Filtrar por género

JP fortæller

JP fortæller

Jyllands-Posten

JP fortæller er personlige fortællinger, reportager og miniserier fra Jyllands-Posten, der tager dig helt tæt på mennesker og historier, du kan mærke.

Efter drabet:

En mørk aften i november mødes to 15-årige drenge på en øde perron på Grenaa station. Kun én kommer levende derfra. Efter drabet fortæller historien om Vito, en helt almindelig 15-årig dreng fra Grenaa, der på få sekunder blev forvandlet til en drabsmand.

Over flere måneder har Jyllands-Posten fået unik adgang til ungdomsfængslet, og i podcastserien kommer vi helt tæt på Vito, som for første gang åbner op for, hvad der skete, og reflekterer over de konsekvenser hans handling har medført. 

Børn under himlen:

Hvert år mister flere end 1500 børn og unge under 18 år en forælder. Men hvordan er det at være barn, når far eller mor ikke er her mere? Hvordan forstår børn døden, hvordan oplever de sorgen, og hvordan oplever de andre menneskers håndtering af deres tab?

Lasse Momme tager sammen fotograf Stine Bidstrup ind under børnenes himmel for at forstå, hvordan det er, når far eller mor ikke vågner igen.

Pigen, der vil leve:

Det er historien om Mathilde Kirstine Simonsen Høj fra Egtved – en gæv, jysk kvinde fuld af gåpåmod, der aldrig har gennemført mere end 5. klasse. Om en drømmer, som elsker heste og af og til føler, at andre bedre kan bruge den luft, hun indånder. Om en af de knap 43.000 unge uden job og uddannelse, som Mette Frederiksen i 2023 gjorde til SVM-regeringens »vigtigste opgave«. 

Lasse Momme har gennem mere end tre år fulgt med på sidelinjen i Mathildes liv, hvor han har talt med hende og dem, der elsker hende, i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter fra næsten et årti i systemet.

64 - Det bevæbnede alpeland
0:00 / 0:00
1x
  • 64 - Det bevæbnede alpeland

    Schweiz har bygget sin enorme succes på ét løfte: Her er du i sikkerhed – dine penge, dine hemmeligheder, dit liv. Men under alpeidyllen ligger hundredtusinder af bunkere, rifler i private hjem og et stadig mere ubehageligt spørgsmål: Hvor længe kan de køre på frihjul?
    Jyllands-Posten er rejst til Schweiz for at svare på netop det spørgsmål. 

    Fortæller: Carolina Kamil
    Produktion: Mathias Bonde
    Foto: Felix de la Fuente
    Redaktør: Jacob Grosen 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sun, 25 Oct 2026
  • 63 - »Når man er så gammel som mig, har man færre år foran sig, end når man er 22 år. Det kan selv jeg regne ud«

    Man skal ikke protestere mod, at man bliver gammel. De fleste forsøg er både dumme og grimme, siger Ulla Terkelsen, der aldrig kunne drømme om at få en skønhedsoperation. Vi tog på tur med den 82-årige journalist, der stadig har mere fart i fødderne end de fleste. 

    Fortæller: Marcus Aggersbjerg
    Produktion: Pernille Skytte
    Foto: Stine Bidstrup
    Redaktør: Jacob Grosen 

    Der er lånt klip fra Alt for damerne DR1, P3, TV2, Cirkusrevyen og Natholdet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sun, 25 Oct 2026
  • 62 - Her er det sidste, Zadie Smith har at sige om teknologi

    De sociale medier har gjort det moderne menneske autoritært, siger Zadie Smith.

    Den britiske stjerneforfatter kigger på den verden, techindustrien har skabt, og tænker på propagandamaskinen i 1930'ernes Nazityskland.

    Jyllands-Postens journalist Lasse Momme har fået et af de sjældne interviews med den britiske verdensstjerne.

    Tilrettelæggelse: Lasse Momme
    Klip og produktion: Lea Katrine Dam
    Podcastredaktør: Jacob Grosen
    Grafik: Lotte Overgaard 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sat, 10 Oct 2026
  • 61 - Midtvejsvalg i USA: Josephs kristne kamp for USA

    USA's mest religiøse kristne hører til Donald Trumps og republikanernes kernevælgere. Men er de tilfredse med udviklingen i 'Guds eget land' her før det amerikanske midtvejsvalg den 3. november?
    Både og, siger den 46-årige præst Joseph Spurgeon. For selv om Donald Trump har gjort meget godt, er der lang vej endnu, mener han. For abort er stadig tilladt, og migranter med andre trosretninger stormer ind, siger han.
    Jyllands-Posten har besøgt præsten, der er far til otte børn, og de skal alle være med til at kæmpe hans kristne kamp.

    Fortæller: Michael Bjerre
    Produktion: Mathias Bonde
    Foto: Stine Bidstrup
    Redaktør: Jacob Grosen

    Der er lånt klip fra France 24 og New York Post 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sun, 18 Oct 2026
  • 60 - Hvor meget er det værd at forlænge Antons liv?

    Antons liv beskrives bedst fra en gulerods perspektiv. En gulerod i en balje med kogende vand.

    Det er sådan, det føles at være én af de anslåede 50 danskere med den sjældne sygdom Friedreichs ataksi.

    Afmægtig og modløs ... og så alligevel.

    For der findes en pille, der kan forsinke sygdommens udvikling, forlænge Antons liv og holde ham gående bare en smule længere.

    Men han kan ikke få fingrene i den.

    Medicinrådet har nemlig vurderet, at den er for dyr.

    Så hvor meget er det overhovedet værd at forlænge Antons liv?

    Tilrettelæggelse, klip og produktion: William Øster Enstrøm
    Podcastredaktør: Jacob Grosen
    Foto: Felix de la Fuente Fonnest

    Vi har lånt klip fra DR

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 07 Oct 2026
Mostrar más episodios