Podcasts by Category

En snak om Palæstina

En snak om Palæstina

Omar Shargawi

En snak om Palæstina er et program, som har til formål at oplyse danskere om den palæstinensiske sag. Vi føler stærkt for, at Danmark mangler et sådant program, på grund af mediernes ofte ensidige og mangelfulde dækning af situationen. Vores ambition er derfor at programmet skal fungere som en platform, der får folk i tale, som har en unik personlig, professionel og intellektuel vinkel at byde ind med i forhold til den palæstinensiske sag. Samtalerne vil bidrage til forståelsen af både de nutidige og historiske perspektiver af Palæstina-problematikken. Det er et overvejende dansktalende program, men i de tilfælde, hvor vi taler med udenlandske gæster og eksperter, vil det pågældende program foregå på engelsk. Programmet, der er det første af sin art herhjemme, ser det som sit hovedformål at samle folk, der alle har en aktie i den palæstinensiske sag, uafhængigt af religiøse, etniske og politiske baggrunde, men som alle på hver deres enestående måde ønsker at bidrage til øgede forståelse og ikke mindst frihed og fred for det palæstinensiske folk.

25 - Mette Nielsen og Kashif Ahmad: Stifter af NGO'en Act for Life og politiker for Radikale Venstre
0:00 / 0:00
1x
  • 25 - Mette Nielsen og Kashif Ahmad: Stifter af NGO'en Act for Life og politiker for Radikale Venstre

    I dette 25. afsnit af 'En snak om Palæstina' taler vært Omar Shargawi med stifter af NGO'en Act for Life, Mette Nielsen, og politiker for Radikale Venstre, Kashif Ahmad. Der diskuteres mulige løsninger på situationen i Palæstina/Israel fra en både politisk og menneskelig vinkel, herunder hvordan idéen om en to-statsløsning fastholder zionistiske agendaer stillet op imod perspektivet om en én-statsløsning. Afsnittet gør os desuden klogere på den dehumanisering af palæstinensere og muslimer generelt, der via mainstream medier og politikere har skabt et narrativ om 'os' vs. 'dem', og som i årtier har forårsaget splid og had blandt den danske befolkning.

    Tue, 14 May 2024
  • 24 - Tarek, Rana og Lucas: Studerende mod Besættelsen

    I 24. episode af "En snak om Palæstina" har vi været på Campus og besøge en gruppe engagerede studerende, der har valgt at tage handling for at sætte fokus på det pågående folkedrab i Gaza. Omar snakker med Tarek, Rana og Lucas, tre af de studerende, der er en del af initiativet "Studerende mod Besættelsen". Lyt med, når de deler deres tanker, inspiration og mål med deres camp på Københavns Universitet.

    Fri, 10 May 2024
  • 23 - Michael Irving og Franciska Irving Krogager: To generationer af aktivister

    I dette 23. afsnit af 'En snak om Palæstina' taler vores vært Omar Shargawi med mellemøsteksperten Michael Irving Jensen og hans datter Franciska Irving Krogager, der sammen repræsenterer to generationer af aktivister med et stort engagement i den palæstinensiske sag. Afsnittet gør os klogere på de politiske faktorer, der fastholder besættelsesmagtens status quo samt de pro-israelske diskurser, som institutioner, politikere og medier fastholder gennem deres sprogbrug og manglende viden om konfliktens historiske begivenheder. Vi taler også om den opløftende, globale bevægelse, der lige nu modsiger sig besættelsesmagtens brud på internationale konventioner, og som ønsker en lige verden uden kolonialisme og med respekt for menneskerettigheder og ikke mindst hinanden.

    Tue, 07 May 2024
  • 22 - Youmna El Sayed: Journalist fra Gaza

    I 22. episode af En snak om Palæstina taler Omar Shargawi med den heroiske og anerkendte journalist Youmna El Sayed fra Gaza, som modigt har været med til at dokumentere det igangværende folkedrab. Youmna fortæller gribende om hendes oplevelser og om det at være mor der skulle tage sig af sine børn, midt i israelernes blodbad imod Gazas folk. Hun fortæller om dilemmaet i at lade sig evakuere for at få sin familie i sikkerhed, efter at hun blev truet på livet af Israel. Lyt til en hjertegribende fortælling, fortalt af en ildsjæl, der har viet sit liv til, at folk verden over skal åbne deres øjne, og stå op imod massakren på det palæstinensiske folk.

    Tue, 30 Apr 2024
  • 21 - Dina Hashem og Sara Brandt: Jurist og politisk rådgiver/ politisk chefrådgiver

    I den 21. episode af En snak om Palæstina taler vi om sagsanlægget imod den danske stat, i forhold til Danmarks våbensalg til Israel, som med stor sandsynlighed er ulovligt. I den forbindelse har vi besøg af to repræsentanter fra henholdsvis Amnesty International og Mellemfolkeligt Samvirke, der begge er blandt initiativtagere til retssagen – Dina Hashem, jurist og politisk rådgiver hos Amnesty, samt Sara Brandt, politisk chefrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke. Vi går i dybden med den forudgående retssag og diskuterer desuden, om man kan retsforfølge individer/politikere, der åbent støtter volden og krigsforbrydelserne mod det palæstinensiske folk, særligt hvis Israel dømmes for folkedrab i Haag.

    Tue, 23 Apr 2024
Show More Episodes