Filtra per genere

Sundhedstegn

Sundhedstegn

Region Nordjylland

Fremtidens sundhedsvæsen byder på flere ældre. Flere kronikere og nye sygdomme. Øget digitalisering og nuanceret brug af teknologi. Grønnere løsninger og skærpet konkurrence om medarbejderne. Hvilke tegn ser vi? Og hvordan kan vi være med til at skabe, forme og påvirke udviklingen ved at bringe den viden i spil, som vi allerede har nu? Det er fokus i denne podcast-serie, hvor vi i hver episode inviterer to gæster i studiet til at udfordre, nuancere og perspektivere et emne. Gæsterne er både interne og eksterne eksperter på det aktuelle område. Hver episode tager ca. 30 min. - og kan ses i vilkårlig rækkefølge og uafhængigt af hinanden.

12 - KOL-behandling i Danmark - Salt, cykelture og varm luft
0:00 / 0:00
1x
  • 12 - KOL-behandling i Danmark - Salt, cykelture og varm luft

    I dette afsnit af Sundhedstegn taler vi om vejret. Vi besøger nemlig overlæge og professor Ulla Møller Weinreich, der har dedikeret sin karriere til at forbedre livet for de mere end 300.000 danskere, der bøvler med at få vejret som følge af lungesygdommen KOL. KOL er den sygdom, der forårsager flest dødsfald herhjemme. Alligevel er sygdommen stærkt underprioriteret. I podcasten får vi en status på, hvordan det ser ud med behandlingen - og hvad der sker med forskningen på området lige nu. Gæst: Ulla Møller Weinreich, overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab. Vært: Peter Friis Jeppesen, kommunikationskonsulent, Region Nordjylland

    Tue, 12 Mar 2024 - 35min
  • 11 - Mysteriet om det brune fedt

    Kom med ned i laboratoriet under Aalborg Universitetshospital, når et hold forskere undersøger, om fedt kan forbrænde fedt. Vi bliver klogere på det mystiske ”brune fedt” – og hører, hvorfor grønlændere måske har nogle helt særlige egenskaber, når det kommer til at holde en række livsstilssygdomme fra døren.Gæst: Professor Stig Andersen, Geriatrisk Afdeling og Center for Grønlandsforskning, Aalborg Universitetshospital.

    Fri, 15 Dec 2023 - 20min
  • 10 - Fra hverdagsteknologi til nye sundhedsløsninger

    Hvordan kan bevægelsessensorer, varmefølsomme kameraer og data fra dit smartur sikre bedre diagnostik og mere personlig behandling? Få svaret, når vi i dette afsnit taler med to forskere fra Aalborg UH, der arbejder med at gøre moderne hverdagsteknologi til nye sundhedsløsninger. Vi taler om, hvordan teknologien kan bidrage til at lette presset på økonomi og kapacitet i sundhedsvæsenet. Og om, hvorfor Nordjylland faktisk er et ret godt sted at bedrive den slags forskning. Gæster: Ole Rahbek og Søren Kold, overlæger ved Ortopædkirurgisk Afdeling og professorer ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Vært: Peter Friis Jeppesen

    Fri, 30 Jun 2023 - 29min
  • 9 - Psykologisk rehabilitering

    Hvis man pludselig rammes af alvorlig sygdom, forandres livet og man kan opleve at have brug for rehabilitering. Her i Danmark har vi netop fået en ny definition af rehabilitering, som lægger vægt på vigtigheden af at se det hele menneske. Både biologisk, psykologisk og socialt. Men fokus på det psykologiske perspektiv i rehabilitering er forholdsvist nyt. Derfor sætter denne episode af Sundhedstegn fokus på hvorfor det er så vigtigt at huske et psykologisk perspektiv på rehabilitering og hvordan psykologisk intervention kan bidrage til rehabilitering efter erhvervet hjerneskade. Gæster i studiet: Mia Bisgaard som fik en skade på hjernen i januar 2020 Chalotte Glintborg lektor i rehabiliteringspsykologi ved Aalborg Universitet Vært: Cecilie Marie Schmidt Thøgersen rehabiliteringspsykolog og ph.d.-studerende, Neurocenter Østerskoven og Aalborg Universitet Her kan du læse mere: Videnscenter for Psykologisk Rehabilitering og Interdisciplinært Samarbejde (aau.dk)

    Mon, 09 May 2022 - 29min
  • 8 - Et grønnere hospital

    Der skal handling bag ordene, hvis den grønne omstilling skal blive til mere end varm luft. Det gælder også for offentlige organisationer som Region Nordjylland, hvor Aalborg Universitetshospital tegner sig for næsten tre fjerdedele af regionens samlede udledning af CO2. I denne udgave af Sundhedstegn kan du høre om, hvad et hospital kan gøre for at blive mindre klimabelastende og om de udfordringer, der somme tider kan spænde ben for de gode intentioner. Gæster i studiet er: Leder og formand for styregruppen "Et bæredygtigt hospital", Susanne Sørensen Leder af Måltider og Ernæring på Aalborg Universitetshospital, Eddi Hvid Arbejdsmiljøkoordinator på Aalborg Universitetshospital, Ove Willadsen Læs mere om Region Nordjyllands indsatser på klimaområdet her: https://rn.dk/da/Om-Region-Nordjylland/Groen-omstilling

    Fri, 06 May 2022 - 24min
Mostra altri episodi