Podcasts by Category
- 51 - #51 Både fag og familie binder dem sammen
Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, har mødt brødrene Mohammad, Alexander og Taha Razaqtil en snak om deres fælles passion for teknisk kunnen og et bredt teoretisk fundament. De er alle tre uddannet fra Maskinmesterskolen København i henholdsvis 2021, 2019 og 2024.
Selvom Alexander ifølge brødrene er den mest teknisk anlagte af de tre – og også den eneste med en håndværksmæssig baggrund, så har Taha og Mohammad ikke været i tvivl om, at de ville støtte ham undervejs i studierne. Det betyder dog langt fra, at de har haft samme tur igennem skolen.
»Man gør tingene på hver sin måde, forstår det forskelligt, men der er også noget erfaring, man kan give videre. Så for hver bror er der kommet en bedre maskinmester ud, synes jeg,« siger Taha Razaq med et smil.
Samstemmende roser brødrene deres undervisere, ikke alene for deres faglige niveau, men også deres tilgang til det at lære fra sig. Som eksempel nævner Mohammad Razaq lektor Finn Jørgensen, der engagerede sig fuldt ud i sine studerende.
»Han havde sådan en passion; han kunne stoppe en hel undervisning, fordi han ville have alle med. Han kunne blive ved, han brugte sin fritid, han gjorde virkelig alt. Så til alle de undervisere, vi haft: Tusind tak for alt, det har virkelig været en fantastisk rejse,« siger han.Tue, 16 Apr 2024 - 50 - #50 Et stærkt fundament til at sælge komplekse systemerMaskinrummet møder i denne udsendelse to af produktionsvirksomheden NGI Hygienic Components’ tekniske sælgere i form af Peter Nyholm Jørgensen, som er Manager, Sales & Project Development, og Mathias Kjærsgaard Sørensen, der sidder som Global Sales Manager.
De medgiver begge, at sælger måske ikke er den mest åbenlyse funktion at have som maskinmester, men ingen af de to er i tvivl om, at de – aktuelt i hvert fald – er havnet på den rigtige hylde.
Samtidig er såvel Mathias Kjærsgaard Sørensen som Peter Nyholm Jørgensen glade for at have et fundament at stå på som maskinmestre. Faktisk er hele paletten brugbar, når de skal rådgive om de avancerede løsninger, mener sidstnævnte.
»På vores produkter er der rigtig meget elektronik, og der er en masse mekanik. Men så skal vi jo også tale ind i kundernes maskiner, og der kan være hydraulik og automation og meget andet. Og så skal vi også kunne tale med operatørerne, så det er helhedstankegangen, der er i spil, og det er der, maskinmesteren er et step over nogle af de meget specialiserede uddannelser,« siger han.Tue, 16 Apr 2024 - 49 - #49 Et skridt tættere på virkeligheden
Aarhus Maskinmesterskole har fået installeret en ny maskinrumssimulator, og med den har skolen et nyt redskab fra den helt store værktøjskasse til at klæde de studerende på den maritime valglinje på til karrieren på havet.
Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, har mødt adjunkt Anne-Mette Trebbien og lektor Flemming Pedersen, der begge underviser i simulatoren, til en snak om, hvad den kommer til at betyde, eksempelvis når det gælder undervisning i fremtidens brændstoffer.
Simulatoren har nogle virkelighedsnære kvaliteter, som kan presse brugerne lidt ekstra. Ikke alene kan underviserne stressteste de studerende med blinkende og hylende alarmer, et sæt højtalere kan også producere det samme støjniveau, der ville gøre sig gældende i et rigtigt maskinrum.
»Hvis vi laver et hul i skibet, så det tager vand ind, så kan vi faktisk ofte opleve, at folk agerer som om, det tager vand ind. Panikken breder sig, selvom de kan stå og kigge ned i atriummet og se, at der ikke sker noget,« fortæller Flemming Pedersen, der selv er uddannet fra AAMS i 1985.Tue, 16 Apr 2024 - 48 - #48 Forstå dine medarbejdere – og gå forrest
Maskinmester Philip Skall Hansen er gennem sine godt seks et halvt år i produktionsvirksomheden NGI steget stødt i graderne. I dag er han produktionschef og leder for omkring 80 mennesker, og står i spidsen for den operationelle drift af NGI’s omfattende interne produktion samt hele virksomhedens supply chain.
I denne udgave af Maskinrummet fortæller Philip indgående om sin uddannelse og karriere, positionen som CPO og det omfattende ansvar, der følger med den titel. Derudover sætter han også ord på sine tanker om ledelse, og hvordan de er opstået over årene.
»Man skal ikke være for fin til at hoppe i arbejdstøjet, og det virker – og det går hurtigt – når man kan se, at der er fælles interesser, og at man ved, hvad man snakker om. Det er leading by example, og det er der mange teorier om, men jeg gjorde det bare, og kan tydeligt se, at det gjorde en forskel,« siger han.
For at underbygge sit lederskab har Philip Skall Hansen taget en efteruddannelse i form af en EBA – Engineering Business Administration – der gennem tre år har givet ham mere indsigt i salg, marketing, strategi, organisationsteori, økonomi og ikke mindst ledelse. Vigtigheden af det fortæller han mere om i podcasten.Mon, 25 Mar 2024 - 47 - #47 Den gode leder kender sig selv og kan vælge fra
CEO i Green Instruments, maskinmester Morten Brandborg, ser det som sin fornemmeste opgave at få selskabets ledergruppe til at arbejde perfekt sammen uden silodannelse, interne uoverensstemmelser eller suboptimering.
»Hvis jeg kan få den her enhed, som ledergruppen er, til at arbejde fuldstændig homogent sammen, og et eller andet sted gøre mig selv fuldstændig overflødig, så har jeg lavet ledelse til perfektion. Det er sådan, jeg ser det,« siger han i denne udgave af Maskinrummet.
God ledelse handler ifølge Morten Brandborg meget om menneskeforståelse. Man skal forstå de mennesker, man skal være leder for, men før man kan det, skal man forstå sig selv. Det kan måske lyder lidt banalt, medgiver han, men der er masser sider af os selv, vi ikke er bevidste om
»Du skal hjælpe dine medarbejdere; du skal ikke kontrollere dem. Du skal være der, hvis de har behov for det, men ellers give dem plads og ansvar og lade dem løse opgaverne selv,« siger Morten Brandborg.Thu, 29 Feb 2024 - 46 - #46 Kan du tale
I denne episode af Maskinrummet dykker vi ned i den effektive personlige kommunikation med Thomas Rex Frederiksen. Han er anerkendt performance coach, mentaltræner og forfatter – og præsenterer i sin seneste bog en lang række konkrete redskaber til at lykkes med den personlige kommunikation. Vi dykker ned i nogle af redskaberne her.
Thomas Rex Frederiksen arbejder blandt andet med fire arketyper, som repræsenterer forskellige stile inden for personlig kommunikation: Fascinatoren, Inspiratoren, Energizeren og Performeren.
Lyt med, og hør, hvilken arketype, der passer på de fleste maskinmestre, ifølge Thomas Rex Frederiksen - og forstå, hvordan du bedst udnytter din arketype i din personlige kommunikation.Tue, 27 Feb 2024 - 45 - #45 Service med maritim DNA
Som henholdsvis Service Development Manager og Service Engineer er Jacob Rasmussen og Jesper Jensen med på holdet af tekniske specialister, der sørger for, at teknologivirksomheden Green Instruments’ måleudstyr fungerer som det skal hos kunderne.
Mens Jacob leverer rådgivning med kontoret som base, sender Jespers rolle ham rundt i primært Europa, en del i Asien og lidt i USA, hvor han træder til med sin ekspertise, når der er brug for det. Begge bruger desuden en del til i Green Instruments’ Academy for at være opdateret på løsningerne.
»Så der er en del teknisk rådgivning over for kunderne i forhold til at installere korrekt og den slags. Og så vil vi jo også gerne ud af besøge dem – enten ombord på et fartøj eller på kontoret hos en superintendent – for at høre, hvordan det går, og se på sagerne, hvis de har nogle mærkelige data,« siger Jacob Rasmussen.Wed, 14 Feb 2024 - 44 - #44 Maskinen kan lære af maskinmesteren – og omvendt
Maskinlæring er et centralt værktøj til at finde mønstre i store datasæt, så man som eksempelvis produktionsvirksomhed kan udnytte sin data til at optimere sin drift og sit vedligehold. Det fortæller maskinmester Bo Stig og kollegaen Maria Hvid, der er maskinlæringsingeniør, mere om i denne udgave af Maskinrummet.
De kommer begge fra virksomheden Neurospace, som beskæftiger sig med kunstig intelligens (AI) og Machine Learning (ML). Og maskinmestre kan godt arbejde med data, understreger Bo Stig. Det er nemlig noget af det bedste, man kan gøre for at optimere sin produktion.
»Vi bruger data til at finde mønstre på samme måde som maskinmesteren i kontrolrummet. Det gør så, at vi kan konkretisere det endnu mere, og vi kan lave forudsigelser i nettet, som kan være med til at gøre, at vi kan skrue ned for fremløbstemperaturen. Så der er masser af potentiale for at spare energi,« siger han.Wed, 14 Feb 2024 - 43 - #43 CCS – uundgåelig teknologi med stort potentiale
I Dansk Industris 2030-plan har erhvervsorganisationen en stribe bud på, hvordan Danmark når i mål den grønne omstilling af samfundet og ikke mindst det danske energisystem, med udbygning af sol og vind, geotermi, varmepumper, Power-to-X og meget andet på menuen.
Maskinrummet har talt med DI’s vicedirektør, Anne Højer Simonsen, om de ventende udfordringer i en udsendelse, hvor hun får selskab af maskinmester Anders Benfeldt, der er Senior Vice President i Semco Maritime og næstformand i Dansk Offshore.
Semco Maritime er beskæftiget på to fronter, dels offshore vind, dels olie og gas, hvor Anders Benfeldt har ansvaret for sidstnævnte. Under det område hører også grønne elementer som CCS, bølgeenergi og højeffektiv energilagring.
»Hønen og ægget i det her med Power-to-X og så videre er jo den grønne strøm. Det første skridt er elektrificeringen af den lette transport, men når det gælder den tunge transport, cementproduktion, landbruget og den slags, er der jo stadig mange knaster, der skal høvles væk,« siger Anders Benfeldt.Fri, 26 Jan 2024 - 42 - #42 Overvind de fem benspænd for godt samarbejde i dit team
I over 20 år har Steen Broen Møller arbejdet med kultur, samarbejde og ledelse i en lang række organisationer. Han hjælper organisationer med at få det allerbedste ud af deres teams - og i det arbejde trækker han ofte på de fem dysfunktioner formuleret af Patrick Lencioni.
I denne udgave af Maskinrummet gennemgår vi de fem dysfunktioner – også kaldet benspænd af Steen Broen Møller. Hvad er de fem benspænd, og hvorfor er de vigtige at arbejde med? Hvad betyder tillid for trivslen i dit team? Og hvordan styrker du som leder tilliden, hvis den ikke er der?
Det – og meget andet – hjælper Steen Broen Møller os med at forstå i denne episode.
Steen Broen Møller har tidligere gæstet Maskinrummet til en snak om de dilemmaer og udfordringer du kan møde, når du er ny som leder.
Den snak kan du høre i episode #25.Fri, 12 Jan 2024 - 41 - #41 Store planer med driften i centrum
Over de kommende år skal Novo Nordisk føre investeringer for i alt 60 milliarder kroner ud i livet i Kalundborg, hvilket på sigt vil skabe mere end 1.200 nye arbejdspladser i tillæg til de 4.400, der allerede findes på selskabets 1,6 millioner kvadratmeter store areal i den Vestsjællands havneby.
Novos mange maskinmestre er et uundværligt led i den ligning, og der er brug for endnu flere allerede nu, så for at høre nærmere om planerne og opgaverne har Maskinrummet mødt Maria Svarre, der er driftsleder i energiforsyningen, og Lead Maintenance Responsible Flemming Jørgensen, for hvem vedligehold er omdrejningspunktet i hverdagen.
»Vi står sammen, og så påtager vi os en del mere arbejde, end vi nogensinde har gjort før. Vi skal nok nå i mål, det er ikke det, men der sker rigtig meget pt. Men det er også spændende; vi får lov til at modificere vores anlæg, som tidligere måske har været lidt mere konservative, fordi fokus har været driftsstabilitet, nu hedder det driftsstabilitet samtidig med, at vi udvider,« siger Maria Svarre.Thu, 11 Jan 2024 - 40 - #40 Husk at sove godt, maskinmester
I denne episode af Maskinrummet fortæller søvnforsker og -ekspert, Mikael Rasmussen, og Mads Andreasen, der er idrætsfysiolog og konsulent for Strategisk Sundhed i PFA, om de mange fordele ved at prioritere god søvn og regelmæssig motion i en travl hverdag, hvilket specielt kan være udfordrende, hvis man arbejder i skiftehold med nattevagter.
Præcis det har Rene Bjørnholt gjort gennem snart 30 år som maskinmester og vagtleder på Vestforbrænding i Glostrup, og i udsendelsen beretter han mere om sine erfaringer med at få det til at hænge sammen i hverdagen.
»Du skal sove, for at din hjerne kan fungere. Men det er lige så vigtigt, at din krop restituerer sig under søvnen, og der sker en masse ting omkring genopbygningsprocesser af alt fra immunforsvar til hjerte-karsystem, ting omkring fedme, overvægt og godt humør,« siger Mikael Rasmussen.
For maskinmestrenes vedkommende peger han også på de kognitive aspekter, hvor mindre søvn går ud over det kognitive potentiale, det vil sige opmærksomhed, hukommelse, koncentration og lignende, samtidig med at fejlprocenten stiger signifikant, ikke mindst om natten, hvor den menneskelige ydeevne er i bund.Tue, 02 Jan 2024 - 39 - #39 Rum til vægt på unge skuldre
I denne episode af Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, kan du møde to af produktionsvirksomheden NGI’s helt grønne folk i form af 25-årige Jeppe Johannes Jakobsen og Jonas Sørensen på 22, der begge er under uddannelse på Martec.
Jeppe er på 7. semester, mens Jonas er på 5., og så har de begge været igennem deres værkstedspraktik i NGI, hvor de nu har studiejob ved siden af undervisningen i Frederikshavn.
»Det var en super fed kobling at komme fra en værkstedsskole og så ud at bruge tingene i en virksomhed, og det var også der, det faldt på plads, at det var det rigtige, jeg havde fundet, fordi jeg syntes, det var vildt spændende fra dag ét,« siger Jonas Sørensen.Tue, 02 Jan 2024 - 38 - #38 Grib opgaverne og lær at stå på egne ben
Det nordjyske selskab NGI Hygeinic Components har en mangeårig tradition for at tage maskinmesterpraktikanter på både værksteds- og bachelorniveau ind i virksomheden. I denne udgave af Maskinrummet fortæller to af virksomhedens aktuelle bachelorpraktikanter om deres vej ind på studiet og i praktikstillingerne, og om NGI som arbejdsplads for en studerende.
Martec-makkerne Mikkel Walling Toft Pedersen og Rasmus Bolet skriver projekt sammen i NGI, hvor de har kastet sig over et affedtningsanlæg med et mål om at få maskinen til at køre hurtigere, men uden at gå på kompromis med kvaliteten i både affedtning og udseende på produkterne.
Vejen ind i NGI var ganske nem, beretter Mikkel Walling Toft Pedersen i podcasten, og fremhæver den store velvillighed, der mødte ham og makkeren indledningsvis, både til vejledning og dialog, men også økonomisk i forhold til de projekter, der måtte vente fremadrettet.
»Fordi der er så mange praktikanter igennem her, så ved folk også godt, hvad vi kommer med, og derfor bliver vi også hurtigt hevet ind i de problematikker, der er i dagligdagen, og får ansvaret for nogle af dem. Og jo mere ansvar vi tager, jo mere får vi også igen,« siger han.Tue, 02 Jan 2024 - 37 - #37 Når måling giver mulighederMaskinrummet har mødt to af teknologivirksomhed Green Instruments’ mange maskinmestre til en snak om, hvad det kræver at være med til at gøre skibsfarten mere sikker ved hjælp af måleinstrumenter, der kan opsnuse eksempelvis en gaslækage inden situationen udvikler sig.
»Vores opgave er ikke at lave produkter, vores opgave er at løse problemer, og det kræver, at vi forstår kundernes problem, og forstår hvordan de ønsker, det bliver løst. Der hjælper det rigtig meget, at man har kendskab til, hvad det er for en virkelighed, man befinder sig i ombord på et skib,« siger System Architect Jakob Brøns.
I podcasten fortæller han og kollegaen Lasse Mørkehøj, der er Product Compliance Specialist og blandt andet beskæftiger sig med kompliceret jura og krav fra IMO, meget mere om, hvordan det brede fundament fra maskinmesteruddannelsen hjælper dem med at bygge ny viden på, for at kunne løse opgaverne i dagligdagen.Tue, 02 Jan 2024 - 36 - #36 En bred vifte af teknik og ledelse
Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, er denne gang på besøg på Nature Energys anlæg på Nordfyn, hvor vi taler med Plant Manager Thor Lai Andersen og Operational Technical Support Berit Gravgaard om deres opgaver som henholdsvis driftsleder og en del af Nature Energys operationelle tekniske supportgruppe.
I alt er der 16 medarbejdere på anlægget, inklusive chauffører og driftspersonale, så den daglige ledelse af dem, samt planlægning af vedligehold og optimering af drift er det, der fylder Thor Lai Andersens hverdag.
»En moderne maskine er jo ikke kun komponenter, computere og motorer, det er også de mennesker, der skal være med til at drive den, og de er en lige så vigtig del af processen som elmotoren eller ventilerne eller rørene. For uden dem kører maskinen ikke,« siger han.
I sin position som ’tilkaldetekniker’ møder Berit Gravgaard både mennesker og maskiner i stor stil, og de faglige udfordringer spænder lige så bredt som de folk, der er tilknyttet anlæggene rundt om i landet.
»Jeg er så heldig at være landet i en gruppe, hvor man får alle mulige former for opgaver, og i firmaet er der en rigtig stor tiltro til, at vi kan løfte de opgaver. Og hvis man løber panden mod muren en gang i mellem, så er der simpelthen så mange gode kolleger at trække på,« siger hun.Mon, 18 Dec 2023 - 35 - #35 Mestre i køl og data kan mærke de grønne vinde
Køling og energi er omdrejningspunktet for Aarhus-virksomheden Multi Køl og Energi, der beskæftiger en hel stribe maskinmestre.Maskinrummet har mødt tre af dem, salgschef Jonas Sig Overgaard og hans kolleger Nicklas Malmkvist og Viktor Bou Reseke, til en snak om deres arbejdsopgaver, udviklingen i branchen, og hvad der er af karrieremuligheder.
Med deres uddannelsesmæssige baggrund føler både de sig alle tre godt klædt på til at løfte opgaverne med rådgivning, salg og support på køleprodukter i den godt 38 år gamle virksomhed, der også har en afdeling kaldet DataCenterGruppen, der er specialiseret som totalleverandør til netop datacentre, og kan håndtere generatorer, køling, el, batteribackup, brandsikring og meget andet.
Nicklas Malmkvist fremhæver systemforståelsen og det at kunne se sammenhængen og mulighederne i forbindelse med de produkter, Multi Køl og Energi har på hylderne, mens Jonas Sig Overgaard peger på værdien i de enkelte fag fra studiet.
»Elteknikken bruger vi i høj grad, pumpeteknik og termodynamik er vigtige, og vi har noget omkring ventilation og køledelen, så der er rigtig mange af de ting, man beskæftiger sig med på uddannelsen, som vi har behov for at have kendskab til, og som vi bruger til daglig,« siger han.Mon, 18 Dec 2023 - 34 - #34 Her er der kerneopgaver til masser af mestre
Formålet for Copenhagen Atomics er at gøre energi tilgængelig for alle, og som det lidt ligger i virksomhedens navn, så er det hverken vindmøller, solceller eller geotermi, der er på dagsordenen.
Selskabet arbejder med kernekraft, men på en fuldstændig anden – og meget mindre – skala end de milliarddyre og årtier lange projekter, de fleste nok ser for sig, når man nævner ordet atomkraftværk.
I den udgave af Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, der ledsager denne artikel, kan du høre Thomas Jam Pedersen fortæller meget mere om visionerne om at udvikle, bygge, vedligeholde og med tiden også dekommissionere en flåde af autonome reaktorer, der på sigt skal tælles i tusinder.
Omdrejningspunktet for Copenhagen Atomics’ kernekraftprojekt er grundstoffet thorium, og potentialet er enormt. Skalaen for den danske virksomhed hedder 40-fods shippingcontainere og automatiseret masseproduktion, og til formål er der brug for endnu flere maskinmestre end de nuværende.
»Vi har syv maskinmestre ansat plus nogle praktikanter, som vi håber, vi kan ansætte bagefter, og vi kommer til at bruge mange maskinmestre i fremtiden i takt med, at virksomheden vokser,« siger Thomas Jam Pedersen.Thu, 30 Nov 2023 - 33 - #33 Stor indflydelse i en branche med fart på
Det er to maskinmestre med udsynet til verden på plads, som denne udgave af Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, har mødt på biogasvirksomheden Nature Energys anlæg på det nordlige Fyn.
Mens Mathias Gren Pedersen i forbindelse med sin uddannelse fra SIMAC i 2020 var kloden rundt med Maersk, har Jens Kristian Kristensen brugt små fire år hos FL Schmidt, hvor han arbejdede med cementindustri og minedrift i store dele af verden.
I dag er de begge tilknyttet Nature Energy Construction, der er bygningsafdelingen af koncernen, og som totalentreprenør står for planlægningen og opførslen af biogasanlæggene, i tæt samspil med de øvrige afdelinger på kontorerne i Odense, Aarhus og Støvring.
Det brede spektrum af opgaver i biogasbranchen er noget af det, der har fået Mathias Gren Pedersen til at søge netop den vej for at være generalist i rollen som idriftsætter i Nature Energy, hvor den hastige udvikling også er tiltalende, fortæller han.
»Her sker rigtig meget, og det gør det jo sjovt at være her, hvor der er store ambitioner og masser af fart på, og der bliver udviklet masser af projekter, så der er store muligheder,« siger han.Mon, 13 Nov 2023 - 32 - #32 Praktikanter skaber værdi hos NGI
Produktionsvirksomheden NGI har en langvarig tradition for at tage stribevis af praktikanter fra ikke mindst Martec ind i organisationen, både på bachelorniveau og som en del af værkstedsskolen. Det er noget, der giver gevinster for både NGI og de studerende, hvoraf en stor del bliver fastansatte.
I denne udgave af Maskinrummet taler vi med maskinmester og CPO Philip Skall Hansen samt hans to fagfæller og kolleger, Tais Rosenvinge og Rasmus Svendsen, der begge har været i bachelorpraktik i NGI og efterfølgende fået permanente kontrakter.
»Vi har et konstant flow af dygtige talenter, vi får belyst nogle projekter, vi får ressourcer til at undersøge nogle problemstillinger, vi ellers ikke ville have overskud til i dagligdagen, og som kan give nye idéer eller bekræfte os i, at vi gør det rigtige. Så der er stor værdi i praktikanterne for os,« siger Philip Skall Hansen.Wed, 08 Nov 2023 - 31 - #31 Kyndig kortlægning af Kødbyens kloakker
De rådgivende ingeniører fra Hartvig Consult har kastet sig ud i et stort projekt for Københavns Kommune, der skal have kortlagt kilometervis af kloakker i Kødbyen på Vesterbro. Rørene daterer sig tilbage til 1937, så det er en opgave med udfordringer, fortæller Mads Olsen fra Hartvig i podcasten.
I udsendelsen kan du også møde maskinmester Stefan Olsen, der netop har overtaget tjansen som driftsansvarlig i området fra en fagfælle, der er gået på pension efter næsten 40 år på posten.
Nu skal hele systemet og informationerne om det digitaliseres, så Stefan og hans kolleger kan få overblik over, hvor der skal sættes ind med renoveringer, hvordan kommunen bedst kan servicere Kødbyens mange lejere, og hvad man kan gøre for at håndtere de hyppige skift i anvendelsen af lokalerne og dermed også kloakkerne nedenunder.Mon, 06 Nov 2023 - 30 - #30 Værdien i det gode match
Maskinmestrenes Forening er klar med en opdateret version af mentorordningen, hvor især yngre og nyuddannede maskinmestre bliver tilbudt sparring ved at blive parret med en mere erfaren fagfælle, der kan dele sin viden om og indsigt i det at være på arbejdsmarkedet
Præcis det har adm. direktør, E.ON Drive Infrastructure Denmark, Anders Krag, og Daniel Brinch, der er Facility Operations Manager i en dansk biotekvirksomhed, kastet sig ud i. I denne udgave af Maskinrummet fortæller de to om, hvordan Anders som mentor har fortalt om blandt andet sine erfaringer som leder, og hvad efteruddannelse betyder i den forbindelse.
Som dual officer har Anders Krag suppleret sin tekniske uddannelse med en MMT fra DTU, hvilket har givet ham nogle vigtige værktøjer til at tage de skridt op ad karrierestigen, han har sigtet efter siden dimissionen fra SIMAC.
Hør ham berette mere om både sin karrierevej, og hvordan det gode match mellem ham og Daniel Brinch har givet dem begge nye indsigter i deres eget arbejde, og hvorfor de på den baggrund ikke tøver med at anbefale mentorordningen til alle maskinmestre.Thu, 21 Sep 2023 - 29 - #24 - Her kan man bygge på hele fundamentet
Hos EnergySolution i Tilst lidt uden for Aarhus arbejder en stribe maskinmestre med rådgivning af virksomhedens kunder på såvel det strategiske som det konkrete plan, når det gælder energiplanlægning, projektering og udførelse, og med den bæredygtige omstilling som den store overskrift.
»Vi sætter os ned sammen med kunden og definerer nogle klimamål, som de gerne vil opnå, og ud fra dem kan vi så udforme handlingsplaner for eksempelvis CO2-reduktioner, og hvordan produktionen skal bidrage til det. Derudover rådgiver vi også på CSRD, rapportering til EU og en masse aspekter omkring det,« fortæller stifter og chefrådgiver Martin Raaby Skou.
Maskinrummet har talt ham og kollegaen Malte Ruben Kjær, der er projektleder i virksomheden, hvor han også skrev sin bacheloropgave, ligesom de begge er uddannet fra Aarhus Maskinmesterskole, om end med godt 20 års mellemrum.
Når EnergySolution rådgiver om potentielle besparelser, er det økonomiske aspekt selvsagt altid vigtigt, men at tilbagebetalingstider i kroner og øre ikke længere er det eneste parameter, kan virksomhedens rådgivere tydeligt mærke. Specielt CO2-regnskabet er kravlet højt op på agendaen.
»Det er fed hverdag, vi har her, fordi vi er ude og se nogle tunge processer, men også mindre virksomheder, hvor vi kan gøre en stor forskel gennem data og hjælpe kunden i retning af den grønne omstilling. Så det er meget alsidigt,« siger Malte Ruben Kjær.Thu, 10 Aug 2023 - 28 - #28 Kultur giver plads til målsætninger og udvikling
I denne udgave af Maskinrummet kan du møde to af biogasvirksomheden Nature Energys omkring 80 maskinmestre i skikkelse af Joachim Ellebæk Frederiksen og Andreas Nymark Kjærgaard, der begge er placeret på hovedkontoret i det sydlige Odense.
Joachim Ellebæk Frederiksen har titel af BD Technical Support, hvor BD dækker over business development, hvilket er en væsentlig detalje, påpeger han, idet han arbejder tæt sammen med Nature Energys markedsudviklere, som kommer med de specifikationer, han og kollegerne så kan bestykke et anlæg ud fra.
Den godkendte bestykning sender han videre til Andreas Nymark Kjærgaard, der som teknisk projektleder sidder med i et team med ansvar for at levere den totale tekniske pakke på både mindre projekter og hele anlæg, således at disse kan blive bygget og efterfølgende driftet.
Selvom hverdagen primært foregår ved et skrivebord, så har både Joachim Ellebæk Frederiksen og Andreas Nymark Kjærgaard stor glæde af den brede tekniske base fra studietiden i henholdsvis Esbjerg og Svendborg.
»Vi kan ikke kende det hele, men vi kan snakke med, og vi forstår godt, hvad vores mekaniske ingeniører siger, eller vores underleverandører siger, og har mulighed for at stille de kritiske spørgsmål, så vi får det rigtige til det enkelte anlæg,« siger Andreas Nymark Kjærgaard.
»Der er store muligheder for at udvikle sig her, det er kun et spørgsmål om at sætte sig et mål og så gå benhårdt efter det, og så bliver der også givet plads til at have de målsætninger,« siger han videre.Wed, 23 Aug 2023 - 27 - #26 Stort engagement i maskinmestrenes by
Med omkring 2.500 indbyggere i det lille samfund godt 10 kilometer nord for Aalborg er Vadum måske ikke ligefrem en international metropol, til gengæld kan byen med nogen ret kalde sig lidt af et centrum for maskinmestre i Danmark.
Omkring én procent af indbyggerne i landsbyen kan således skrive maskinmester på visitkortet, og det gælder også Gert Klitgaard Jacobsen, Jens Taggart Pelle og Nicolai Poul Nielsen – eller næsten i hvert fald, da sidstnævnte stadig mangler et par måneder af uddannelsen på Martec.
Maskinrummethar mødt de tre erfarne herrer til en snak om ikke mindst det engagement i Maskinmestrenes Forening, de lægger for dagen som henholdsvis bestyrelsesmedlem, kredsformand og kasserer i lokalafdelingen.
Gert Klitgaard Jacobsen taler om den energi, det giver at kunne ’være med til at flytte noget’ i bestyrelsen og nævner også, hvordan maskinmestrene ’har teknikken som fælles udgangspunkt’ og altid kan tage en dialog på den baggrund, eksempelvis også på Ajour-messen i Odense.
For Jens Taggart Pelle er engagementet et godt billede på det unikke Foreningsdanmark i aktion, hvor folk samles ud fra interesser uden økonomi for øje. I den forbindelse peger Nicolai Poul Nielsen på glæden ved at kunne hjælpe andre som noget, der også giver glæde den anden vej.Mon, 21 Aug 2023 - 26 - #20 Her er der åbne døre for maskinmestre
Biogasvirksomheden Nature Energy har omkring 80 maskinmestre på lønningslisten, og flere er på vej ind i selskabet, der vokser hastigt i disse år. De mange fagfolk er til stede først og fremmest på Nature Energys 13 anlæg rundt om i Danmark, men i høj grad også på kontorerne i Odense, Aarhus og Støvring samt udlandet.
Kim Balsløv Jørgensen og Emilie Mariegaard, som gæster denne udgave af Maskinrummet, er begge en del af Nature Energys rekrutteringsteam, der har særdeles travlt med at hyre nye folk til at understøtte den massive vækst, og i den forbindelse har de et tæt samarbejde med landets maskinmesterskoler.
»Maskinmestrene kommer med en bred faglig viden om rigtig, rigtig mange ting, og løsninger på mange områder, som også tit er meget praksisnære. De er også enormt dygtige og hurtige til at lære nyt, og så er de nysgerrige, og det tror jeg er vigtigt i vores branche,« siger Kim Balsløv Jørgensen.
Nature Energy ansætter gerne nyuddannede, og for de unges vedkommende er det ikke mindst virksomhedens purpose og et stærkt onboardingprogram, der skal lokke. Arbejdet med den grønne omstilling er således en central grund til at folk søger job i selskabet, fortæller Emilie Mariegaard.
»Vi har en virkelig fed case, som der er rigtig mange, der gerne vil være med på. Når man så er en del af virksomheden, så er vores purpose det, der driver os alle sammen, og det vi i fællesskab arbejder henimod, både som maskinmestre, men også i vores team,« siger hun.Thu, 03 Aug 2023 - 25 - #22 Start med det væsentlige i bæredygtigheden
Hvordan kommer man som smv i gang med den bæredygtige omstilling? Hvad skal man prioritere? Og hvornår? De store spørgsmål taler den udgave af Maskinrummet om med Erik Thomas Johnson, der er Director for Sustainability Advisory & Assurance Services i PwC, og maskinmester Martin Raaby Skou, der er stifter og chefrådgiver i EnergySolution.
Elementer som CSRD, EU’s taksonomi, GHG-kortlægninger og meget andet er noget, både små og større virksomheder skal til at rapportere på inden for ganske få år – nogle allerede fra 2024 – så tiden er inde til at tage fat, hvis man ikke allerede har gjort det, understreger Martin Raaby Skou.
»For maskinmestrene handler det om finansiering af projekter. Det er nemlig ikke længere kun kroner og øre, de skal snakke med deres CFO om, det er også, hvordan eksempelvis en produktionsforbedring kan hjælpe virksomheden med at blive mere bæredygtig,« siger han.
Vejen til det går både via de store, strategiske beslutninger, og ved at skrue på de små knapper og tænke lean ind i dagligdagen for at hente små forbedringer på drift og vedligehold. Og når virksomhederne får kortlagt deres udledninger, ved de også, hvor de kan sætte ind først, pointerer Erik Thomas Johnson.
»Det kan føre til alle mulige uventede gevinster; innovation i produkter og produktionsprocessen, minimering af spild, udskiftning af materialer til billigere, lettere eller stærkere varianter, grønnere transport og så videre. Det har vi set i virksomheder af alle størrelser,« siger han.Fri, 04 Aug 2023 - 24 - #19 Fuld (bio)gas på udviklingen stiller krav til maskinmestre
Nature Energy arbejder med netop biogasproduktion gennem design, udvikling, byggeri og drift af storskalaanlæg, der kan levere både flydende og komprimeret brændstof til fly, busser og lastbiler, og til produktion af mere klimavenlig strøm og varme.
Virksomheden tæller i dag over 500 ansatte, hvoraf ca. 80 er maskinmestre. Det er en ret høj andel af medarbejderstyrken, og bestemt ingen tilfældighed, understreger selskabets direktør, Ole Hvelplund, som Maskinrummet har talt med på selskabets hovedkontor i Odense.
»Der fungerer godt for os at tage maskinmestre ind og vi vil rigtig gerne have endnu flere. Faktisk tænker jeg, at det er en fejl, at jeg ikke selv er blevet maskinmester. Interessen for teknik ligger dybt i mig, og jeg har mange gange været misundelig på dem, der har taget den uddannelse,« siger han.
Fremtiden ser lys ud for Nature Energy, hvor væksten fortsætter, fordi man indtil videre har haft relativt let ved at skaffe nye medarbejdere. Det skyldes, mener Ole Hvelplund, kombinationen af et job med mening i den grønne omstilling, og et internationalt perspektiv i en virksomhed med anlæg undervejs i Tyskland, Polen, Sverige og Nordamerika.Thu, 03 Aug 2023 - 23 - #29 Regnen kommer, så investér under jorden i tide
Det rådgivende ingeniørfirmaHartvig Consult har sit nichefokus inden for belægning, kloak og skybrudssikring, og hjælper kunderne gennem eksempelvis renoveringsprojekter, projektering og udførelse, og står for tilstandsvurderinger og udførlige drift- og vedligeholdelsesplaner.
Den type ydelser forventer man, at der bliver endnu mere behov for i fremtiden, ikke mindst på grund af det mere ekstreme vejr med hyppigere tørker og kraftigere skybrud, der på grund af de menneskeskabte klimaforandringer vil ramme Danmark.
Det fortæller Mads Olsen, der er partner, produktionschef og projektingeniør i Hartvig Consult, som Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, besøger på selskabets hovedkvarter i Roskilde.
Det vigtigste man i den forbindelse kan gøre, eksempelvis som maskinmester i en større boligforening eller kompleks af industribygninger, er at få skabt sig et overblik, så man ved, hvor mange kloakker man har, hvor de er henne, og hvad der er gjort ved dem gennem tiden.
»Du skal først og fremmest få lavet et tegningsgrundlag, så du har noget på din ejendom, der gør, at du ved, hvor du skal tage fat. Hvis der sker et eller andet, så kan man give de folk, der skal vedligeholde systemet, en tegning der viser, hvad de skal håndtere,« siger Mads Olsen.Thu, 24 Aug 2023 - 22 - 27 Ung topchef har udbygget lederfundamentet
maj 2022 tiltrådte maskinmester Johan Ungermann Poulsen som administrerende direktør for elvirksomheden Mariendal efter at være startet som salgschef i august 2019. I en alder af knap 40 år har han således det øverste ansvar for både knap 300 medarbejdere og projekter til op mod 50 millioner kroner.
Siden han blev færdig på Martec, har han haft stor glæde af at kunne trække på det tekniske grundlæg fra uddannelsen, som han peger på ’giver en helt klar forståelse for, hvad det er for nogle forretningsområder og mekanismer, der sker i sådan en virksomhed her’, som han siger.
Maskinmestrenes fundament er således i orden, mener Johan Ungermann Poulsen, om end han godt kunne ønske sig, at de studerende fik lidt mere i den ledelsesmæssige rygsæk. Af samme årsag slår han også fast, at en efter-/videreuddannelse inden for ledelse i hans optik er en nødvendighed, hvis man vil ind på direktionsgangen.
For at løfte sit ledelsesarbejde yderlige tog Johan Ungermann Poulsen i 2018-19 en XBA, som er en étårig udgave af en MBA, fra Business Institute Denmark. Her lå fokus blandt andet på de psykologiske faktorer og det at arbejde med både sin egen og andres personprofiler.
»Når vi snakker ledelse, så bruger vi rigtig meget tid på at gennemtænke nogle tiltag og nogle forandringer, vi bruger også lang tid på at diskutere, hvordan de skal se ud, men når vi så skal til at udrulle dem i dagligdagen, så er vi jo allerede mættet af, at vi selv ved så meget om den her forandring, at vi glemmer at få denne her eksekveringsevne ud at leve,« forklarer han.Mon, 21 Aug 2023 - 21 - 23# Der er verdensmål i vandet i Aarhus
I efteråret 2021 skrev Maskinmesteren en artikelserie om vandselskabet Aarhus Vands arbejde med FN’s 17 Verdensmål, hvoraf virksomheden er blevet certificeret i målene 6, 11, 13 og 17, mens yderligere ni er en del af den strategiske indsats.
Denne udgave af Maskinrummet har besøg af CEO Lars Schrøder og maskinmester og senior projektleder Flemming B. Møller, med hvem vi samler op på indsatsen, både over de seneste to år og fremadrettet, hvor stribevis af større og mindre projekter i ind- og udland byder sig til.
»Verdensmålene er jo ikke som sådan noget, jeg går og tænker over i det daglige, men når jeg læser op på dem, så er det jo det, vi gør. I alle projekter arbejder jeg jo på at reducere energiforbrug, reducere vandtab, maksimere vores energiproduktion, øge vores partnerskaber,« siger Flemming B. Møller.
Et af de helt store projekter, udsendelsen kommer rundt om, er opførslen af det nye rense- og ressourceanlæg Aarhus ReWater, der efter planen skal åbne (delvist) i 2030 som klodens mest moderne, mest ressourceeffektive og mest bæredygtige spildevandsbehandlingsanlæg. Som sådan skal det også fungere som lokkemad for nye fagfolk i selskabet, herunder naturligvis maskinmestre.Tue, 08 Aug 2023 - 20 - #25 Ny leder? Kom godt fra start med Steen Broen Møller
Med mere end 20 års erfaring fra en lang række organisationer og sit arbejde i Slædepatruljen Sirius ved Steen Broen Møller alt det, som du gerne vil vide, når du er ny som leder. Han hjælper hver dag ledere, ledelsesteams og organisationer med at skabe teams, der trives og performer optimalt. Han har set det gode, det dårlige og det svære lederskab, og nu deler han sin viden med dig.
I denne udgave af Maskinrummetgiver Steen gode råd til nogle af de udfordringer, som du kan møde, når du er ny som leder. Hvordan kommer du godt fra start i din nye rolle, hvis du tidligere har været en del af det team, du nu skal lede? Hvad gør du, hvis der er dårlige ledere i dit ledelsesteam? Og hvad er det bedste du kan gøre for dig selv som ny leder?
Vi bliver klogere med Steen Broen Møller, foredragsholder og ledelseskonsulent, SiriusUnity.Mon, 14 Aug 2023 - 19 - #21 Topchefen ville tilbage til teknikken
Virksomheden EnergySolution, der i dag tæller rundt regnet 30 medarbejdere, blev grundlagt i 2012 af maskinmester Martin Raaby Skou, og hjælper sine kunder i retning af en mere klima- og miljøvenlig profil gennem energieffektiviseringer, optimering af ressourcer, tiltag omkring cirkulær produktion, kortlægning af CO2 og meget andet.
I juni 2022, lige oven i EnergySolutions 10-års jubilæum, valgte han imidlertid at træde et skridt til siden, forlade direktørposten og fortsætte som chefrådgiver og medlem af bestyrelsen. Ikke just noget traditionelt skridt at tage som ejerleder i en virksomhed i vækst, men ikke desto mindre det rigtige for ham, fortæller Martin Raaby Skou i denne udgave af Maskinrummet.
»Når man har et par ansatte, så kommer man jo selv ud og har fingeren på pulsen, men lige så snart man får +10, så ender man med at være administrativ. Så det har jeg været i en del år, selvom jeg også talte med kunder, men det var aldrig med hænderne nede i materien,« siger han blandt andet.
Mens virksomheden voksede, tog Martin Raaby Skou en bestyrelsesuddannelse på Aarhus Universitet, og hørte i den forbindelse om ’det ene skrækscenarie efter det andet’, som han kalder det, om ejerledere, der hyrer direktører ind udefra, og besluttede sig derfor hurtigt for, at det ikke skulle ske for ham.
»Jeg skulle ikke være en af dem, der får ansat en marionetdukke, og så selv sidder og trækker i trådene bagved. Jeg ville bare gerne tilbage til at være rådgiver her på kontoret,« fortæller han også.Fri, 04 Aug 2023 - 18 - #18 Data og nye brændsler skal forbedre shippingbranchen
I denne udsendelse taler Maskinrummet med Michele Francioni, der er SVP for Cost Optimization & Process Improvement i MSC Cruises, hvis nye flagskib, MSC Euribia, i starten af juni blev officielt navngivet i Københavns havn.
Som marinearkitekt med en master i marine engineering er han – nok ikke overraskende – svært begejstret for det massive fartøj og de mange energi-, klima- og miljøfokuserede løsninger ombord, der alle sammen skal pege den meget energiintensive krydstogtindustri en mere bæredygtig retning fremadrettet.
Det gælder ikke mindst brændstoffet i tanken, der på jomfruturen fra værftet i Frankrig til København bestod af 400 ton bio-LNG produceret på husdyrgødning, hvilket i princippet gjorde turen netto CO2-neutral, når man medregner emissionsreduktionerne i kædens første led.
Den biogene version af LNG er dog endnu ikke tilgængelig i stor skala, så fremadrettet skal Euribia sejle på fossil LNG, der sparer omgivelserne for store mængder NOx (85 procent mindre), SOx (reelt elimineret) og CO2e (omkring 20 procent mindre). Den gør man i øvrigt alt, hvad man kan for at bruge mindst mulig af.
»Det har krævet yderligere initiativer omkring drifts- og energieffektivitet, hvor vi er et hold på syv personer, der har arbejdet sammen med kaptajnen, maskinchefen og besætningen for at optimere hver eneste detalje omkring energien, og det har været fantastisk,« siger Michele Francioni.
Obs: Udsendelsen er på engelsk.Fri, 07 Jul 2023 - 17 - #17 Fremtidens maritime brændsler er på vej
Rederiet MSC Cruises nye flagskib, det 331 meter lange MSC Euribia, er konstrueret til at være det mest energieffektive krydstogtskib i verden ved søsætningen i juni i år, med hovedmotorer drevet af LNG (flydende naturgas, som pt. er det reneste skibsbrændstof tilgængeligt i stor skala) og dertil en række teknologier og løsninger, der skal minimere påvirkningen af luft- og vandmiljø.
Motorerne er bygget af finske Wärtsilä, så for at høre mere om dem – og overvejelserne rundt om – har Maskinrummet talt med Maikel Arts, der er General Manager Technical Sales for cruisesegmentet i virksomheden, ombord på Euribia på hendes jomfrutur fra værftet Chantiers de l'Atlantique i det vestlige Frankrig til København.
»Bæredygtighed er en af hjørnestenene i konstruktionen af det her fartøj, lige fra design til selve bygningen, og det er MSC’s hidtil mest bæredygtige med de laveste udledninger pr. passager. Wärtsilä har bidraget ved at levere vores dual fuel-motorer, der kan køre på to slags brændstoffer: LNG og diesel som backup,« forklarer han.
Lyt med for at høre mere om de fire motorer ombord på MSC Euribia, tankerne om fremtidens maritime brændsler og dekarboniseringen af shippingsektoren.
Obs: Udsendelsen er på engelsk.Tue, 04 Jul 2023 - 16 - #16 Maskinmestre er eftertragtede for bæredygtigheden i Novo Nordisk - del 3
I denne udgave af Maskinrummet taler vi med maskinmestrene Niels Cilius Fleischer Bredtoft og Peter Schou Olsen, der begge er ansat om Maintenance Responsible på Novo Nordisks site i Måløv, hvor de har forskellige ansvarsområder omkring drift og vedligehold af diverse anlæg på fabrikker, laboratorier og i kontorbygninger.
På sitet råder Novo over 34 store og små bygninger med i alt ca. 130.000 kvadratmeter ikke mindst forskningsfaciliteter, det hele spækket med el- og gaskedler, ventilationsanlæg, nødgeneratorer, UPS-anlæg, varmeforsyning, trykluft, vakuum og andet, så der er nok at optimere på.
Konkret er man lige nu ved at bevæge sig fra tids- til tilstandsbaseret vedligehold, der på linje med optimering af de forskellige anlæg skal bidrage til den grønne omstilling i Novo Nordisk. I den forbindelse er der i den grad brug for fagfolk som Niels Bredtoft og Peter Schou Olsen.
»Det er som om, at man er kommet i højere kurs som maskinmester; vi er blevet lidt mere eftertragtede. Ikke at man ikke var det førhen, men alligevel. Bare i vores afdeling er vi gået fra én maskinmester til seks-syv stykker i dag, og det siger jo lidt om udviklingen,« fortæller Niels Bredtoft blandt andet i udsendelsen.Wed, 14 Jun 2023 - 15 - #14 Bæredygtighed rammer også din virksomhed
Ingen virksomheder kan ignorere bæredygtighed, så man skal gøre op med sig selv, om man vil være first mover eller sidde længere nede i bussen. For kommer man ikke med, bliver det særdeles svært at være konkurrencedygtig og relevant på sigt. Det er budskabet fra Erik Thomas Johnson, der er Director for Sustainability Advisory & Assurance Services i PWC, i denne udgave af Maskinrummet, hvor han beretter om de store forandringer, de er på vej i den måde, hvorpå danske virksomheder skal forholde sig til bæredygtighed, dataindsamling og rapportering om eksempelvis CO2-udledning. »Om bæredygtighed bliver en license to operate eller en mulighed for differentiering, så kommer det til at ramme din virksomhed, uanset hvilken branche du er i. Den store opgave for ledelsesteamet er at finde ud af: hvor er vi nu, og hvor vil vi gerne hen,« siger han blandt andet.
Sun, 21 May 2023 - 14 - #15 En uddannelse i fremtidens energi
Sammen med Aarhus Maskinmesterskole er Fredericia Maskinmesterskole (FMS) i fuld gang med at udvikle ny diplomuddannelse inden for netop Power-to-X, der skal opkvalificere maskinmestre og andre fagfolk til at arbejde med den vigtige energiteknologi. På FMS har Maskinrummet talt med rektor, Jens Færgemand, og lektor Lars Jenry Petersen, der begge er tilknyttet den kommende uddannelse, hvor de første studerende efter planen skal starte i januar 2024. »For 10 år siden var der jo ingen, der kendte begrebet Power-to-X, så det er noget nyt, der kommer ind, og der kan vi se et efter/videreuddannelsesbehov. Så vi skal have folk tilbage på skolebænken, og det giver også mening, fordi vi jo skal være længere på arbejdsmarkedet i fremtiden,« siger Lars Jenry Petersen. Jens Færgemand har selv været med til at interviewe nogle virksomheder om deres behov, når det kommer til kompetencer og viden om Power-to-X, og er på den baggrund sikker på, at Power-to-X-uddannelsen vil blive efterspurgt. »Bare det, at vi har omtalt den kommende diplomuddannelse, har givet henvendelser fra folk, der gerne vil tage uddannelsen, så det er jo gode tegn. Og det er også det, vi kan fornemme, når vi taler med virksomhederne; at de gerne vil bakke op om den,« siger han.
Mon, 22 May 2023 - 13 - #13 Netværk med værdi for både aktiver og organisation
Et af de tilbud, som medlemmerne af Maskinmestrenes Forening i mange år har sat stor pris på at kunne benytte sig af, er at deltage i foreningens mange forskellige faglige netværk. I denne udsendelse taler Maskinrummet med Lektor Lars Jenry Petersen fra Fredericia Maskinmesterskole, der er koordinator for Netværk for Asset Management. Netværket henvender sig til alle maskinmestre, der arbejder med eller har interesse for drift, vedligehold og optimering af diverse aktiver, eksempelvis i form af større energi- eller produktionsanlæg. I foråret 2023 har Netværk for Asset Management indtil videre to aktiviteter på programmet: Dels et besøg hos Frederiksberg Forsyning i slutningen af maj for at lære om deres tilgang til området, dels et tilsvarende på Gas Storage Denmarks lager i Lille Torup i Nordjylland. »Det er jo netop den slags ting, vi kan nørde med i de her netværk, hvor folk møder ligesindede fra industrien. Gas Storage kan fortælle om deres udfordringer og gevinster ved at blive certificerede, for det har jo krævet nogle ressourcer, og hvordan de kan mærke det i organisationen, så det bliver spændende,« siger Lars Jenry Petersen.
Wed, 26 Apr 2023 - 12 - #12 Fremtidens maskinmester er stadig… maskinmester
I anledning af Maskinmestrenes Forenings 150-års jubilæum i år har Maskinrummet talt med foreningens formand, Lars Have Hansen, og rektor på Fredericia Maskinmesterskole (FMS), Jens Færgemand, om uddannelsens historie, nutid og ikke mindst fremtid. For hvad er det egentlig for typer af maskinmestre, der skal uddannes til at håndtere fremtidens teknologier – og ikke mindst den bæredygtige omstilling? Og hvordan sikrer skolerne, at de kan følge med samfundets store – og stadig stigende – efterspørgsel på maskinmestre uden at gå på kompromis med kvaliteten eller bredden i uddannelsen? Det er der selvsagt ikke nogen hurtige svar på, så i udsendelsen kommer de to erfarne maskinmestre rundt om en lang række aspekter, professionen og uddannelsesinstitutionerne i deres optik er nødt til at forholde sig til i fremtiden. Det gælder eksempelvis at blive bedre til at tale ind i det formål, som flere og flere unge søger efter i deres arbejdsliv. »Som maskinmester kan man se, at man gør en forskel, og man kan få direkte tilbagemeldinger på sit arbejde. Det med den gode løn, man kan få, tror jeg ikke bider så meget på de unge mennesker, som det at have et purpose, og at kunne gøre en forskel for miljøet, bæredygtigheden og så videre,« siger Lars Have Hansen.
Wed, 26 Apr 2023 - 11 - #11 Med kulde og evner følger stort ansvar
I denne udsendelse møder Maskinrummet Peter Emil Frank og Timo Schaedla, der er maskinmestrene i det grønlandske forsyningsselskab Nukissiorfiit og med til at løfte den massive opgave med at levere el, vand og varme til indbyggerne på verdens største ø, fra Nanortalik i syd til Qaanaaq i nord. Her kan det som bekendt blive særdeles koldt i vintermånederne, så forsyningssikkerheden skal altid være i top, samtidig med at man prioriterer at udfase brugen af olie og gas, blandt andet ved at udbygge fjernvarmenettet i hovedstaden Nuuk, som vokser markant i disse år. Med deres uddannelse i bagagen føler begge sig perfekt klædt på til de mange forskellige opgaver, de støder på, og som kræver, at man kan tænke ud af boksen og få nogle løsninger på plads på egen hånd. »Specielt det, vi lærer på uddannelsen med at være struktureret, at organisere sit arbejde, så man når i mål med alle sine opgaver, det er helt klart noget, jeg har fået stor brug for her i Nukissiorfiit, og generelt fornemmer jeg, at det er et behov at man kan ting hele vejen rundt, fordi der ikke altid er en ekspert, man kan spørge om hjælp,« siger Peter Emil Frank eksempelvis.
Wed, 26 Apr 2023 - 10 - #10 Teknisk forståelse som input til god ledelse
Head of Fleet Management i rederiet Royal Arctic Line, Anders Bay Larsen, er uddannet dual seniorofficer fra SIMAC og netop kombinationen af en maskinmester og en skibsfører, kombineret med konkret erfaring fra forskellige skibe i flåden, giver ham en noget nær perfekt ballast til lederjobbet. Anders Bay Larsen, som Maskinrummet har mødt i Grønland, har det daglige ansvar for rederiets 12 fartøjer og i alt godt 250 besætningsmedlemmer, ligesom han er en del af Royal Arctic Lines direktion og derfor med i de strategiske beslutninger i virksomheden, eksempelvis når det gælder den grønne omstilling. »Det giver nogle gode fordele at have forståelsen og kunne sætte sig ind i de problemstillinger og opgaver, der måtte være på skibene. Det har jeg så bygget videre på, og det kendskab til tingene, jeg har fra at have været ude at sejle, giver et godt input til det, jeg sidder med i dag,« siger han blandt andet i udsendelsen.
Fri, 24 Mar 2023 - 9 - #09 Få selskab på ledelsesvejen
Som leder – eller med ambitioner om at blive det – er input udefra af stor værdi, ligesom det at have et netværk af ligesindede at sparre med om de store beslutninger er nærmest uundværligt, ikke mindst i industrien og de tekniske brancher, hvor maskinmestrene huserer. I denne udgave af Maskinrummet taler vi derfor med Jimmy Warming, der er medejer af og forretningsudvikler i virksomheden Kudsk og ikke mindst koordinator for Ledelse Øst under Maskinmestrenes Forening. Han ser frem til et 2023 med møder om blandt andet personaleledelse, strategisk ledelse og vedligeholdelsesledelse i netværket, hvor hans centrale målsætninger handler om, at deltagerne kan snakke om sager fra den virkelige verden, og på den baggrund både give noget af sig selv og få noget med hjem igen.
Thu, 02 Mar 2023 - 8 - #08 En snak om automation ledte Mads ind i pharmaindustrien
33-årige Mads Rohmann Jensen er endnu et bevis på, at en uddannelse til maskinmester kan føre i mange forskellige retninger. Siden han blev færdig fra Aarhus Maskinmesterskole i 2016, har han således gjort karriere i det rådgivende ingeniørfirma AFRY, hvor han i dag er sektionschef inden for pharma og life science i København. AFRY rådgiver på en bred vifte af områder inden for energi-, infrastruktur- og industrisektoren, men var for Mads en ret ukendt størrelse indtil han mødte en repræsentant for virksomheden på en jobmesse på Navitas et par måneder inden han var færdig med studierne. I udsendelsen fortæller Mads blandt andet om sin vej ind i AFRY, mødet med en fantastisk chef i Kalundborg, og arbejdet med selv at starte en dedikeret pharmaprocesafdeling op. Det omfattede ikke mindst den spændende opgave med at sætte sig eget hold, naturligvis med adskillige maskinmestre.
Wed, 01 Mar 2023 - 7 - #07 Vedligehold kræver maskinmesterens kompetencer
Den Danske Vedligeholdsforenings (DDV) fik i april 2022 ny formand i skikkelse af maskinmester Jesper Pedersen, der over de kommende seks år derfor skal stå i spidsen for arbejdet med DDV som ’Danmarks primære omdrejningspunkt til optimering af drift gennem vedligehold’, som foreningens vision lyder. Jesper blev uddannet maskinmester fra Aarhus Maskinmesterskole i 2009 og sidder i dag som Principal Engineer i energivirksomheden Vattenfall. I 2013 tog han desuden en diplomuddannelse i vedligehold på Via University College i Fredericia for at løfte sit professionelle vidensniveau på området. I denne udgave af Maskinrummet fortæller Jesper om sin karriere inden for vedvarende energi, vejen til formandsposten i DDV og deler ikke mindst sit syn på vedligehold som værdiskaber på flere fronter, herunder både teknik, økonomi og det grønne regnskab.
Tue, 28 Feb 2023 - 6 - #06 Ingen grøn energi uden maskinmestre
»Jeg tror faktisk ikke, at vi i energisektoren bruger maskinmestre nok i forhold til de kompetencer, de har. Vi mangler rigtig mange, der kan være med til løse opgaverne på ledelsesniveau og på et højt vidensniveau, og der ser jeg gode muligheder for et endnu bedre samarbejde mellem maskinmestre og den grønne energisektor.« Sådan siger adm. direktør for Green Power Denmark, Kristian Jensen, i denne udgave af Maskinrummet, hvor han i samtale med formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen, kommer bredt rundt om den grønne omstilling af energiproduktionen i Danmark og fagfolkenes rolle i den forbindelse. Omstillingen kræver både energieffektiviseringer, optimeringer og besparelser, samt markante udbygninger af både energianlæg og distributionsledet i form af ledningsnettet. Alt sammen noget, der kalder på massive investeringer og de rigtige kompetencer.
Tue, 28 Feb 2023 - 5 - #05 Maskinmester hos Novo Nordisk - del 2
Novo Nordisk søsat en ambitiøs klimastrategi, der under overskriften ’Circular for Zero’ skal reducere den enorme pharmavirksomheds miljømæssige fodaftryk til nettonul i 2045, med en række ambitiøse delmål allerede i 2030. Det har Maskinrummet tidligere talt med inkubatorteamleder Steffen Beck-Pedersen om, og i denne udsendelse fortsætter vi dialogen med maskinmestrene Jonas Borch Jørgensen og Daniel Friedberg samt Henrik Vidstrup, der er civilingeniør. De har alle tre roller omkring drift og projektledelse på Novo Nordisks site omkring hovedkvarteret i Bagsværd, og i udsendelsen fortæller de om, hvad det vil sige at have den grønne omstilling inde på (arbejds)livet i dagligdagen, og hvad det betyder egentlig i en bredere kontekst. »I driften prøver vi jo at hjælpe så meget, vi kan, ved at kortlægge produktionen og mulighederne for omlægning ved at fortælle, hvordan tingene fungerer aktuelt, og hvor man kan centralisere noget med en grøn forsyningskilde,« siger Jonas Borch Jørgensen blandt andet.
Mon, 27 Feb 2023 - 4 - #03 Maskinmester i tiden
I efteråret 2022 optog Maskinrummet to udsendelser i forbindelse med erhvervskonferencen Ajour i Odense, hvor fokus var på professionens historie. I denne podcast kan du derfor møde æresmedlem Gustav Schmidt Hansen, der tog den udvidede maskinmestereksamen i Fredericia i 1982. Siden da sejlede han i mere end 30 år, primært for Mærsk, ligesom han har været produktionsleder på en fabrik i land i seks år. Derudover var han medlem af foreningens bestyrelse fra 1999 til 2022, heraf syv år som næstformand, og også med til at etablere et brancheråd for de søfarende maskinmestre. I 1996 var han desuden med til at opdatere foreningens vedtægter, blandt andet med et forslag om at skære bestyrelsen ned fra 25 medlemmer til de nuværende 14 plus formand. »Det er en af de ting, jeg er mest stolt over, at vi fik ændret på, altså at vi fik moderniseret bestyrelsens sammensætning,« siger Gustav Schmidt Hansen.
Sat, 25 Feb 2023 - 3 - #02 En uddannelse med udvikling
I efteråret 2022 optog Maskinrummet to udsendelser i forbindelse med erhvervskonferencen Ajour i Odense, hvor fokus var på professionens historie. I denne podcast kan du derfor møde æresmedlem Bertel Johansen, der blev uddannet på Svendborg Maskinmesterskole i 1972. Hans fortælling strækker sig over 24 år på Storebælt for DSB, 18 år som vedligeholdschef på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, og i alt 41 års virke som maskinmester, plus de unge år på Søværnets korvetter i slutningen af 60’erne. Derudover har Bertel også været bestyrelsesformand for Maskinmesterskolen København i Lyngby, ligesom han har været tillidsmand for kollegerne på færgerne og ikke mindst medlem af Maskinmestrenes Forenings bestyrelse i 20 år. På den baggrund taler han også om uddannelsens udvikling over årene.
Fri, 24 Feb 2023 - 2 - #01 Maskinmestre skal være med til at udnytte fremtidens grønne energi
Technical Project Manager hos GreenLab nord for Skive, Simon Kazwah, kender Power-to-X bedre end de fleste. Det gælder også den hype, der – på godt og ondt – er blevet tilknyttet begrebet som et buzzword for den grønne omstilling. I denne udsendelse, der blev optaget på Ajour 2022 i Odense, taler Maskinrummet med Simon om mulighederne og perspektiverne i Power-to-X, men også den mangel på viden om begrebet, der efter hans mening kommer til udtryk, når langt de fleste kun tænker brint i den sammenhæng. »Vi skal simpelthen have efteruddannet folk på det her område, og det gør jeg også selv. Det betyder ikke, at alle skal være eksperter, men en bedre grundlæggende forståelse vil klæde folk bedre på og give dem stof til eftertanke,« siger han blandt andet i podcasten.
Thu, 23 Feb 2023 - 1 - #04 Novo Nordisks grønne omstilling sker ikke uden maskinmestre - del 1
I denne udsendelse har Maskinrummet været på besøg hos Novo Nordisk i Bagsværd for at møde maskinmester Steffen Beck-Pedersen, der er leder for et team i en såkaldt inkubator, som har til opgave at tænke ud af boksen og komme med input til koncernens grønne omstilling. Undervejs kommer Steffen ind på, hvordan innovation og nytænkning er en del af dagligdagen i arbejdet med at identificere initiativer indenfor Novos miljøstrategi og modne dem til at gøre en forskel i jagten på et mindre miljøaftryk. »Der er maskinmestre indblandet i hele den rejse, og også når vi skal til at drifte tingene. Så efter mere end 10 år her i forretningen kan jeg i hvert fald roligt sige, at her er nok at lave som maskinmester,« siger Steffen Beck-Pedersen blandt andet i udsendelsen.
Sun, 26 Feb 2023
Podcasts similar to MF Podcast
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Curiosidades de la Historia National Geographic National Geographic España
- Dateline NBC NBC News
- 財經一路發 News98
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- アンガールズのジャンピン[オールナイトニッポンPODCAST] ニッポン放送
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 吳淡如人生實用商學院 吳淡如
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR
Other Business Podcasts
- Hjernekassen på P1 DR
- Brinkmanns briks DR
- RumSnak Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen
- Vildt Naturligt DR
- Flyvende tallerken DR
- Ubegribeligt DR
- Transformator Teknologiens Mediehus
- P1 forklarer DR
- Hard Fork The New York Times
- Lægens bord DR
- BBC Inside Science BBC Radio 4
- Sygt nok DR
- Tech med John G | MereMobil.dk John G
- P4, What For? Phase Four
- KP Ledelse KP Ledelse
- George Buhnici | #IGDLCC George BUHNICI
- Science In Action BBC World Service
- Tekno-Eko Tekno-Eko
- The SZ Podcast Simply Zesty