Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Markedsrenterne bliver ved med at trække opad, og der er tegn på, at det går knap så hurtigt på boligmarkedet. I det store billede ser det nu stadig ret robust ud, men i København kan vi godt få mere mærkbare prisfald, om end det langt fra er sikkert, at det faktisk bliver resultatet.

Den amerikanske centralbank er blevet betydeligt mere overbevist om, at renten skal længere op, lige som vi så i sidste uge med den europæiske. Det har vist sig, at hvad man troede var et ret højt renteniveau ikke var højt nok til at få bugt med inflationen.

Den Europæiske Centralbank er endnu mere bekymret for, at høje energipriser skal føre til omfattende inflation, end vi troede. Den signalerer flere renteforhøjelser, og det har sendt markedsrenterne kraftigt opad i denne uge, også i Danmark.

Højere amerikanske renter er primært et tegn på, at der er gang i især investeringerne i USA, selv om det tydeligvis ikke er noget, der passer finansministeren særlig godt. Den kommende uges nøgletal bliver afgørende for, hvor hurtigt centralbanken sætter renten op.

Prognoser – nu også regeringens – viser meget høj BNP-vækst i Danmark. Det siger bare ikke så meget om virkeligheden for virksomheder, husholdninger og statskassen, som meget mere er, at det går fint men ikke fantastisk.

Væksten i europæisk økonomi ser ud til at holde sig på et nogenlunde normalt niveau til trods for de højere energipriser. Der er heller ikke mange tegn på, at energipriserne har ført til mere bredt baseret inflation. Hvad det alt i alt betyder for renterne er ikke helt klart.

Aktier er steget og nøgletallene har været nogenlunde pæne hen over sommeren, til trods for, at Irankrigen ikke rigtig er slut, og energi stadig er ret dyrt. Det er blandt andet AI-investeringer, der trækker op. Der dog også stadig rigeligt at bekymre sig om.

Dyr energi har måske sat europæisk vækst helt i stå i andet kvartal, men den kommer efter alt at dømme i gang igen, om end ikke på amerikansk niveau. Det går langsomt med de reformer, der skal skabe mere langvarig vækst, men der sker da lidt, ikke mindst i Tyskland.

USA’s økonomi har fart på, også selv om forbrugertilliden er lav. Siden 2022 har denne ellers ofte gode indikator ikke fungeret så godt, men nu er spørgsmålet så blandt andet, hvor meget centralbanken vil gøre for at få folk til at holde lidt mere igen.

Med en ny chef i spidsen sender den amerikanske centralbank et ret tydeligt signal om renteforhøjelser i den kommende tid, hvor den tidligere regnede med nedsættelser. Modsat i Europa, så er tendensen i USA drevet af vækst i økonomien, og i den sammenhæng ser vi også en stærkere dollar.

Den Europæiske Centralbank (og Nationalbanken) har sat renten op i denne uge, og deres signaler peger mod, at der kommer en forhøjelse mere. Også andre steder i verden er det den vej, pilen peger, inklusive i USA – men dog ikke allerede nu.

Dyr benzin og større usikkerhed har ramt forbruget globalt og også i Kina, som i forvejen døjer med at få mere gang i den hjemlige efterspørgsel. Til gengæld stiger efterspørgslen efter alt det, der skal bruges til datacentre og AI-investeringer. Det kan især ses i USA, men også i industrien globalt.

Olieprisen svinger kraftigt i takt med nyheder om, hvorvidt der er fremskridt i fredsforhandlingerne eller ej. I betragtning af, at Hormuzstrædet har været mere eller mindre lukket i tre måneder, er den steget forbavsende lidt – men dog nok til at have en mærkbar betydning for væksten i vores del af verden, og til, at det forventeligt giver en renteforhøjelse i Europa.

Danske Bank - Storbritannien, Japan og især USA bag højere renter globalt - 22. maj 2026 by Danske Bank

Aktiemarkedet klarer sig godt, ikke mindst fordi virksomhedernes indtjening vokser langt hurtigere end økonomien for tiden, især i USA. AI-investeringer er en stor del af forklaringen, og det betyder meget også sammenlignet med de noget blandede meldinger fra Irankrigen.

Centralbankerne satte ikke renter op i denne uge trods høj inflation, men de varsler, at de snart kommer til det, hvis situationen fortsætter. Meget kan dog tale for, at hvis renteforhøjelserne faktisk kommer, så skal de også ned igen senere, så det behøver faktisk ikke betyde så meget for eksempelvis realkreditlån i Danmark.

Oliemarkedet bølger fortsat frem og tilbage i takt med udviklingen i krigen i Mellemøsten. Uret tikker og får vi ikke en åbning af Hormuz-strædet snart kigger vi ind i højere oliepriser.

Der bliver brugt flere penge på tankstationerne, men det ser ind til videre ikke ud til at være gået ud over forbruget andre steder. Meget vil afhænge af, hvad der sker herfra, ikke mindst om den skrøbelige våbenhvile holder.

Meldingen om våbenhvile i Irankrigen har givet et fald i olieprisen, men langt fra tilbage til niveauet fra før krigen. Bedste bud lige nu er nok, at der vil være en behersket men mærkbar effekt på den samlede økonomi i Danmark.

Energipriserne er stadig høje på grund af Irankrigen, og det kommer nok til at have en effekt på væksten i Europa. Balancen i den Europæiske Centralbank er ved at tippe til fordel for dem, der vil sætte renten op, ser det ud til.

Bekymringen over effekten af Irankrigen er vokset efter, at der i denne uge også var angreb på energianlæg på begge sider af Den Persiske Golf. Centralbankerne ser tiden an, men markederne forventer renteforhøjelser i Europa.

Det er bestemt ikke givet, at højere oliepris skal betyde højere renter, men det er sådan, markedet reagerer i øjeblikket. Meget vil afhænge af, hvordan centralbanker så som den europæiske vil reagere på situationen.

Det er meget energi, der lige nu ikke kommer ud fra Den Persiske Bugt, men både energimarkedet og finansielle markeder mere bredt har ind til videre reageret meget behersket. Det kan ændre sig, hvis krigen trækker ud.

Der er ro på økonomierne, men der er sket ganske meget på aktiemarkederne på det seneste. Investorer er bekymrede for, hvad kunstig intelligens vil gøre ved software-virksomhederne, men til gengæld optimistiske omkring, hvad det betyder for hardwaresalget.

Der er god fart på de danske boligpriser og bolighandler, om end de ekstrem prisstigninger er et mere isoleret storbyfænomen. Det kommer diskussionen om at omlægge boligskatter næppe til at ændre ved. Ind til videre har boligpriserne ikke rigtig påvirket resten af økonomien, men det kan ændre sig her i 2026.

Januars jobtal har i høj grad dæmpet bekymringen for det amerikanske arbejdsmarked, men ikke rigtig bekymringen for, at dollaren kan fortsætte med at blive presset af kaotisk amerikansk politik. Til gengæld ser det ud til, at Japans regering har fået lagt en bund under yen, ind til videre i hvert fald.

Danske Bank - Ny centralbankchef, samme politik (stort set) - 6. februar 2026 by Danske Bank

Stater og virksomheder skal låne rigtig meget i år, og nu bliver de vigtige japanske investorer lokket af markant højere renter på hjemmemarkedet. Men der er altså også mange andre investorer, der forsat køber, og japanerne har stadig appetit på for eksempel dansk realkredit.

Trusler om told skabte usikkerhed generelt og om amerikanske aktiver mere specifikt i denne uge. Lidt mere under radaren satte japansk indenrigspolitik sig store spor i form af stigende lange renter i hele verden.

Efter to års tilbagegang var der vækst igen i Tyskland i 2025, og det ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu. Det betyder ikke, at renten er på vej op, for det samlede europæiske billede er ikke ændret særlig meget. Politisk uro om blandt andet Grønland er fortsat ikke rigtig et markedstema.

De mange nyheder om krig, angreb og trusler på den politiske scene påvirker ikke rigtig markederne. Til gengæld har vi set lange renter stige på for eksempel danske realkreditlån. Det hænger både sammen med bedre økonomiske nyheder i Europa, store statslån og en pensionsreform i Holland.

Tal for november tyder på, at der er ved at komme mere gang i privatforbruget. Forbrugertilliden er stadig meget lav, men den er stigende, og det hjælper nok, at fødevarepriserne er begyndt at falde. Det kan blive en faktor, der trækker op i den samlede økonomi i 2026, også i andre lande.

Siden vi satte os til mikrofonerne i 2017 har vi haft krige, pandemi, inflation, told og to gange Donald Trump, Kinas voksende plads i verden, AI’s gennembrud, farvel til negative renter og meget solide gevinster på aktiemarkederne. Vi laver et par nedslag i en vild tid i denne jubilæumsudgave.

Der vil være gode argumenter på begge sider, men det ender nok med en rentenedsættelse i USA i næste uge. Samtidig er der et stort spil i gang om, hvem der skal være i bankens ledelse fremover, og her presser Trump på for at få folk ind, der vil sætte renten så langt ned som muligt.

Der er fortsat ingen vækst i Tyskland, men euroområdet som helhed overrasker positivt, trukket op af Sydeuropa. Tyskland lemper finanspolitikken kraftigt til næste år, men andre strammer op, så samlet bliver det næppe en lempelse. Blandt andet på den baggrund er ECB godt tilfreds med renteniveauet, som det er.

Danske Bank - F5-lånere mærker rentestigningen, men F3-lånere mærker fald - 21. november 2025 by Danske Bank

Den amerikanske nedlukning er slut, og der vil gradvist komme økonomisk statistik igen. Især tallene for arbejdsmarkedet kan blive meget afgørende for synet på global økonomi og finansielle markeder, men det kommer til at tage tid, før vi har det fulde overblik.

Danske Bank - Bekymrende tegn fra USA og svære tider i Storbritannien - 7. november 2025 by Danske Bank

Kina og USA har landet en aftale, som nedtrapper handelskrigen i hvert fald for en tid. Samtidig er Kina ved at forny den økonomiske femårsplan, og der kommer endnu mere fokus på, at privatforbruget skal op, men det bliver ikke så nemt at føre ud i løbet.

De lange renter er faldet i forventning om rentenedsættelser i USA, men det ser vi ikke som en langvarig tendens, og der er risiko i begge retninger herfra. Dog kommer der givetvis den forventede rentenedsættelse i USA i næste uge, også selv om der ikke er meget data at navigere ud fra.

Problemerne tårner sig op i fransk politik, og selvom regeringen overlever i denne omgang, er udsigterne til at få styr på de hårdt pressede offentlige finanser overordentligt lange. I denne episode af Markedspladsen dykker vi ned i de økonomiske og politiske dramaer, der præger Europas næststørste økonomi, og hvad det betyder for markederne både nu og på den lange bane.

Der er meget at bekymre sig om i global økonomi, men de kortsigtede udsigter er stadig ganske fine, og det understøtter de finansielle markeder. Med den amerikanske nedlukning er der ikke meget statistik at navigere efter, så der kommer formentlig ekstra fokus på ting som virksomhedsregnskaber.

Både norske og svenske kroner er blevet styrket pænt over for danske i år, i Sveriges tilfælde på trods af skuffende vækst og markante rentenedsættelser, men andre ting er vigtigere for valutaen. På kort sigt betyder det mere, hvad der sker i USA, men det er så blevet lidt sværere at finde ud af på grund af nedlukningen dér.

Det store billede fra diverse indikatorer er, at global økonomi vokser nogenlunde i, hvad man kunne kalde normal hastighed. Selv om der er mange faresignaler og nuancer at holde øje med, så er det stadig ikke helt skævt at tale om den bløde landing.

USA fik en rentenedsættelse, men ikke så stor, som Trump havde ønsket sig. Centralbanken er fortsat uafhængig og afvejer inflation og arbejdsmarked, hvilket dog også er svært nok, så også ud over det politiske er der usikkerhed om renten.

Usikkerheden stiger omkring, hvad den amerikanske centralbank egentlig bør gøre, også ud over det politiske pres, den er under. Der er også en vedvarende bekymring omkring de offentlige finanser, og det gælder i høj grad også i Storbritannien, hvor næste års budget er lidt af en gyser.

I vores nye prognose har vi ikke ændret ret meget ved de globale udsigter, trods al larmen omkring told og handelskrig. Europa ser faktisk marginalt bedre ud, og det ser ud til, at centralbanken kan holde renten uændret i et godt stykke tid.

Trump skruer op for sin kamp for at bestemme over centralbanken, og endnu en fransk regering ser ud til at måtte gå af, fordi det er for svært at rette op på budgettet. Men for danske låntagere er der ro omkring de lange renter, og måske endda mulighed for, at de kan blive lavere.

Både i Danmark og andre steder er forbrugertilliden både lav og faldende, og det skyldes ikke mindst en opfattelse af, at inflationen er høj. Den lave tillid har tydeligvis dæmpet forbruget, men ser interessant nok ikke ud til at dæmpe boligmarkedet.

Danske Bank - Kina klarer tolden, men mangler stadig forbruget - 14. august 2025 by Danske Bank

Danske Bank - Usikkerhed vokset over sommeren - 8. august 2025 by Danske Bank

De økonomiske nøgletal opfører sig pænt for tiden, og centralbankerne ser ikke umiddelbart ud til ville røre på sig, men det er meget uklart, hvor USA’s told på andre lande ender. I Danmark er de sidste fire års vækst blevet nedgraderet, men der tegner sig et noget større potentiale for vækst herfra, især i privatforbruget.

Med våbenhvile mellem Iran og Israel kommer opmærksomheden til at dreje sig tilbage til told, skattelettelser og nøgletal. NATO-landene skal bruge mere på forsvar, så der skal lånes mere. I Danmark kan det klares uden lån, men effekten bliver alligevel i retning af mere efterspørgsel.

Lange renter er stadig høje, selv om inflationen kommer stadig mere under kontrol. Det hænger blandt andet sammen med planerne om større offentlige underskud på begge sider af Atlanten, og den store usikkerhed i verden gør det ikke nemmere at forudse, hvad der kommer til at ske herfra.

Aktiemarkedet har mere eller mindre rettet sig oven på Trumps toldmeldinger. Det hænger fint sammen med, at økonomien holder nogenlunde stand og at troen på tech-selskaberne er steget igen, men det giver også risiko for nye ubehagelige overraskelser.

I vores nye prognose har vi skruet ned for væksten i USA, men ellers er der ikke rigtig store ændringer trods al balladen om told. Det er dog klart, at usikkerheden er steget. Selve prognosen er her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/f1fff081-fda7-4268-8baf-660019240a40/EN

Forbrugerne i blandt andet Danmark er blevet meget bekymrede for økonomien. Det har ikke fået forbruget til at falde, men det har helt klart bremset væksten i det, og det kan også være en del af forklaringen på, at væksten mere generelt ser ud til at være gået et gear ned i Europa.

Danske Bank - Toldaftale giver optimisme, måske lige lovlig meget - 16. maj 2025 Toldaftale giver optimisme, måske lige lovlig meget Kina og USA har udskudt det meste af den told, de ellers har pålagt hinanden over de sidste halvanden måned. Det er et positivt tegn og mindsker klart risikoen for økonomisk tilbageslag rundt omkring i verden, men meget usikkerhed består, og det hjælper ikke på de offentlige finanser. (Der bliver ved en fejl sagt at podcasten er optaget d. 17. maj, men det er selvfølgelig d. 16. maj).

Råvarepriser er generelt under pres, fordi USA’s toldforhøjelser presser væksten i økonomien nedad, men olieprisen er faldet særlig kraftigt. Det kan hjælpe med at dæmpe frygten for inflation, ikke mindst i USA. Det vil selvfølgelig også hjælpe, hvis handelsforhandlinger giver resultater.

Stemningen i Kina er ikke til at komme med indrømmelser i toldkrigen, selv om lavere eksport kommer til at ramme væksten. Men der ser ud til at komme mere fart i bestræbelserne på at få mere gang i det kinesiske privatforbrug, som hidtil ikke har haft den store succes.

De første nøgletal tyder på, at europæisk økonomi fortsat vokser trods modvind fra told og problemer i USA. Centralbanken satte renten ned i sidste uge og signalerer, at den er blevet noget mere villig til at gøre det igen i den kommende tid.

Selv om Donald Trump har trukket lidt i land på sin toldkrig, er investorerne mere skeptiske over for amerikanske aktier, valuta og obligationer, og det ser ikke længere ud til, at dollaren bare skal være stærkere og stærkere. Uroen styrker udsigten til rentenedsættelse i euroområdet og Danmark i næste uge og også efter det.

Donald Trump har varslet en meget omfattende omgang af toldforhøjelser, der kan undergrave verdenshandlen på længere sigt og virke som en stor skattestigning, der dæmper væksten på kort sigt. Men dansk økonomi bliver ved med at overraske positivt og har meget at stå imod med.

Hvor Trumps politik for nogle måneder siden blev set som positiv for dollaren, er det nu nærmest omvendt, og det er et åbent spørgsmål, hvad næste uges forventede store toldpakke vil betyde for valutamarkedet. Den svagere dollar handler dog også om et Europa, der ser stærkere ud.

Den store tyske finanspakke har styrket strammerfløjen in Den Europæiske Centralbank, selv om den først vil påvirke økonomien om 1-2 år. Rentenedsættelser er dog stadig realistisk afhængigt af, hvad ikke mindst næste uges nøgletal viser.

Amerikanske aktiekurser er faldet godt 10 procent over de seneste uger. Det skyldes ikke mindst den optrappede og kaotiske handelskrig, men også svagere amerikanske nøgletal og at europæiske aktier ser bedre ud i sammenligning nu.

Det har været småt med bevægelser i rente- og valutamarkederne udløst at Trumps mange meldinger om blandt andet told, men ugens nyhed om meget store investeringer og lempelser på vej i Tyskland har virkelig kunnet ses.

Den Europæiske Centralbank sætter efter alt at dømme renten ned igen på torsdag, men der er stor diskussion om, hvad der så skal ske, og strømmen af udmeldinger fra Donald Trump hjælper ikke på overblikket. Vi mener, at der er plads til en hel del rentenedsættelser endnu, blandt andet fordi det går så godt med at få inflationen ned.

Større sandsynlighed for en aftale om Ukraine på Ruslands betingelser lyder måske ikke som en god nyhed for Europa, men på kort sigt kan det give billigere energi, og det har givet medvind til euroen og europæiske aktier. Væksten ser til gengæld ud til at skuffe, og vejen er banet for lavere renter.

Efter et stillestående 2024 ser det ud til, at kreditkortet sidder lidt løsere hos forbrugerne nu. Højere realindkomst er den oplagte forklaring, mens forbrugertilliden stadig er meget lav. Det hjælper næppe på den, at Trump fortsat larmer, denne uge især om gensidig told og Ukraine.

Trump skabte vild opstandelse på markederne og travlhed hos virksomhederne med sin melding om omfattende told på Mexico, Canada og Kina, men trak så hurtigt i land igen. Umiddelbart er vi nogenlunde tilbage, hvor vi startede, bortset fra i Kina. Ugen er dermed også lidt en påmindelse om, at man ikke skal bruge alt sin tid på at følge med i Trumps mange udmeldinger.

Mens overskrifterne handler om handelskrig og aktiemarkedet fokuserer på vilde nyheder om AI, fortsætter centralbankerne kursen mod lavere renter, i det store og hele i hvert fald. Også i næste uge bliver der meget at holde øje med.

Det er ikke blevet til så meget med al den told, som markedet havde forventet fra starten af Donald Trumps tid som præsident, om end der har været meget andet at forholde sig til. Der er udsigt til rentenedsættelse i næste uge herhjemme, men ikke i USA.

Danske Bank - Tysk økonomi skrumper igen - 17. januar 2025 by Danske Bank

Danske Bank - Stærk dollar, svagere pund - livlig start på 2025 for valutaer - 10. januar 2025 by Danske Bank

De økonomiske konjunkturer ser ganske lovende ud for det nye år, men spørger man folk forventer de et svært år for økonomien. Det afspejler måske de mere langsigtede bekymringer, som bestemt også er store.

Det er den tid på året – hvor centralbankerne holder møde. I USA er forventningerne til rentenedsættelser dæmpet gevaldigt, og nok også for meget. Andre steder er billedet mere blandet.

Det blev kun til en lille rentenedsættelse i euroområdet og Danmark i denne uge, men vejen ligger åben for betydeligt flere i det kommende år.

Det er mere og mere tydeligt, at USA og Europa virkelig er lykkedes med den bløde landing af økonomien, og det giver et ganske godt fundament for 2025, selv om der selvfølgelig er masser af usikkerhed, ikke mindst af den politiske slags.

Tilliden til tyske statsobligationer er ikke helt så stærk, som den har været, og de er nu overhalet af de danske. Tilliden til Frankrig er også under pres. Problemerne i de store lande spiller ind i hele historien om en svækket europæisk økonomi, men man skal også passe på ikke at overgøre det.

Sløje vækstindikatorer for eurolandende peger nedad for renterne og euroen, men i Danmark er væksttallene særdeles stærke. Det skyldes i høj grad Novo Nordisk, og det er bestemt ikke alt i Danmark, der buldrer frem, for eksempel ikke privatforbruget.

Den helt store markedsbevægelse efter Donald Trumps valgsejr er en markant styrkelse af dollaren, som langt hen ad vejen kan afbøde effekten af de toldforhøjelser, han har lovet. Dollaren har medvind fra, at vækst og renter tegner bedre i USA end i Europa.

Lidt højere renter og aktiekurser i USA og en stærkere dollar var reaktionen på valget af en præsident, der ses som mere inflationsskabende end sin modkandidat. I Europa er renterne faldet lidt i takt med, at bekymringen for europæisk økonomi vokser – af mange andre årsager end Trump også.

Danske Bank - Valg kan flytte markeder, men der sker meget andet også - 1. november 2024 by Danske Bank

Kombinationen af solid vækst og faldende renter i USA er god for aktiemarkedet, og det ser ud til, at det fortsætter sådan i den nærmeste fremtid. Det kommende valg kan få betydning, men kommer næppe til at ændre grundlæggende ved det billede.

I forhold til resten af Europa går det ret godt med væksten i Storbritannien, og inflationen er også højere. Svage offentlige finanser er dog stadig et problem, og på lidt længere sigt slås økonomien også stadig med mange strukturelle udfordringer.

Stærke tal for arbejdsmarkedet i USA har kraftigt dæmpet forventningerne til rentenedsættelser også i Europa. Alligevel er der ro på dansk realkredit, 3,5%-lånet er stadig på vippen til at blive rigtig interessant.

Der er grund til at tro, at det vil lykkes for myndighederne i Kina at få mere gang i landets efterspørgsel og økonomi, og det kan betyde lidt medvind til den ellers pressede globale fremstillingsindustri.

Ikke mindst Spanien trækker op i det samlede vækstbillede i Europa, mens det går langsommere i blandt andet Tyskland. Der er gode nyheder om inflationen, og rentenedsættelser vil kunne løfte væksten på kort sigt. På længere sigt halter produktiviteten hvis der ikke bliver gjort noget ved den, og der er store problemer med de offentlige finanser i især Frankrig.

Den første rentenedsættelse i USA i fire år blev større, end vi havde forventet. En årsag er, at det ser værre ud med arbejdsløsheden end da centralbanken sidst kom med sin vurdering, men man kan også sige, at argumentet for at have høje renter er væk, fordi inflationen er tilbage, hvor den skal være.

ECB leverede endnu en rentenedsættelse i den forløbne uge og signalerede, at der er flere på vej. Det er godt nyt, hvis man håber på billigere finansieringsomkostninger. Men hvor mange rentenedsættelser skal vi egentlig forvente - og hvor hurtigt vil det gå? Det giver vores ECB-ekspert Piet Christiansen sit bud på. Vi kigger også frem mod den kommende uges møde i den amerikanske centralbank, hvor fokus er på om den første rentenedsættelse i 4½ år bliver på 25bp eller 50bp.

Rentenedsættelserne fortsætter, og det begynder så småt at komme danske boligejere til gavn, ikke mindst fordi flere og flere har valgt lån med kort rentebinding. Men hvor skal de lange renter hen, og hvad skal der til for at de tager et mærkbart spring ned?

Inflationen i eurolandene er stadig over målsætningen, men alligevel ser det ud til, at vi får en rentenedsættelse snart, med mere på vej. Det hænger sammen med, at udviklingen trods alt går den rigtige vej, og at risikoen for, at det igen løber af sporet, er blevet mindre.

Både i Danmark og andre steder stiger lønnen nu klart mere end priserne, men vi ser ikke rigtig noget forbrugsopsving alligevel. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har tæret på reserverne tidligere, og at mange stadig har det svært.

Bekymring om afmatning i USA og forventning om flere rentenedsættelser der har svækket dollaren men ikke meget, og vi hælder stadig til, at den kan blive styrket igen. Den japanske yen er til gengæld styrket markant.

Bekymring omkring amerikansk økonomi var en udløsende faktor bag de store udsving i aktier, renter og valuta, vi har set den seneste uges tid. Vi har længe set en kraftig opbremsning i USA som den måske største risiko globalt på kort sigt, men netop en risiko snarere end det mest sandsynlige. Det er i det store og hele også det, markederne nu signalerer.

Store revisioner viser, at det er gået noget bedre med dansk økonomi end hidtil antaget, men det betyder så nok også, at der er mindre potentiale for yderligere opsving. I omverdenen er billedet for blandet til, at rentenedsættelser er lige om hjørnet, men måske bliver vi klogere hen over sommeren.

Det forventede budgetunderskud i USA er blevet revideret op til 6,7% af BNP, og det er jo altså i en højkonjunktur. Ind til videre absorberer markedet velvilligt gælden, men en eller anden dag kan det gå galt. Man kan for eksempel holde øje med valget og med det kommende opgør om det såkaldte gældsloft.

Der har været en usædvanligt stor markedsreaktion på, at der er udskrevet parlamentsvalg i Frankrig. Det hænger sammen med, at landet i forvejen har et alvorligt problem med de offentlige finanser, og alternativerne til den nuværende regering har lydt som om, de vil lempe endnu mere.