Filtrar por gênero

ATLAS Podcast

ATLAS Podcast

ATLAS magasin

ATLAS Podcast er et program, der hver måned går i dybden med alt det bedste fra ATLAS Magasin. I en medieverden hvor nyt er bedst, og først er størst, giver vi den enkelte historie plads og perspektiv gennem interviews, reportager og kritisk debat. Med ATLAS Podcast kommer du under huden på magasinets skribenter og redaktører og tæt på de kloge hoveder og krøllede hjerner, artiklerne kredser om.

57 - Tyra Dokkedahl: En hundrede år lang bøn
0:00 / 0:00
1x
  • 57 - Tyra Dokkedahl: En hundrede år lang bøn

    I Oslo vokser en skov, der skal blive til en antologi, som skal udgives om 100 år og er skrevet af samtidens største forfatternavne. Skoven giver håb om at børn i dag og endnu ufødte generationer har en fremtid på jorden og en tro på, at vores handlinger i dag nytter. Hør Tyra Dokkedahls essay læst op af Josefine Maria Hansen. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen

    Thu, 22 Sep 2022
  • 56 - Er Jeppe Aakjær black metal?

    Der sker noget, når lyrik tilføres en lydside. Den danske black metal-musiker Ole Luk har fortolket den danske forfatter Jeppe Aakjærs digt 'Tyende-Sang' fra 1907 og mener, at lydsiden forstærker litteraturens udtryk. Hør ham fortælle om projektet i ny podcast fra ATLAS.

    Fri, 09 Sep 2022
  • 55 - Xenia Sofie Heiberg Heurlin: Datakammerater, forén jer!

    Hver dag skaber vi data, som tech-giganterne tjener penge på. Nu går internetbrugere sammen under betegnelsen datafagforeninger for at forhandle sig til løn og rettigheder. Men at sælge sine data er ikke det samme som at sælge sin arbejdskraft. Giver fagforeningstanken overhovedet mening i internetøkonomiens tidsalder? Lyt med her, hvor Xenia Sofie Heiberg Heurlin læser sin artikel op. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen.

    Wed, 17 Aug 2022
  • 54 - Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Brød og roser til alle

    I sin have dyrkede George Orwell fred og skønhed i et krigsplaget liv. Hver gang vi dyrker en hobby alene for vores fornøjelses skyld, besøger vi en verden hinsides den kapitalistiske logik. Sådan skriver forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen i sit essay "Brød og roser til alle" som du kan høre hende læse op her. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen.

    Thu, 21 Jul 2022
  • 53 - Filip Vest: Festens kritiske midtpunkt

    Over for et feststemt, men også festkritisk publikum, der selv er i fuld gang med at overveje kapitalismens mekanismer, er performancekunst blevet et fast indslag på mange kunstinstitutioner. Hvordan undgås det, at den bliver udvandet til ren overflade? Hør Filip læse sit essay op her. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen

    Tue, 28 Jun 2022
Mostrar mais episódios