vi regulere skarven, for torskens skyld?
Skarven, en store fiskeædende vandfugl, er blevet omdrejningspunkt for en ophedet debat om dansk fiskeri og naturforvaltning. Netop nu flyver den rundt over de danske farvande med et skarpt øje til torsk, sild og fiskeyngel. Et nyt studie fra DTU Aqua viser, at skarven spiser en meget stor del af de små torsk og skrubber i danske farvande. I et forsøg blev omkring 5.000 fiskeunger mærket med en chip, og i gennemsnit endte 70 procent af dem i maven på skarven i løbet af undersøgelsesperioden. Men betyder det, at vi mennesker skal gribe ind og regulere skarven? Det handler dagens Debat om. Medvirkende: Niels Thorvald Jepsen, Seniorforsker Emeritus hos DTU Aqua Sebastian Klein, naturformidler og podcastvært Asger Christensen, medlem af EU-parlamentet for Venstre Susanne Blegvad Posselt, byrådsmedlem og formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget i Sønderborg kommune for SF Vært: Miriam Leegaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 22 Jul 2026 - 699 - Er der behov for en udvidelse af burkaforbuddet?
Alle regeringspartierne, inklusiv SF og Radikale, støtter op om at udvide tildækningsforbuddet - eller burkaforbuddet, som de flest nok kender loven som. I lovforslaget lyder det, at forbuddet nu også skal gælde på uddannelsesinstitutioner. I dag lyder loven, at man ikke på offentlige steder må bære beklædningsgenstande, der dækker ansigtet - som for eksempel burka og niqab. Men er der et reelt problem at lovgive om? Det er dagens spørgsmål i Debat på RadioIIII, fordi uddannelsesinstitutionerne selv ikke oplever det her som et udpræget problem. Medvirkende: Mikkel Sammy Christensen, medlem af SF i Københavns Storkreds Ulrik Knudsen, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne Sofie Danneskiold-Samsøe, medlem af kommissionen for den glemte kvindekamp, lektor på socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole og forsker i æresrelateret social kontrol og vold Iman Kurdi, foredragsholder og børnebogsforfatter Vært: Miriam Leegaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 22 Jul 2026 - 698 - Er det borgerlige projekt blevet et mandeprojekt?
Det borgerlige Danmark trænger til et vibe shift - og til at give mere plads til kvinderne. Det mener fire kvindelige Venstre-politikere, der er trætte af unge borgerlige politikere, der går i dyre jakkesæt. De er nemlig symbolet på en uheldig tendens; at en ny maskulin bølge i blå blok har indtaget den politiske scene, og at kvindelige vælgere derfor har svært ved at se sig i det politiske projekt. Ser man på tallene, er der noget om snakken - især hos den yngre generation. Her stemmer størstedelen af kvinder rødt, imens at mændene overvejende stemmer blåt. Men er det et resultat af unge borgerlige mænd, der går i jakkesæt? Er det borgerlige projekt blevet til et mandeprojekt? Og er der et behov for et vibe shift i blå blok? Det spørger vi om i denne time af Debat på Radio IIII. Medvirkende: Iben Krog, medlem af Region Østdanmark og 1. suppleant til Folketinget for Venstre. Karen West, bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance København og tidligere mangeårig ligestillingsaktivist. Christian Holst Vigilius, udlændinge- og Integrationsordfører for Konservative. Vært: Miriam Legaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 21 Jul 2026 - 697 - Står fodbolden et dårligere sted efter VM 2026?
Herrernes VM i fodbold er slut. Endnu en gang har flere milliarder af mennesker fulgt en af verdens største sportsbegivenheder. Under dette års slutrunde blev der igen sat spørgsmålstegn ved forholdet mellem sport og politik. Faktisk endte det med at blive en af turneringens tophistorier; da Donald Trump blandede sig i en sag om den amerikanske stjernespiller Folarin Baloguns røde kort. Og det er bare ét eksempel af mange. Og så var der spillet på banen. Her vandt Spanien en turnering, der indeholdt 48 hold, hydration breaks og en række andre nye tiltag. I denne time af Debat på Radio IIII evaluerer vi VM-slutrunden og tager temperaturen på spørgsmålet: Står fodbolden et dårligere sted efter VM 2026? Medvirkende: Jørn Sønderholm, professor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. Jesper Olsen, tidligere formand for Transparency international. Glen Riddersholm, fodboldtræner, senest assistenttræner i Norwich. Sandro Spasojevic, tidligere fodboldspiller og podcastvært hos Bold.dk. Vært: Miriam Legaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 21 Jul 2026 - 696 - Skal man være ekspert for at kunne være minister?
Zenia Stampe (R) har i forbindelse med sin udnævnelse til kulturminister fået mange spørgsmål - om favoritmusik, kunstnere og kulturforbrug. Men hun har selv advokeret for, at det ikke handler om smag, om man bliver en god kulturminister. Har kulturhvervet en særlig forpligtelse i forhold til interesser? Og hvad med på de andre ministerområder - bør man være ekspert, for at være en god minister? Debatten i dag handler om, hvad der udgør en god minister. Medvirkende: Joy Mogensen, Fhv. kultur- og kirkeminister og borgmester (S), Roskilde Kommune. Nu vandrehjemsforpagter og foredragsholder. Niels Frid-Nielsen, Forfatter, kulturkommentator på Altinget. Katrine Daugaard, kulturordfører for Liberal Alliance. Vært: Miriam Leegaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 20 Jul 2026 - 695 - Er Wegovy i pilleform et skridt i den rigtige retning?
Onsdag godkendte EU-kommissionen, at Novo Nordisk må markedsføre Wegovy i pilleform i EU. Og det forventes, at pillerne kommer til Danmark i slutningen af i år. Spørgsmålet er så, om det er en god eller en dårlig nyhed for dem, der vejer mere end andre: Bliver det nemmere at tabe sig med en pille om dagen, eller er det problematisk, at vægttabsmedicin bliver nemt og normaliseret? Og hvilket ansvar har staten i forhold til overvægt? Det handler dagens Debat på Radio IIII om. Medvirkende: Jesper Nygart, læge og stifter af vægttabsklinikken Fit For Livet. Miriam Veksebo, forperson for Landsforeningen for Vægtneutral Sundhed. Kathrine Abel, ledelseskonsulent, projektleder og debattør. Ezekiel Rohde, landsformand for Liberal Alliances Ungdom. Vært: Miriam Leegaard Færge.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 20 Jul 2026 - 694 - Skal staten blande sig i, om vi får børn?
De seneste år har der været et stort politisk fokus på den faldende fertilitetsrate. Vi føder for få børn, mener politikerne. Og det gør vi også. I hvert fald, hvis vi som befolkning skal kunne reproducere os selv. Men i følge en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden kan en faldende fertilitetsrate styrke de offentlige finanser, og undersøgelsen er endnu et politisk bidrag til en samtale om noget meget privat, nemlig det at få børn. For bør staten overhovedet blande sig i, om vi får børn? Bør vi få børn - også for samfundets skyld? Og er det forkert, når politikerne opfordrer os til det? Det handler denne time af Debat på Radio IIII om. Medvirkende: Poul Joachim Stender, besøgspræst i Grækenland. Lisa Perkins, debattør og tidligere folketingsmedlem af Liberal Alliance. Jeanette Søgaard, cand. mag. i filosofi og feminist. Agnes Vesth, journalist, der står bag podcasten 'Aldrig Mor'. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 16 Jul 2026 - 693 - Er Iran USAs nye evighedskrig?
For blot en måned siden talte USA og Iran om fred. Nu er krigen genoptaget, amerikanske styrker er tilbage i Hormuzstrædet, og præsident Trump har erklæret den tidligere aftale for død. Men er USA på vej mod sejr, eller er vi vidner til begyndelsen på endnu en langvarig konflikt i Mellemøsten? I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag: Er vi på vej ind i en ny evighedskrig? Medvirkende: Shahin Aakjær, kandidat i Mellemøststudier og forfatter med iransk baggrund. Niels Jespersen, chefredaktør på den socialdemokratiske netavis Pio Søren Søndergaard, tidligere MF og EP. Jens-Kristian Lütken, sundheds- og omsorgsborgmester (V), Københavns Kommune og landsformand, Europabevægelsen. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 16 Jul 2026 - 692 - Er Danmark et kristent land?
Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at Folketinget efter sommerferien får sin egen præst. Det har de seneste dage skabt en heftig debat, om et land kan være kristent. Det mener politisk leder i Enhedslisten, Pelle Dragsted, ikke at det kan. Derfor tager vi debatten i dag: Er Danmark et kristent land? Medvirkende: Lars Cyril Nørgaard, teolog og lektor ved afdeling for kirkehistorie, KU. Christian Holst Vigilius, medlem af Folketinget for Konservative. Iben Thranholm, teolog, debattør, forfatter og katolik. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 15 Jul 2026 - 691 - Kan vi stole på Pogacar og Vingegaard?
Tadej Pogacar vandt i går sin 24. etapesejr i Tour de France, og slovenerens dominerende kørsel kaster nok engang dopinganklager af sig. Cykelsportens publikum har gennem årene måtte set et flertal af de største helte enten blive taget eller selv indrømme på bagkant, at de havde brugt ulovlige præstationsfremmende midler. Og derfor bliver dagens store cykelstjerner også mødt med en hvis skepsis, selvom der umiddelbart ikke er noget at komme efter. Men kan vi stole på, at ryttere som Pogacar og Vingegaard ikke gør brug af ulovlige midler? Er det fair at stille spørgsmålstegn ved deres præstationer? Og hvilken rolle bør historien spille, når vi betragter feltets bedste i årets Tour de France? Det diskuterer vi i dagens Debat på Radio IIII. Medvirkende: Frederik Muff, tidligere cykelrytter, i dag journalist med speciale i cykling. Per Bausager, tidligere cykelrytter og cykelekspert på podcasten Forhjulslir og cykelmediet Feltet. Ludvig Wacker, cykelrytter og journalist på cykelmediet Feltet. Verner Møller, professor i idræt og dopingforsker ved Aarhus Universitet. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 15 Jul 2026 - 690 - Bør VM udvides til at indeholde 64 hold?
VM 2026 startede med 48 hold - og har været kritiseret for at inkludere hold, som ikke har noget at gøre til en slutrunde. Alligevelmener FIFA-præsident Gianni Infantino, at det er indiskutabelt, at det har været en succes, at man er gået fra 32 til 48 hold. Derfor vil han heller ikke afvise, at der til VM om fire år kommer til at være 64 hold med 128 kampe til følge. Derfor spørger vi i dag: Har det været en succes at udvide til 48 hold - og kan konceptet bære en udvidelse mere? Medvirkende: Asker Hedegaard Boye, journalist på Weekendavisen. Jan Schouby, chefredaktør ved Aarhus Stiftstidende. Jannick Liburd, tidl. professionel fodboldspiller, i dag fodboldekspert på BT. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 14 Jul 2026 - 689 - Kan man fælde egetræerne og komme larven til livs?
Egeprocessionsspinderen gør livet surt for mennesker i Odense, og derfor er lokalpolitikerne på vej med en plan, der skal bekæmpe "larven fra Helvede". Men skal den værktøjskasse også rumme det ultimative greb: At fælde 10.000 eller 20.000 egetræer? Og hvad gør man med de resterende egetræer, hvis det ikke hjælper? Medvirkende: Tommy Hummelmose, byrådsmedlem for Konservative i Odense Kommune. Sofie Mosgaard, byrådsmedlem for Venstre i Odense Kommune. Kasper Foldager, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. Vært: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, 14 Jul 2026 - 688 - 2:2 De bedste livsråd til de voksne
Vi følger op på sidste uges "De bedste livsråd til de nybagte studenter" ved at vende bøtten. I dag kan de "voksne" - altså mennesker i anden halvdel af livet - få livsråd fra generation Z. Hvordan skal man lære at leve med, at ens ordforråd bliver lavet om i rummelighedens navn? Findes der steder, hvor de sociale medier ikke er krig og ekkokamre? Hvordan kan det være, at så mange unge bærer deres diagnose med stolthed? Og kan der overhovedet bygges bro over en generationskløft, der er så dyb som nu? Medvirkende: Asta Kofod, medlem af Enhedslisten og Rød-Grøn Ungdom. Jacob 'Jaxstyle' Krull - streamer, influencer og en del af det regeringsnedsatte "Ungespilpanel". Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 13 Jul 2026 - 687 - 1:2 De bedste livsråd til de voksne
Vi følger op på sidste uges "De bedste livsråd til de nybagte studenter" ved at vende bøtten. I dag kan de "voksne" - altså mennesker i anden halvdel af livet - få livsråd fra generation Z. Hvordan skal man lære at leve med, at ens ordforråd bliver lavet om i rummelighedens navn? Findes der steder, hvor de sociale medier ikke er krig og ekkokamre? Hvordan kan det være, at så mange unge bærer deres diagnose med stolthed? Og kan der overhovedet bygges bro over en generationskløft, der er så dyb som nu? Medvirkende: Asta Kofod, medlem af Enhedslisten og Rød-Grøn Ungdom. Jacob 'Jaxstyle' Krull - streamer, influencer og en del af det regeringsnedsatte "Ungespilpanel". Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 13 Jul 2026 - 686 - Er artikel 5 i NATO værdiløs?
NATO-topmødet i Ankara sluttede med, at NATO-landene genbekræftede den vigtige ed i artikel 5: Hvis ét land bliver angrebet, kommer alle de allierede til fælles modangreb. Men kan man regne med den amerikanske støtte, hvis et af de østeuropæiske lande bliver invaderet af Rusland? Nej - mener Magnus Barsøe, der sammenligner den NATO-traktaten med "et stykke bøjet toiletpapir på vej ned i lokummet". Mathias Seidelin er mere fortrøstningsfuld - under henvisning til, at store dele af regeringsapparatet er ganske stabile samarbejdspartnere trods Trumps mange potente udtalelser om NATO-allierede. Sammenhængskraften i den gamle forsvarsalliance er truet af Iran-krigen, Ukraine-krigen og Grønlands-problematikken - og hvad gør vi ved dét? Medvirkende: Mathias Seidelin, forsvarspolitisk seniorkorrespondent ved forsvarsmediet Olfi Magnus Barsøe, suppleant til Europaparlamentet for Socialdemokratiet Klaus Riskær, iværksætter og forfatter til bogen "Den ukrainske blindgyde" Stephen Helgesen, forfatter og tidligere amerikansk diplomat Vært:`Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 09 Jul 2026 - 685 - Skal vi forsvare Grønland militært?
Nu skal vi til det igen. I forbindelse med NATO-topmødet i Tyrkiet har Donald Trump nok engang slået fast, at Grønland i hans øjne bør kontrolleres af USA. Her gik vi ellers og troede, at den var lukket med fist bumps og en high level working group. Men Trump har altså stadig blikket rettet mod Grønland. Svaret fra statsminister Mette Frederiksen faldt prompte: "selvfølgelig vil vi forsvare Kongeriget Danmark," sagde hun til pressen. Men hvad betyder det egentlig at forsvare Grønland, og hvordan skal vi helt konkret gøre det, hvis amerikanerne rent faktisk beslutter sig for at tage øen med magt? Medvirkende: Steen Folke, talsperson for foreningen Nej til oprustning - Ja til bæredygtig sikkerhedspolitik Nauja Lynge, forfatter og debattør, tidligere formand for foreningen Rigsfællesskabet. Peter Goll, partner og adm. direktør, kommunikationsbureauet Substantia Mikkel Runge Olesen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 09 Jul 2026 - 684 - Skal Danmark have et AI-ministerium?
AI-toget buldrer afsted, og du kan stige om bord eller blive kørt over, eller du kan række armen ud og forsøge at gribe fat - måske kommer du med og måske bliver din arm revet af. Kunstig intelligens påvirker allerede vores samfund på flere måder, end de fleste er klar over, og det kommer kun til at fylde mere og mere. Samtidig fører en række bekymringer med: Skal de mennesker, der arbejder fra en kontorstol frygte at miste deres arbejde? Bliver der skabt nye job til dem? Kommer den offentlige debat til at flyde over med misinformation? Bliver de få mennesker bag teknologierne for magtfulde? og bliver den kunstige intelligens til sidst så selvbevidst, at den udgør en trussel mod menneskeheden, som vi kender det fra Skynet i Terminator-filmene? Bekymringerne er mange, og derfor er spørgsmålet i dag, om det vil være rettidig omhu at etablere et AI-ministerium, der kan skabe rammerne for kunstig intelligens i det danske samfund. Medvirkende: Christiane Vejlø, administrerende direktør, Elektronista. Mikkel Andersson, leder af afdelingen for værdikamp, Liberal Alliance. Steffen Holme Helledie, digitaliseringsordfører for Radikale Venstre. Jonas Herby, direktør i IRES - Institut for Reguleringsstudier Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 08 Jul 2026 - 683 - Skal de europæiske lande trække sig fra FIFA?
I sidste uge fik den amerikanske landsholdsspiller Folarin Balogun omstødt sin karantæne efter et rødt kort, så han kunne spille VM-kampen mod Belgien. Det skete angiveligt efter et kontroversielt telefonopkald fra USA præsident Donald Trump til FIFAs præsident Gianni Infantino. Gianni Infantino blev i 2016 valg som præsident for FIFA med det mål at tage et hårdt opgør med FIFAs årtier lange tradition med korruption og bestikkelse. Men siden da har han trukket et spor af lidt for tætte venskaber med diktatorer; en fjollet fredspris, som blev skræddersyet til Donald Trump; og nogle meget tvivlsomme tildelinger af VM-slutrunder til Rusland, Qatar og Saudi Arabien, og nu tyder alt på, at de tvivlsomme beslutninger er rykket helt ind på banen. Er det på tide, at de europæiske lande trækker sig fra FIFA? Medvirkende: Jannick Liburd, anfører for Jomfruøernes landshold og fodboldekspert, B.T. Jan Jensen, vært på Aftalt spil på Radio IIII og sportsjournalist. Emil Berggreen, assisterende landstræner for Jomfruøernes landshold og tidligere fodboldspiller, fodboldekspert, B.T. Niels Fuglsang, MEP for Socialdemokratiet. Jan Schouby, chefredaktør for Aarhus Stiftstidende. Vært: Kasper Harboe
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 08 Jul 2026
Podcasts similares a Debat
El Partidazo de COPE COPE
Herrera en COPE COPE
Es la Mañana de Federico esRadio
La noche de Cuesta esRadio
La Trinchera de Llamas esRadio
Hondelatte Raconte Europe 1
Affaires sensibles France Inter
LEGEND Guillaume Pley
El colegio invisible OndaCero
La Rosa de los Vientos OndaCero
r8Dio - Undskyld vi roder r8Dio
Les grands dossiers de l'Histoire par Franck Ferrand Radio Classique
Det, vi taler om RADIO IIII
Espacio en blanco Radio Nacional
Enquêtes criminelles RTL
Entrez dans l'Histoire RTL
Le grand récit RTL
Les Grosses Têtes RTL
L'Heure Du Crime RTL
Parlons-nous RTL
El Larguero SER Podcast
SER Historia SER Podcast
Todo Concostrina SER Podcast
Un Libro Una Hora SER Podcast
Borgerlig Tabloid B.T.
Genstart DR
B.T. Valgkamp B.T.
Ikke Et Ord Om Politik Morten Messerschmidt
Du lytter til Politiken Politiken
Sig det' løgn RADIO IIII
Stjerner og striber DR
Kongeland RAKKERPAK MEDIA
Verden ifølge Gram DR
Det billige skidt med Holm og Klein RADIO IIII
Avistid Weekendavisen
P1 Orientering DR
P1 Morgen DR
Nyhederne RADIO IIII
Verdens klogeste land Kristoffer Eriksen og Jesper Juhl
Magten DR
Útvarpstíðindi Kringvarp Føroya
Julia en la onda OndaCero
Ellinofreneia Official Digital Minds
Fox News Rewind: 9/11 FOX News Podcasts