AI Denmark

Spørgsmålet om digital suverænitet blev helt aktuelt i forsommeren, da mange rundt om i verden pludselig ikke kunne få adgang til nogle af Anthropics mest avancerede AI-modeller.

Den 15. juni 2026 fik Anthropic nemlig et direkte påbud fra de amerikanske myndigheder om at lukke for adgangen for alle ikke-amerikanske brugere til deres nyeste AI-modeller, Fable 5 og Mythos 5.

Der blev relativt hurtigt åbnet igen, men det er ikke desto mindre en alvorlig påmindelse om, at AI også er infrastruktur, forretning og geopolitisk magt.

Men betyder det så, at Danmark eller Europa skal forsøge at eje det hele selv? Ikke nødvendigvis.

Ifølge et nyt forsknings-brief fra CAISA – Center for AI i Samfundet – er digital suverænitet hverken et akademisk begreb eller et konkret ønske om 100 procent digitalt selvstyre (som næppe nogensinde kan blive et realistisk scenarie).

I denne episode taler jeg med Rebecca Adler-Nissen og Morten Axel Pedersen fra CAISA om, hvad digital suverænitet egentlig betyder i praksis, ikke mindst i det offentlige Danmark.

I AI Siden Sidst forsøger jeg efter ringe evne at vælge bare nogle af de mange ting der er sket i AI-land i løbet af sommeren...

LINKS

SIDEN SIDST

BONUS

SUVERÆNITET OG SAMFUND

Det er eksamenstid derude, og i den anledning har jeg valgt at runde forårssæsonen af med en slags status for AI i folkeskolen.

Jeg har besøg i studiet af Malte von Sehested fra Langebjergskolen i Humlebæk, og Mikkel Hjorth fra Professionshøjskolen i Aarhus. De står blandt meget andet bag antologien "AI i Skolen" som udkom sidste år.

Vores snak handler om nogle af udfordringerne ved eksamen i disse AI-tider, men også om hvordan vi på de lidt større linjer kan forsøge at bruge – eller ikke bruge – kunstig intelligens i undervisningen.

I AI Siden Sidst skal det handle om Googles AI Oversigter, om uddannelse af elektrikere og om en chatbot med håndsving(!)

Lyt med 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

SpaceX køber Cursor

Mistral værdisat omkring 20 mia Euro

Tysk dom om Google AI Overviews

Google og andre giver penge til uddannelse af elektrikere, VVS-installatører, etc

Elektrikere vil ikke arbejde i datacentre

Balladen om Anthropic og blokering af ikke-amerikanske kunder

Fake eller ej – det er sjauw: CrankGPT

AI I SKOLEN

Malte von Sehested

Mikkel Hjorth

Bogen "AI i skolen"

Reuters om Norge og AI i skolen

Hør mere i AI Denmark:

I denne episode skal det handle om hvordan AI måske kan hjælpe os med at sænke byggeriets klimaaftryk bare en lille smule.

Når man bygger nye boliger, fabrikker, lagerhaller eller butikker, så koster det ganske voldsomt i klimaregnskabet.

Men det er ikke den eneste udfordring. Også nedrivning af bygninger belaster klimaet, ikke mindst fordi så mange af materialerne bare ryger ud.

Derfor er det også helt oplagt at se på, hvordan vi kan blive bedre til at genbruge og transformere eksisterende bygninger – men det er ikke altid helt nemt at finde ud af hvad en bygning egentlig består af.

I den her episode taler jeg med Jan og Povl fra LINK Arkitektur om ReUseX, et værktøj der bruger mobil scanning og AI til at gøre ressourcekortlægning hurtigere, mere præcis og langt mere tilgængelig.

I AI Siden Sidst ser vi blandt andet på techgiganternes nyeste præsentationer, hvor der er agenter allevegne...

Lyt med 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

REUSEX ETC

I denne episode af AI Denmark dykker vi ned i spørgsmålet om digital suverænitet – altså hvem der har kontrol over vores data, digitale infrastrukturer og AI-modeller.

Det lyder måske abstrakt, men det handler helt konkret om risikoen for at blive låst til amerikanske tjenester og om vigtigheden af handlefrihed. Og så kan satsningen på danske og europæiske AI-løsninger måske være et konkurrenceparameter.

Vi taler først med Henrik Fabrin, Head of AI fra Dansk Industri, om usikkerheden blandt små og mellemstore virksomheder.

Og bagefter skal vi møde direktør Peter Revsbech fra Ordbogen A/S – der er gået aktivt ind at prioritere danske data, hjemmetrænede modeller og egen infrastruktur.

Lyt med 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

- Elon Musk tabte sagen mod OpenAI

- arXiv giver forskere karantæne, hvis de uploader AI-genererede artikler

- Cowboy Space vil også bygge AI-datacentre i rummet

- Nyt initiativ vil skabe indsigt om AI-modellernes energiforbrug

- Pavens encyklika bla. om kunstig intelligens

AI OG SUVERÆNITET

- McKinsey: Europas vej til AI-suverænitet

- Novo Nordisks etiske slingrekurs med OpenAI

- DIREC tildeler 27 millioner til AI-forskning

- Digital suverænitet - få hjælp hos Dansk Industri

- Ordbogen.ai

I denne episode skal vi dykke ned i en undersøgelse af, hvilken rolle generativ AI spiller for forskerne på de danske universiteter.

Nogle aspekter af forskernes brug af AI er ganske hverdagslig og relativt uskyldig. Det kan være at bruge AI-assistenter til at brainstorme, oversætte tekster, lave udskrifter af interviews og den slags.

Men andre anvendelser er mere problematiske, og udfordrer både det videnskabelige system, fx med fagfællebedømmelser, og selve skabelsen af ny viden.

Om det står helt så slemt til er noget af det vi ser nærmere på i dag – med hjælp fra professor Mads P. Sørensen og seniorforsker Jens Peter Andersen fra Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.

Lyt med! 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

AI OG FORSKNING

I denne episode af AI Denmark skal det handle om en branche, der måske ikke er den første der dukker op i tankerne, når man taler om AI.

Vi skal nemlig en tur ned i de bassiner, hvor man opdrætter fisk.

Det danske firma OxyGuard er igang med at udvikle en løsning, hvor A kan hjælpe med at undgå overfodring af fiskene.

Sagt helt kort går det ud på at stikke en mikrofon ned i vandet, og lytte på de lyde som fiskene laver – og specifikt bruge AI til at identificere de særlige lyde fiske laver når de spiser.

Det kan man så bruge til at stoppe fodringen, når fiskene holder op med at spise – og det kan spare helt op til 20 procent af foderet, til gavn for både pengepung og miljø.

Hos OxyGuard talte jeg med projektleder Mette Frandsen og med Martin Bertelsen, der er erhvervs-Ph.D fra DTU og har været med til at udvikle AI-løsningen.

Lyt med! 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

OXYGUARD

I denne episode skal vi se nærmere på virksomheden Gran Recovery and Health, eller bare GRH – en privat psykiatrisk koncern med botilbud, krisecentre og meget mere.

En af de mange daglige opgaver i GRH er at lægge planer for brugernes ophold eller behandling – og her har man været nysgerrig på – i samarbejde med projektet AI Denmark – at udforske hvordan mere eller mindre avanceret kunstig intelligens kunne hjælpe det faglige personale med at udpege fokusområder, delmål og så videre.

Det fortæller Mette Mikkelsen fra GRH og Nikolaj Olerud Holm fra DTU Compute, der har været AI Denmarks ekspert på projektet.

Derudover skal vi i de korte AI-nyheder denne gang også høre om cybersikkerhed, kvinder i AI og en robot-førerhund til blinde og svagtseende.

Lyt med! 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

- Antropics nye model finder tonsvis af sikkerhedshuller | The Verge

- Hackere bruger Claude og ChatGPT til at hacke i Mexico | Techradar

- Hvor præcise er Googles AI-oversigter? | NY Times

- AI-drevne robothunde guider blinde mennesker | T3

- 100 kvinder i AI – nominer dine kandidater

GRH

- Gran Recovery and Health

- Nikolaj Olerud Holm, DTU

- AI Denmark – firmaforløb

I denne episode skal vi se nærmere på, hvordan AI‑værktøjet ChatTutor forsøger at gentænke den måde, studerende lærer på – og den måde undervisere underviser på.

Jeg har talt med ChatTutors medstifter Marius Cortsen, der blandt andet forklarer, hvordan værktøjet forsøger at lade sprogmodeller koble de studerende med undervisernes læringsmaterialer via AI, så de studerende kan stille spørgsmål til undervisningen på deres egen måde og i deres eget tempo.

Vi skal også møde adjunkt Sine Zambach, der fortæller om sine erfaringer med at bruge ChatTutor på et programmeringskursus på CBS.

Og så skal vi dykke lidt ned i udfordringerne ved at få en AI til at hjælpe med læring – for det kræver afgjort noget andet og mere end bare at lade en chatbot svare på alting.

I Siden Sidst skal vi også høre om både Sora, Wikipedia og datacentre i kredsløb om kloden.

Lyt med! 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

CHATTUTOR

Vi befinder os midt i en kolossal klimakrise, og derfor er det vigtigt at sørge for, at vi ikke bruger mere energi end nødvendigt.

Men selvom brugen af AI i sig selv er lidt af en strømsluger, så kan både machine learning og generativ AI faktisk også bruges i kampen mod unødvendigt overforbrug og decideret spild.

Det sker ikke mindst i optimeringen af energiforbruget i store bygningsporteføljer, fx hos supermarkedskæder eller i kommuner – og det skal vi høre meget mere om i denne episode, når jeg har besøg af Henrik Brink fra firmaet Ento.

Ento bruger algoritmer til at energioptimere tusindvis af bygninger – ikke ved at installere nye sensorer eller anden hardware, men ved at analysere de energidata, firmaet allerede har, og finde ud af hvor energistyringen kan optimeres.

I interviewet taler jeg med Henrik Brink om, hvad det egentlig er for noget AI de bruger, hvorfor netværkseffekter i data er lige så vigtige som smarte algoritmer, og hvor langt man egentlig kan komme med software alene, før man rammer bygningens fysiske grænser.

Vi taler også om, hvor ansvaret ligger, når AI’en får mere at sige i styringen af varme og ventilation, og hvad der skal til organisatorisk, hvis de her værktøjer skal gøre en reel forskel for energiregningen og for klimaet.

Lyt med 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

ENTO

 
De fleste har nok prøvet at bruge Generativ AI til at skrive tekster eller lave billeder. Men i stigende grad bliver moderne AI også brugt til at gøre ting ude i virkeligheden – altså i en interaktion med fysiske genstande: biler, robotter og andre maskiner.

Her er ideen, at man ved hjælp af industrielle chatbots hurtigere og mere effektivt kan designe, udvikle og planlægge produktionen, fra de første skitser i et tegneprogram til indkøb af materialer, og programmering af af industrirobotterne.

Det er et område, som Siemens er igang med at udforske – blandt andet med det, de kalder Industrial Foundation Models. Altså store generative AI-modeller, der dog ikke er trænet på artikler, bøger, billeder eller musik, men på data fra maskiner, sensorer, robotter og design-filer.

Det er en vision med masser af udfordringer – fra hallucinationer til data-ejerskab og forretningsmodeller – men hvis det lykkes at føre visionen ud i livet kan det fuldstændig ændre den måde, vi designer og producerer på – siger Siemens.

Jeg har talt med Søren Jakobsen, Lead of Next Generation Automation i Siemens Digital Industries.

Lyt med!

LINKS

SIDEN SIDST

INDUSTRIELLE MODELLER

 
Forestil dig, at du søger om boligstøtte og bruger kommunens nye AI-chatbot til at finde ud af, om du er berettiget. Chatbotten svarer hurtigt, at det er du ikke – men svaret er forkert. Den har hallucineret og rodet rundt i reglerne.

Men du stoler på svaret – det er jo computeren, der har sagt det – så du søger ikke, og mister den støtte du faktisk havde ret til.

Det er en af den slags situationer, som man forsøger at forhindre med Hybrid AI.

Hybrid AI kombinere sprogmodeller og chatbots med symbolsk AI, der er regelbaseret, gennemsigtigt og forklarbart.

Det fortæller professor Thomas Hildebrandt fra Københavns Universitet, der leder projektet XHAILe, som netop arbejder på at udvikle den slags hybrid AI blandt andet til sagsbehandlere og jurister.

Lyt med! 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

XHAILe OG FORKLARBAR AI

Velkommen til AI Denmark, hvor vi denne gang samler op på en håndfuld af de mange, mange ting der er sket i AI-land de sidste par måneder.

Det handler om annoncer i OpenAI, Apples valg af Google som AI-leverandør, en vild og nørdet AI-assistent med en hummer som logo, og meget mere.

Bagefter skal vi møde AI-konsulent Mikkel Freltoft Krogsholm, der er den glade ejer af en Nvidia DGX Spark, en maskine som firmaet selv med moderat overdrivelse kalder en AI-supercomputer til skrivebordet. Men uanset de store ord, så er maskinen ganske interessant, fordi den giver mulighed for at køre open source AI-modeller lokalt på skrivebordet – og det fortæller Mikkel mere om her i episoden.

Lyt med! 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

- Apple vælger Googles Gemini AI til sin store Siri-opgradering

- Grok-skabte nøgenbilleder på X

- ChatGPT Health – er det en god idé at give dine sundhedsdata til OpenAI?

- OpenAI tester annoncer i ChatGPT

- OpenClaw – lokal AI-agent til nørderne

- OpenClaw giver masser af sikkerhedsproblemer

- moltbook - det sociale netværk for agenter

- Confer – privatlivsbeskyttende chatbot

DGX SPARK

- Mikkel Freltoft Krogsholm på LinkedIn

- Mikkels firma Brokk og Sindre

- Mikkels metalkoncerter

- DGX Spark hos Nvidia

- Simon Willison tester Spark

Velkommen til den sidste episode i serien om AI og demokrati her i AI Denmark.

Denne gang skal det handle om en offentligt udviklet AI-assistent og om hvilke data vi egentlig har lov til at uploade og bruge i vores AI-assistenter.

Først har jeg været på besøg hos professor Serge Belongie for at høre om projektet VoresAI – en chatbot, der kan hjælpe os i kontakten med det offentlige, hvadenten det handler om skole, sundhed eller lokalplaner.

Bagefter taler jeg med Peter Leth fra foreningen Open Denmark, der har fokus på indhold som billeder, videoer eller andet materiale, som bliver udgivet frit og som vi kan bruge fx som input til chatbots, uden at bekymre os om et ophavsretsligt efterspil.

Og endelig, så afslutter jeg denne sidste episode med en lille opsamling og refleksion på serien om AI og demokrati, der jo udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.

Lyt med!

LINKS

- Pilot-episoden om målet med serien

- CAISA – Nationalt Center for AI i Samfundet

- Serge Belongie

- Open Denmark

- AI for Alle

- AI Denmark-projektet

- Digital Democracy Centre på SDU

Velkommen til AI Denmark og endnu en episode i serien om AI og demokrati, som udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet.

Denne gang skal det handle om hvordan AI-assistenter (måske) kan hjælpe dem der sidder i kommunerne, hvadenten de er byrådsmedlemmer eller arbejder i administration, sagsbehandling og den slags.

Først tager jeg på besøg i Aalborg Kommune, hvor man blandt andet har udforsket mulighederne i en slags ByrådsGPT, og sammen med byrådsmedlemmerne set på hvilke behov sådan en politiske AI-assistent måske kan løse for dem i hverdagen.

Jeg har talt med borgmester Lasse Frimand Jensen og med AI-konsulent Christian Villum fra Aalborg.

Bagefter skal vi høre om OS2ai, en AI-assistent som er bygget med open source-modeller og dansk forankring, og som er ved at blive rullet ud i over 40 kommuner.

Det er Bo Fristed fra Aarhus kommune, der fortæller.

Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.

Lyt med!

LINKS

- Pilot-episoden om målet med serien

- AI Denmark-projektet

- Digital Democracy Centre på SDU

- Borgmester og byråd i Aalborg

- Christian Villum om ByrådsBot-workshop | LinkedIn

- OS2 – offentligt samarbejde om open source

- OS2ai

- EU-projekt om "Genai For The Public Administrations"

- Storskalaprojekterne

- Tidligere episode  om open source-AI

"Computere er kedelige – de giver bare svar." Sådan nogenlunde lyder et gammelt citat fra 60'erne, der normalt tilskrives Picasso.

Men uanset om man så mener at ChatGPT og Gemini og Le Chat er kedelige eller ej, så må man nok erkende at de fleste lige præcis bruger AI-assistenterne til at give svar.

Men når det handler om store sprogmodeller og generativ AI, er det måske lidt problematisk. Som bekendt slås de stadig med opdigtede fakta og 'hallucinationer' – og hvis man netop bruger de mange chatbots til at give svar, skulle de jo helst være sandfærdige og korrekte.

Derfor er nationalleksikonnet Lex også igang med at udvikle en chatbot, der kun giver faktuelt korrekte svar med udgangspunkt i artiklerne – og også kan finde ud af at sige "det ved jeg ikke" hvis man spørger om noget, der ikke står i leksikonnet. Det fortæller Ole Mølgaard fra Lex og Kristoffer Nielbo fra Aarhus Universitet.

Bagefter skal vi høre om EU-projektet TITAN – en såkaldt 'sokratisk chatbot', der slet ikke giver svar, men i stedet stiller guidende og vejledende spørgsmål tilbage til brugerne. Det er Nicklas Bang Bådum og Marie Hoff fra DemocracyX, der fortæller.

Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.

LINKS

Velkommen til AI Denmark og endnu en episode i serien om AI og demokrati, som udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet.

Målet med denne serie er at udforske potentialerne i især generativ AI, og se på nogle af de måder AI kan bruges til at udnytte de positive muligheder i teknologien.

I denne episode dykker jeg ned det, man kalder symbolsk AI – en type af AI som i langt højere grad end generativ AI bygger på klare og reproducerbare regler.

Jeg har talt med Jonas Vistrup, der er PhD-studerende på Syddansk Universitet, og som har dedikeret en stor del af sit studie og sin forskning til symbolsk AI. Målet er at lave explainable eller forklarbar AI.

Symbolsk AI kan – måske – være med til at tackle nogle af de særlige udfordringer ved generativ AI, nemlig den indbyggede tilfældighed i deres svar og det grundlæggende problem at vi faktisk ikke kan forklare præcis hvordan en chatbot er kommet frem til sit svar.

Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.

Lyt med!

LINKS

Velkommen til endnu en episode i serien om AI og demokrati.

Målet med serien er at udforske potentialerne i især generativ AI i forhold til at støtte og måske endda revitalisere demokratiet, og i denne episoder handler det om nyheder og journalistik.

Der er selvfølgelig masser af udfordringer i hvordan AI påvirker både journalisternes arbejde, mediernes skrantende økonomi og så videre  – men denne gang dykker vi altså ned i et par eksempler på, hvordan nyhedsmedier faktisk forsøger at forme teknologien, så den passer til journalistiske idealer og demokratiske ambitioner.

Først ser jeg nærmere på anbefalings-algoritmer med postdoc Lynge Asbjørn Møller fra Syddansk Universitet, og bagefter skal vi høre om en særlig chatbot, der kan hjælpe blandt andet journalister med at sætte fokus på hvad EU-parlamentarikerne egentlig går og laver. EU-chatbotten er lavet af det lille firma DemAI, og jeg har besøg af stifterne Michael Birkebæk Jensen og Kristian Thorsted Madsen.

Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.

Lyt med!

LINKS

Velkommen til endnu en episode i serien om AI og demokrati.

Målet med serien er at udforske potentialerne i især generativ AI, og se på nogle af de måder AI kan bruges til at "tage kontrollen tilbage" og udnytte mulighederne i teknologien.

Noget af det mest oplagte i den sammenhæng er de mange open source AI-modeller man kan downloade til sin egen computer, og som også i mange tilfælde kan køres helt offline.

Open source AI-modellerne kan anvendes til hvad man nu har lyst til, og det giver muligheden for at få LLM'er til at hjælpe fx i værktøjer fra Polis, der bruger AI til at forsøge at skabe overblik og konsensus i offentlige debatter.

Og det er altså noget af det vi skal se nærmere på i dag – med lektor Roman Jurowetzki fra Aalborg Universitet og med AI-konsulent Mikkel Freltoft Krogsholm.

Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.

Lyt med!

LINKS

Velkommen til den første "rigtige" episode i en serien om AI og demokrati.

Kunstig intelligens er allerede ved at forandre fundamentet for vores demokrati med alt fra deepfakes til privatlivskrænkende chatbots.

Min forsigtige hypotese er, at AI også rummer potentialet til at gøre demokratisk deltagelse mere tilgængelig, mere informeret og mere inkluderende.

Men i denne første episode ser vi først og fremmest på nogle af de udfordringer, AI har ført med sig, når det gælder demokratiet og de demokratiske debatter og processer.

Serien udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på SDU, og i denne første episode har jeg derfor talt med professor Claes de Vreese, der netop er centerleder på DDC.

Claes har forsket i digitalisering og senest selvfølgelig også AI, og set på hvordan teknologieen har forandret vores samfund og udfordret vores demokrati.

Lyt med!

LINKS

Velkommen til den første korte pilot-episode i en særlig serie om AI og demokrati.

Kunstig intelligens er allerede ved at forandre fundamentet for vores demokrati med alt fra deepfakes til privatlivskrænkende chatbots.

Der findes dog også en mindre udforsket, men potentielt lige så vigtig historie: nemlig muligheden for – eller håbet om – at bruge AI til at støtte, styrke og revitalisere vores demokrati og de demokratiske processer.

Min forsigtige hypotese er, at teknologien ikke andet så i hvert fald rummer potentialet til at gøre demokratisk deltagelse mere tilgængelig, mere informeret og mere inkluderende.

Spørgsmålet er dog, hvordan vi former denne hypede, men samtidig revolutionerende teknologi, så den bedst tjener demokratiet og os som borgere?

Serien har sit udspring i mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, hvor jeg i 2025 netop har udforsket det demokratiske potentiale i AI – og nu bliver det altså til en serie her i AI Denmark-feedet.

Og her i pilotepisoden fortæller jeg om baggrunden og målet med serien.

Lyt med!

LINKS

- AI Denmark-projektet

- Digital Democracy Centre på SDU

- DDCxTrygfonden fellowship

Det er godt et år siden, at "hele Danmarks AI-supercomputer" Gefion blev åbnet med det fulde udtræk af pinger og VIP'er fra øverste hylde – inklusive Hans Majestæt Kong Frederik og grundlægger og direktør Jensen Huang fra Nvidia.

Den 700 millioner kroner dyre maskine er udrustet med 1528 Nvidia H100 GPU'er, et lynhurtigt netværk og en frygtelig masse lagerplads, og er unægteligt noget mere potent end en standard skrivebords-computer.

Nu er der så som sagt gået lidt over et år siden der blev tændt for strømmen til den energislugende AI-supercomputer, og i dén anledning har jeg besøg af Ulrik de Lichtenberg fra Dansk Center for AI Innovation for at høre mere om hvad Gefion så bliver brugt til?

Lyt med! 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

GEFION

Hvad skal danske bibliotekarer bruge chatbots til, og hvordan sørger man for at de både beskytter data og ikke er fulde af fejl? Det er nogle af de udfordringer, som AI-teamet hos DBC er igang med at tackle i projektet Chatbib.

Foreløbig er der hele fire forskellige chatbots i Chatbib, der kombinerer store sprogmodeller med særlig biblioteksfunktionalitet. De er stadig i beta, men de er altså åbne for at prøve, hvis man har lyst.

Udfordringerne lægger en del begrænsninger på hvad man overhovedet kan, og det hører også med til historien at DBC (tidl. Dansk Bibliotekscentral) er klassificeret som kritisk infrastruktur og derfor skal køre deres chatbots på et par håndfulde grafikkort nede i kælderen.

AI Denmark har besøg i studiet af Noah Torp-Smith fra DBC Digital, som er med til at udvikle de fire chatbots – og som også modigt kaster sig ud i en lille demo.

Lyt med! 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

- KODA lægger sag an mod musik-generatoren Suno

- OpenAI udvikler også AI-musikgenerator

- Common Crawl kanaliserer betalte artikler til AI-udviklere

- AI-søgemaskiner bruger mindre populære kilder, viser forskning

- Google udforsker rumbaseret AI-infrastruktur med solcelledrevne satellitter

- Bruxelles ofrer privatlivsbeskyttelse for at fremme AI-udvikling

- Verdenskendt AI-forsker frygter for udviklingen

CHATBIB

- Noah Torp-Smith fra DBC Digital

- Chatbib: En eksperimentel AI-platform - DBC DIGITAL

- Prøv ChatBibs fire chatbots

I denne episode tager jeg fat i en diger rapport med 10 anbefalinger til hvordan vi her i Danmark – og måske også i EU – kan tackle nogle af udfordringerne med ophavsret og generativ AI.

Der er nemlig masser af udfordringer i krydsfeltet mellem kreativitet, ophavsret og generativ AI – udfordringer der ikke bliver løst lige med det samme.

Anbefalingerne kommer fra en ekspertgruppe, som Kulturministeren nedsatte sidste år, og handler både om transparens, om fælles licensaftaler og om hvordan man kan bruge AI kreativt uden samtidig at fjerne livsgrundlaget fra de kreative brancher.

Jeg har besøg i studiet af Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen og Nicky Trebbien fra KODA til et kig på udfordringerne og hvordan anbefalingerne måske kan være med til at hjælpe.

I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om browser-krig og en certificering af bøger uden AI.

Lyt med 🤖

LINKS
SIDEN SIDST

AI OG OPHAVSRET

I denne episode ser vi nærmere på hvad der skal til, når man gerne vil indbygge AI-assistenter i wearables. Det er afgjort en kategori som mange forventer sig meget af, men det er naturligvis ikke noget man bare lige bygger.

Jeg har talt med Nikolaj Hviid, som er direktør i hovedtelefon-firmaet Bragi, der har hovedkvarter i München. Bragi var tidligt ude med lanceringen af ægte trådløse ørepropper, som også havde indbygget AI.

Siden skiftede Bragi fokus fra hardware til software, og har senest indgået en aftale med OpenAI om indbygningen af ChatGPT i Bragis ChatAI.

Lyt med 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

BRAGI

I denne episode ser vi på det man kunne kalde psykologien bag vores brug af chatbots.

Jeg taler med Anders Colding-Jørgensen, der er psykolog og ekspert i samspillet mellem mennesker og teknologi. Han har i mange år arbejdet med, hvordan vi som mennesker interagerer med maskiner – og de senere år især set på hvordan vi mennesker taler med chatbots.

Vi taler om antropomorfisering, om hvorfor så mange bruger chatbots som en digital ven eller sparringspartner – og om de særlige psykologiske mekanismer, der bliver aktiveret, når teknologien taler og “lytter” til os.

Man kan også høre om begrebet “dybe chats”, hvor brugere i lange, fortrolige samtaler kan komme ind i digitale bobler, og hvilke problemer det kan føre med sig.

Og så ser vi også på nogle af de mest tragiske historier, hvor teenagere ligefrem har taget deres eget liv efter lange snakke med en chatbot.

LINKS

SIDEN SIDST

- OpenAIs seks nye gigantiske datacentre

- Hvordan folk bruger ChatGPT

- Brugen af AI er næsten tredoblet hos danske virksomheder

- Inception Point AI vil fortsætte med at masseudgive AI-podcasts trods modstand

- Spotify begynder endelig at tackle sit AI-problem

- Outlier - Tjen penge på at udføre opgaver hjemmefra

- Appen Neon vil betale dig for at optage og dele dine samtaler som træningsdata

CHATBOT-PSYKOLOGI

- Anders Colding-Jørgensen

- Anders' podcast om vaner

- Elektriske Anders – AI-terapeut

- Udrulningen af GPT-5 blev ikke godt modtaget

- GPT-5 bliver venligere efter kritik

- Dybe samtaler med chatbots kan føre brugerne på vildveje

- Terapeuter bruger hemmeligt ChatGPT

- Forældre hævder, at ChatGPT bidrog til deres teenagesøns selvmord

- Blinde Vinkler – podcast med Anders om AI-terapeuter

Som de fleste nok ved efterhånden, så koster det kolossale mængder af strøm, vand og ressourcer, når millioner af mennesker hver dag laver milliarder af prompts på ChatGPT, Copilot, Claude og de andre chatbots.

Et af problemerne med at tackle udfordringen er dog, at vi faktisk ikke ved hvor megetstrøm, vand og materiale, techgiganterne bruger på at lade os skrive rapporter og lave billeder og sætte agenter til at lave vores arbejde for os.

For nylig udgav Google dog en teknisk rapport, der beskriver, hvor meget energi deres Gemini-apps bruger til hver enkelt forespørgsel.

Og ifølge rapporten bruger en medianforespørgsel til Gemini 0,24 watt-timer elektricitet, hvilket svarer til at køre en standardmikrobølgeovn i cirka et sekund.

Her kan man jo godt tænke, at pft – et sekund med en mikrobølgeovn per forespørgsel, det er jo ingenting! Problemet er jo bare, at stadig flere bruger AI stadig mere – så alt i alt kan det stadig komme til at koste stigende mængder af strøm, og har i øvrigt en masse andre afledte konsekvenser.

Derfor er der også nogen der hejser det røde flag, og beder om refleksion og regulation. En af dem er Raghavendra Selvan, der er lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Han har været medforfatter på adskillige artikler om algoritme-effektivitet, CO2-aftryk og bæredygtighed, og er også ved at lægge sidste hånd på en bog om udfordringerne – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at tackle problemerne.

Lyt med 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

EFFEKTIVITET OG BÆREDYGTIGHED

I denne episode skal det handle om hvordan radiografer og radiologer på hospitalernes røntgen-afdelinger har brugt AI-systemer til at afkode røntgenbilleder.

Vi skal især se nærmere på de psykologiske aspekter af arbejdet – altså hvad det gør ved fagfolkene at de skal "arbejde sammen med maskiner"?

Jeg har haft besøg i studiet af psykolog Astrid Galsgaard, der i flere år har lavet studier af røntgen-eksperternes arbejde med de nye AI-værktøjer, og udforsket forskellige måder menneske og maskine kan samarbejde på.

Det er også det felt, Astrid lidt bredere kalder 'teknopsykologi'.

Men resultaterne er ikke "kun" relevante for røntgenafdelingerne. De spørgsmål der handler om selvstændighed, følelsen af kontrol, tillid, ansvar, beslutningskraft, ekspert-roller og meget mere er naturligvis også relevante for de mange andre, der i dag bruger og samarbejder med AI-værktøjer.

Lyt med! 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

TEKNOPSYKOLOGI

"Vi skal ikke nødvendigvis have mere kunstig intelligens, men bruge kunstig intelligens bedre." Sådan skriver de tre forfattere til bogen "AI på arbejde", der udkommer den 18. august 2025.

Bogen indholder både gode råd om at prompte, vurderinger af hvordan AI påvirker det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden, og ikke mindst en form for kortlægning af hvordan AI kan rulles ud i virksomheder, og hvilke spørgsmål ledere og medarbejdere bør stille sig selv og hinanden i løbet af processen.

En af de tre forfattere er Christian Hendriksen fra CBS, der forsker i brugen af generativ AI i forsyningskæder og organisationer.

Han fortæller om hvilke forskellige typer af opgaver AI måske kan hjælpe med at løse, og om hvordan virksomheder og organisationer typisk gennemgår forskellige faser, når man udforsker brugen af AI.

Målet er at hjælpe ledelse og medarbejdere med at svare på to spørgsmål: Hvis vi bruger AI, hvorfor gør vi det så? Og hvis vi ikke bruger AI, hvorfor så ikke?

I AI Siden Sidst forsøger jeg på 10 minutter at samle op på bare et lille udvalg af de mange ting der er sket i AI-land i løbet af sommeren.

Lyt med 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

AI PÅ ARBEJDE

I denne sidste AI Denmark inden sommerferien skal vi lidt op i perspektiv, og selvom vi stadig har blikket rettet mod den hjemlige andedam, så går turen over Atlanten og videre over hele USA til Silicon Valley.

Silicon Valley er stadig – på godt og ondt – dér hvor en meget stor del af vores gennemdigitaliserede hverdag bliver skabt og styret, og målt på økonomi og indflydelse er techbranchen jo på størrelse med et mellemstort land.

Det er også en af årsagerne til, at Danmark for cirka 8 år siden valgte at etablere en tech-ambassade i San Francisco, i håbet om at kunne interagere mere direkte med de gigantiske firmaer.

I denne episode har jeg besøg af Claus Mackinney-Valentin fra den danske techambassade til en slags sommersamtale med fokus på AI i Silicon Valley set med danske briller, ikke mindst i lyset af de senere års geopolitiske omvæltninger.

LINKS

SIDEN SIDST

SILICON VALLEY

Der er næppe tvivl om, at behovet for massive mængder regnekraft og ikke mindst et kolossalt energiforbrug er nogle af de store udfordringer ved AI.

Datacentrene, hvor modeller som GPT 4, Llama, Claude og Gemini bliver trænet, er på det nærmeste rødglødende allerede, og kravet om stadig flere GPU'er med stadig flere processorer bliver nok ikke mindre lige med det samme.

Men hvorfor er det egentlig, at machine learning, deep learning og generativ AI kræver så meget processorkraft, og er der noget der tyder på at det vil ændre sig?

Det har jeg spurgt professor Søren Hauberg fra DTU Compute om.

Lyt med! 🤖

LINKS

NYHEDER

AI COMPUTE

Råmaterialet for kunstig intelligens er data. Masser af data. Det gælder for machine learning, deep learning og især for de store sprogmodeller og moderne chatbots – og den almindelige konsensus er nok, at de store AI-firmaer mildest talt overskredet grænserne når det angår legitimiteten af deres dataindsamling.

Men rundt omkring er der også projekter og organisationer der forsøger at indsamle data på en forsvarlig og juridisk vandtæt facon, specifikt til AI-træning.

Denne gang har jeg besøgt Open Data DK, der formidler adgang til mange slags datasæt til fri anvendelse, og som altså nu også udforsker mulighederne i at lave datasæt specifikt til AI-træning.

I første omgang handler det om kommunale tekster og om stemmeprøver med danske dialekter, og det kan man høre meget mere om lidt senere, når jeg har selskab af Amalie Stauner og Birgitte Kjærgaard.

I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, Corti og Apple (såkaldt) Intelligence.

Lyt med 🤖

LINKS
NYHEDER

ÅBNE DATA

Bioteknologi er et af de områder, hvor AI bliver spået en stor fremtid. Ved at bruge alt fra "gammeldags" machine learning til avanceret generativ AI kan forskere tage syvmileskridt i deres arbejde, både når det gælder grundforskning og når det handler om udviklingen af nye lægemidler eller andre produkter.

Det er i hvert fald håbet.

I denne episode sætter vi fokus på to af de værktøjer, som måske kan hjælpe forskerne. Tim Jenkins fra DTU Bioengineering har sammen med sine kolleger og firmaet InstaDeep skabt to AI-modeller, InstaNovo og InstaNovo Plus som har særligt fokus på studiet af proteiner.

Normalt kræver identifikationen af proteiner i en given prøve at man slår op i en database over allerede kendte proteiner – og identificeringen af hidtil ukendte proteiner kræver masser af tid og energi.

Men med de nye modeller håber man altså, at avancerede AI-modeller kan speede processen op, og gøre det meget nemmere og hurtigere at analysere nye proteiner.

I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om AI-regulering, AI-hype og bøger der ikke eksisterer...

Lyt med! 🤖

LINKS

NYHEDER

AI-MODELLER FRA DTU

I denne episode skal vi høre hvordan DSB bruger mange forskellige slags AI til mange forskellige slags opgaver – ude på sporene og inde i kontorerne.

Et af de største projekter er Train Tracking Intelligence, TTI, som med masser af data og maskinlæring forudsiger forsinkede togs rejse gennem landet.

Vi vender dog også et andet projekt, der analyserer video-feeds for at advare lokomotivførere hvis der er mennesker på sporene, og dykker ned i DSBs mere generelle anvendelse af AI, inklusive selvfølgelig generativ AI.

I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, NotebookLM og Gefion.

Lyt med! 🤖

LINKS

NYHEDER

DSB

Firmaet Howdy laver trivselsundersøgelser i større virksomheder og organisationer, og hjælper blandt andet medarbejdere med at få nem kontakt til erhvervspsykologer, hvis det ser ud som om de har en eller anden form for krise.

Igennem deres forretning samler Howdy en hel masse data om de deltagende medarbejdere hos kundernes, og de data ville man gerne se om kunne bruges til at forsøge at fange potentielle stress-situationer eller andre kriser tidligere, altså måske en dag en form for præventiv indsats.

I første omgang har arbejdet dog handlet om noget så lavpraktisk om at sørge for, at Howdys data overhovedet kan bruges til at træne algoritmerne – og det skal vi høre meget mere om lige om i denne episode.

Lyt med 🤖

LINKS
SIDEN SIDST

HOWDY

Peter Stenbæk – multimedial instruktør, reklamemand, musiker og kreativt hoved – har i det sidste års tid kastet sig ud i at eksperimentere på livet løs med videoskabende AI-værktøjer.

Nogle af videoerne laver han for sine kunder, men derudover bruger han rigtig meget tid på at lege med værktøjerne og se hvad de kan – og resultaterne deler han løbende på sin YouTube-kanal.

Idag er der massevis af værktøjer som kan lave AI-video ud fra prompts eller still-billeder – Adobe Firefly, Sora, Pika, Runway og mange andre – og selvom kvaliteten afgjort er svingende, så sker udviklingen også her i fuld fart.

Videoerne giver – som alle de andre slags generativ AI – anledning til en hel masse diskussioner. Men i denne episode omfavner vi mulighederne, og ser på om og hvordan videoskabende AI også kan ses som en ny slags pensel eller kamera.

Hør mere når Peter fortæller om sine eksperimenter og erfaringer med video-AI.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

AI-VIDEO MED PETER

I denne episode skal det handle om AI og kreative processer.

Jeg har talt med professor Peter Dalsgaard fra Aarhus Universitet, der sammen med en række kolleger har undersøgt hvordan det påvirker en kreativ samarbejdsproces, at der er en chatbot med i arbejdet.

Eksperimentet gik ud på at brainstorme på ideer til et tema-bryllup med rekvisitter og udklædning – og Peter fortæller altså meget mere om hvordan det gik og hvad forsøget siger om AI og kreativitet.

I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om terapirobotter, en AI Labyrint og ny ledelse af Apple Intelligence.

Lyt med 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

KREATIVITET

I 2019 lancerede regeringen en national strategi for kunstig intelligens, som lovede, at ”Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse”.

I kølvandet på strategien oprettede regeringen, KL og Danske Regioner en investeringsfond på 187 mio. kr. der finansierede 40 såkaldte signaturprojekter i perioden 2020-2022.

Formålet var at teste udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor, både ift. effektivisering og kvalitet i den borgerrettede service.

For nylig kom den den officielle Deloitte-evaluering, der blandt andet nævner at jura og GDPR-spørgsmål har været nogle af de største snubleklodser. Men Deloitte er ikke de eneste, der har undkastet AI signaturprojekterne et kritisk blik.

Lektor Helene Friis Ratner fra Aarhus Universitet og PhD Jakob Laage-Thomsen fra CBS har i regi af projektet Algoritmer, Data og Demokrati skrevet artiklen "Kunstig intelligens i den offentlige forvaltning: sammenhænge mellem algoritmisk regulering og automatisering af beslutninger i de danske AI ”signaturprojekter”".

Deres analyse handler blandt andet om hvordan man kan kategorisere forskellige anvendelser af AI med udgangspunkt i hvor stort indgreb det potentielt har i den enkelte borgers tilværelse, og om der er tale om brug af AI som beslutningsstøtte eller som fuldautomatiseret løsning – og generelt om begrebet 'algoritmisk regulering', der bruges som en slags samlebetegnelse for den slags projekter.

I AI Siden Sidst har jeg pga. langtrukken sygdom sny...undskyld, eksperimenteret med at få en chatbot til at finde og skrive nyhederne...

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

EVALUERING AF SIGNATURPROJEKTER

EU-forordningen for kunstig intelligens blev vedtaget for omkring et år siden, men er stadig på vej igennem systemet.

Der er stadig dele af forordningen som ikke er trådt i kraft når det gælder virksomheder og organisationers pligt til at overholde kravene, men det kommer i løbet af det næste års tid.

Rundt omkring i Europa er man nemlig igang med det lange og komplicerede arbejde at "oversætte" AI Act til standarder, som skal gøre det nemmere for virksomheder og organisationer derude at sørge for at de overholder forordningen og den danske lov.

Nogle af standarderne er dybt tekniske, andre handler mere om ledelse, og atter andre om medarbejdernes kompetencer.

Og apropos kompetencer, så skal danske virksomheder og organisationer forholde sig helt konkret til Forordningen, fordi kravene der handler om AI-færdigheder er trådt i kraft 2. februar.

I denne episode dykker vi ned i AI-standarder og AI-færdigheder, og jeg har besøg af hele tre eksperter, som er involveret i arbejdet på forskellige måder.

Det er Kim Skov Hilding fra Dansk Standard, Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, og Peter Damm fra computer vision-virksomheden Milestone.

Lyt med 🤖

LINKS
NYHEDER

STANDARDER

I denne episode handler det om hvordan man kan lave meget små og effektive generative sprogmodeller, som er trænet til at løse specifikke opgaver, og som derfor kræver meget lidt energi og kan køre i noget der ligner realtid.

Det kan bruges til fx at skrive tekster og replikker i computerspil, men de små modeller har vist sig at have et meget større potentiale end "bare" i spil.

Det siger i hvert fald dagens gæster, der kommer fra det danske spilfirma Raw Power Games – eller rettere, fra firmaets research- og udviklings-afdeling Raw Power Tools.

Hør Annemette Kiil Mørup og Dirk Johannes (DJ) fra Raw Power Tools fortælle om dét, de har døbt AI Diamanter.

I Siden Sidst skal det blandt andet handle om et europæisk AI-konsortium, og nedenfor finder du også bonuslinks bla. til en artikel om selvreplikerende sprogmodeller.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER OG BONUS

RAW POWER OG DE SMÅ MODELLER

Sundheds-startuppen Melatech laver mobil-baserede værktøjer som kan hjælpe praktiserende læger og hudlæger med at identificere potentielt problematiske hudforandringer – men nu er de også igang med at bruge sprogmodeller til at hjælpe med at strømline kommunikationen mellem lægerne.

Det er ikke fancy AI-visioner om at revolutionere sundhedsvæsenet, men et hverdagsligt værktøj der kan give masser af værdi i praksis.

Scenariet er, at en borger besøger sin praktiserende læge med fx et modermærke eller en anden plet på huden, som ser lidt mystisk ud.

Lægen tager et billede, og sender det med øvrig relevant information til en hudlæge, der så vurderer om det er noget man skal undersøge yderligere.

Vurderingen kommer i form at en kort, skrevet rapport fra hudlægen til den praktiserende læge – og det er præcis dén rapport, Melatech gerne vil hjælpe lægerne med at skrive så hurtigt og klar som muligt, ved hjælp af AI.

Jeg har besøgt direktør og læge Niels Kvorning Ternov fra Melatech og Hubert Dariusz Zajac fra Københavns Universitet, der igennem AI Denmark-projektet har hjulet Melatech med at udvikle prototypen.

I AI Siden Sidst ser vi nærmere på gigantprojektet Stargate, den kinesiske opkomling Deepseek og en ny evaluering af danske offentlige AI-projekter.

Lyt med 🤖

LINKS

SIDEN SIDST:

MELATECH:

I denne episode er jeg taget ud på genbrugsstationen i Gentofte for at høre mere om udviklingen af en ny AI-guide, der skal hjælpe borgerne med at sortere ting til affald og genbrug.

Prototypen bygger på RAG-princippet, hvor AI'en kombinerer sin viden med kommunens eksisterende sorteringsguide.

På genbrugsstationen mødtes jeg med Tom Jørgensen, der er dataansvarlig i Affald og Genbrug i Gentofte, og Mathilde Henneberg, der er leder i kommunens afdeling for Digitalisering og informationssikkerhed.

Tom og Mathilde viser rundt på pladsen og giver bagefter en kop kaffe i varmen, mens de fortæller om arbejdet med at udvikle løsningen og hvorfor de synes det er en god idé.

Projektet sker i samarbejde med Alexandra Instituttet, og selvom guiden endnu ikke er klar til brug, kan den blive første skridt mod flere AI-løsninger i kommunen.

I Siden Sidst skal det blandt andet handle om BBCs udfordringer med Apple Intelligence og en supercomputer fra Nvidia – og så har jeg eksperimenteret med endnu et AI-værktøj til podcasts, denne gang også på dansk...

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

AFFALD I GENTOFTE

I denne episode skal vi på besøg hos logistikvirksomheden H. Daugaard i Kolding, der med sine cirka 90 lastbiler og 300 anhængere hvert år transporterer massevis af gipsplader og papiruller og tanke med alle mulige kemiske væsker, og i størrelsesordenen 750.000 tons stål.

Det er dog ikke en triviel udfordring at planlægge kørslen af så meget gods, for det skal jo helst ske med de kortest mulige ruter og uden alt for mange overflødige kilometers kørsel uden last – og det er så her, at algoritmerne kommer ind.

H. Daugaard har været igennem et forløb hos projektet AI Denmark, hvor de har fået hjælp fra Alexandra Instituttet til at udvikle en prototype af et værktøj, der kan hjælpe med planlægningen.

Jeg har talt med Michael Dixi Nielsen, Lars Romsøe og Mathias Bo Nielsen fra H. Daugaard og Tue Boesen fra Alexandra Instituttet.

Og i Siden Sidst skal det blandt andet handle om video-generatorer, træningsdata og militær AI.

Episoden her er i øvrigt den sidste i 2024, men AI Denmark vender selvfølgelig tilbage igen i januar 2025.

Pas godt på jer selv så længe!

LINKS

NYHEDER

- OpenAI har lanceret Sora | The Verge

- Google’s generative AI-videoværktøj VEO | The Verge

- Pika video udfordrer Sora og Google Veo

- OpenAIs 12 dages julenyheder | OpenAI

- OpenAI samarbejder med Anduril | The Verge

- Til demonstration af Andurils forsvars-tech | Technology Review

- Harvard udgiver massivt træningsdatasæt med 1 mio bøger | Wired

- BONUS: Sådan stopper du AI-firmaerne fra at træne på dine data | The Verge

LOGISTIK

- H. Daugaard logistik

- Tue Boesen, Alexandra Instituttet

- AI Denmark

- Traveling salesman problem | Wikipedia

- Tue har brugt Google OR-værktøjet til udviklingen hos H. Daugaard

I denne episode besøger vi Universal Robots i Odense, for at se nærmere på hvordan AI kan bruges til at hjælpe robotter med blandt andet at forstå deres omverden bedre, selv i relativt dynamiske miljøer som pakke-lagre, hvor robotterne skal kunne genkende og flytte alt fra hobbysakse og kaffefiltre til mobilopladere og hockeystave…

Jeg har talt med vicepræsident Anders Billesø Beck om hvordan firmaet foreløbig har integreret AI i deres ‘cobots’ med det nye AI Accelerator-kit, og hvad mulighederne er på den lidt længere bane?

I studiet får jeg besøg af min nye stemmeklon, der hjælper mig med de korte AI-nyheder.

Lyt med! 🤖

LINKS

NYHEDER OG BONUS

ROBOTTER OG AI

I denne episode skal vi høre om hvordan forskere og eksperter forholder sig til kunstig intelligens, når de skriver videnskabelige papers om AI.

Hvilke emner og problemstillinger bliver udforsket i de videnskabelige artikler, som dataloger, matematikere ingeniører, softwareudviklere og andre eksperter skriver om machine learning, neurale netværk og andre slags kunstig intelligens?

Er de utopiske? Er de dystopiske? Eller er de måske i virkeligheden fokuseret mere på konkrete anvendelser af AI, og mindre på kontroversielle fortolkninger af de mulige og spekulative konsekvenser, på godt og ondt?

Professor Anders Kristian Munk fra DTU har sammen med en række kolleger undersøgt over 1,2 millioner uddrag fra artikler om algoritmer, og selvfølgelig brugt masser af digitale værktøjer til at udforske og kategorisere indholdt.

I Siden Sidst skal det blandt andet handle om en ny nyhedsapp og et meget dyrt domænenavn…

Lyt med 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

AI-FORSKERE

Denne gang skal vi dykke ned i hvordan man forholder sig til implementeringen af generativ AI i organisationer og virksomheder, og ikke mindst hvordan man i denne sammenhæng også bør reflektere kritisk over hvilken værdi, teknologien giver – både når det handler om effektivitet og optimering, og måske især når det handler om trivsel og mening med arbejdet.

Vi har besøg af Louise Harder Fischer fra ITU og Martin Lassen-Vernal fra Teknik- og Miljø-forvaltningen i Københavns Kommune som har arbejdet sammen på et projekt som ikke bare undersøger forvaltningens forsøg med generativ AI, men også har lavet en model for hvordan man andre steder kan arbejde med implementeringen, vurderingen og den fortsatte evaluering af de AI-værktøjer og processer man indfører.

Det er, med deres egne ord, en lille smule langhåret, men der er afgjort også masser af eksempler og gode råd, som man forhåbentlig kan tage med sig ud i sin egen organisation!

I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om søge-AI, knap-så-supercomputere og en AI, der måske kan hjælpe en splittet befolkning med at finde enighed…

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER:

ITU OG TEKNIK- OG MILJØ-FORVALTNINGENS PROJEKT:

Selvom talen hurtigt falder på dræber-robotter, så finder den militære brug af AI finder sted i et bredt spektrum. Det handler også “bare” om at bruge ChatGPT til at skrive breve eller lidt mere alvorligt om at bruge avancerede algoritmer til at analysere luftfotos for potentielle trusler.

Men det handler altså også om mere eller mindre autonome våben, der allerede forlængst er i anvendelse i krig – og det er naturligvis noget, der virkelig deler vandene.

Et eksempel er de ukrainske Saker Scout-droner, der indenfor visse rammer selv kan vælge og angribe mål på jorden.

Jeg har talt med adjunkt Daniel Møller Ølgaard fra Forsvarsakademiet om nogle af de mange udfordringer ved både den principielle og praktisk anvendelse af AI i militæret.

Det handler om alt fra basale tekniske problemer til spørgsmål om folkeret og hvordan man måske giver afkald på tidligere tiders nationale sikkerhed, når man lægger centrale funktioner i militæret i hænderne på udenlandske techgiganter…

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

MILITÆR AI

Der er ingen tvivl om, at datacentrenes computere og deres kolossale energiforbrug er en af af de største aktuelle udfordringer med især generativ AI.

Men måske lurer en helt ny type af computere i baggrunden, som potentielt kan være med til at løse problemet. De kaldes neuromorfiske computere, og bliver bygget efter samme principper som biologiske hjerner – og de er ekstremt energieffektive, sammenlignet med de computere vi kender.

Dagens gæst er Jens Egholm Pedersen, Phd-studerende ved KTH i Stockholm. Jens’ forskningsfokus drejer sig især om hvordan man kan lave programmeringssprog og andre værktøjer til neuromorfiske computere – når de så småt begynder at blive virkelighed…

I Siden Sidst skal vi høre om det nye danske grundforskningscenter TEXT, om YouTube-AI-licenser, og så er der selvfølgelig mere ballade i OpenAI.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

NEUROMORPHIC COMPUTING

Det er ikke nogen ny idé at bruge kunstig intelligens til diagnoser, samtaler og behandling på både hospitaler, klinikker, plejehjem og i hjemmet.

Spørger man AI-entuasiasterne er AI – selvfølgelig – løsningen på alle vores problemer, og vi skal både have chatbots og avanceret analyse af alle vores journaler og sundhedsdata og personaliseret behandling og hele balladen.

Men i praksis handler AI i sundhedsvæsenet meget mere om traditionel mønstergenkendelse, machine learning og den slags – og ikke mindst om test, validering, databeskyttelse, bias, regulering og jura.

Det dykker vi ned i denne gang med et besøg på Center for Clinical AI på Odense Universitetshospital – CAI-X. Jeg har talt med centerleder Peter Børker Nielsen, med beskrivende radiograf Janni Jensen og med chefkonsulent Troels Martin Range – og vi skal både høre om visioner, tillid, røntgenbilleder og forudsigelser af patientflow i akutmodtagelsen.

I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om CAPTCHAs, OpenAIs ny “ræsonnements-model” og om Darth Vader…

Lyt med 🤖

LINKS

SIDEN SIDST

CAI-X

Hvis du vil vide mere om projektet eller podcasten kan du besøge AI Denmark, og hvis du vil skrive til os med ideer, kommentarer eller andet input, så er du meget velkommen til at kontakte os her

På forsiden af bogen “AI-strategi – drejebog for digital intelligens” står Jesper Bove-Nielsen som forfatter, men inde i bogen indrømmer han, at forlaget Spintypes AI-assistent faktisk har skrevet cirka 20 procent af bogen.

I denne episode skal vi se nærmere på to værktøjer, der kan hjælpe forfattere med at skrive.

Først fortæller Jesper Bove-Nielsen mere om hvordan man som forfatter “samarbejder” med Spintype AI.

Bagefter har jeg Martin Pichlmair i studiet til at fortælle om Writers Room, hvor man har adgang til en hel håndfuld af vidt forskellige AI-assistenter, der kan hjælpe med alt fra grammatik til plot-ideer.

Inden da skal vi som sædvanlig have en kort omgang siden sidst – denne gang blandt andet om tv-shows og AI-regulering.

Lyt med 🤖

LINKS
NYHEDER

SKRIVNING

Hvordan tror GenAI at en by ser ud? Og hvordan forestiller den sig ekstremt rige eller fattige bydele?

Det var nogle af de spørgsmål, som Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet stillede sig selv, da han kombinerede satellitfotos og billedskabende algoritmer.

Billederne fra AI'en – ja, de lignende nogle gange byer som vi kender dem, men andre gange så lå betonhøjhusene midt på motorvejen, og alle de store rigmandsvillaer havde luksusyachter stående på taget...

Hør mere om hvordan machine learning, registerdata, billeder og generativ kunstig intelligens kan bruges i den sociologiske forskning.

I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om billedtjenester, sagsanlæg og noget så funky som Microsofts brugerbetingelser.

Velkommen til AI Denmark 🤖

LINKS

NYHEDER

BONUS

AI I SOCIOLOGI

Velkommen tilbage til AI Denmark, hvor jeg i denne første episode efter sommerferien har besøg af illustrator Malene Hald og infografiker Martin Kirchgässner.

De er ikke ligefrem enige om værdien, potentialet eller truslerne i billedskabende AI, men i fællesskab dykker vi ned i hvad genAI kan og ikke kan, og hvad teknologien og værktøjerne betyder for grafiske designere, illustratorer og andre som arbejder med billeder.

Det handler både om hvordan grafikere selv bruger tjenesterne, om det generelle kvalitetsniveau af AI-skabt grafik, og om den potentielle trussel mod grafikernes levebrød.

Derudover er der som sædvanlig korte historier fra AI-land – denne gang om præsidentkampagner, AI-bobler, talentspotting og meget mere.

Lyt med 🤖

LINKS
NYHEDER

GRAFIK

Den 20. juni var AI Denmark-podcasten med til en workshop om AI, hvor deltagerne i fællesskab skulle forsøge at se 10 år ud i fremtiden, til 2034, og lave forskellige scenarier for hvordan AI på godt og ondt kunne komme til at påvirke vores private, professionelle og sociale liv – og endda også pitche firmaideer til de forskellige fremtidsscenarier.

AI Lab blev arrangeret af Innovation Center Denmark i Silicon Valley, Teknologisk Institut og det relative nystartede danske Institute of AI, og målet var at samle et bredt spektrum af både eksperter, studerende, virksomhedsfolk og almindeligt nysgerrige, og få en masse vidt forskellige perspektiver og scenarier.

Vi har talt med to arrangørerne, med en af oplægsholderne og selvfølgelig også med en håndfuld af deltagerne fra workshoppen AI Lab.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

• Apple Intelligence kommer ikke til EU lige foreløbig 

• Microsofts Recall-funktion er blevet 'recalled' 

• Meta stopper (foreløbig) AI-træning på europæiske brugere af Facebook og Instagram 

• Tidligere OpenAI-forsker starter nyt AI-firma 

• BONUS: 'Slop' er den nye betegnelse for ligegyldigt AI-skabt "indhold" 

AI LAB
• AI Lab i Kødbyen 
• Innovation Center Denmark Silicon Valley 
• Line Lyst, Institute of AI 

I denne episode får jeg besøg af antropolog og arbejdsmarkedsforsker Mark Friis Hau fra Københavns Universitet.

Han har netop forfattet en rapport om generativ AI og fremtidens arbejdsmarked, og har blandt andet set på hvordan de særlige danske forhold med stærke fagforeninger, overenskomstforhandlinger og flexicurity måske kan spille en rolle.

Mark Hau udforsker to grundlæggende scenarier:

- Det ene scenarie er, at AI overtager en hel masse af vores arbejdsopgaver så mange af os bliver arbejdsløse i kortere eller længere tid.

- Den anden mulighed er,  at AI giver os mulighed for at omforme og udvikle vores opgaver med hjælp fra kunstig intelligens, så vi fortsat kan blive på arbejdsmarkedet, men løser vores opgaver på nye måder.

Hør meget mere om dét i denne episode af AI Denmark, hvor vi også vender Apples bud på AI i din iPhone (AI står for Apple Intelligence!), og danske mediers trussel mod OpenAI.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

• The Verge: Apple WWDC 2024: the 13 biggest announcements

• Danish Media Threatens to Sue OpenAI

• Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation

• Efter kritik af regeringen: Datatilsynet skal alligevel håndhæve nye AI-regler

AI OG ARBEJDSMARKED

• Mark Friis Hau, FAOS

• Om FAOS - Forskningscenter på Københavns Universitet

• Marks rapport “Generativ kunstig intelligens og fremtidens arbejdsmarked” (pdf)

• Tager AI dit arbejde eller bliver du mere produktiv med en AI-makker? | AI Denmark | Episode 13

De store sprogmodeller som GPT4 og Gemini og Claude er efterhånden blevet ekstremt avancerede og kapable. Men måske har de alligevel nogle svagheder.

Det er fx uklart og omdiskuteret hvilke data de er trænet på – og ikke mindst om de har haft ret til at bruge de store datasæt – og de engelske modeller kan også nogle gange havde udfordring med at skrive på små sprog som dansk.

Det er bare et par af de ting, som Dansk Sprogmodel Konsortium gerne vil tackle, og de håber at danske organisationer og virksomheder gerne vil donere data til arbejdet.

Jeg har besøgt Alexandra Instituttet, der er en af de stiftende partnere i konsortiet for at høre mere om ideen, arbejdet og udfordringerne. Her talte jeg med Jens Kaas Benner, leder af AI Lab i Alexandra Instituttet, og Anders Jess Pedersen og Rasmus Larsen, som er AI-specialister sammesteds.

Derudover er der selvfølgelig kort nyt fra AI-land, om Scarlett Johansson, GDPR-ballade og meget mere.

God fornøjelse 🤖

LINKS

NYHEDER

DK SPROGMODEL

Den tilsyneladende uafvendelige AI-bølge rammer naturligvis også skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, hvor man slås med truslen om snyd på steroider, men hvor man også mange steder har kastet sig over at udforske, hvordan man kan undervise i og med AI.

Det mener de i hvert fald på Odense Tekniske Gymnasium, hvor første hold af elever til efteråret begynder på en studieretning i AI, i forsøget på at gøre eleverne klar til både skole, job og hverdag i en verden af kunstig intelligens.

For nylig besøgte jeg OTG for at tale med to af underviserne, Claus Scheuer-Larsen og Per Størup Lauridsen, og vi fik også selskab af rektor Birgitte Veje Bredahl.

De fortalte meget mere om baggrunden, visionerne og planerne for den kommende AI-studieretning.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

EMNE

Værktøjer som ChatGPT, Copilot og Gemini kan være fristende at bruge – men man skal have styr på sin sikkerhed – ligesom med alle andre it-løsninger.

Og især i firmaer og organisationer bør LLM-sikkerhed afgjort være på dagsordenen. Det gælder både vurdering af selve modellerne man bruger, udefrakommende manipulation af prompts, hvilke firmadata man risikerer at lække til modellerne, hvilke resultater man får og hvad man bruger dem til.

Jeg har haft besøg i studiet af Zaruhi Aslanyan, som er sikkerhedsarkitekt på Alexandra Instituttet og Michael Rømer Bennike, der er senior sikkerhedsarkitekt samme sted, for at høre mere om udfordringerne og hvad man kan gøre.

Desværre er der – ligesom med al anden it-sikkerhed – ikke nogle nemme løsninger...

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

LLM-SIKKERHED

Det er knap halvandet år siden ChatGPT blev lanceret, og bølgen af AI er skyllet ind over mange brancher – inklusive journalistikken, hvor både researchere, journalister, podcastere, redaktører, grafikere, fotografer og andre på godt og ondt har oplevet at generativ AI er blevet en del af hverdagen.

Men måske er vi alligevel ikke kommet særlig langt? Måske er vi stadig der hvor vi bruger teknologien til at gøre som vi plejer, bare hurtigere, i stedet for for at prøve helt nye og anderledes ting af? Eller måske rettere; at vi spørger hvordan vi kan bruge AI til at løse journalistikkens kerneopgave på en bedre måde?

Jeg har besøg af journalist, redaktør og SDU fellow Ida Ebbensgaard og af adjunkt Peder Hammerskov fra journalistuddannelsen på DJMX, som kom i studiet direkte fra Nordic AI in Media Summit 2024.

Derudover har vi som sædvanlig et par korte nyheder fra AI-land – denne gang blandt andet om spillelister i Spotify og endnu en satsning fra OpenAI-direktør Sam Altman.

LINKS

NYHEDER

AI OG JOURNALISTIK

I denne episode skal det handle om vejret og selvfølgelig om hvordan machine learning og AI kan hjælpe med at lave vejrudsigter og prognoser.

Google, Nvidia og Huawei har alle præsenteret AI-vejrmodeller som metodisk gør helt op med de kendte vejrmodeller, som typisk baserer sig på simulationer af atmosfæren og matematiske ligninger.

Vi har besøg af seniorforsker Leif Denby fra DMI, hvor man også er gået igang med at undersøge hvordan AI-metoderne kan bruges til at supplere de "gammeldaws" modeller.

Derudover er der også kort nyt fra AI-land, denne gang blandt andet om den lille karibiske nation, hvis top-level domæne ender på .ai

Lyt med 🤖

LINKS
NYHEDER

AI OG VEJR

Der er næppe tvivl om at brugen af kunstig intelligens bringer mange problemer med sig. Det som virker smart på whiteboardet kan hurtigt blive ramt af både tekniske, juridiske og etiske bomber under systemet.

Der bliver talt meget om hvordan vi skal gøre AI mere gennemskueligt, og hvordan vi skal sikre os at de svar algoritmerne giver er korrekte. Og det er ambitioner som det er svært at være uenige med.

Men hvordan kan man vurdere AI-løsningerne, og forsøge at sikre sig, at de så godt som muligt overholder både etiske principper og gældende lovgivning?

Det er spørgsmålet som Per Rådberg Nagbøl fra ITU har forsøgt at besvare med værktøjet XRAI, som er udviklet i samarbejde med Erhvervsstyrelsen

XRAI opdeler udvikling, evaluering og tilpasning af AI-systemer i fire faser, med masser af tjeklister og kontrolpunkter – i håbet om at kunne hjælpe både offentlige institutioner og private virksomheder, der arbejder med AI.

Derudover er der også AI Siden Sidst – med historier om både industrispionage, AI Act og nye Nvidia-chips.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

EMNE

I denne episode ser vi nærmere på deepfakes og ikke mindst på de juridiske aspekter af fænomenet – fra personlighedsret til de strafferetlige forhold.

Deepfakes er en teknologi, der bruger kunstig intelligens til at skabe overbevisende billeder, lyd og video, hvor en persons ansigt eller stemme bliver erstattet med en andens. Afhængig af omstændighederne kan det faktisk give indhold, der er fuldstændig kunstigt fabrikeret, men ser helt ægte ud.

Deepfakes kan misbruges på mange måder – til politisk propaganda, phishing-angreb og fake news, men det er måske også på sin plads at nævne, at de 'syntetiske medier' også sagtens kan anvendes i mere positive sammenhænge.

Det er ikke umiddelbart åbenlyst hvad man kan gøre for at begrænse de negative konsekvenser af deepfakes, udover at retsforfølge de tilfælde hvor teknologien bliver misbrugt og overtræder gældende lov.

Det fortæller advokat Jakob Plesner Mathiasen fra Gorrissen Federspiel, som især beskæftiger sig med det man kalder entertainment-ret.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

DEEPFAKES

I denne episode ser vi nærmere på brugen af AI i advokatbranchen.

I juni sidste år fik den amerikanske advokat Steven Schwartz ørerne i maskinen, da det viste sig at han havde fået hjælp af ChatGPT i forberedelsen til en af sine sager.

Flere af de retssager som ChatGPT fandt frem til Steven Schwartz og hans hold var det pure opspind. ChatGPT havde ganske enkelt hallucineret dem frem. Ups.

Men derfor kan der jo sagtens være andre måder at bruge AI på i hverdagen, også hvis man er advokat eller arbejder i et advokatfirma. Og der er næppe tvivl om, at vi med de nyeste AI-modeller har fået værktøjer som sagtens kan tackle mange af advokaternes opgaver.

Jeg har besøgt Marlene Winther Plas og Sarah Paustian Sander i DLA Piper for at høre mere om hvordan advokater bruger AI i hverdagen – og ikke mindst hvor man måske skal være mere varsom...

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

AI OG JURA

Femtech er teknologi – gadgets, apps og tjenester – der er målrettet kvinder. Det kan være små devices der kan hjælpe med at forudsige at der er en hedetur på vej, apps som kan lave analyser af hvornår brugeren har ægløsning, eller "bare" almindelige tjenester som handler om at tracke sundhed og aktivitet, men som har særlig fokus på kvinders fysiologi og behov.

Og naturligvis kan AI også spille en stor rolle her – selvom det ligesom i alle andre sammenhænge kræver at man er bevidst om beskyttelsen af private data, problemer med bias, manglende transparens og de andre udfordringer ved anvendelsen af AI.

Jeg har haft besøg i studiet af Vanessa Carpenter, der blandt andet har arbejdet med forskning i produkter og tjenester i kategorien femtech.

Derudover er der som sædvanlig også korte AI-nyheder, denne gang blandt andet om deepfakes og hvordan spædbørn lærer sprog.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

AI-deepfakes af Taylor Swift kommer fra 4chan - The New York Times

Sag mod George Carlin - deepfake comedy – WIRED

Kamera på baby kan måske lære AI nye måder at tilegne sig sprog

Sag mod OpenAI i Italien - BBC News

Billed-generator i Google Bard (men ikke i EU...) – TechRadar

AndersGPT

Arc Search på iPhone

FEMTECH

Vanessa Carpenter på LinkedIn

Vanessa er ny medredaktør på Techtruster.dk

Artikel om tracking af hjertefunktion hos kvinder – Techtruster

AVA cyklus-tracking

ThermaBand hjælper i overgangsalderen

Artikel om privatliv og sikkerhed i femtech

BMC Medical Ethics-artikel om privatliv, AI og femtech

Base med AI-og-femtech-virksomheder

Caroline Criado Perez: "Invisible Women" – hvis du vil grave dybere i udfordringen

Leslie Laurence, Beth Weinhouse: "Outrageous Practices: How Gender Bias Threatens Women's Health"

Som mange nok husker, så var der i starten af december sidste år temmelig meget tovtrækkeri i de sidste forhandlinger om den såkaldte AI Act, altså den europæiske forordning om kunstig intelligens.

Hele 37 timer skulle parterne sidde omkring bordet, helt op til deadline – og lidt over – før de blev enige, blandt andet om hvordan man overhovedet skal definere AI.

AI Act er blevet beskrevet som en regulering der tager udgangspunkt i beskyttelse af EUs borgere, og det er der naturligvis mange som er glade for – men ikke alle. AI Act er også blevet kritiseret for at lægge for store begrænsninger og administrative byrder på virksomheder, og kritikerne siger at det vil hæmme innovationen i Europa.

I denne episode dykker vi ned i EUs AI Act, som nu meget snart blandt andet kommer til at betyde, at alle tjenester, værktøjer eller produkter som bruger kunstig intelligens skal klassificeres for hvilket niveau af risiko løsningen har for brugerne

Vi har talt med professor Rebecca Adler-Nissen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet om hendes vurdering af forordningen, balancen mellem regulering og forretning, og hvordan den kommer til at beskytte EUs borgere

Derudover er der som sædvanlig korte AI-nyheder fra nær og fjern – denne gang blandt andet om kaniner og Kina.

Lyt med! 🤖

LINKS

NYHEDER

Rabbit r1 – din nye håndholdte AI-assistent?

Samsungs S24-serie er propfuld af AI

Har det kinesiske militær virkelig særadgang til Baidus Ernie Bot?

Zuckerberg og Meta vil bygge generel kunstig intelligens

OM AI ACT

Nyhed fra Parlamentet efter de afsluttende forhandlinger

Spørgsmål og svar om AI Act (fra Kommissionen)

Den oprindelige tekst fra EUR-Lex

De store AI-modeller er trænet på helt kolossale mængder af data. Og modeller som fx Stable Audio, der kan lave AI-genereret musik, er trænet på tusinder og atter tusinder af sange, symfonier, tekster og andet input, og det er dét materiale som er råstof til de tekster eller musikstykker, som modellerne spytter ud.

Men det er ikke helt ligetil at finde ud af hvilke sange der er del af træningsmaterialet, eller hvordan sangskriverne (måske) skal kompenseres, hvis deres værker er blevet brugt i de store AI-modeller.

Som et nedslag i dén problematik har jeg inviteret Nicolai Franck fra KODA i studiet til en snak om sangskrivere, træningsdata, generativ AI og ikke mindst om penge og ophavsret.

LINKS

NYHEDER

"AI" i fastfood-drivethrough

114 millioner km i selvkørende biler

CyberRunner labyrint-kuglespil video

Apple vil lave AI 'on device'

New York Times sagsøger OpenAI og Microsoft

MUSIK OG AI

KODA

Nicolai Franck – tech scout i KODA

Ed Newton-Rex stopper i Stability AI

AI allevegne i musikbranchen

Kulturministeren vil reformere ophavsret i AI-alderen

Hvorfor AI-firmaer ikke vil betale for brug af træningsdata?

I denne episode af AI Denmark ser vi tilbage på 2023 – året hvor både sprogmodeller, AI-regulering og dystopiske fremtidsvisioner for alvor blev mainstream.

Det bliver dog langtfra en altomfattende eller udtømmende gennemgang – til gengæld bliver det forhåbentlig afvekslende. Det har i hvert fald for mig været både informativt, hyggeligt og ikke mindst overraskende at tage sådan en lyntur gennem 2023, for det *er* virkelig vildt hvad der er sket på bare ét år.

Men for at skabe bare en lille smule overblik og ikke bare slavisk gennemgå 2023 måned for måned, så har jeg lavet en håndfuld kategorier, og fundet nogle af de vigtigste, sjoveste eller mest interessante historier fra hver kategori.

 Kategorierne er:
- techgiganter og big business
- produkter og tjenester
- kreative outputs
- kunstig intelligens i Danmark
- regulering og jura
- hype og dystopi

Velkommen til en tur med snapshots fra Mindernes Allé.

Tak for i år – og jeg håber vi høres ved igen i AI-året 2024 🤖

Tidligere i år præsenterede Goldman-Sachs en analyse, som viste at AI og automatisering globalt helt eller delvis ville overtage i størrelsesordenen 300 millioner jobs.

Det er dog klart, at det er meget svært at forudsige noget særligt præcist om konsekvenserne af AI-bølgen for arbejdsmarkedet – dels fordi det afhænger temmelig meget af den konkrete branche og det specifikke job, dels fordi der er voldsomt meget usikkerhed på spil.

Ser man lidt nærmere på den enkelte jobs, så er der nogle undersøgelser der viser, at konsulenter, der bruger AI er markant mere produktive end dem der ikke gør. Omvendt bliver resultaterne typisk mere ensartede og mindre kreative.

For at få et overblik på hvordan AI rammer jobs og arbejdsmarked i denne omskiftelige tid har jeg talt med Jacob Rubæk Holm, der er lektor på Aalborg Universitets Business School. Han har forsket i hvordan automatisering har påvirket arbejdsmarkedet, og følger naturligvis også den aktuelle bølge af generativ AI tæt.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

The Atlantic: Balladen i OpenAI... – var det pengene der vandt, spørger The Guardian?

DataEthics forlader ADD

KL og Dansk Erhverv ønsker sig en AI Taskforce

EMNE

Jacob Rubæk Holm AAU Business School

Artikel: Eksperiment med ChatGPT og produktivitet i Boston Consulting Group

Tager AI dit job – eller bliver det "bare" anderledes?

DR: ChatGPT stjæler allerede jobs

Hør også AI Denmark ep 6 om Botcaster-projektet

I denne episode skal det handle om OpenAI og nyhederne fra deres udviklerkonference Dev Day.

Det er svært at forudsige hvad Sam Altmans fyring kommer til at betyde for OpenAI og udviklingen af nye tjenester og produkter, men firmaet har ansat en ny direktør og man må formode at de fortsætter driften, inklusive lanceringen af de nye produkter, de fortalte om på deres konference den 6. november.

Så i et hektisk forsøg på at følge bare nogenlunde med, sætter vi fokus på nyhederne fra Dev Day, med hjælp fra machine learning ingeniør Kasper Junge og lektor Roman Jurowetzki.

Og der er masser at tale om. Vi fik blandt andet en ny opdateret version af GPT-4 – som nu kommer med turboboost – lavere priser for forbrug, bedre tekst-til-tale, og meget mere. Og så var der især fokus på en slags personlige ChatGPT-assistenter, som firmaet kalder GPTs.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

Aktuel status for balladen i OpenAI

Sarah Silvermans søgsmål møder en skeptisk dommer

Stability-chef forlader firmaet

Cruise-medstifter siger også farvel og tak

Bing AI Chat er nu – også – Copilot hos Microsoft

EMNE

Se keynoten fra OpenAIs Dev Day – dengang Altman stadig var direktør

Kasper Junge

Roman Jurowetzki

Podcasten Verbos – med Kasper Junge og Jonas Høgh Kyhse-Andersen

I denne episode besøger vi Thomas Terney, der aktuelt er stifter og direktør i svømmetracker-virksomheden Athlee, men også har en AI-forskerkarriere og mange års ledelseserfaring bag sig.

Han fortæller om hvordan han selv bruger generativ AI til massevis af opgaver i hverdagen, og ser et kæmpe potentiale i teknologien, ikke mindst for ledere.

Derudover har vi et par korte AI-nyheder – denne gang med fokus på regulering af kunstig intelligens.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER:

G7 vedtager adfærdskodeks for AI

Joe Biden udstikker præsidentiel ordre om AI i USA

Flydende datacenter vil være uden for regulatorisk rækkevidde

TEMA:

Thomas Terney

Svømmetracker-firmaet Athlee

Inspiration til at eksperimentere med prompts

Det er efterhånden et kendt problem, at internettet og de store datacentre bruger store mængder af strøm. Det bliver anslået, at nettet og datacentrene står for cirka 2 procent af vores samlede udledning af CO2, hvilket er omtrent det samme som flybranchen.

Derfor skal vi selvfølgelig være fokuseret på hvordan vi kan effektivisere og spare energi og mindske CO2-udledningen også – og det gælder også internettet og den aktuelle eksplosion i brugen af generativ kunstig intelligens.

Det er svært at få præcise tal uden at lave en masse overslag og antagelser, men på trods af udfordringerne er der heldigvis mange som forsøger at analysere strømforbruget – i håbet om at det også kan være med til at sætte gang i arbejdet med at effektivisere og optimere de store sprogmodeller.

Jeg har haft besøg i studiet af Kasper Groes Albin Ludvigsen, der har lavet indtil flere artikler med vurderinger af hvor meget strøm og CO2, de store sprogmodeller koster.

Derudover har vi også 3 korte AI-nyheder – om film, chips og privatliv.

Lyt med 🤖

LINKS

NYHEDER

Manuskriptforfatternes aftale i Hollywood

Sprogmodellerne afslører personlige oplysninger

Vil OpenAI til at lave sine egne AI-chips?

KLIMA

Kasper: Hvordan vurderer man algoritmernes energiforbrug?

Kasper: ChatGPTs klima-aftryk

Kasper: Hvad sker der når ALLE bruger AI?

The Atlantic: Når brugen af AI eksploderer

SciAm: Hvis det fortsætter på denne måde...
Sustainable AI: Environmental Implications, Challenges and Opportunities (pdf)

Midt i en tid, hvor vi bliver overvældet af chatbots fra store amerikanske techfirmaer som OpenAI og Microsoft er der også masser af danske forskere, som arbejder på at lave dansk sprogmodeller, som både handler om konkrete værktøjer og en form for kulturkamp.

En af dem er professor Kristoffer Nielbo fra Aarhus Universitet, der i denne episode fortæller om kulturkamp, computerkraft og kolossale mængder af træningsmateriale, også her i Danmark.

Bagefter skal vi helt op i det store perspektiv, når vi spørger hvad det er, der gør mennesker til mennesker – og om maskiner en dag kan matche os på alle områder?

Christiane Vejlø forsøger at få os til at tænke over disse spørgsmål i sin nye bog, "Argumenter for mennesker", og du kan møde Christiane i anden halvdel af episoden.

God fornøjelse 🤖

LINKS

Center for Humanities Computing

Kristoffer Nielbo

Danish Foundation Model – en stor dansk sprogmodel

DanskGPT – kan prøves nu

Den store rapport om danske sprogmodeller i det offentlige

Stephen Wolfram om store sprogmodeller – hvis man vil grave dybt

Christiane "Elektronista" Vejløs bog – Argumenter for mennesker

I denne episode skal vi fejre åbningen af et nyt center for forskning i sprog og kunstig intelligens, nemlig Center for Language Generation and AI (CLAI) på Aarhus Universitet.

Målet for centret er – som navnet antyder – at samle og styrke arbejdet med at forstå den generative AI, især set med danske briller.

CLAI åbnede officielt den 20. september med en heldagskonference på Aarhus Universitet, men allerede ugen inden var jeg ovre at snuse til arbejdet og tale med nogle af folkene bag.

Jeg talte med centerleder og professor Mads Rosendahl Thomsen om centrets vision, og med viceleder Rebekah Baglini om et par af de allerede igangværende projekter – som blandt andet handler om hvordan man skelner mellem tekst der er lavet af mennesker, og tekst der er lavet af AI.

Derudover har vi selvfølgelig korte AI-nyheder – om nye tilbud fra OpenAI, flere sure forfattere, og Amazons investering i Anthropic.

LINKS

Nyheder

Flere forfattere sagsøger OpenAI – men har de en sag, spørger Techdirt?

OpenAI lokker med flere funktioner – tal-til-din-chatbot og ny version af DALL-E

Amazon investerer i AI-firmaet Anthropic

Bonus

Drømmen om de digitale assistenter

CLAI

Center for Language Generation and AI

Professor Mads Rosendahl Thomsen

Viceleder Rebekah Baglini

Skelne mellem AI-tekst og mennesketekst

Kan man stole på sin chatbot?

Der er næppe tvivl om, at chatmaskinerne er kommet for at blive – på godt og ondt. Ikke mindst i skolerne, hvor mange lærere og elever mere eller mindre åbent har brugt input fra samtale-robotterne i hverdagen.

Og det er netop en af motivationerne bag projektet SkoleGPT, der som navnet antyder er en chatbot som er beregnet til anvendelse i forbindelse med undervisningen i danske skoler – og som er gratis, overholder GDPR, og i øvrigt bygger på en open source-sprogmodel.

SkoleGPT er udviklet af Future Classroom Lab og Center for Undervisningsmidler ved Københavns Professionshøjskole – og de skriver at, "...som lærer kan du trygt inddrage ressourcen, når du arbejder med teknologiforståelse og tager de kritiske dialoger med dine elever om brug af AI som værktøj."

Der er både tekniske, regulatoriske og undervisningsmæssige aspekter af chatbotten som langt fra er færdige eller bare nogenlunde afklaret. Det er folkene bag de første til at indrømme.

Så der er åbenlyst tale om en prototype, men det er faktisk en del af konceptet, fordi målet er at få en åben og oplyst dialog om hvor og hvordan man overhovedet kan og skal bruge den slags værktøjer i skolerne – en dialog som så kan være med til også at udvikle SkoleGPT videre.

AI Denmark har besøg i studiet af to af folkenbag, Martin Sønderlev Christensen fra Københavns Professionshøjskole, og Martin Exner fra Future Classroom Lab.

God fornøjelse 🤖

LINKS

OpenAI: skrivedetektorer virker ikke

Google vandmærker

MIT om kinesiske samtalebotter

DR tester Ernie

OpenAI nej tak til scraping

Facebook vil – måske – slette dine træningsdata

BONUS: Finske fanger træner AI

Læs mere om SkoleGPT – og prøv selv!

AI Denmark-projektet

At lægge gode planer for optimal udnyttelse af ressourcer er absolut ikke et trivielt problem. Man skal ikke have særlig mange bolde i spil for antallet af mulige løsninger bliver decideret astronomisk.

Firmaet ClinicDrive arbejder med at tackle planlægningsudfordringerne på tandlægeklinikker, hvor man selvfølgelig gerne vil have en optimal udnyttelse af både tandlæger, assistenter, kliniklokaler, stole og andet udstyr.

ClinicDrive laver allerede software til klinik-planlægning, men har deltaget i AI Denmark-projektet for at få hjælp af en AI-ekspert og for at se om en solid dosis databehandling og et lag algoritmer kan gøre planlægningsværktøjet endnu bedre.

Jeg har haft besøg i studiet af direktør Michael Fynboe fra ClinicDrive og Nicolai Siim Larsen, der er adjunkt på DTU Compute.

Derudover har vi også tre korte AI-nyheder – og de handler denne gang om ophavsret, tyske AI-investeringer og Pink Floyd.

Lyt med! 🤖

LINKS

Forfattere lægger sag an mod Meta for uretmæssig brug af deres værker - The Atlantic

RettighedsAlliancen får fjernet det ulovlige datasæt Books3, der bruges til at træne kunstig intelligens

Hjerneforskere genskaber Pink Floyd-sang fra elektrisk hjerneaktivitet - Scientific American

Den oprindelige artikel i PLOS Biology

Hjerneimplantater som kan hjælpe lammede personer med at tale – WIRED

ClinicDrive – Optimal klinikdrift

Nicolai Siim Larsen - DTU Compute

AI DENMARK – skab forretningsmæssig værdi med kunstig intelligens

Vi er tilbage fra sommerferie, og glæder os til et efterår med masser af interviews og historier fra den stadig boblende gyde af kunstig intelligens.

I denne episode lægger vi ud med projektet "Øget kontinuitet i ældreplejen ved hjælp af kunstig intelligens", der kort fortalt går ud på at hjælpe til med at planlægge kørsel og opgaver for personalet i ældreplejen i kommunerne.

Foreløbig har man afprøvet beslutnings-algoritmerne i både Aalborg og Syddjurs kommune, og det kan man høre meget mere om i denne omgang AI Denmark.

Inden da har vi selvfølgelig de korte AI-nyheder, hvor vi også kigger lidt tilbage på historier fra sommerpausen – og det skal både handle om OpenAI, om Zoom og om cybersikkerhed!

LINKS

Podcastproduktion er ikke længere noget, der nødvendigvis kræver menneskelig indblanding – og det kan jo godt gøre mig lidt nervøs her i AI Denmark-podcasten.

Ikke desto mindre skal vi denne episode dykke ned i Botcaster-projektet og den automatiserede nyhedspodcast 5at8, der måske nu for alvor har smidt benzin på den brændende platform under mediebranchen.

Mød Rune Vendler og kom med bag kulissen når Botcaster producerer en podcast-episode.

I de korte AI-nyheder skal det handle om testfaciliteter og sædkvalitet, og så kommer vi med en anbefaling til mere AI-stof, hvis man ikke har fået nok.

God fornøjelse – og god sommer! AI Denmark holder ferie frem til midten af august, hvor vi forhåbentlig høres ved igen 😎

LINKS

NYHEDER

Google says its secret AI weapon could eventually outsmart ChatGPT | TechRadar

Sectorial AI Testing and Experimentation Facilities under the Digital Europe Programme | Shaping Europe’s digital future

AI may help severely infertile men become fathers

Kunstig intelligens: Sæson 1 | Se online her | DRTV

EMNE

Botcaster.ai | Automated news podcast generation

RadioGPT - Futuri Media

(Servicemeddelelse: I introen nævne jeg, at det er 6 måneder siden ChatGPT blev lanceret. Det er selvfølgelig 7 måneder. Suk. Jeg skulle have spurgt en AI om at tjekke 😉).
Anbefalingssystemer eller recommender systems er algoritmer, der forsøger at forudsige, hvad brugere vil synes om, baseret på deres tidligere adfærd og præferencer. De bruges overalt på internettet til at anbefale indhold som film, musik, nyheder og produkter.

Anbefalingssystemer giver mange muligheder. De kan hjælpe med at reducere den overvældende mængde af indhold på nettet ved at filtrere og anbefale det mest relevante for hver enkelt bruger.

Men der er også udfordringer. Anbefalingssystemer kan skabe filterbobler og ekkokamre, hvor brugere kun eksponeres for indhold, der ligner det, de i forvejen kan lide.

Samtidig kontrolleres de fleste store recommender systems af techgiganter, der ikke mindst er styret af ønsket om profit – så hvem kommer anbefalingerne egentlig til gode?

Professor Mikkel Flyverbom fra Copenhagen Business School er en af vores mest aktive og kompetente stemmer i debatten om digitale rettigheder, techgiganter, politik og markeder. Han fortæller i denne episode mere om recommender systems, hvorfor de er så vigtige, og ikke mindst: hvad vi kan gøre ved dem?

LINKS

NYHEDER

EUs AI Act skrider fremad

Adobe vil betale evt. omkostninger hvis der kommer retssager om Firefly-billeder

Gudstjeneste med ChatGPT

RECOMMENDER SYSTEMS

Grundlæggende om recommender systems – på Wikipedia

Fint artikel om hvordan anbefalings-algoritmerne påvirker vores selvstændighed

Mikkel Flyverbom, CBS

Anbefalinger fra ekspertgruppen om techgiganter

I denne episode skal vi se nærmere på ChatGPTs fætter, AutoGPT.

Auto står for 'automatisering' og har ikke noget med biler at gøre. AutoGPT kan nemlig i en vis udstrækning handle selvstændigt, og peger måske på en fremtid med rigtige digitale assistenter, der kan lave ting for os i baggrunden.

Til at fortælle mere om AutoGPT har jeg haft besøg i studiet af Adam Hede, der arbejder med generative AI i Implement Consulting Group, både internt og med firmaets kunder.

Han er på seneste især blevet nysgerrig på de noget mere selvstændige alternativer som AutoGPT, BabyAGI, Godmode og flere andre projekter fra samme skuffe. Og Adam har også taget en version af AutoGPT med i studiet, så vi kan prøve at se hvad vi kan få sådan en AutoGPT til at hjælpe os med.

LINKS

NYHEDER

Dræbte en drone in operatør i en simulation?

Endnu en udtalelse om truslen fra AI

NVIDIA er blevet MANGE penge værd

Kan OpenAI finde på at trække sig ud af EU?

AUTOGPT

AutoGPTs projektsite

Wireds test af AutoGPT

Implement Consulting Group

Adam Hede på LinkedIn

I denne første "rigtige" episode af AI Denmark (version 2) får jeg besøg af adjunkt Sine Zambach fra Copenhagen Business School. Sine er også medlem af Det Dataetiske Råd hos Akademiet for Tekniske Videnskaber, en tænketank som netop har offentliggjort deres 5 dogmer – bud på hvordan man kan forholde sig overordnet til både muligheder og udfordringer ved kunstig intelligens.

Inden vi byder velkommen til Sine skal vi have en lille håndfuld korte AI-nyheder fra den store verden – og det kommer denne gang til også at handle om nogle af de store spørgsmål, om AI-regulering, muligheden for at indbygge en slags grundlov i sprogmodeller, og om risikoen for selve menneskehedens udryddelse...

God fornøjelse 🤖

LINKS

Sam Altman til AI-høring i det amerikanske senat

SF byder ind med 16 punkter i et nyt udspil om AI-regulering

Anthropic vil indbygge en slags grundlov i sprogmodellerne

Hvor mange AI-forskere mener egentlig at der er stor eksistentiel risiko ved udviklingen af AI?

ChatGPT bliver lanceret på mobilen – først iOS, senere Android

Velkommen til den nye version af podcasten AI Denmark!

Projektet AI Denmark er et stort, dansk samarbejde som hjælper små og mellemstore virksomheder med at komme hurtigere i gang med at udnytte data og AI-værktøjer i deres digitale omstillingsproces.

Og indtil nu har podcasten AI Denmark primært være fokuseret på at fortælle om de virksomheder, der har deltaget i projektet – men nu skifter podcasten spor.

Fremover vil vi nemlig udvide perspektivet voldsomt og se på en lang række aspekter af AI-udviklingen, og samtidig dykke ned i både muligheder og udfordringer når det handler om kunstig intelligens – fortsat med udgangspunkt i Danmark og det danske samfund.

Værten er fortsat Anders Høeg Nissen, og i denne første, korte pilot-episode præsenterer Anders den nye version af podcasten, og sætter scenen for de – forhåbentlig – mange efterfølgende episoder 🤖😄🎧

Hvis du vil skrive til os med kommentarer, input eller ideer – så kan vi kontaktes på aidk@podlab.dk

Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Projektet er udviklet i samarbejde med og støttet af Industriens Fond.

AI Denmark er produceret af podLAB.

Links

Projektet AI Denmark

Tidligere sæsoner af podcasten

Lejecykler og løbehjul kan være supersmarte til korte ture rundt i byen. Men det er kun rigtig smart, hvis der altid er en cykel i nærheden når man skal bruge den...

Donkey Republic er et firma, der via en mobilapp udlejer cykler i mange byer rundt om i verden. De karakteristiske orange bycykler bruges primært til kortere ture rundt i byerne, og kan lejes på minutbasis eller som abonnement.

Det er dog en udfordring for den slags løsninger, at det ikke altid er lige nemt at regne ud hvor cyklerne skal placeres, så de er parat til de næste brugere. Og sådan en bycykel-udlejningsordning er jo kun rigtig interessant, hvis der altid lige er en cykel i nærheden, når man skal bruge den.

I denne episode taler vi med Juri Krasilnikoff, Head of Rider Product hos Donkey Republic og statistisk konsulent PhD Anders Reenberg Andersen fra DTU, der har arbejdet sammen om at tackle udfordringen.

Links

AI Denmark

Donkey Republic

Anders Reenberg Andersen, DTU

I denne episode handler det om droner og ikke mindst hvordan man opdager dem. Normalt sker det ved at opfange radiokommunikationen mellem drone og base, men måske kan man også simpelthen bare *lytte* efter lyden af droner?

Droner er forlængst blevet en del af krige og konflikter rundt om i verden – hvor man fx bruger små droner til overvågning eller modificerer dem, så de kan bruges som deciderede våben.

Derfor er teknologi som kan hjælpe med at opdage og udpege droner i luftrummet også blevet en vigtig del af forsvaret af både personnel og materiel.

Hidtil er dronedetektionen primært sket ved at spore dronernes radiokommunikation, men måske kan man også simpelthen lytte efter *lyden* fra de små maskiner.

Vi taler med Chief Technology Officer Jan Johansson fra firmaet MyDefence, der sammen med lektor Jesper Rindom Jensen fra Aalborg Universitet har undersøgt om det kan lade sig gøre at automatisere identifikationen af lyden fra droner.

Links

AI Denmark

MyDefence

Jesper Rindom Jensen, Aalborg Universitet

Hvis man følger med i moderne sport, så ved man også at data spiller en stadig større rolle. Det gælder naturligvis også i fodbold, hvor de mange data kan bruges af trænere og spillere til at analysere og forhåbentlig forbedre deres præstationer – men det kan også bruges til at vurdere en spillers markedsværdi.

I denne episode tager vi et aktuelt kig på, hvordan teknologi og data spiller en stadig større rolle i fodbold – ikke så meget på banen, men i stedet når det handler om hvordan agenter bruger avancerede algoritmer og datamining til at formidle kontakten mellem fodboldklubber og spillere.

I agenturet People in Sport begyndte det med en slags pilotprojekt med fokus på målmænd, men der kom snart flere ideer til – om automatisk match af spillere og klubber, om spillerskader, fastsættelse af markedsværdi og meget mere.

Vi skal vi møde Tim Hilbert fra People in Sport, og postdoc Primoz Konda fra Aalborg Universitets Business School, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.

Til orientering: Interviewet med Tim og Primoz foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.

Links
 
AI Denmark
People in Sport
Primoz Konda

Rundt omkring i verden dør millioner af kvinder og børn i forbindelse med graviditet, fødsel eller efterfølgende komplikationer. Med appen Safe Delivery forsøger Maternity Foundation at vejlede fødselshjælperne – og nu skal AI gøre undervisningen i appen endnu bedre.

For mange mennesker er det opfyldelsen af en livsdrøm at skulle have et barn. Men desværre er det ikke altid at graviditeten går efter planen, og rundt omkring i verden dør hvert eneste år millioner af kvinder og børn i forbindelse med fødslen eller på grund af efterfølgende komplikationer. Problemet er særlig slemt i lande og områder, hvor der er begrænsede ressourcer og hvor der er svært at få den rette hjælp med adgang til hospitaler og jordmødre.

Organisationen Maternity Foundation arbejder på at gøre noget ved problemet, blandt andet med appen Safe Delivery, som kan give hjælp og støtte til fødselshjælpere, der skal tackle de svære situationer. Den indeholder masser af guides og vejledning, og har også integreret en e-læringsplatform, hvor brugerne hele tiden kan tilegne sig mere viden.

Appen har været genstand for et udviklingsprojekt hos AI Denmark, hvor man har undersøgt om man kan bruge data og algoritmer til at understøtte et godt læringsforløb.

Det fortæller denne gang Astrid Grønbæk fra Maternity Foundation og Daniel Hain fra Aalborg Universitet.

Til orientering: Interviewet med Astrid og Daniel foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.

Links

AI Denmark

Maternity Foundation

Daniel Hain, AAU Business School

Når man bygger et nyt hus eller en ny skole eller et nyt kontor, så er det sjælendt en del af proceduren at arkitekten og de nye beboere eller brugere af bygningen mødes efter 1 år for at se om hverdagen mellem væggene også lever op til de store visioner for de nye rum.

Når man bygger et nyt hus eller en ny skole eller et nyt kontor, så er det en del af proceduren at man mødes i den færdige bygning for at se om alting er lavet ordentligt, og om murene og vinduerne og indretningen nu er der, hvor arkitekten havde lovet.

Til gengæld er det sjældent at arkitekten og de nye beboere eller brugere af bygningen mødes efter måske 1 eller 3 år, for at se om hverdagen mellem væggene også lever op til de store visioner for de nye rum.

En mulig løsning på dén udfordring kunne være at bruge sensorer til at samle data om hvordan byggeriet bliver brugt i den første tid, analysere sensordata med AI, og se om brugen stemmer overens med drømmene og forventningerne.

I denne episode møder vi arkitekt Niels Toft Wendelboe fra JJW Arkitekter og arkitekt Rune Wehner fra Alexandra Instituttet.

Links

AI Denmark

JJW Arkitekter

Alexandra Instituttet

De fleste danskere drikker kaffe. Meget kaffe. Men hvor kommer kaffebønnerne egentlig fra? Er det fairtradebønner? Hvor langt er de blevet transporteret? Har kaffebonden brugt kunstgødning? Og er ristningen sket med vedvarende energi?

Længere tekst m. links

I denne episode skal det handle om kaffe og bæredygtighed, og om hvordan man kan samle, analysere og anvende data om dyrkning, transport, ristning og alt det andet der hører til produktion og distribution af kaffe.

For de fleste danskere drikker kaffe. Meget kaffe. Men hvor kommer kaffebønnerne egentlig fra? Er det fairtradebønner? Hvor langt er de blevet transporteret? Har kaffebonden brugt kunstgødning? Og er ristningen sket med vedvarende energi?

Vi skal møde Christina Singh fra Peter Larsen Kaffe og Fritz Henglein fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Til orientering: Interviewet med Christina og Fritz foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.

Links
AI Denmark
Peter Larsen Kaffe
Fritz Henglein, DIKU

Det er jo lidt fjollet at der ligger så meget værktøj rundt omkring og meget sjældent bliver brugt. Så hvad nu hvis man laver en online-tjeneste, hvor man kan leje udstyret når man skal bruge det, og som sørger for at der kun er den mængde udstyr, som egentlig skal bruges?

I denne episode skal det handle om værktøj og udlejning af værktøj, og om forsøget på at optimere anvendelsen af grejet, så der kun er det antal maskiner der er brug for på lageret, og så den enkelte kun betaler for værktøjet den tid de rent faktisk skal bruge det.

Det er en udfordring som faktisk godt kan løses med masser af data og et par snedige algoritmer. Det fortæller denne gang udviklingsdirektør Johnny Noisen fra Nethire, og statistisk konsulent Anders Reenberg Andersen fra DTU Compute.

Nethire fik i øvrigt en fornem andenplads ved Danish AI Awards 2022 for deres arbejde med at optimere og effektivisere udnyttelsen af maskiner og materiel.

Links
AI Denmark

Nethire

Anders Reenberg Andersen, DTU