Filtrar por género

Det, Muslimer Taler Om

Det, Muslimer Taler Om

Mansa Media

Bismillah! Hver uge fører Mohamed Ali, Asiya og Zainab dig igennem rejsen som praktiserende muslim i Danmark og de samtaler, der fylder i muslimske miljøer med værter, gæsteværter, panel og gæster.

Emner om alt fra troen på Allah, livet med Quran og profetiske fortællinger til halal-restauranter, ægteskab, politiske ståsteder og rentefrie huslån. Det er programmet, der breder en palette ud af muslimske principper og dilemmaer. Velkommen til ”Det, Muslimer Taler Om”.

Følg os på diverse sociale medier!

283 - TV 2's Højskolen, håndtryk og alkohol: Er muslimer danske nok?
0:00 / 0:00
1x
  • 283 - TV 2's Højskolen, håndtryk og alkohol: Er muslimer danske nok?

    Asiya og Elias får besøg af to muslimske deltagere fra TV 2-programmet 'Højskolen', der har skabt debat med deres holdninger til bl.a. danskhed, integration, håndtryk og alkohol.

    Gæsterne fortæller om deres oplevelser under optagelserne, om mødet med politikere og andre debattører og om den efterfølgende kritik på sociale medier. Begge gæster spørgsmål ved programmets tilrettelæggelse og redigering, og vi diskuterer, hvorvidt deres gæsterne mener, at deres holdninger og handlinger blev fremstillet retvisende.

    Hvorfor valgte Abud at forlade middagsbordet, da der blev serveret alkohol? Hvorfor oplevede Afrah det som et pres at skulle give hånd til mænd? Og ville de egentlig ønske, at de have håndteret situationerne anderledes? Og hvordan mener Afrah egentlig, at der er manipuleret ved TikTok-billederne af hende, som Pia Kjærsgaard viser i programmet?

    Vi diskuterer også, hvad det vil sige at repræsentere muslimer i den offentlige debat. Står man frem som egen person alene, eller bliver man repræsentant for en hel religion?

    Samtalen udvikler sig til en større diskussion om danskhed, integration, religionsfrihed og tolerance. Er danskhed et spørgsmål om kultur, værdier, statsborgerskab eller noget helt fjerde? Skal muslimer tilpasse sig danske normer for at blive accepteret, eller indebærer et frit samfund også retten til at leve anderledes?

    En samtale og debat om islam, danskhed, integration, mediekritik, religiøse principper og retten til at være en del af fællesskabet uden nødvendigvis at være som flertallet.

    Følg, like, kommentér og del “Det Muslimer Taler Om” på Instagram, Facebook, YouTube, TikTok og dine foretrukne podcastplatforme.

    Thu, 15 Oct 2026
  • 282 - Hijab, skønhedsidealer og mode: “Jeg tager det på for Allahs skyld”

    Hvorfor kan det være så svært at tage tørklæde på, selv når man er overbevist om sin tro?

    I denne episode har Asiya besøg af Louisa, som er konvertit, modedesigner og grundlægger af sit eget ‘modest fashion-brand’. Hun fortæller om sin opvækst i en kristen familie, sin turbulente barndom og den personlige rejse, der førte hende til islam som 18-årig.

    Vi taler om hendes forhold til Gud, om at finde ro i troen og om de udfordringer, der fulgte. For selvom Louisa var overbevist om islam, var tørklædet længe en af de største barrierer for hende.

    Samtalen bevæger sig også ind på skønhedsidealer, kvindelig identitet og behovet for anerkendelse.

    Louisa fortæller, hvorfor hun aldrig har følt sig mere nøgen, end da hun begyndte at gå med hijab, og hvordan hendes forhold til udseende, selvværd og kvindelighed har ændret sig.

    En samtale om hijab, tro, skønhedsidealer, kvindelig identitet og udfordringer i det moderne samfund.

    Følg, like, kommentér og del “Det Muslimer Taler Om” på Instagram, Facebook, YouTube, TikTok og dine foretrukne podcastplatforme.

    Mon, 12 Oct 2026
  • 281 - Palæstina, fængsel og flotillen: “Man skal ikke lade sig skræmme”

    Hvad sker der, når frygten for konsekvenser bliver så stor, at man begynder at censurere sig selv - og hvordan fortsætter aktivister kampen for Palæstina, når håbløsheden melder sig?

    I denne episode taler vi om Palæstina-aktivisme, mod, selvcensur og ansvaret for at tale imod uretfærdighed - også når sagen ikke længere trender.

    I første del har vi besøg af Mohammed Khani, som tidligere har været gæst i 'Det, Muslimer Taler Om' og siden har stået centralt i den offentlige debat om Palæstina. Vi taler om den modstand, han har mødt, om beskyldninger om antisemitisme og om de mekanismer, der ifølge ham får mennesker til at tie: frygten for at miste arbejde, omdømme og relationer, følelsen af håbløshed og et mindreværdskompleks blandt nogle muslimer, der får dem til at spørge sig selv, om de overhovedet har ret til at kritisere samfundet.

    Men hvordan undgår man at blive handlingslammet, når ens indsats tilsyneladende ikke skaber resultater? Vi taler om tillært hjælpeløshed, tro, ansvar og idéen om, at ens pligt er at gøre, hvad man kan – også når resultatet måske først viser sig langt senere.

    Senere får vi besøg af Tara fra 'Jøder for Retfærdig Fred', som tog med en international flotille med kurs mod Gaza. Hun fortæller om forberedelserne, rejsen, mødet med bevæbnede israelske soldater, boardingen af båden og tiden i tilbageholdelse sammen med aktivister fra hele verden.

    Vi taler også om hendes jødiske identitet og Palæstina-aktivisme, og om hvorfor hun mener, at det er vigtigt, at jødiske stemmer også deltager i solidaritetsbevægelsen for Palæstina.

    En samtale om Palæstina, aktivisme, frygt, håbløshed, solidaritet og om at insistere på at handle, selv når det føles, som om ens handlinger ikke gør en forskel.

    Følg, like, kommentér og del “Det Muslimer Taler Om” på Instagram, Facebook, YouTube, TikTok og dine foretrukne podcastplatforme.

    Tue, 06 Oct 2026
  • 280 - Islam, the West and the Muslim Mind – Do Muslims Still Have an Islamic Worldview?

    In this episode, we are joined by Syed Muhammed Muhiyuddin al-Attas, a lecturer in Islamic thought whose academic work focuses on the Islamic worldview, the modern West, and the thought of the late Muslim thinker Syed Muhammad Naquib al-Attas. A special edition of 'The Muslim Conversation' hosted by Omar Alkhatib.

    We explore some of the most fundamental concepts we use to understand ourselves and the world around us: religion, freedom, happiness, knowledge and modernity. But do these concepts mean the same thing within an Islamic worldview as they do within modern Western thought?

    The conversation turns to modernity and secularization, and to why the West, according to al-Attas, should not simply be understood as a geographical region, but also as a particular worldview. We discuss what happens when Muslims adopt modern concepts and categories without examining the underlying assumptions they carry about the human being, God and reality.

    We also explore "adab" – a central concept in the thought of Syed Muhammad Naquib al-Attas – and the idea of recognizing and acknowledging the proper place of things. What does this mean for our understanding of knowledge, morality and the way we live our lives?

    Finally, the conversation moves from philosophy to the inner human being. What is the difference between Islamic self-discipline and modern self-help? Can knowledge truly transform a person if the heart does not follow? And what happens to our understanding of happiness and success when material life becomes the measure of a good life?

    A conversation about Islamic thought, the West, modernity, secularization, adab, and rediscovering the concepts through which we understand the world.

    Follow, like, comment and share 'Det, Muslimer Taler Om' on Instagram, Facebook, YouTube, TikTok and your preferred podcast platforms.

    Mon, 28 Sep 2026
  • 279 - Arian Kashef om islam, skuespil og dansk identitet: “Jeg har altid stået ved, hvem jeg er”

    Hvad vil det sige at stå ved sin tro, sine værdier og sin identitet – særligt når man befinder sig i en branche og et samfund, hvor religion og muslimsk identitet ofte bliver genstand for debat?

    I denne episode har vi besøg af skuespiller Arian Kashef, der fortæller om sin rejse fra skuespillerskolen til et voksenliv, hvor idenditet, islam, ægteskab, familie og spørgsmålet om, hvilken mand han ønsker at være, fylder stadig mere.

    Vi taler om Arians forhold til islam, hans spirituelle udvikling og om at turde stå ved sin tro som offentlig person. Samtalen bevæger sig også ind på racisme og islamofobi, oplevelsen af at være brun i Danmark og den polarisering, som især kommer til udtryk på sociale medier.

    Senere i samtalen får vi selskab af Arian mangeårige ven Emil Behrndtz. Sammen taler vi om deres 14 år lange venskab, humor og sketches, forskellene mellem deres baggrunde og om, hvordan mennesker med forskellige værdier og livssyn kan være tætte venner uden nødvendigvis at være enige om alt.

    Vi spørger også, hvilket Danmark kommende generationer skal vokse op i. Er der blevet mindre plads til forskellighed? Hvor meget af den virkelighed, vi oplever online, findes egentlig uden for skærmen? Og kan vi selv være med til at skabe et samfund, hvor tro, forskellighed og stærke værdier ikke behøver stå i modsætning til hinanden?

    En samtale om tro, identitet, venskab, racisme, familie og om at finde ud af, hvem man vil være.

    Følg, like, kommentér og del “Det Muslimer Taler Om” på Instagram, Facebook, YouTube, TikTok og dine foretrukne podcastplatforme.

    Mon, 21 Sep 2026
Mostrar más episodios