Podcasts by Category

I får børn - Jeg får kemo

I får børn - Jeg får kemo

LOUD

Ditte er 28 år og klar til livet med kæresten Christian, da hun får diagnosen: Lymfekræft i stadie 4 af 4 med spredning til lungerne. Ditte får opereret en knude på størrelse med en lille knytnæve ud af sin hals og står foran et langt og hårdt behandlingsforløb. Hvis Ditte ikke overlever, vil hun være sikker på, at hendes familie og venner kender til hendes tanker og følelser. Så hun køber en mikrofon og begynder at optage. Det bliver en intens historie om at finde sig selv i myriader af sort uheld og turde tage skæbnesvangre valg for fremtiden. En ualmindelig historie fyldt med tanker, fordomme og frygten for at efterlade sin familie og venner med uvished. 'I får børn - Jeg får kemo' er en podcast for dig, der er nysgerrig på livet og de svære dilemmaer, vi møder på vores vej. Lyt med og læn dig op af Dittes historie, hvis du står i en sårbar situation.

Udgives af LOUD.
Produceret af hearHEAR.nu

13 - #13 - Gaia
0:00 / 0:00
1x
  • 13 - #13 - Gaia

    I denne sidste episode af "I får børn - Jeg får kemo" møder du Ditte og kæresten Christian omkring et år efter, at Ditte fik sin sidste kemobehandling. Hun blev senere erklæret kræftfri. Nu sidder de i selvsamme lejlighed på Nørrebro, hvor hele deres liv blev vendt på hovedet under Dittes kræftforløb i 2019. De snakker om alt det, de har været igennem, og hvordan det er at sidde på den anden side af diagnosen, behandlingen og sygdommen. I dag rummer lejligheden et helt andet og nyt liv...

    Tusind tak fordi du har lyttet med.

    Medvirkende: Ditte Svensson, Christian
    Redaktionen: Ditte Svensson, Anders Guldberg & Kristiane Dicte Wedel (speak)
    Tilrettelagt og produceret for LOUD af hearHEAR.nu

    Thu, 04 Mar 2021
  • 12 - #12 - I får børn - Jeg får kemo

    Det her er sidste gang Ditte og Freja mødes for at optage de bånd, der er tænkt til Dittes nærmeste, hvis nu ikke hun overlever kræften.

    I denne episode taler de to veninder om noget, der gennem Dittes kræftforløb har fyldt enormt meget for Ditte. Nemlig om Dittes frygt for at miste sin fertilitet af sin behandling. Ditte og Freja har begge vidst, at netop dét var noget, de blev nødt til at snakke om på et tidspunkt, men den her snak er blevet udskudt flere gange, for den gør ekstra ondt. Ditte vender også tilbage til sin turkise notesbog, hun skrev i dagen efter den diagnose, der ændrede alt.

    Medvirkende: Ditte Svensson, Freja (veninde)
    Tilrettelagt og produceret for LOUD af hearHEAR.nu
    Redaktionen: Ditte Svensson, Anders Guldberg & Kristiane Dicte Wedel (speak)

    Thu, 25 Feb 2021
  • 11 - #11 - Et massivt mentalt efterspil

    "Et massivt mentalt efterspil" er samtalen, hvor Ditte åbner op for alt det psykiske, som er ved at komme op til overfladen hos hende. Med veninden, Freja, optager Ditte disse bånd, mens hun stadig er syg. Disse bånd er en slags lyddagbog til Dittes nærmeste, hvis nu ikke hun overlever kræften.

    Ditte og Freja sidder ved siden af hinanden i Dittes kæmpe sofa. De taler om den psykiske påvirkning kræftforløbet har haft og stadig har på Ditte. En påvirkning, hun ikke har haft energi til at tænke over før nu. Men nu er hun ved at være færdig med sin kemobehandling, men stadig uden viden om, hvorvidt behandlingen har klaret kræften. Men kan hovedet følge med?

    Medvirkende: Ditte Svensson, Freja (veninde)
    Tilrettelagt og produceret for LOUD af hearHEAR.nu
    Redaktionen: Ditte Svensson, Anders Guldberg & Kristiane Dicte Wedel (speak)

    Thu, 18 Feb 2021
  • 10 - #10 - At møde kræften i andres øjne

    Det er 4. gang, at Ditte og Freja mødes for at optage. For hvis Ditte ikke overlever kræften, vil hun efterlade disse bånd til sin familie og sine nærmeste. I båndene kan de finde svar og finde ud af, hvilke tanker Ditte havde i løbet af sit sygdomsforløb.

    En rå, ufiltreret samtale, der er optaget, da Ditte føler sig allermest udsat og skrøbelig. I denne episode fortæller Ditte blandt om, hvordan det er at møde sin diagnose i komplet fremmedes øjne. Det er ikke altid lige pænt og derfor heller ikke altid lige let at håndtere.

    Medvirkende: Ditte Svensson, Freja (veninde)
    Tilrettelagt og produceret for LOUD af hearHEAR.nu
    Redaktionen: Ditte Svensson, Anders Guldberg & Kristiane Dicte Wedel (speak)

    Thu, 11 Feb 2021
  • 9 - #9 - 25 procents chance for at dø

    I en lejlighed på Nørrebro sidder Ditte med kroppen fuld af kemo. Den kemo, der over flere måneder har medført, at Ditte og hendes krop er helt slidt ned. Men det vides endnu ikke, om behandlingen kan klare al kræften i Dittes krop.

    Skulle det ske, at Ditte ikke overlever kræften, har hun tænkt sig at dele sine tanker med sine nærmeste. Til at hjælpe sig har hun veninden Freja. De optager deres personlige samtaler og de tanker, Ditte og Freja har, undervejs i behandlingsforløbet, alt imens Dittes krop bliver mere og mere ødelagt.

    I denne optagelse snakker Ditte og Freja blandt andet om, hvorfor Ditte valgte en kemobehandling, der gav hende 25% risiko for at dø mod den anden mulige behandling, som gav hende betydelig bedre odds for at overleve kræften.

    Medvirkende: Ditte Svensson, Freja (veninde)
    Tilrettelagt og produceret for LOUD af hearHEAR.nu
    Redaktionen: Ditte Svensson, Anders Guldberg & Kristiane Dicte Wedel (speak)

    Thu, 04 Feb 2021
Show More Episodes